Københavns Byret SAØK 156/00 UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR KØBENHAVNS BYRETS 37. AFDELING Den 18. juli 2002 blev i sag nr. 37.5029/02, anklagemyndigheden mod tiltalte Levi Strauss International viden danske filial Levi Strauss Denmark CVR nr. 77880615 Frederiksberggade 11 1459 København K vi Merchandising & Marketing Manager Carsten Beese afsagt følgende DOM: Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har ved et anklageskrift af 4. februar 2002 med senere berigtigelser rejst tiltale mod Levi Strauss International ved den danske filial Levi Strauss Denmark for overtrædelse af konkurredceloveds 23, stk. 1, Dr 1, og stk. 3, jf. 6, stk. 1, jf. lovbekeddtgørelse Dr. 687 af 12. juli 2000, ved i perioden fra omkring den 1. januar 1998 til omkring den 14. december 1999 at have indgået aftaler, der direkte eller indirekte havde til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, idet tiltalte, som leverandør i Danmark af Levi Strauss produkter overfor sine forhandlere, heriblandt Jeff, på møder og/eller telefonisk direkte eller indirekte stillede krav om, at de af tiltalte fastsatte vejledende videresalgspriser blev overholdt som bindende mindstepriser bl.a. derved, at tiltalte tilkendegav at manglende overholdelse heraf ville kunne medføre leveringsvanskeligheder samt forringelse af kundestatus.
Side 2/13 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 600.000 kr. Sagen er i medfør af retsplejelovens 686, stk. 2 behandlet under medvirken af domsmænd. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens baggrund og efterforskning: Levi Strauss Denmark er en filial af den amerikanske virksomhed Levi Strauss International. Filialen, der efter det oplyste blev etableret i 1965, er leverandør af Levi Strauss produkter til det danske marked. Produkterne består af forskellige beklædningsgenstande, heriblandt cowboybukser. Efter det oplyste havde tiltaltes danske filial i gerningsperioden 1998 og 1999 noget mere end 220 autoriserede forhandlere i Danmark, herunder en række tøj kæder. For at blive autoriseret eller godkendt som forhandler af Levi Strauss produkter har forhandleren skullet opfylde en række kvalitetskrav eller kriterier i Levi Strauss Denmarks såkaldte "Selektive Distributions System" SDS) vedrørende produktsortiment, produktpræsentation, kundeservice og forretningens beliggenhed. Derefter blev der indgået en skriftlig samarbejdsaftale - en standardaftale - mellem Levi Strauss Denmark og forhandleren svarende til bilag 000-02-003-046 til 050, der var gældende i gerningsperioden. I denne forhandlerkontrakt, der har overskriften "Generelle Salgs- og Leveringsbetingelser for Levi Strauss Denmark, er det under punkt 6.0 om f"qr= brugerpriser anført: "For at kunne garantere høj service og opretholde Levi's image som producent af kvalitetsprodukter, angiver Levi's en vejledende minimumssalgspris. Kunder er imidlertid til enhver tid berettiget til selv af fastsætte som salgspris." Formuleringen "vejledende minimumssalgspris" i forhandlerkontrakten er efter gerningstidspunktet blevet ændret jf. bilag 000-096-001-006 punkt 5.3, til... "Levi Strauss kan foreslå vejledende videresalgspriser. Forhandleren er frit stillet til at sætte andre videresalgspriser."
Side 3/13 I TV-udsendelsen "Rapporten", som blev vist på DR den 12. april 1999, blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt 5 navngivne virksomheder, herunder Levi Strauss Denmark anvendte bindende videresalgspriser overfor deres forhandlere. Vidnet Ole Riis Nielsen, der dengang var salgschef hos Levi's, har under en optagelse med skjult kamera udtalt sig til en journalist fra DR. Konkurrencestyrelsen ved vidnet kontorfuldmægtig Jørgen Henriksen foretog derefter i perioden fra 23. august til IO. september 1999 en undersøgelse af de faktiske videresalgspriser for 3 modeller af Levi's cowboybukser i ko n fektionsforretninger i forskellige byer i Danmark med henblik på at sammenligne priserne med de vejledende videresalgspriser, som var opgivet af Levi's og søge afklaret, om disse følges. Samtidig hermed foretog Jørgen Henriksen også en tilsvarende prisundersøgelse vedrørende cowboybukser afmærket Diesel. For hver af de besøgte forretninger, der handlede med Levi's og/eller Diesel produkter, er der af vidnet udfyldt et spørgeskema om priserne på 3 modeller af mærket Levi's og 2 modeller af mærket Diesel. Skemaerne indgår i det samlede kildemateriale som bilag 000-02-003-121 til 211. På baggrund af dette kildemateriale har vidnet udfærdiget en oversigt over prisundersøgelsen benævnt "Priser på Levis benklæder nr. 501, 510 og 590 jf. bilag 000-02-003-005 til 006. I denne oversigt er det bl.a. anført: "Registreringen er gennemført i et bredt udsnit af konfektionsforretninger fordelt over hele landet. På Sjælland er følgende byer besøgt: Hillerød, Helsingør, Helsinge, Hundested, Frederiksværk, Frederikssund, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Sorø, Ringsted, Næstved, Maribo, Nykøbing F., Allerød, Birkerød og Holte. I Jylland er følgende byer besøgt: Ebeltoft, Randers, Hobro, Frederikshavn, Hjørring, Ålborg, Viborg, Skive, Holstebro, Herning, Silkeborg, Århus, Esbjerg, Grindsted, Vejle, Kolding og Fredericia. På Fyn blev byerne Svendborg, Odense og Middelfart besøgt. Der er i alt besøgt 85 konfektionsforretninger. Der er indsamlet i alt 168 prisobservationer på Levis benklæder med følgende fordeling: 63 observationer på Levis nr. 50 l, 48 på Levis nr. 510 og 57
Side 4/13 på Levis nr. 590." Prisspredningen på de 3 modeller er samlet i et skema, og det er anført, at prisspredningen på landsplan er på knap 1,7 %, samt at der reelt er ens priser over hele landet. Det hedder videre:" Undtagelsen på det generelle billede er Frederikshavn og Hjørring, hvor en forretningsdrivende sælger alle modeller til kr. 399,75 svarende til ca. 60 % af Levis vejledende udsalgspris. Levis ejer selv Levi's Store, Vejle. Der findes yderligere 9 andre Levis Store forretninger i byerne, 4 i København, en i Ålborg, Århus, Esbjerg, Odense og Næstved, der alle drives af private forretningsdrivende. Alle følger Levis vejledende priser. En anden stor kæde indenfor cowboybeklædning, Cowboyland AJS, har forretninger i følgende byer: Svendborg, Kolding, Silkeborg, Sønderborg, Esbjerg, Odense, Vejle, Århus, Holstebro, Herning og Ålborg. Alle 11 forretninger følger de vejledende priser fra Levis. Besøgene i Helsinge og Hundested middelstore provinsbyer) viste, at der ingen Levis forhandler var." Efter en skematisk opstilling på de indsamlede prisoplysninger for de 3 modeller er det bemærket, at Levi's 510 udgår af sortimentet, og at flere forretninger havde sat 510 på udsalg, samt at udsalgspriserne svingede fra 299,50 kr. til 400,00 kr. Konklusionen på undersøgelsen er som følger: "Besøgene viser, at prisspredningen på Levis i hele landet er maksimalt 1,7 %. Af skemaet fremgår, at på Levis nr. 50 l ligger 33,2 % af priserne i intervallet kr. 659,00 - kr. 659,95 og 61,9 % af priserne ligger i intervallet kr. 669,00-669,95. På Levis nr. 510 ligger 95,8 % af priserne i intervallet 599,00 - kr. 599,95, og på Levis nr. 590 ligger 94,6 % af priserne i intervallet kr. 599,00 - kr. 600,00. På Levi's nr. 510 og nr. 590 er der kun en prisforskel på 0,95 øre. Det vil sige, at der er ens priser over hele landet." Levi's "vejledende udsalgspriser inel. moms" for perioden 1. maj 1999 til 31. juli 1999 for modellerne 501,510 og 590 relaxed unisex - other colours) var henholdsvis 669 kr., 599 kr. og 599 kr. jf. bilag 000-02 - 003-212.
Side S/B Herudover er det oplyst, at Konkurrencestyrelsen den 14. december 1999 foretog en uanmeldt kontrolundersøgelse hos tiltalte, og at undersøgelsen omfattede gennemgang af virksomhedens salgsafdelingen og ledelsens) interne og eksterne dokumenter i papirform og i elektronisk form. En del af disse dokumenter indgår i sagens bilag. Endelig har Konkurrencestyrelsen den 19. januar 2000 holdt møde med en forhandler, vidnet Peter Westendahl og den ll. februar 2000 med det tiltalte selskab ved kundeservicechef Ole Riis Nielsen, der også er vidne i sagen. Konkurrencestyrelsen anmeldte herefter den 26. maj 2002 Levi Strauss Denmark til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet for at have overtrådt forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens 6, stk. l,jf. 23, stk. 1, nr. log vedlagde et notat af24. maj 2000 om sagen. Det fremgår bl.a. heraf, at koncernomsætningen i 1998 var 5958 mill. USD for det tiltalte selskab, som Levi Strauss Denmark er en filial af. Konkurrencelovens 7 - den såkaldte bagatelregel - omhandler aftaler eller vedtagelser af ringe betydning for konkurrencen og er undtaget fra forbudet i 6, stk. 1. Om en aftale er af ringe betydning for konkurrencen afhænger efter bestemmelsen af nogle nærmere fastsatte omsætnings- og markedsandelskriterier, herunder om de deltagende virksomheder har en årlig omsætning på under l mia. kr. Da koncernomsætningen som nævnt ovenfor var på knap 6 mia. kr., finder bagatelreglen i konkurrencelovens 7 ikke anvendelse i nærværende sag. Styrelsen har i skrivelse af 27. august 2001 indstillet til statsadvokaturen, at der under sagen nedlægges påstand om en bøde på 600.000 kr. under hensyn til overtrædelsens grovhed, varighed og skærpende omstændigheder. Om grovheden er det i skrivelsen bl.a. anført, at " fastsættelse af bindende videresalgspriser er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, og der vil således skulle tages udgangspunkt i en bøde mellem 100 t. kr. og 500 t. kr. Fastsættelse af bindende videresalgspriser er en "hard core" overtrædelse, der som den eneste har været forbudt efter dansk monopol- og konkurrenceret siden 1955. Den nugældende konkurrencelov indførte således ikke en ny retstilstand på området." Styrelsen har lagt vægt på, "at der er tale om en stor virksomhed med eksklusive rettigheder i Danmark over en international mærkevare, der har stor betydning for detailhandlerne i området." Det er styrelsens vurdering - også af præventive grunde - at udgangspunktet for en bøde bør ligge i det øverste interval for alvorlige overtrædelser, eller
Side 6/13 450.000 kr. Om varigheden har styrelsen lagt til grund, at lovovertrædelsen vedrører perioden fra den nugældende konkurrencelovs ikrafttræden den 1. januar 1998 fonnentligt frem til styrelsens kontrolbesøg den 14. december 1999, og at varigheden over 2 år bør begrunde et tillæg på 90.000 kr. 20 %). Endelig har styrelsen anført, at skærpende omstændigheder som sanktioner mod forhandlere, der ikke overholdt de vejledende videresalgspriser, og chikane i fonn af leveringsforstyrrelser vil kunne begrunde et tillæg til bøden på 10-15 % og har foreslået et tillæg på 60.000 kr. 13 %), hvorefter den samlede anbefalede bøde på 600.000 kr. fremkommer. Efter yderligere efterforskning i statsadvokaturen med blandt andet afhøring af en række forhandlere samt af ansatte hos tiltalte blev der rejst tiltale ved et anklageskrift af 4. februar 2002. Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af følgende vidner: 1) Carsten Beese, 2) Henrik Gommesen, 3) Søren Johansen, 4) Peter Westendahl, 5) Malene Sofie Westendahl, 6) Ole Riis Nielsen, 7) Hans Nielsen, 8) Karsten Andersen, 9) Kenneth Wulff, 10) Flemming Mortensen, 11) Jørgen Wisborg Thomsen, 12) Franki Johansen, 13) Frank Schmidt-Hansen, 14) Hans Hornemann, 15) Peter Færch, 16) Kenneth Bruus, 17) Jørgen Henriksen, 18) Preben Mouritsen 19) Finn Reinholdt Andersen, 20) Claus Bagger Jørgensen, 21) Poul Harboe Christoffersen,
Side 7/13 22) Anders Vestergaard Christensen, 23) Jens Nørskov, 24) Steen Hummeluhr Vidnerne 2 og 17 er ansat i Konkurrencestyrelsen, vidnerne 1, 3, 6, 14, 15, 16 og 21 er ansat eller tidligere ansat hos tiltalte, mens de resterende vidner ganske overvejende er eller har været forhandlere aflevi's produkter. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Der er endvidere sket dokumentation af sagens bilag i fornødent omfang. Endelig er der afspillet uddrag af en videooptagelse udsendt i TV-udsendelsen "Rapporten", der er vist på DR den 12. april 1999. Anklagemyndigheden har i en proceserklæring af 5. april 2002 ikke bestridt, "at det ikke var samtlige forhandlere af Levi Strauss produkter, der i perioden fra omkring den 1. januar 1998 til omkring den 14. december 1999 fulgte de af Levi Strauss Denmark fastsatte vejledende salgspriser." Anklagemyndigheden har endvidere ikke bestridt, "at Levi Strauss Denmark i perioden fra omkring den 1. januar 1998 til omkring den 14. december 1999 ikke overfor samtlige forhandlere af Levi Strauss produkter, herunder de ovenfor nævnte, direkte stillede krav om, at de af Levi Strauss Denmark fastsatte vejledende salgspriser skulle overholdes som bindende mindstepriser, som nærmere beskrevet i anklageskriftet." Domsmandsrettens bemærkninger: I bemærkninger til en senere ændring af konkurrenceloven, lov nr. 171 af 29. maj 2002 med ikrafttræden den 1. august 2002 er anført: "Med vedtagelsen i maj 1997 afkonkurrenceloven..., jf. lov nr. 384 af 10. juni 1997, der trådte i kraft den 1. januar 1998) blev det hidtidige kontrolprincip i dansk konkurrencelovgivning erstattet med det samme forbudsprincip, som gælder i EU-konkurrenceretten og i de fleste andre EU-medlemsstaters konkurrencelovgivning. Der er tale om en tilpasning af den danske konkurrencelov til EU's konkurrenceregier - ikke en fuldstændig indførelse af de samme regler." Forbudet i 6, stk. 1 lyder:
Side 8/13 "Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen." I 6, stk. 2 er anført: "Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå i 1) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser,"... Af 23, stk. 1. nr. 1 fremgår: "Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) overtræder 6, stk. 1," mens det i stk. 3 er anført: "Der kan pålægges selskaber m.v. juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel." Ved lov nr. 416 af 31. maj 2000 blev konkurrenceloven ændret, men ændringen omfatter ikke 6, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 eller 23, stk. 1 og stk. 3. I bemærkninger til konkurrenceloven FT 1996/97 tillæg A, s. 3638, sp. 1) er anført i relation til aftaler i 6: "... Hvis der allerede foreligger en aftale, vil også ensidige handlinger med henblik på af sikre aftalens gennemførelse blive anset for en del af den samlede aftale. Således kan en virksomheds konkurrencebegrænsende adfærd inden for rammerne af virksomhedens aftalesystem om videreforhandling være omfattet af 6..." Ad perioden fra 1998 til februar 1999 Retten har efter bevisførelsen ikke fundet det godtgjort, at tiltalte i perioden fra 1998 til februar/marts 1999 overfor sine forhandlere forsætligt eller ved grov uagtsomhed har fastsat bindende mindstepriser eller bindende videresalgspriser eller har indgået aftaler, der direkte eller indirekte havde til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, idet retten dels har lagt vægt på, at dagældende forhandlerkontrakts ordlyd om "en vejledende minimumssalgspris" for et Levi's produkt er efterfulgt af en passus om, at kunden forhandleren) til enhver tid er berettiget til selv at fastsætte salgsprisen, ligesom der vedrørende denne periode dels er lagt til grund
Side 9/13.ru tiltaltes ansatte på indkøbsmøder/disponeringsmøder, der fandt sted 4 gange årligt med forhandlere, stort set som et fast punkt forespurgte en række forhandlere om deres videresalgspriser og vejledte om fordelen ved en god bruttoavance, når de vejledende salgspriser blev overholdt, ligesom tiltaltes ansatte henstillede til forhandlerne, at de fulgte de vejledende videresalgspriser, at der i denne periode var en priskrig eller konkurrence i relation til tiltaltes produkter og at tiltalte var vidende om forskellige forhandleres prispolitik med faste rabatter som f.eks. minus 30 % eller minus 100 kr. under de vejledende videresalgspriser, hvortil kom tidsbegrænsede udsalgstilbud, men at tiltalte ikke påtalte eller sanktionerede forhandlernes prispolitik. Tiltalte vil herefter være at frifinde for så vidt angår perioden 1998 til februar 1999. Ad perioden fra februar/marts 1999 til omkring den 14. december 1999 Efter bevisførelsen herunder vidneforklaringer fra en række forhandlere sammenholdt med indholdet af flere af tiltaltes interne e-mails fra februar 1999 har retten om tiltaltes adfærd lagt til grund, at tiltalte i nævnte periode og op til denne på indkøbsmøder og ved anden kontakt med forhandlerne fortsat rutinemæssigt forhørte sig om forhandlernes videresalgspriser for Levi's produkter, viderebragt e klager fra andre forhandlere, hvis en forhandler solgte til under de vejledende salgspriser bortset fra tidsbegrænsede tilbudspriser, samt at tiltalte henstillede og klart gav udtryk for et ønske om, at de vejledende priser blev holdt. Dette støttes af udtalelser fremsat af vidnet Ole Riis Nielsen i TV udsendelsen "Rapporten" sendt den 12. april 1999. Videre lægges det efter Konkurrencestyreisens prisundersøgelse til grund, at de vejledende priser i august/september 1999 ganske overvejende blev fulgt af en en række forhandlere, der efter antallet af prisobservationer synes at dække mellem 1/3 og 1/4 af det samlede forhandlernet på noget mere end 220, idet bemærkes, at forhandlere i Stor-København og på Bornholm ikke er omfattet af nævnte prisundersøgelse. Det lægges i øvrigt efter bevisførelsen til grund, at der mellem tiltale og en række forhandlere må antages at have været en indbyrdes forståelse om, at de vejledende priser burde eller skulle følges.
Side 10/13 Som anført vedrørende den førstnævnte periode har retten ikke fundet det godtgjort, at tiltalte i forhandlerkontrakterne har fastsat bindende minimumssalgspriser henset til den følgende sætning om, at forhandlerne selv fastsætte priserne. Retten har heller ikke - med den til domfældelse fornødne sikkerhed - fundet det godtgjort, at tiltalte under ovennævnte omstændigheder ved forsæt eller ved grov uagtsomhed har udvist en aftalernæssig adfærd eller en strafbar forhandlerpåvirkning, hvor tiltalte stillede krav til forhandlerne om brug afbindende minimumssalgspriser eller bestemte videresalgspriser, eller har indgået aftaler, der direkte eller indirekte havde til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, bortset fra følgende to tilfælde: 1) Efter bevisførelsen herunder særligt efter Karsten Andersens vidneforklaring har retlen lagt til grund, at tiltaltes medarbejdere, under tidligere møder med Karsten Andersen som forhandler og indehaver af forretningskæden Cowboyland med forretninger i 11 byer i Jylland og Fyn, som et fast punkt på dagsordenen forhørte sig om, hvilke priser Levi's produkter blev solgt for i nævnte forretningskæde uden dog at kræve, at Cowboyland fulgte de vejledende videresalgspriser, men dog gav udtryk for et markant ønske herom, idet bemærkes, at Cowboy lands faste priser lå under de vejledende. at tiltaltes medarbejdere Søren Johansen og Ole Riis Nielsen under et senere møde den ) oktober 1998 med Karsten Andersen havde oplyst, at forhandlerne var blevet indplaceret i en pyramide bl.a. afhængig af forretningens prispolitik, ligesom de nævnte medarbejdere havde givet udtryk for problemer med andre forhandlere i anledning af, at Cowboyland ikke fulgte de vejledende videresalgspriser, men solgte til priser under disse, ru Karsten Andersen under samme møde havde oplyst, at han fra nen 1. f~bruar 1999 agtede at følge de vejledende videresalgspriser forudsat, at Cowboyland ikke blev dyrere end andre forhandlere i området, samt at Karsten Andersen senere under samme møde blev tilbudt 3 % i varerabat fra nævnte dato stigende til 5 %, og at en af tiltaltes to nævnte medarbejdere under et opfølgende møde den 23. november 1998 med Karsten Andersen gav udtryk for, at det var Cowboyland, der bestemte priserne vest for Storebælt, hvorefter der samme dato - ud
Side 11/13 over varerabatter - blev indgået aftale om, at Cowboyland fulgte de vejledende priser med virkning fra februar eller foråret 1999, hvilket støttes af tiltaltes interne e-mails af 10 ti1l2. februar 1999 vedrørende "priser i hovedlandet" samt af oplysninger i Konkurrencestyreisens prisundersøgelse fra august/september 1999 om, at Cowboyland på det tidspunkt fulgte de vejledende priser. 2) Efter vidnerne Peter Westendahl og Malene Sofie Westendahl forklaringer, der støttes af vidnet Flemming Mortensens forklaring og hans underskrevne forklaring til politirapport, har retten endvidere fundet det ubetænkeligt at lægge til grund, at Peter Westendahl i sine forretninger i Frederiksberg Centret og i Glostrup Storcenter gennem længere tid forud for februar 1999 havde solgt Levi's produkter med faste rabatter på 30 % og havde fortsat med dette trods henstillinger fra tiltaltes medarbejdere, at tiltaltes sælger, Peter Færch formentlig i februar 1999 rettede telefonisk henvendelse til butikschefen Flemming Mortensen i Peter Westendahls Jeff forretning i Frederiksberg Centret og beordrede denne til at fjerne forretningens skilte om 30 % rabat på Levi's produkter, at tiltaltes sælger Peter Færch på et disponeringsmøde med Peter Westendahl og Malene Westendahl i februar 1999 stillede krav om, at Peter Westendahl overholdt de vejledende salgspriser og truede med leveringsvanskelighed og statusforringelse fra A-kunde til C-kunde, hvorefter Jeff forretningen kort efter ophørte med de hidtidige rabatter på minus 30 % for Levi's produkter og formentlig fra foråret 1999 og året ud fulgte de vejledende videresalgspriser med en faldende omsætning og bruttoavance på disse produkter til følge samt ru Peter Westendahl fra samme tidspunkt ophørte med samme rabatter for Levi's produkter i sin forretning i Glostrup Storcenter og også der fulgte de vejledende videresalgspriser, indtil han solgte denne forretning vist i august 1999. Under ovennævnte omstændigheder findes tiltalte vedrørende perioden februar/marts 1999 til omkring den 14. december 1999 at have indgået aftaler med indehaveren af forretningskæden Cowboyland med forretninger i 11
Side 12/13 større byer i Jylland og på Fyn om overholdelse af de vejledende videresalgspriser, fastsat af tiltalte, idet videresalgspriserne derefter blev hævet af Cowboy lands indehaver i overensstemmelse med aftalen I relation til indehaveren af forretningerne Jeff i Frederiksberg Centret og Peter Westendahls forretning i Glostrup Storcenter findes det godtgjort, at tiltalte har indgået aftale om samme eller over for indehaveren og hans medarbejdere i februar 1999 at have udvist en aftalernæssig adfærd med krav om, at de vejledende videresalgspriser, fastsat af tiltalte, blev overholdt som bindende mindstepriser med tilkendegivelser som nævnt i anklageskriftet, hvorefter indehaveren af sidstnævnte to forretninger fulgte de vejledende priser antagelig indtil omkring den 14. december 1999 og for forretningen i Glostrup Storcenter til forretningen blev solgt formentlig i august 1999. Retten har fundet det godtgjort, at de nævnte aftaler, krav og tilkendegivelser havde til formål eller til følge at begrænse konkurrencen også selvom det kun er to forhandlere, som dog forhandlede tiltaltes produkter i i alt 13 byer, hvor det er oplyst, at Cowboyland dog skulle være prisførende for Levi's produkter vest for Storebælt. Retten har fimdet det ubetænkeligt at lægge til grund, at de nævnte aftaler, krav og tilkendegivelser må antages at være egnet til at påvirke konkurrencen. Tiltalte findes i dette omfang skyldig efter anklageskriftet for så vidt angår perioden februar/marts 1999 til omkring den 14. december 1999, idet bemærkes, at den såkaldte bagatelregel i konkurrencelovens 7 ikke finder anvendelse i nærværende sag grundet størrelsen af det tiltalte selskabs koncernomsætning. Bødestørrelsen Retten finder, at der - grundet de samfundsmæssige hensyn om effektiv ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence udtrykt i konkurrencelovens formålsparagraf - bør udmåles en følelig bøde også for den noget begærnsede domfældelse, der vedrører en periode på mindre end l år. Retten finder, at der er domfældt for en alvorlig lovovertrædelse, der har haft til formål at begrænse konkurrencen, ligesom retten finder, at det er en skærpende omstændighed, at en forhandler er blevet truet med repressalier, hvis han ikke overholdt de "vejledende" videresalgspriser. Der er endvidere ved bødefastsættelsen henset til, at Levi's er en landsdækkende leverandør med eksklusive rettigheder til en overordentlig udbredt mærkevare med stor betydning for forhandlerne og forbrugerne henset til, at
Side 13/13 tiltalte er et stort internationalt selskab. Endelig er der henset til det oplyste om anklagemyndigheden og Konkurrencestyreisens retningslinier samt til det oplyste om det øvre bødeniveau på omkring 500.000 kr. for lovovertrædelser inden for erhvervsområder, som kan sammenlignes med konkurrenceområdet, ligesom der er henset til det bødeniveau, der er oplyst i bemærkningerne til den seneste lovændring af konkurrencelovens, lov nr. 171 af29. maj 2002. Straffen fastsættes efter konkurrencelovens 23, stk. 1, nr. log stk. 3, jf. 6, stk. 1, jf.lovbekendtgørelse nr. 687 af 12. juli 2000 til en bøde på 200.000 kr., idet bemærkes, at domsmandsretten er enig i de bødeudmålingsprincipper, der fremgår Konkurrencestyrelsen og anklagemyndighedens retningslinier. Retten har ved udmålingen taget hensyn til, at tiltalte kun er dømt i begrænset omfang og kun vedrørende en periode på mindre end 1 år, men at der er tale om en alvorlig lovovertrædelse med det formål eller den følge at begrænse konkurrencen. THI KENDES FOR RET: Tiltalte Levi Strauss International vi den danske filial Levi Strauss Denmark straffes med en bøde på 200.000 kr. Tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger. Lisa Dietrich Udskriftens rigtighed bekræftes K0BENHA VNS BYRETS mstitskontor, den 18. juli 2002 -i;.~ *ken Andersen