Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige

Derfor bør universiteternes betaling til COPY-DAN ikke stige

Derfor bør skolernes betaling til COPY-DAN ikke stige Universiteterne og de øvrige skoleorganisationer forhandler i øjeblikket med COPY-DAN om den fremtidige betaling for retten til at kopiere ophavsretsligt beskyttet materiale til de studerende. CO- PY-DAN har stillet krav om en stigning i betalingen på over 100 %. Udgangspunkt Det gældende hidtidige prisniveau er baseret på en aftale indgået af politikere i Undervisningsministeriet og Amtsrådsforeningen ud fra en samlet vurdering af sidepris, kopieringsomfang og beskyttelsesberegning. Gymnasieprisen er udbredt til andre områder og er løbende pristalsreguleret. Det er denne samlede pakke, der nu er til forhandling. Skolerne vil derfor ligesom tidligere vurdere den samlede pris. Der er gennemført undersøgelser på flere skoleområder. Vi anerkender undersøgelserne, men anerkender ikke, at de kan sammenlignes med de gamle undersøgelser. Alle de undersøgte skoleformer står til at stige ca. 80 procent i anvendelsen af ophavsretligt beskyttet materiale det tyder på en systematisk ændring i undersøgelserne altså metode mere end forbrug. Skolerne mener derfor, at ønsket om prisstigning er uacceptabelt. Den sidepris, Copydan ønsker, er for høj. Den er historisk, tilfældig og har ingen sammenhæng med omkostninger, indtægtstab el.lign. Er der tale om et større forbrug? Der er intet i vores oplevelser i hverdagen, der tyder på, at der reelt skulle være sket en radikal ændring af forbruget af beskyttede kopier. 1. Der går ikke flere kopier gennem kopimaskinerne. Selvom COPY-DAN har givet indtryk heraf, bl.a. over for Kulturudvalget, så er antallet af kopier, dvs. klik i kopimaskinerne, i det store og hele konstant. Det betyder, at den påståede stigning alene skyldes, at næsten dobbelt så mange af de kopier, der tages, skulle være beskyttede. Det forekommer usandsynligt. 2. COPY-DAN Tekst & Node har haft en pæn indtægtsfremgang på trods af, at aftalerne ikke er fornyet (bilag). 3. Nye undervisningsformer betyder ikke entydigt flere kopier; brug af internet mv. betyder fx adgang til nye ressourcer, der ikke er ophavsretsligt beskyttet. 4. Der er grænser for hvor meget de studerende kan læse; hvorfor skulle det være næsten fordoblet på relativt få år? 5. Skolernes bogkonti er ikke blevet mindre de senere år tværtimod. 6. Universiteterne har mangedoblet bibliotekernes bogkonti for at kunne stille elektroniske tidsskrifter til rådighed det erstatter bl.a. kopier. 7. Salget af skole- og lærebøger er ikke faldet - tværtimod (bilag). 8. Forlagenes salg til skoler er også steget (bilag). 9. De studerendes udgifter til bogkøb er heller ikke faldet (bilag). Der er således intet, der tyder på at rettighedshavernes tab ved kopiering skulle være i stigning. Hvem skal betale? Der er grænser for, hvor store udgifter der kan læsses over på eleverne og de studerende. Ungdomsuddannelserne har et loft for elevernes egenbetaling. Udgifter ud over dette loft skal komme fra skolens kasse (bogkontoen). Skolernes budgetter kan ikke rumme en sådan prisstigning, og der synes ikke at være villighed til at finde midlerne politisk.

For universiteter, vil prisstigningen sandsynligvis blive lagt oven i kopiprisen, som de studerende betaler, hvilket kan betyde stigende udgifter for de studerende, eller at de studerende kopierer et andet sted, hvor der ikke er afgift. Undersøgelserne De konkrete opgørelsesmetoder, der er anvendt i COPY-DAN undersøgelserne kan diskuteres. Det ændrer ikke grundlæggende ved prisniveauet, men det er ikke rimeligt, at skolen skal betale for opgaver, tekster mv., som statens ansatte har skrevet i deres arbejdstid. Originalsidebegrebet kan diskuteres, og vi er ikke enige om kopiering fra nettet. Digital kopiering (scanningsaftale) Digital kopiering omhandler den kopiering, der foregår ved, at læreren eller skolen scanner en tekst og stiller den til rådighed for de studerende på et lukket net. Materiale, der er født digitalt, fx e- bøger og tidsskrifter, er ikke omfattet; dem køber man eller abonnerer man på. Materiale omfattet af en digitalaftale er altså en fotografisk gengivelse af en trykt side, i samme kvalitet som en fotokopi. At der skal betales ekstra fordi en tilrådighedsstillelse foregår digitalt, forekommer ikke rimeligt. Det vil beskatte nye undervisningsmetoder og kan ikke begrundes i indtægtstab eller på anden måde. Skolerne vil gerne betale for den digitale udnyttelse efter forbrug, dvs. efter klik på de pågældende hjemmesider. Det betyder, at hvis den studerende eller læreren bruger teksten mere end en gang (eller videregiver password), så betaler vi hver gang, der bliver gået ind på den pågældende hjemmeside. Forhandling Universiteternes udgangspunkt er, at betalingen ikke bør stige. Universiteterne vil gerne have en aftale og mener,et nyt betalingssystem kan give et godt grundlag, så derfor er vi ikke afvisende over for at acceptere en mindre stigning. Men universiteterne kan imidlertid godt klare sig uden aftale. Det gør de fleste universiteter i udlandet. Det er dårligere service for de studerende og lærerne, og vi vil helst undgå det, men for alle skoler gælder det, at prisen kan blive for høj. Og de tidligere udspil betyder for høj en pris så kan vi snakke om undersøgelser mv. nok så længe, men universiteterne kan og vil ikke købe til en pris, der er meget højere end i dag. Wilbert van der Meer

Udviklingen i salg af lærebøger Salg af skole- og lærebøger 800 700 600 500 400 300 mio kr 10000 bind 200 100 0 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: Forlæggerforeningen, Årets priser Direkte salg til skoler mv. 500 400 300 200 100 0 2004 2005 2006 mio kr 10.000 bind Kilde: Forlæggerforeningen, Årets priser, Denne salgskanal opgøres først selvstændigt fra 2004

Årligt bogkøb kr. pr husstand 5000 4000 3000 2000 1000 0 Alle Uddannelsessøge nde 1997-1999 1998-2000 1999-2001 2000-2002 2001-2003 2002-2004 Data indsamles over 3 år og omregnes til det midterste. Årligt udskiftes 1/3 af husstandene. Sammenligning bør derfor ske mindst 3 år tilbage. Der er små ændringer i den præcise afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. Forbruget er inkl. moms mv. Kilde: Danmarks Statistik, forbrugsundersøgelser, 1997-1999 baseret på 2797 husstande, (gns. forbrug 218.116 kr.),1998-2000 baseret på 2715 husstande (gns. forbrug 225.375 kr.) 1999-2001 baseret på 2728 husstande (gns. forbrug 227.000 kr.) 2000-2002 baseret på 2639 husstande (gns, forbrug 229.000 kr.), 2001-2003 baseret på 2.705 husstande (gns. forbrug 234.000 kr.) Her hentet fra forlæggerforeningen

COPY-DAN - Tekst & Nodes økonomi