Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt mudder på bunden. Det er kommet fra flere års bladfald fra de mange træer omkring søen. Der er ikke oplysninger om tilløb af dræn, vejvand, tagvand eller andet vand, som eventuelt kunne tilføre næring til søen. Der ser ikke ud til at være ænder i søen. Der er i hvert fald ikke noget andehus. Næringstilførsel i form af andegødning skulle derfor heller ikke være et problem. Ud fra de oplysninger jeg har fået ser det ud til, at den vigtigste næringstilførsel til søen er bladfaldet fra de mange træer tæt på vandet. Bladene synker til bunds og danner med tiden et tykkere og tykkere lag næringsrigt mudder. Hornblad planterne nyder godt af næringspuljen, der er opmagasineret i mudderet. Vandet er rent og klart, og der er ikke andemad og trådalger. I højsommeren er der sandsynligvis iltsvind på bunden, fordi den tætte plantemasse af hornblad bremser vandbevægelse, så der ikke kommer ilt fra overfladen til bunden.
Problemet Ubalance i søen på grund af for megen næring ophobet i det tykke lag mudder. Næringen og mudderet er sandsynligvis kommet fra flere års bladfald fra de mange træer tæt på vandet. Næringen giver grobund for kraftig vækst af hornblad, som fylder søen helt i løbet af sommeren, så der ikke er frit vandspejl. Den tætte plantemasse af hornblad bremser vandbevægelsen, så der opstår stillestående vand på bunden uden kontakt med overfladen. Det giver iltsvind. Når der er iltsvind, opløses næring (fosfor) fra mudderet, så hornbladplanterne får endnu mere at leve af. Formål Grundejerforeningen vil gerne have forbedret vandmiljøet, så der kommer en bedre balance i søen. Det vil sige mindre mudder, mindre vækst af hornblad, mere frit vandspejl og et rigt dyre- og planteliv. Løsninger Til at opnå dette har jeg følgende forslag til løsninger: (1) Udtynde træerne nærmest vandet for at mindske bladfald og give mere lys på søen. Mere sol på vandet og bredden gavner frøer og salamandere og alle de andre dyr i søen. (2) Fjern noget af hornbladplanterne. Enten mekanisk med rive og greb, eller ved at udsætte 6 græskarper til at spise hornbladplanter - en slags "levende grødeskærere". (3) Sæt en minikompressor op til at ilte vandet for på den måde at sikre græskarperne imod at blive kvalt af iltsvind. (4) Tilsæt eventuelt slamnedbrydende bakterier til at fremme nedbrydning af mudder. (5) Udsæt flodkrebs for at sikre et godt vandmiljø.
Der er megen næring i søen, og det giver grobund for kraftig vækst af hornblad. Planterne fylder søen helt i løbet af sommeren, fra bund til overflade, så der ikke er frit vandspejl. Den tætte plantemasse af hornblad bremser vandbevægelsen, så der opstår stillestående vand på bunden uden kontakt med overfladen. Det giver iltsvind. Når ilten slipper op ved bunden, opløses næring (fosfor) fra mudderet, så hornbladplanterne får endnu mere at leve af. Hornblad har også en positiv virkning på vandmiljøet. Den er nemlig et prima plantefilter, som optager næring fra søen, så alger og andemad holdes nede. Vandet mellem hornbladplanterne er rent og klart. Det ville være grønt af alger, hvis der ikke var hornblad. En bræmme af græs omkring søen er med til at hindre, at næringsstoffer udvaskes fra jorden, og ender i vandet. En græsplæne er udmærket som bræmme, især hvis græsset ikke gødes.
Når der er mange træer tæt på vandet bliver bladfaldet for stort, til at bladene kan nå at blive nedbrudt inden næste efterår, hvor der kommer flere blade. De synker til bunds, og danner med tiden et tykkere og tykkere lag næringsrigt mudder. For at undgå, at der ophobes endnu mere mudder og næring, bør der tyndes ud i træerne. De små tynde træer omkring søen bør fjernes, så kun store og værdifulde træer står tilbage. 1. Fæld nogle af træerne (1) Udtynde træerne nærmest vandet for at mindske bladfald og give mere lys på søen. Mere sol på vandet og bredden gavner frøer og salamandere og alle de andre dyr i søen. Det er bedre sådan her. Et enkelt træ ved vandet, og de fleste træer på 10 meters afstand. På den måde undgår man at belaste søen med stort bladfald, så der ophobes mudder og næring.
Græskarpe 2. Udtynd hornbladen Fjern noget af hornbladplanterne. Enten mekanisk med rive og greb, eller ved at udsætte 4 græskarper til at spise hornbladplanter - en slags "levende grødeskærere". Græskarper vokser hurtigt og bliver meget store. De lever udelukkende af planter, som de kan spise forbavsende meget af. De kan ikke formere sig her i landet, så man behøver ikke være bange for, at der bliver for mange af dem. De kan fanges igen og fjernes, hvis man vil af med dem. Brug fiskestang, snøre, krog og kogt majs som madding. Man kan sælge store græskarper til tusind kroner stykket, så efter nogle år repræsenterer de en vis værdi. Sådan burde søen se ud hele sommeren. Med frit vandspejl over det meste og et veludviklet plantefilter af hornblad til at optage næring fra vandet, så alger og andemad bliver holdt nede. Den tilstand kan opnås ved at fjerne noget af hornbladen mekanisk, eller ved at udsætte græskarper til at spise hornblad.
Iltning af sø med lavtrykskompressor, som sidder i den lille stålkasse. Kompressoren blæser 120 liter luft i minuttet gennem 15-meter bobleslange, som ligger på bunden. Boblerne stiger op bagest i billedet. 2. Beluftning ilter vandet og nedbryder mudder Hvis det er muligt at få en ledning eller et elkabel ned til søen, kan vi sætte en minikompressor op, så vandet kan iltes. Det svarer til iltningen af et akvarium. Iltningen forbedrer vandmiljøet betydeligt og sikrer søen mod iltsvind og dårlig lugt. Iltningen sætter også skub i nedbrydningen af mudderet, som stille og roligt nedbrydes i løbet af to-fire år. I løbet af den periode bliver søens vandmiljø gradvist forbedret. Iltningen sikrer imod fiskedød ved iltsvind, og har også den fordel, at der bliver muligt for at holde flodkrebs i søen, hvilket har en meget stærk gavnlig virkning på vandmiljøet - herom senere. En minikompressor bruger for 5 kroner strøm i døgnet. Der skal kun iltes i den varmeste tid om sommeren, fra juli til september, samt igen nogle få dage om vinteren, hvis der er brug for at tø isen op efter længere tids isdække, så man undgår iltsvind under isen.
Fotoet viser mikroorganismer som nedbryder trådalger i en sø, hvor der er for megen næring. Der findes også slamædende mikroorganismer, som kan fordoble den naturlig nedbrydning af planterester og mudder. 3. Mikroorganismer kan nedbryde mudder Der findes slamædende mikroorganismer, som kan fordoble den naturlige nedbrydning af slam i en sø. De anvendes også til at nedbryde fedtaflejringer i kloakafløb, for eksempel på restauranter. På den måde er slam-nedbrydning med mikrober en alternativ løsning til fjernelse af slam ved oprensning. En fordel ved mikrober er, at man kommer af med slammet uden de ulemper, der kan være forbundet med at slippe en stor larvefodsgravemaskine ind i haven eller parken, og den ekstraregning, der nogle gange følger med, hvis man skal betale for at komme af med slammet. En anden fordel er prisen, som er mindre end hvad en entreprenør normalt tager for at oprense mudder. Hvis vi skal anvende slamædende mikrober, er vi nødt til at ilte søen. Mikroberne har brug for megen ilt til deres virksomhed. Mikroberne er uskadelige for mennesker, dyr, fisk og planter.
4. Flodkrebs sikrer rent vandmiljø At udsætte flodkrebs er en af de bedste ting, man kan gøre for at sikre rent vandmiljø i en sø. Krebs spiser planterester og blade. De optræder som "naturens skraldemænd", og er på den måde med til at forbedre vandmiljøet i deres sø. Indirekte har krebsene betydning på den måde, at de stiller store krav til vandet. De kan kun leve i rent vand, hvor der ikke optræder iltsvind. Hvis man udsætter krebs, og bagefter gør, hvad der skal til for at holde liv i dem, så får man også automatisk en sø med prima vandmiljø. Iltning er netop det tiltag, som gør det muligt at holde flodkrebs i søen. En bestand af krebs startes bedst med voksne sættekrebs. Udsæt 1 krebs pr. løbende meter bred i forholdet 3 hunkrebs : 1 hankrebs. Krebsene udsættes august-september. Det er vigtigt kun at udsætte danske flodkrebs. Udsæt ikke signalkrebs, som er forbudt herhjemme. Man kan få tilskud til at udsætte krebs. Tilskuddet gives efter krone til krone princippet. Det vil sige, at man selv skal betale 50 pct. af prisen for krebsene. Fiskeridirektoratet betaler de øvrige 50 pct. Ansøgningsskema kan hentes på hjemmesiden www.dfu.min.dk. Det udfyldes, og sendes til Danmarks Fiskeriundersøgelser, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg. Jeg kan godt hjælpe Jer med at udfylde og sende en ansøgning. Sættekrebs kan købes via. Danmarks Krebseavlerforening, www.flodkrebs.dk. Prisen er omkring 15 kroner stykket. På foreningens hjemmeside kan I læse mere om krebs, og blandt andet finde opskrift på hvordan man tilbereder dem.
Priser Minikompressor 5000 kr 20 m selvsynkende luftslange 800 kr 15 m selvsynkende bobleslange 1200 kr Konsulenthonorar og kørepenge til installering af iltning 2000 kr Et stålskab til kompressoren - Elkabel - 3 kilo slamædende mikrober 3000 kr 200 flodkrebs til udsætning (50 pct. tilskud) 2000 kr 4 store græskarper 2000 kr Eller alternativt 8 små græskarper 400 kr Når I har fået set nærmere på de forskellige løsninger, er I velkomne til at kontakte mig, hvis der er nogen af løsningerne, I har fået mod på at prøve. Benjamin Nielsen 31. maj 2007 Sødoktor