Nyt fra Hornbæk Kirke & Sogn GUDSTJENESTER I HORNBÆK KIRKE Februar: 12. kl. 10. Seksagesima. Maj Britt Færk Justesen 19. kl. 10. 19. kl. 14. fastelavnsgudstjeneste for børn med efterfølgende tøndeslagning 26. kl. 10. 1. s. i fasten Marts: 1. Gudstjeneste på Bøgehøjgård kl. 14. 4. kl. 10. 2. s. i fasten 11. kl. 10. 3. s. i Fasten. Højmesse ved 14. kl. 17. spaghettigudstjeneste ved 18. kl. 10. Midfaste. Højmesse ved 25. kl. 10. Mariæ bebudelsesdag. Højmesse ved 25. kl. 19. Konfirmandgudstjeneste April: 1. kl. 10. Palmesøndag. Højmesse ved 5. kl. 10.00. Skærtorsdag.Højmesse ved 6. kl. 19.30. Langfredag. Liturgisk gudstjeneste ved 8. kl. 10. Påskedag. Højmesse ved 9. kl. 10. 2. påskedag. Højmesse ved 12. kl. 14. Gudstjeneste på Bøgehøjgård ved 15. kl. 10. 1. s.e. påske. Højmesse ved 22. kl. 10. 2. s.e. påske. Højmesse ved 25. kl. 17. Spaghettigudstjeneste ved 29. kl. 10. 3. s.e. påske. Højmesse ved Maj: 4. kl. 10. Bededag. Højmesse ved 6. kl. 10. 4. s.e. påske. Konfirmation 8A ved 13. kl. 10. 5. s.e. påske. Konfirmation 8B ved 17. kl. 10. Kristi Himmelfartsdag. Højmesse ved Hornbæk Idrætsforening Februar 2012 1
Truer skilsmissen? Af vikarierende sognepræst Maj Britt Færk Justesen I de fleste ægteskaber, vil man fra tid til anden kunne opleve uenighed, ja ligefrem en højrøstet diskussion og sådan er det også i forholdet mellem folkekirke og stat. Ægteskabet blev indgået med Grundloven i 1849. Danmark fik folkestyre. Der var dog stadig mange detaljer, som siden skulle ordnes ved lov. Således også folkekirkens forhold. Det skulle siden vise sig, at det ikke var helt problemfrit. Derfor har vi aldrig fået en sådan en lov. Det har vist sig, at kærligheden har været stærk nok til at holde sammen på ægteskabet. Ordningen siden Grundlovens indførelse har fungeret, og fungeret godt. Kun få ægteskaber er problemfri og siden 1849 er der truffet mange pragmatiske beslutninger, men ægteskabet har været både lykkeligt og velfungerende helt ind i vor moderne tid. Hvorfor så ændre, noget der har fungeret godt? I en verden, som er under forandring, vil der altid være behov for at markere handlekraft og der er kræfter, som finder, at alt skal ændres; kræfter der ikke kan leve med, at ikke alt er reguleret. Ægteskabet mellem folkekirke og stat er derfor i fare. Konsekvenserne kan vise sig at være alvorlige. Folkekirken er noget helt specielt. Det er en i ordets allerbedste forstand folkekirke. Størsteparten af befolkningen holder af, at kirken er der, når vi har brug for den. De enkelte menigheder har stort råderum. Rammerne for ægteskabet har fungeret godt i nu 164 år og det skyldes i udtalt grad, at skiftende kirkeministre har vist stor forståelse for at folkekirken på én gang er et trosfællesskab og en statslig institution. Skal stat og kirke fortsat høre sammen? Og hvordan? I Sverige blev kirke og stat skilt i 2000. Erfaringerne derfra kan mest præcist udtrykkes ved at citere Sveriges daværende statsminister, Göran Persson, der har udtrykt, at det var den beslutning, som han havde fortrudt allermest; et udsagn, der bør give alle stof til eftertanke og besindelse, ikke mindst i lyset af, at kirkens ledelse er præget af partipolitiske interesser. Hos os vil en skilsmisse mellem folkekirke og stat kræve en grundlovsændring. Det tager tid, men der er kræfter, som gerne ser en Grundlovsændring, ikke alene med det formål at skille kirke og stat, men også for at skrive monarkiets aktive rolle ud af Grundloven. Især for de jurister, der trives bedst med paragraffer, er der et stort ønske om at få Grundlovens 66 ført ud i livet. De har vanskeligt ved at leve med, at der står Folkekirkens forfatning ordnes ved lov uden der er nogen lov. Dette ønske er ikke nyt; jurister og andre ligesindede har forsøgt sig igennem de sidste 164 år, men forsøgene er alle kæntret, måske fordi ordningen overordnet har fungeret godt; og måske fordi folkekirken ikke grundlæggende skal styres af paragraffer og juridiske professorer. En gruppe af især universitetsteologer og juridiske professorer har dannet Selskab for kirkeret, der nu har offentliggjort et forfatningsforslag med baggrund i et ønske om, at kirken skal være herre i eget hus. Det kan umiddelbart lyde tillokkende, men forslaget har betydelige svagheder og vil såfremt det bliver ført ud i livet få store konsekvenser for folkekirken. Forslaget indebærer blandt andet, at folkekirken vil blive topstyret. Den model kender vi ellers bedst den fra den katolske kirke. Den kirkelige lovgivning sker i folketinget. Det sikrer, at alle kommer til orde; og det er svært at se, hvordan vi skulle kunne opnå nogen bedre repræsentation for folkekirkens anliggender. Det er vigtigt, at alle deltager i debatten om folkekirkens forhold og på den ene eller anden måde ytrer sig, fordi folkekirkens grundlæggende forhold står på spil. Ønsker vi, at bevare en levende folkekirke en kirke af levende stene, som Grundtvig så præcist udtrykte sig, er det helt afgørende, at der fortsat er liv og engagement; eller sagt med Chr. Richardts salmelinje: Kæmp for alt, hvad du har kært! 2 Hornbæk Idrætsforening Februar 2012
Kunstudstilling i Sognehuset Lige nu udstiller Anne Vibeke Lauridsen en række af sine billeder i Sognehuset. Anne Vibeke Lauridsen er dybt fascineret og tiltrukket af Italien samt dets historie og kultur. Gennem hendes værker forsøger hun at frembringe brudstykker fra antikkens og middelalderens kunst. Placeret i nutiden i en moderne ikonlignende stil, har hun på den måde udviklet et unikt kunstnerisk udtryk. Samtidig med brugen af personlige teknikker, som for eksempel mørk oliebase lagt på struktur, giver det en magisk effekt af dybde og adskiller resultatet påfaldende fra de gamle friser og fresker, hvorfra hun også henter inspiration. Skrifterne på billederne er først og fremmest for det visuelle helhedsindtryk. Men de giver samtidig et strejf af mystik ved første øjekast. Teksterne kan være latinske sentenser, digte og beskrivelser ofte fra antikkens digtere og filosoffer. Ligesom de andre gange hentes fra den latinske Bibel eller gamle indiske skrifter. Måske underbygger de billedets historie, måske er de der bare, for de har noget på hjerte. Tidligere har Anne Vibeke Lauridsen en baggrund som selvstændig tegner/grafiker gennem 17 år og hun har modtaget undervisning hos billedkunstneren Ulrik Hoff. Anne har blandt andet deltaget på udstillinger i Sverige (Sofiero Slott m.fl.), Italien, New York og på galleri i Greenwich, Connecticut, USA. De udstillede billeder kan besigtiges i kirkekontorets åbningstider, under arrangementer i Sognehuset samt efter speciel aftale. Anne Vibeke Lauridsen Menighedsrådsmøder foråret 2012 I løbet af foråret 2012 afholdes der menighedsrådsmøde på følgende datoer: Onsdag den 22. februar Torsdag den 22. marts Tirsdag den 24. april Onsdag den 23. maj Torsdag den 21. juni Hvor intet andet er anført afholdes møderne Sognehuset og begynder kl. 18.30. Møderne er offentlige og man er meget velkomne til at overvære dem. Dog har tilhørere ingen taleret. SPAGHETTIGUDSTJENESTER: Et tilbud til børnefamilier, især dem med mindre børn. Der holdes spaghettigudstjeneste følgende dage: 14. marts og 25. april kl. 17 i Hornbæk kirke. Gudstjenesterne rummer salmesang, bønner, orgelmusik, fortælling af bibelhistorie og er ment som en indføring i det at gå i kirke. Da gudstjenesterne varer max. en halv time, kan selv mindre børn få udbytte af at deltage. Efter gudstjenesten er der fællesspisning (pasta og kødsovs) i sognehuset til alle gudstjenestedeltagere, store som små. Hornbæk Idrætsforening Februar 2012 3
Hornbæk Kirke åbner! Lige nu er vores kirke lukket! Der er opstillet stilladser i hele kirkerummet og bænkerækker, gulv, alter, døbefond og prædikestol er omhyggeligt afdækket med plastic. Det gælder naturligvis også orglet. Grunden hertil er, at vi har igangsat et større male-projekt denne gang skal lofterne repareres og males og væggene skal kalkes. Der er tale om en fortsættelse af renoveringen som blev gennemført for nogle år siden af samtlige bænkrækker, og når vi den 19. februar ringer ind til Fastelavnsgudstjeneste, vil kirkerummet igen stråle og funkle af ny og frisk maling. op igen, for først senere på året igen at blive taget ned med henblik på en gennemgående renovering inden jubilæumsfestlighederne i oktober. Mere herom senere. Fotografen var forbi så I kan få en fornemmelse af hvordan rummet lige nu tager sig ud. Mens kirken er lukket holdes søndagsgudstjenesterne i sognehuset, mens vi har lånt Hellebæk kirke til bisættelser. Peter Anderskou I forbindelse med denne renovering har vi taget alle kirkeskibe ned. De vil naturligvis blive hængt 4 Hornbæk Idrætsforening Februar 2012
Fredagstræf Alle møder foregår i Sognehuset, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk Mødested ifm. udflugter er ligeledes Sognehuset NB! Tilmelding til de 2 sidstnævnte arrangementer senest 14 dage før. Med venlig hilsen og på gensyn, Kontaktpersoner og arrangører: Lene Persson Tlf: 20 32 17 60 Lene Reiff Tlf: 49 70 07 32 Ruth Svensson Tlf: 49 70 06 69 Forårsprogram 2012 17/2 2012 Kl. 14.00 16.00 Lysbilledeforedrag v/ægteparret Hillestrøm: Santorini, det forsvundne Atlantis? 2/3 2012 Kl. 14.00 16.00 Vikarierende sognepræst Maj Britt Færk Justesen: Grundtvig liv og salmer. Organist Jan Reich ved flygelet. 16/3 2012 Kl. 14.00 16.00 Mona Faye: Kunsten at kunne forarge og forarges Om Helsingørs nye HAN -skulptur 30/3 2012 Kl. 14.00 16.00 Aase Kjær Rald: Introduktion til Davids Samling. 13/4 2012 Kl. 13.00 Udflugt til Davids Samling et museum i København 27/4 2012 Kl. 13.00 16.00 Sæsonafslutning Hornbæk Idrætsforening Februar 2012 5
FAKTA OM PÅSKE Af sognepræst Som den opmærksomme læser vil have bemærket, så er det påske på forskellige tider af foråret. Dette skyldes, at påsken er en oprindeligt jødisk højtid (hvor man fejrede, at Moses førte jøderne ud fra Egypten) og at denne højtid er fastsat efter jødernes månekalender, der er mere omskiftelig end vores. Påskedag falder derfor på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påske kommer det hebraiske ord pæsach, der betyder at gå forbi. Dette skyldes, at dødsenglen under jødernes flugt fra Egypten gik forbi de huse (jødernes), hvor der var smurt blod fra ofrede lam på dørstolperne. Palmesøndag Jøderne havde længe ventet, at Gud ville sende sin søn for at befri det jødiske folk fra romernes besættelse. Messias komme var forudsagt af profeterne, blandt andre Zakarias, der ca. 500 år før Kristi fødsel havde forudset, at Messias ville komme ridende til Jerusalem ved påsketid sagtmodig, ridende på et æsel. Det var denne profeti, der blev opfyldt palmesøndag, og i begejstring over dette skar folk grene af palmerne, viftede med dem og råbte Hosianna, som betyder Frels os. Det var formodentlig især de fattige, de udstødte og kvinderne, der jublede. De kloge, lærde og rige havde allerede travlt med at planlægge mordet på Jesus, der forvirrede folk, med sin nye lærdom: at de ikke havde brug for præster, farisæere og skriftkloge. At Gud elskede dem alle: dumme som kloge, fattige som rige, syge som raske, syndere som fromme. Skærtorsdag Jesus indtog sit sidste måltid med disciplene, og det var ved den lejlighed Jesus afslørede, at en af disciplene ville forråde ham. Skærtorsdag indtog Jesus og hans disciple det måltid, som vi stadig markerer hver søndag med nadveren. Det måltid er blandt andet en erindring om, at Han er med os og i os og en markering af, at vi stadig har et fællesskab med Ham og hinanden. Den nat blev Jesus taget til fange og ført til den romerske statholder, Pontius Pilatus borg for at blive dømt. Udtrykket at gå fra Herodes til Pilatus stammer fra denne nat, fordi Jesus blev ført frem og tilbage mellem de to. Ingen havde lyst til at påtage sig ansvaret for dødsdommen, og da Pilatus, hårdt presset, gik med til at udstede dødsdommen, vaskede han sine hænder og sagde Jeg har ingen skyld i den mands død. Deraf udtrykket at vaske sine hænder, når man fralægger sig skylden for en gerning. Langfredag Jesus blev korsfæstet tidligt om morgenen efter at have båret sit kors til Golgata. Korsfæstelsen var en ofte anvendt og meget pinefuld henrettelsesmetode, og man døde som regel af kvælning og udmattelse. Jesus sagde flere ting på korset blandt andet Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Det Nye Testamente beretter, at der blev mørkt, og at jorden skælvede, da Jesus udåndende ved middagstid. Man stak et spyd i siden af ham, for at være sikker på, at han var død. Derefter kunne han begraves. Langfredag er af gode grunde en trist dag i kirken, fordi man der markerer, at mennesker kvitterede for Guds kærlighed ved at slå Jesus ihjel. Der er halvt flag i landets kirker, som regel ingen lys på alteret, og ofte er gudstjenesten liturgisk, det vil sige lidt mere meditativ end vanligt og uden prædiken. Påskedag Tidligt om morgen på tredjedagen kom kvinderne 6 Hornbæk Idrætsforening Februar 2012
BIBELTIME PÅ BØGEHØJGÅRD: Torsdagene d. 16. februar, 15. marts og 26. april kl. 14 er der bibeltime på Bøgehøjgård ved EFTERLYSNING: I forbindelse med kirkens 275 års jubilæum i oktober 2012, har menighedsrådet talt om at få skrevet og opført et teaterstykke. Tanken er, at stykket skal skrives og opføres af personer fra Hornbæk sogn. Vi efterlyser derfor lokale talenter, som kunne tænke sig at være med. til graven for at gøre Jesu lig i stand, som der var tradition for. De opdagede at graven var tom, og en engel fortalte dem, at Jesus var opstanden. Disciplene troede ikke kvinderne, før de ved selvsyn havde konstateret, at det de sagde, var sandt. I virkeligheden er det jo et lidt sølle bevis for Jesu opstandelse, den endelige trumf, at graven bare var tom. Men sådan er det både med opstandelsen og meget andet i kristendommen: Man kan tro det eller lade være, og det giver kun rigtigt mening, hvis man tror det. For den troende er påsken beviset på Guds sejr over ondskaben og livets sejr over døden. Påskedag er kirkens største helligdag, da den teologisk (men ikke folkeligt) overgår juleaften. I den ældste kirke var det kun påskedag man havde dåb, for at markere at man i dåben får del i Jesus Kristi opstandelse ved selv at blive lovet evigt liv som døbt og som Guds barn. 2. påskedag Her hører vi beretningen om, hvordan disciplene forlader Jerusalem, stadig meget i tvivl om, hvad de skal tro. Men Jesus kom til dem og blev hos dem indtil han fór til himmels (på Kristi Himmelfartsdag). Så 2. Påskedag peger fra påsken ud i fremtiden også ind i vores liv og spørger til, hvordan vi hver især lever med påskens budskab om, at Gud er med os alle dage, både i livet og i døden. Der er brug for nogle, som ville have interesse i at indgå i en forfattergruppe, og nogle, som ville have lyst til at medvirke ved selve opførelsen, hvor der vil være behov for såvel skuespillere, instruktør som folk, der kan hjælpe med kostumer, sminke m.m. Menighedsrådet vil gerne indbyde eventuelt interesserede til et lille møde i sognehuset onsdag d. 14, marts kl. 19. 30. Det ville være en stor hjælp, hvis interesserede forinden tilmelder sig hos sognepræst på telefon 49700035 eller e-mail: boo@km.dk. LITURGISK GUDSTJENESTE LANGFREDAG: Langfredags gudstjeneste i Hornbæk kirke har ofte været en såkaldt liturgisk gudstjeneste. Det er en gudstjeneste, som indeholder læsning af Jesu lidelseshistorie afbrudt af salmesang og enkelte soloindslag ved kirkens pigekor og organist. Gudstjenesten varer en times tid og begynder kl. 19. 30. Hornbæk Idrætsforening Februar 2012 7
PRAKTISK INFORMATION Sognepræst, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk Træffes i Hornbæk Præstegård (samme adr.) tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11 og torsdag kl. 16-18. Tlf.: 49 70 00 35 Konstitueret sognepræst Maj Britt Færk Justesen, træffes efter aftale. Tlf: 23 98 92 62 Kirkekontoret Kordegn Jannie Høeg, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk. Træffes tirsdag-fredag kl. 9-12, torsdag tillige kl. 16-18. Mandag lukket. Tlf: 4976 1960 Mail: jhoe@km.dk Organist Jan Reich, Saunte Bygade 32, 3100 Hornbæk Tlf: 2176 4675 Kirkesanger Jannie Høeg, Marienlyst Allé 17 C, 3000 Helsingør. Tlf: 2614 7673 Kirketjener Lone Bregning Solhøj 1, 3100 Hornbæk Tlf: 4970 0683 Mobil: 2921 1760 Kirkegårdsleder Lars Christensen, Kirkegårdskontoret, Ndr. Strandvej 337, 3100 Hornbæk. Træffes mandag til fredag kl. 11-12 Tlf: 4970 1142 Sogneassistent Lene Persson, Museumsvej 19, 3120 Dr. Mølle Tlf: 2032 1760 Kirkeværge Henrik J. Kert Jensen, Hornebyvej 70, 3100 Hornbæk Tlf: 4970 1942 / 4970 2076 Menighedsrådsformand Jytte Berthelsen, Bøgevej 56, Telefontid: Mandag og onsdag kl. 8-9 på tlf: 28 74 08 83 Fødsler Fødsler skal registreres i det sogn, hvor moderen bor. Forældreanmeldelsen, som er et dokument, der bliver udleveret af jordemoderen, skal udfyldes og afleveres til sognets kordegn senest 14 hverdage efter at fødslen har fundet sted. Vielsesattest eller ansvars- og omsorgs-erklæring medbringes. Navngivning ved dåb Træf aftale med en af præsterne. Oplysning om navne og adresser på 2 5 dåbsvidner (faddere), afleveres eller sendes til kordegnen. Navngivning uden dåb De/den, som har forældremyndigheden, retter henvendelse til kordegnen og udfylder en navngivningsformular. Ifølge navneloven skal et barn navngives inden seks måneder efter fødslen. Vielse Der træffes aftale med præsten om dato for vielsen. Derefter kontaktes vielseskontoret i brudens bopælskommune, hvor man får udstedt en prøvelsesattest. Denne udfyldes og returneres til vielseskontoret. Begravelse Tidspunkt for begravelse aftales med præsten. Dødsfald i Hornbæk Sogn skal altid anmeldes til kordegnen, også selvom begravelsen skal foregå andetsteds. Derefter aftales detaljer med Bedemand/Begravelses-forretning. Formularer Alle relevante formularer kan hentes på hjemmesiden: www.personregistrering.dk Kirkebladet/Hjemmesiden Ansvarshavende redaktør: Jytte Berthelsen Webmaster: Jan Reich, Tlf.: 49 75 04 00 Redaktionsudvalg: Peter Anderskou, Tlf: 27 51 03 54 Mail: planderskou@city.dk, Tlf: 49 70 00 35, Mail: boo@km.dk Næste nummer udkommer 24/4-2012 Materiale hertil senest 4/4-2012 til Kirkekontoret eller redaktionsudvalget. 8 Hornbæk Idrætsforening Februar 2012