Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

Relaterede dokumenter
Digitale Sexkrænkelser

Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Lærervejledning

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Unges liv i den. SikkerChat. digitale verden

Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Digitale Sexkrænkelser

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ANVENDELSESMULIGHEDER FOR MAPUS

Lærervejledning til MindTalk

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Hvad er RedenUng? Christina Wind & Mayke van der Kamp, projektmedarbejdere og rådgivere på RedenUng Kontakt os via Christina på

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

Undervisningsmateriale. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

Digital dannelse. Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019

STOP MOBNING. også på nettet! RESPEKT ANSVAR OMSORG. Smidstrup- Skærup Skole

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- vi søger langsigtede resultater

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud.

Opfølgning på evaluering

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen?

I hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Metode: Refleksionsspørgsmål og telefoninterview med ledige

Jelling. Oktober-november 2013

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

TÅRNBY KOMMUNE. SSP Nyhedsbrev Sociale medier

Digital mobning og chikane

Undervisningsvejledning klasse

Thomas Ernst - Skuespiller

Forord. og fritidstilbud.

Den Demensvenlige Idrætsforening Samarbejde om demensvenlig idræt

FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke?

FOREBYGGENDE TRIVSELSARBEJDE BØGBALLE FRISKOLE

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi jan 2018

Processpil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2

DELTAGER OG PRODUCENT

DIALOG OM ONLINE TRIVSEL

Der afholdes forældremøder, skole-hjemsamtaler og portfoliosamtaler. Ud over faglig udvikling, tales også om trivsel og fællesskab i undervisningen.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Børnehave i Changzhou, Kina

Antimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:

Om eleverne på Læringslokomotivet

De tre afdelingsledere i Favrskov Ungdomsskole. Vores SSP- koordinator er Michael. Koordinerer politiets SSP-lister

GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Fokus på det der virker

DESIGN OG ERFARINGER

Forældreguide til Zippys Venner

... Undervisningsvejledning KLASSE

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Positiv selvopfattelse

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Vejledning til opfølgning

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Impact værktøj retningslinjer

At vise respekt betyder, at der er en ordentlig og mild tone på skolen såvel i undervisningen som i pauserne, såvel i det fysiske rum som online.

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

Transkript:

Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019

Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union

Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det er dejligt, at det her emne bliver taget op, så folk, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt på nettet, lærer noget om emnet og at folk, der oplever digitale sexkrænkelser, kan få at vide, hvordan de kan få hjælp. OM Denne rapport indeholder feedback fra unge og lærere som har afprøvet deshame undervisningsmaterialet om digitale sexkrænkelser blandt unge. Projekt deshame er et EU-finansieret projekt, der har til formål at øge opmærksomheden på omfanget af digitale sexkrænkelser blandt unge. Projektet har fokus på at forebygge samt at få unge til at fortælle om det og bede om hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, har oplevet en sådan krænkelse. Projekt deshame er et samarbejde mellem Red Barnet og lignende organisationer i henholdsvis Storbritannien og Ungarn. Som en del af projektet er der lavet en rapport baseret på kvantitative og kvalitative undersøgelser med deltagelse af 3.257 unge i alderen 13-17 år. Du kan læse et resumé af rapporten med de danske resultater her. Undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet er designet til at forebygge og håndtere blandt unge i alderen 13-17 år. Ved hjælp af resultaterne fra undersøgelsen Unges erfaring med og gennem samarbejde med både unge og undervisere sigter materialerne mod at give unge mulighed for at udforske deres egne holdninger og standpunkter samt diskutere måder, hvorpå vi kan udfordre krænkende adfærd på nettet. Selve processen med at fortælle om krænkelser og bede om hjælp er et gennemgående omdrejningspunkt i materialerne, og de forskellige muligheder for at gøre dette udforskes og afklares. Underviseren gives mulighed for, ved behov, at tilpasse og udvide aktiviteterne, og klædes på til at forstå baggrunden for og vejledes i, hvordan emnerne kan diskuteres med eleverne. deshame undervisningsmaterialet indeholder: Fire undervisningsmoduler: Grundregler, Hvad er?, Reaktioner og konsekvenser og At fortælle om det og bede om hjælp Onlinepræsentation om til undervisere Lærervejledningen, som klæder underviserne på til at gennemføre de fire moduler Når unge krænker andre unge online en håndbog til fagpersoner Digitale sexkrænkelser at forstå, forebygge og håndtere, som er skolens guide til at udarbejde en plan for håndteringen af Film, for at øge bevidstheden blandt unge Plakat Fællespræsentation for udskolingen (med tilhørende vejledning) Workshop, som unge kan facilitere for andre unge

4 Evaluering af deshames undervisningsmaterialer Pilotprojektet Denne rapport præsenterer resultater fra den kvantitative og kvalitative undersøgelse, som er gennemført i Danmark, Ungarn og Storbritannien. Undersøgelsen er udført med henblik på at få feedback på de materialer, som blev testet blandt lærere og elever, nemlig de fire undervisningsmoduler, plakaten, fællespræsentationen, filmen samt lærervejledningen. 629 unge i alderen 13-17 år på tværs af England, Ungarn og Danmark gennemførte en onlineundersøgelse inden arbejdet med materialerne. Heraf var 165 personer danske unge 535 unge i alderen 13-17 år på tværs af England, Ungarn og Danmark gennemførte en onlineundersøgelse efter arbejdet med materialet. Heraf var 195 personer danske unge 11 danske unge i alderen 13-17 år deltog desuden i fokusgruppeinterviews efter arbejdet med materialerne Tal og citater i denne rapport er taget fra undersøgelsen blandt de danske unge, som deltog i pilotprojektet. Man fik uddybet meget omkring, hvad er, og hvordan man får hjælp, og de mange forskellige former, det kan tage. Hvad de unge lærte generelt Eleverne blev stillet en række generelle spørgsmål om forståelsen og virkningen af de undervisningsmaterialer, som de har afprøvet. At fortælle om det og bede om hjælp: 67 % af de adspurgte sagde, at de ved, hvordan og hvor de kan fortælle om og bede om hjælp. 52 % sagde, at de ville fortælle om det og bede om hjælp, hvis de i fremtiden blev udsat for noget. 52 % sagde, at de ville fortælle om det og bede om hjælp, hvis de i fremtiden så andre blive udsat for noget. Viden og handlemuligheder: 74 % af de adspurgte sagde, at de lærte, at de, der rammes af, skal støttes og ikke have skylden. 55 % sagde, at de lærte noget, de ikke vidste i forvejen. 52 % af de adspurgte sagde, at det gjorde dem sikrere på, hvad de skulle gøre, hvis de oplevede eller var vidne til. Holdninger og refleksion: 62 % af de adspurgte sagde, at de lærte, at piger og drenge ofte dømmes forskelligt for deres adfærd på nettet. 54 % sagde, at det fik dem til at tænke på adfærd hos andre, de havde set online. 31 % sagde, at det fik dem til at tænke på deres egen adfærd på nettet.

Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 5 Det er selvfølgelig én ting, at folk føler, at piger bliver dømt mere, men det får mig også til at tænke på, om Altså jeg håber ikke, at drenge er bange for at melde sexkrænkelser, fordi de føler, at det gør dem mindre maskuline, eller de bliver drillet for det med Du er jo en dreng, kan du ikke klare, at en pige kalder dig lækker, eller? eller sender dig nøgenbilleder. Elevernes feedback på modulerne Modul 1: Grundregler Modul 1 handler om, at klassen får etableret de nødvendige trygge rammer forud for arbejdet med temaet digitale sexkrænkelser og de tre øvrige moduler. Modul 1 er ikke blevet evalueret vha. spørgeskemabesvarelser ligesom de øvrige moduler. Modul 2: Hvad er? Man fik et indblik i, hvor alvorlige egentlig er, og at det ikke er noget, man skal lave sjov med. Formålet med dette modul er at få unge til at forstå, hvilke former for adfærd der kan betegnes som digitale sexkrænkelser. Modulets læringsmål er, at eleverne skal blive i stand til: 1. at definere og genkende eksempler på digitale sexkrænkelser 2. at forstå de følelsesmæssige konsekvenser, digitale sexkrænkelser kan have for de involverede. 75 % af de adspurgte sagde, at de var sikre på, at de ville kunne genkende, hvis de så dem, og 64 % sagde, at det hjalp dem med at forstå, hvad er. 74 % sagde, at det gjorde dem i stand til at forstå, hvilken virkning krænkende adfærd kan have på andre. 70 % sagde, at det gjorde dem klar over, hvorfor samtykke er vigtigt også på nettet, og 73 % sagde, at det har fået dem til at tænke mere over, hvordan man forholder sig til samtykke på nettet.

6 Evaluering af deshames undervisningsmaterialer Modul 3: Reaktioner og konsekvenser Modul 4: At fortælle om det og bede om hjælp Jeg synes, at det var interessant at se, hvordan folk havde forskellige meninger, og vi allesammen skulle argumentere for det bagefter og sige Hey, hvorfor mener du det?. Det endte vi i hvert fald med at gøre i vores klasse. Formålet med dette modul er, at eleverne skal forstå, hvad kan få den krænkede til at føle, og hvordan man kan støtte dem, der oplever det. Læringsmålet er, at eleverne bliver i stand til: 1. at genkende eksempler på victim blaming som følge af 2. at undersøge den kønnede kontekst, hvori digitale sexkrænkelser finder sted 3. at sige fra over for tilfælde af 78 % af de adspurgte sagde, at de lærte, at det er vigtigt at støtte og hjælpe andre, der bliver udsat for 1. 75 % sagde, at de lærte, at piger og drenge ofte dømmes forskelligt for deres onlineadfærd 2. 76 % sagde, at de lærte, at folk, der bliver udsat for, ikke skal beskyldes for deres adfærd 3. 65 % sagde, at modulet gav dem idéer til, hvordan de kan støtte og hjælpe andre, der er blevet udsat for 4. Altså jeg tror ikke, at der var nogen, der ikke vidste, at det var ulovligt, men så blev det lige pludselig mere alvorligt, når man fik sat loven på, og hvilke konsekvenser det har. Jeg lærte, at det er vigtigt at fortælle nogen om det, for det hjælper ikke at holde det for sig selv. Formålet med dette modul er, at de unge skal vide, hvordan man fortæller om det og beder om hjælp i forbindelse med. Læringsmålet er, at eleverne skal blive i stand til: 1. at kende til de forskellige aktører, de kan henvende sig til 2. at forstå, hvad deres skole gør, hvis de fortæller om 3. at undersøge de udfordringer, unge står over for, når de fortæller om 4. at identificere de positive effekter, det kan have at fortælle om det og bede om hjælp. 72 % af de adspurgte sagde, at de nu kender forskellige muligheder og aktører, de kan gå til, hvis de oplever en digital sexkrænkelse 5. 57 % sagde, at de nu ved, hvordan man kan fortælle om til skolen 6. 58 % sagde, at de ville føle sig tryggere ved at fortælle om en digital sexkrænkelse uden for skolen (fx sociale medier, forældre/omsorgspersoner, politiet) 7. 37 % sagde, at de ville føle sig trygge ved at fortælle om en digital sexkrænkelse til skolen 8. Vi fik at vide, at vi ville være i trygge hænder, hvis man blev udsat for, og at vi sagtens kunne komme til lærerne. 1-8 Under 100 elever fra Danmark besvarede dette spørgsmål. Tallene skal derfor tolkes med forbehold.

Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 7 Lærernes feedback Modul 1: Grundregler Modulet etablerede en fælles konsensus, som eleverne respekterede forløbet igennem. Lærer om Modul 1 Der var gode muligheder for at tilpasse modulerne til den enkelte klasse Lærer om Modul 1 Modul 2: Hvad er? Vi fik en god drøftelse af de forskellige definitioner. Lærer om Modul 2 Refleksionsspørgsmålene var gode og relevante. Lærer om Modul 2 Modul 3: Reaktioner og konsekvenser Casene var supergode og nemme for eleverne at forholde sig til. Lærer om Modul 3 Nogle havde svært ved at acceptere, at offeret ikke havde hovedansvaret. Lærer om Modul 3 Det var mit indtryk, at det satte gang i overvejelser om egen rolle og egne grænser ift. emnet. Lærer om Modul 3 Modul 4: At fortælle om det og bede om hjælp Jeg synes, materialet gav en udmærket mulighed for at italesætte indsatsen fra skolens side. Lærer om Modul 4 Det satte helt klart nogle tanker i gang angående, hvad de personligt kunne gøre. Lærer om Modul 4 Lærervejledningen Jeg synes, at bemærkningerne i lærervejledningen var gode til at forberede emnet. Lærer om lærervejledningen Den er kortfattet og overskuelig. Lærer om lærervejledningen