Vejledning om offentlige straffeattester



Relaterede dokumenter
Vejledning om børneattester

Straffeattest Børneattest... 6

Indhentning af straffeattester

Orientering om indhentelse af straffe- og børneattester

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet

PERSONALEADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Ansættelse Revideret april Indholdsfortegnelse

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

Bekendtgørelse for Grønland om adoption

Introduktionsmappe Vikarer

Foreløbigt udkast til. Forslag. (Reform af valgbarhedsområdet)

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Bekendtgørelse om adoption

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og regionale valg og lov om kommunernes styrelse

Bekendtgørelse for Færøerne om adoption 1)

Indhentning af straffeattester i Faaborg-Midtfyn Kommune

VEJLEDNING OM ANSØGNING OM VIELSESBE- MYNDIGELSE OG INDHENTELSE AF BØRNEATTEST

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune

Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation

Esbjerg Kommune bruger straffeattester for at skabe størst mulig tryghed for brugere, borgere og medarbejdere.

AFTALE OM SAMARBEJDE. Den åbne skole/det åbne dagtilbud. Samarbejdet indgås mellem følgende parter. Dato: Samarbejdets indhold. Samarbejdets omfang

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation - Til statsløse født i Danmark -

Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation - Til statsløse født i Danmark -

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Udkast til Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Kandidatspeciale 2016 Jura - AAU Priyanka Chandiran. Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere

Vejledning om tilladelsesfri buskørsel

Q & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv.

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation

27. april 2015 FM2015/105 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

Jagtlov - Frakendelse efter jagtloven af retten til jagttegn og administrativ afgørelse om samtykke til jagttegn efter våbenloven

Introduktionsmappe Pædagogstuderende

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

NOTAT OM BØRNEATTESTER OG STRAFFEATTESTER

Indhentning af børne- og straffeattester

Bekendtgørelse om adoption

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.

Vejledning om tilladelsesfri buskørsel Januar 2005

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Vejledning. til idrætsforeninger om at indhente og håndtere. børneattester

Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger

Lov om ændring af lov om socialtilsyn

Oplæg 7. april Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Orientering om ændring af reglerne om fortabelse af valgbarhed på grund af straf i den kommunale og regionale valglov

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

TÅRNBY KOMMUNE. Regler for privat børnepasning

Vejledning om tilladelsesfri buskørsel

Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014

Lov om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Inspirationsmateriale vedr. børneattester

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

Program for temadagen

Regler om valgbarhed til valg i Danmark

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (...

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven

På Justitsministeriets område indeholder planen 12 initiativer, navnlig inden for det familieretlige område.

Tilladelse til indhentning af personlige oplysninger

Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune. Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret


Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2018 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2019 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Transkript:

Hvad er en offentlig straffeattest Vejledning om offentlige straffeattester Offentlige myndigheder kan i visse bestemte situationer indhente en straffeattest, der indeholder flere oplysninger end en privat straffeattest. Det kaldes en offentlig straffeattest. En offentlig straffeattest er den straffeattest, som indeholder flest oplysninger om begåede domme m.v. Oplysningerne på en offentlig straffeattest fremgår i længere tid end på en privat straffeattest, og der fremgår også oplysninger om flere typer af begåede lovovertrædelser. En offentlig straffeattest må kun indhentes i visse bestemte situationer. Det skal fremgå af reglerne om Kriminalregisteret, at der kan indhentes en offentlig straffeattest i den pågældende situation af den pågældende myndighed. Hvis ikke det udtrykkeligt fremgår af reglerne, at attesten kan indhentes, kan der kun indhentes en privat straffeattest og eventuelt en børneattest. Du kan ikke indhente en offentlig straffeattest på dig selv. Udstedelsen sker efter anmodning fra en offentlig myndighed. I de fleste tilfælde kræver udstedelsen samtykke fra personen, som den offentlige straffeattest omhandler. Du kan læse regler om offentlige straffeattester i 22 i Kriminalregisterbekendtgørelser klik her. Hvad står der på en offentlig straffeattest En offentlig straffeattest indeholder oplysninger om domme, bøder, frakendelser og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af straffeloven, samt domme, frakendelser og tiltalefrafrald med vilkår for overtrædelse af anden lovgivning, herunder lov om euforiserende stoffer og færdselsloven. Vilkår kan f.eks. være om ikke at begå nyt strafbart forhold, at betale en bøde, tage ophold eller følge undervisning et bestemt sted eller at følge en behandling. Oplysningerne om en begået lovovertrædelse vil fremgå af den offentlige straffeattest i mindst 10 år, regnet fra f.eks. dommen, bødevedtagelsen, løsladelsen, udløbet af prøveløsladelsen eller frakendelsens udløb. Du kan se i skemaet her, hvor længe forskellige afgørelser fremgår af den offentlige straffeattest. Du kan også se, hvor længe forskellige afgørelser står på en privat straffeattest og en børneattest, og hvilke forskelle der er. Særlige regler for unge, der på gerningstidspunktet var under 18 år Der gælder særlige regler for unge, der på gerningstidspunktet var under 18 år: Den første strafferetlige afgørelse for en lovovertrædelse, der er begået før du fyldte 18 år, fremgår som udgangspunkt ikke af straffeattesten. Ordningen kaldes betinget notering.

Hvis du ikke begår et nyt strafbart forhold inden for tre år fra den første afgørelse, kommer den første afgørelse ikke til at fremgå af straffeattesten. Hvis du inden for en periode på tre år fra den første afgørelse begår et nyt strafbart forhold, der efter de almindelige regler vil fremgå af straffeattesten, vil den første afgørelse også komme til at fremgå af straffeattesten. Man siger, at den betingede notering vågner op. Ordningen gælder ikke i sager, hvor du er idømt en ubetinget frihedsstraf, en ungdomssanktion (straffelovens 74a) eller en behandlingsdom (retsfølge efter straffelovens 68-70). I disse situationer vil dommen fremgå af straffeattesten, selvom det er den første strafferetlige afgørelse. Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages ikke på en straffeattest, uanset om det ikke er den første strafferetlige afgørelse. Hvornår kan der bestilles en offentlig straffesttest og af hvem Det er kun særligt nævnte offentlige myndigheder, der i særligt nævnte situationer kan indhente en offentlig straffeattest. Hvis ikke det fremgår af reglerne gennemgået nedenfor, at der må indhentes en offentlig straffeattest, betyder det, at der ikke må indhentes en offentlig straffeattest. Det er bestillerens ansvar, at der må indhentes en offentlig straffeattest i den konkrete situation. I langt de fleste situationer kan en offentlig straffeattest kun indhentes med samtykke fra den person, attesten vedrører. Offentlige straffeattester med samtykke Det fremgår af reglerne om Kriminalregisteret, at der må indhentes en offentlig straffeattest med samtykke i følgende tilfælde: 1. Til offentlige myndigheder til brug ved afgørelse af, om en ansøger efter straffelovens 78 eller anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til lov er udelukket fra at opnå en under vedkommende myndigheds forretningsområde særlig offentlig autorisation eller godkendelse (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 1) På nogle områder skal man have en særlig offentlig autorisation eller godkendelse for at kunne udøve et bestemt hverv. Man kan udelukkes fra at udøve disse hverv, hvis man bliver dømt for visse strafbare forhold. Det fremgår af straffelovens 78, stk. 2. Det gælder f.eks. hvis man skal være taxachauffør, vagt eller dørmand.

Myndigheder, der administrerer særlige offentlige autorisationer eller godkendelser, hvor der kan ske udelukkelse fra hvervet som følge af pådømte strafbare forhold, kan derfor få udstedt en offentlig straffeattest. Det drejer sig bl.a. om taxinævnet vedrørende vognmænd, ankestyrelsen vedrørende personer, der skal godkendes til at have vielsesbemyndigelse og trafikstyrelsen vedrørende synsledere. den offentlige straffeattest vedrører. 2. Til ankestyrelsen, de sociale nævn og kommunerne for personer, der søger tilladelse til at have børn i døgnophold, i privat døgnpleje eller i privat dagpasning mod betaling samt disses ægtefæller, samlevere og andre, der skal bistå med pasningen af børnene (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 4) Bestemmelsens hovedområde er pasning af børn under 18 år i private hjem. Bestemmelsen omfatter kun børn under 18 år, der skal i døgnophold, privat døgnpleje eller privat dagpasning. Bestemmelsen omfatter endvidere kun situationer, hvor der sker offentlig betaling for døgnopholdet, den private døgnpleje eller den private dagpasning. Bestemmelsen omfatter også ægtefælle, samlever og andre, der skal bistå i pasningen af børnene. Andre kan eksempelvis være hjemmeboende børn, der er fyldt 15 år og logerende. Med bistå menes alene, at den pågældende har mulighed for at opnå direkte kontakt med barnet og opbygge et tillidsforhold. Personen skal således færdes fast sammen med barnet, i et omfang så vedkommende kan siges at være et kendt ansigt for barnet. Det er kun ankestyrelsen, de sociale nævn og kommunerne, der kan få udstedt offentlige straffeattester i de nævnte situationer. 3. Til Statsforvaltningen for personer, som ønsker at adoptere børn, samt for forældre til børn, der ønskes bortadopteret (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 5) Begrebet adoptere dækker over stedbarnsadoption, familieadoption og fremmedadoption. Det er kun den/de personer, der søger om adoption, som Statsforvaltningen kan indhente straffeattester på. Der kan altså ikke indhentes straffeattester på andre nærtstående til disse ansøgere. Statsforvaltningen kan ligeledes indhente en offentlig straffeattest på forældre til børn, der ønskes bortadopteret.

Straffeattesten på bortadopterende forældre kan dog først indhentes, når forældrene til barnet har givet deres endelige samtykke til bortadoption. Det er kun statsforvaltningen og i forbindelse med 2. instansbehandling af adoptionssager også ankestyrelsen, der kan indhente en offentlig straffeattest. 4. Til regionerne, kommunerne og institutioner omfattet af den offentlige forvaltning for personer, der søger ansættelse ved dagtilbud, døgntilbud og rådgivningstilbud for børn og unge, samt disses ægtefæller, samlevere og andre, der skal bistå med pasning af børnene (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 6) Bestemmelsen finder kun anvendelse for personer, der søger ansættelse ved dagtilbud, døgntilbud og rådgivningstilbud for børn og unge under 18 år. Det gælder f.eks. ansættelse i børnehaver, vuggestuer, skole-fritidsordninger, fritids- og ungdomsklubber. Selvejende institutioner, der er under tilsyn af kommunerne, er også omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter også ægtefælle, samlever og andre, der skal bistå i pasningen af børnene. Andre kan eksempelvis være hjemmeboende børn, der er fyldt 15 år og logerende. Med bistå menes alene, at den pågældende har mulighed for at opnå direkte kontakt med barnet og opbygge et tillidsforhold. Personen skal således færdes fast sammen med barnet, i et omfang så vedkommende kan siges at være et kendt ansigt for barnet. 5. Til regionerne og kommunerne for personer, der søger ansættelse ved dagtilbud og botilbud for voksne samt for personer, der er ansat ved eller driver private botilbud. Bestemmelsen finder kun anvendelse ved dagtilbud og botilbud for personer over 18 år. Der skal som udgangspunkt være tale om psykisk syge personer. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at indhente offentlige straffeattester på ansatte i ældreplejen eller hjemmeplejen. Der er ikke hjemmel til generelt at udstede offentlige straffeattester på hjemmehjælpere eller støttepersoner. Når en hjemmehjælper eller støtteperson ansættes til at arbejde i borgerens eget hjem (og altså ikke på eller i tilknytning til en person i dagtilbud, botilbud eller under botilbudslignende forhold) er der således ikke hjemmel til at udstede en offentlig straffeattest.

En offentlig straffeattest vil dog i særlige situationer kunne udstedes for hjemmehjælpere og støttepersoner, f.eks. ved ansættelse på eller med tilknytning til et dagtilbud, et botilbud, herunder privat, for voksne. Det er kun regionerne og kommunerne, der kan få udstedt attesterne i de nævnte situationer. 6. Kommunerne for personer, der i medfør af lov om social service 52, 54 og 74 skal virke som personlig rådgiver, fast kontaktperson eller støtteperson (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 8) Der skal være tale om personer, der ansættes eller beskæftiges til at udføre arbejde uden for privathjemmet. Bestemmelsen omfatter f.eks. personer, der skal ansættes eller beskæftiges som kontaktpersoner i forbindelse med anbringelser af børn og unge under 18 år samt støttepersoner til de pågældendes forældremyndighedsindehavere. Det er kun kommunerne, der kan få udstedt offentlige straffeattester i medfør af bestemmelsen. 7. Til regionerne for personer, der søger ansættelse ved regionernes rådgivning og konsulentstøtte samt revalideringsindsats (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 9) Personer, der skal ansættes ved regionernes rådgivning og konsulentstøtte samt revalideringsindsats, kan der indhentes en offentlig straffeattest i medfør af denne bestemmelse. Det er kun regionerne, der kan få udstedt offentlige straffeattester i medfør af denne bestemmelse. 8. Til regionsrådene for personer, der søger ansættelse ved psykiatriske institutioner (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 10) Bestemmelsen omfatter kun ansættelse ved psykiatriske institutioner. Psykiatriske institutioner er psykiatriske behandlingssteder, f.eks. psykiatriske behandlingscenter og psykiatriske hospitalsafdelinger. Steder, der ikke er omfattet af bestemmelsen er f.eks. bosteder for psykiske syge og ikkepsykiatriske afdelinger på hospitaler, selvom der er psykisk syge indlagt på disse.

Det er kun regionerne, der kan indhente offentlige straffeattester med hjemmel i denne bestemmlse. 9. Til regionsrådene og kommunalbestyrelserne for personer, der søger ansættelse i folkeskolen og som led i ansættelsen har direkte kontakt med elever ((kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 11) Bestemmelsen omhandler kun folkeskolen. Ved ansættelse på privatskoler, friskoler, efterskoler og gymnasier m.m. er der ikke mulighed for at indhente en offentlig straffeattest. Det er kun muligt at indhente offentlige straffeattester på personer, der søger ansættelse og som led i ansættelsen skal have direkte kontakt med elever. Det afgørende er, om den enkelte person konkret har direkte kontakt. Den pågældendes stilling, titel eller arbejdsplads er ikke afgørende. En lang række fagpersoner vil som udgangspunkt have direkte kontakt med elever, f.eks. lærere, skoleinspektører, skoletandlæger og sundhedsplejersker og lignende. Man kan også have direkte kontakt med elever, hvis man f.eks. er pedel, gårdvagt eller lignende, men der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte situation om, hvorvidt den pågældende stilling indebærer en direkte kontakt med elever. Man vil typisk ikke have direkte kontakt med elever som f.eks. rengøringsassistent. Det er kun regioner og kommuner, der kan indhente offentlige straffeattester efter denne bestemmelse. 10. Til ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fiskeridirektoratet for personer, der søger ansættelse som fiskeribetjente (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 12) Bestemmelsen omfatter alene personer, der søger ansættelse som fiskeribetjente. Det er kun ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt NaturErhvervstyrelsen, der kan indhente offentlige straffeattester efter bestemmelsen.

11. Til indenrigs- og Sundhedsministeriet for personer, der søger ansættelse som embedslæge (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 16) Bestemmelsen omfatter alene personer, der søger ansættelse som embedslæge. Det er kun Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der kan indhente offentlige straffeattester efter denne bestemmelse. 12. Til kulturministeriet for personer, der søger ansættelse ved museer og samlinger (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 17)) Bestemmelsen omhandler ud over ansættelser ved museer og samlinger også f.eks. ansættelser ved Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek. Bestemmelsen omfatter ikke ansættelse ved museer og samlinger som udelukkende er finansieret privat. Det er kun kulturministeriet, der kan indhente offentlige straffeattester efter denne bestemmelse. 13. Til Den Kongelige Mønt for personer, der søger ansættelse ved den pågældende institution (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 18) Bestemmelsen omfatter alle ansættelser ved Den Kongelige Mønt, herunder også f.eks. rengøringspersonale, og den omfatter både faste stillinger og vikariater. Bestemmelsen gælder personer, der søger ansættelse ved Den Kongelige Mønt, og finder således ikke anvendelse på f.eks. håndværkere eller lignende som udfører et stykke arbejde for Den Kongelige Mønt, men som ikke har søgt ansættelse ved Den Kongelige Mønt. Det er kun Den Kongelige Mønt og Nationalbanken, der kan indhente offentlige straffeattester i medfør af denne bestemmelse. 14. Til kommunerne for personer, der skal være beskæftiget med udstedelse af pas og kørekort (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 19) Bestemmelsen omfatter kun de medarbejdere, der specifikt skal være beskæftiget med udstedelse af pas og kørekort i kommunerne. Andre ansatte i kommunen, som ikke direkte beskæftiger sig med udstedelse af pas og kørekort, er ikke omfattet af bestemmelsen. Det er kun kommunerne, der kan indhente offentlige straffeattester i medfør af denne bestemmelse.

Offentlige straffeattester uden samtykke Det fremgår af reglerne om Kriminalregisteret, at der må indhentes en offentlig straffeattest uden samtykke i følgende tilfælde: 15. Udenrigsministeriet til brug for sager om bistand til danske statsborgere, mod hvem der er indledt strafferetlig forfølgning i udlandet (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 2) 16. Ankestyrelsen, de sociale nævn og kommunerne for forældre til børn og unge, over for hvem der er spørgsmål om iværksættelse af særlig støtte efter lov om social service, kapitel 11(kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 3) 17. kommunalbestyrelserne og regionsrådene til brug ved indberetning til Valgbarhedsnævnet om den straf, kommunalbestyrelsesmedlemmer henholdsvis regionsrådsmedlemmer, er idømt, (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 13) 18. Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen for personer, der søger ansættelse ved forsvaret, eller som skal udnævnes til befalingsmænd samt i særlige tilfælde for personer, som agtes indkaldt til at aftjene værnepligt (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 14) 19. Beredskabsstyrelsen for personer, der søger ansættelse i det statslige redningsberedskab eller ønskes optaget på skoler under samme, for personer, der ønskes udnævnt til befalingsmænd, og i særlige tilfælde for tjenstgørende værnepligtigt personel og hjemsendte befalingsmænd, samt Militærnægteradministrationen i særlige tilfælde for civile værnepligtige (kriminalregisterbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 15) Offentlige straffeattester uden samtykke skal bestilles på en særlig blanket, der kan fås ved henvendelse til Rigspolitiet, Kriminalregisteret. Du kan læse mere om det på politi.dk klik her.