Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet

Transkript

1 Vedrørende: Juridiske forhold i samarbejdet med frivillige Sagsnavn: Flagskib 1 - Aktivt medborgerskab og Frivillighed Sagsnummer: A Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet Der kan nemt opstå usikkerhed i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet, i forhold til hvordan juridiske forhold håndteres. Dette er oftest tilfældet i samarbejdet mellem kommunen og frivillige. Indeværende notat behandler derfor en række juridiske forhold i dette samarbejde. I notatet beskrives de lovmæssige bestemmelser, som er gældende på området. De lovmæssige bestemmelser efterlader i enkelte tilfælde plads til skøn, lokale beslutninger og lignende. Notatet beskriver derfor også disse muligheder for skøn, lokale beslutninger og lignende, uden at diskutere hvilke skøn og beslutninger der kan eller bør tages. I notatet ses nærmere på følgende juridiske forhold: tavshedspligt, underretningspligt, børneattester og straffeattester. Tavshedspligt og underretningspligt I forsøget på at forstå hvornår og hvordan frivillige kan være underlagt de lovmæssige bestemmelser om tavshedspligt, er det relevant samtidig at komme ind på underretningspligt, da denne bestemmer i hvilke tilfælde tavshedspligten skal overtrædes. Tavshedspligt Tavshedspligt er ved lov pålagt offentligt ansatte. Det betyder dog ikke, at personer uden denne pålagte tavshedspligt, eksempelvis frivillige, frit kan videregive enhver oplysning. Straffelovens bestemmelser om tavshedspligt for borgere i almindelighed I Straffelovens 264 fastslås det nemlig, at borgere kan straffes for uberettiget at videregive oplysninger eller billeder om en anden persons private forhold. Derudover må man som borger ikke begå såkaldt meddelelseshæleri, hvilket betyder at man videregiver oplysninger om personers private forhold, som er fremkommet ved, at en offentlig ansat har brudt sin tavshedspligt. De oplysninger, der ifølge straffeloven er fortrolige, og som derfor ikke må videregives til andre, kan være oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer,

2 privatøkonomiske forhold, straf, sociale problemer og lignende. Adresse-, opholds-, civilstands- og andre statusoplysninger er normalt ikke af fortrolig karakter. Der er dog en undtagelse omkring borgeres videregivelse af oplysninger. Hvis de oplysninger, man kommer i besiddelse af, kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller at en uskyldig bliver dømt for en forbrydelse. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet og kun til politiet, jf. Straffeloven Forvaltningsloven og Straffelovens bestemmelser om kommunale medarbejderes tavshedspligt De kommunale medarbejdes tavshedspligt er blandt andet beskrevet i Forvaltningslovens kapitel 8 og i Straffelovens 152. Denne tavshedspligt gælder også for private virksomheder og frivillige organisationer, der har indgået en overenskomst eller driftsaftale med kommune om opgaver, der er så omfattende at de udøver egentlig offentlig virksomhed. Det vil sige, at denne tavshedspligt ikke gælder for frivillige. I vejledningen om tavshedspligtsregler står der om frivillige foreninger: Hvis en kommune indgår en aftale med frivillige organisationer eller andre om at henvise borgere til tilbuddene, bliver de frivillige ansatte ikke omfattet af forvaltningsloven, fordi den frivillige organisation ikke kan siges at udføre en opgave for det offentlige jf. 43 stk. 2 i Retssikkerhedsloven. Det gælder heller ikke, hvis kommunen støtter en frivillig social organisation økonomisk efter servicelovens 18. De ansatte i frivillige organisationer vil dog være omfattet at straffelovens 264 d om beskyttelse af oplysninger om private forhold. Opsamling tavshedspligt - hovedreglen Frivillige er altså ikke underlagt den samme tavshedspligt som ansatte heller ikke hvis der er et samarbejde i stand. De er kun omfattet af forbuddet omkring videregivelse af oplysninger og billeder samt meddelelseshæleri. Underretningspligt Bestemmelserne i Lov om Social Service i forhold til borgere i almindelighed Når det kommer til underretningspligt har alle borgere, også frivillige, den almindelige underretningspligt. Det følger af Lov om Social Service 154, hvor det beskrives, at: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Det vil sige at alle borgere, også frivillige, har pligt til at underrette kommunen i sådanne tilfælde. Kommunale medarbejderes udvidede underretningspligt Kommunale medarbejdere er underlagt en udvidet underretningspligt. Disse regler gælder også for ansatte i virksomheder, institutioner og organisationer, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. Den udvidede underretningspligt betyder at disse personer skal underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med børn eller unge

3 under 18 år, der har behov for særlig støtte. Denne underretningspligt gælder også når det handler om gravide med alvorlige misbrugsproblemer. Tavshedspligt og underretningspligt udfordringer ift. informationsdeling mellem ansatte og frivillige Reglerne for tavshedspligt og underretningspligt betyder, at kommunale medarbejdere ikke frit kan dele oplysninger med frivillige. Det er strafbart for offentligt ansatte at videregive oplysninger, der er underlagt den lovbestemte tavshedspligt. Der er dog fire undtagelser: Når den person, oplysningerne angår, giver samtykke til videregivelsen Hvis oplysningerne er eller må anses for at være nødvendige for at behandle en sag (her skal personen også give sit samtykke). Hvis der er særlige private eller offentlige interesser, som kan begrunde en videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed f.eks. politiet (her er samtykke ikke nødvendigt) I særlige tilfælde i forbindelse med ankebehandlingen af en sag I samarbejdet med frivillige betyder det, at kommunale medarbejdere kun kan videregive oplysninger om borgere, hvis disse har givet deres samtykke. Det betyder dog ikke at kommunale medarbejdere og frivillige slet ikke kan tale sammen om brugere eller borgere med et særligt behov. Så længe der ikke bliver udvekslet personlige oplysninger der tales om generelle forhold og anonymiserede oplysninger ansatte og frivillige imellem. Selvpålagte tavsheds- og underretningsregler En ting er lovbestemt tavsheds- og underretningsregler, noget andet er de selvpålagte regler om tavshedspligt, som mange foreninger udformer. Rigtigt mange foreninger på det sociale område har udformet en selvpålagt tavshedspligt, som frivillige skal acceptere og underskrive. Heri lover de frivillige ikke at videregive oplysninger om brugerne. Sådanne regler betyder dog stadig ikke, at kommunale medarbejdere og frivillige frit kan udveksle oplysninger med hinanden. De kommunale medarbejdere skal fortsat have borgens samtykke og de frivillige skal ikke videregive oplysninger om brugerne til kommunen (de har ingen referatpligt). En alternativ mulighed er, at der laves en aftale om tavshedspligt i konkrete samarbejdsaftaler mellem kommunen og de frivillige. Opsamling undtagelserne underretningspligt og selvpålagte tavsheds- og underretningsregler Hovedreglen er, at frivillige ikke er underlagt samme bestemmelser om tavshedspligt som de kommunale medarbejdere. De er dog underlagt samme generelle underretningspligt som alle andre borgere, lige som de kan være underlagt selvpålagte tavsheds- og underretningsregler. Kommunale medarbejdere er derimod underlagt en udvidet underretningspligt, som betyder, at frivillige og ansatte ikke må udveksle oplysninger om borgerene og brugerne, der er af personlig karakter.

4 Børneattester En børneattest er en særlig form for straffeattest, der indeholder oplysninger om, hvorvidt en person er straffet efter de bestemmelser i Straffeloven, som vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år. En børneattest indeholder alene oplysninger om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år Hvis en person er dømt for disse overtrædelser, vil det også fremgå af en almindelig straffeattest, men efter en vis årrække vil dommene ikke længere fremgå af straffeattesten som følge af forældelsesreglerne. Samme forældelsesregler gælder ikke for børneattester. Kommuner, foreninger m.v. har generelt pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere, studerende i praktik og frivillige, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Det kan fx være skolelærere, fodboldtrænere, spejderledere, dagplejemødre, livreddere i en svømmehal eller pedeller på skolen. Pligten omfatter også familiemedlemmer over 15 år eller andre over 15 år med en relation til den ansatte eller beskæftigede, der indebærer, at også de har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Sociale foreninger og organisationer som modtager 18 støtte efter Lov om Social Service Lovgivningen på det sociale område bestemmer, at frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter lov om social service 18, stk. 2, skal indhente børneattest. Pligten til at indhente børneattest gælder for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis de skal have direkte kontakt med børn under 15 år, og hvis der er tale om en fast tilknytning til organisationen. Straffeattester Udover børneattesterne er der ikke noget lovkrav om at indhente straffeattester for frivillige. Straffeattester i den frivillige verden har været debatteret og der er argumenter, der taler både for og imod at tjekke frivilliges straffeattester. Der er derfor mulighed for at træffe lokale beslutninger i forhold til dette spørgsmål. Udover børneattester findes der to andre typer af straffeattester:

5 Den private straffeattest: Denne type straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Straffeattest til politi og offentlige myndigheder: Denne type straffeattest indeholder oplysninger om de afgørelser, der er registreret i Kriminalregisteret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelser af rettigheder f.eks. førerretten. Den private straffeattest kan indhentes hos nærmeste politi. Det er den pågældende person, der personligt skal møde op hos politiet medbringende legitimation, for at få udleveret straffeattesten. En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning. Straffeattesten kan dog kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.