Gode ERFA-ringer med Rotte-klap-spærrer hospitaler, ældrehjem, skoler Torben Sønnichsen, cand. scient. BioLiving torbensan@gmail.com
Typer af rottespærrer Rottespærrer fælles betegnelse i bekendtgørelsen: 1. Rotte-klap-spærrer a. 1-klap med vandlås i hovedkloakker og stikledninger. TJ b. 2-klap i afløb fra brønd. TJ + Varde 2. Elektroniske med kamera Wisecon 3. Elektroniske uden kamera NN torbensan@gmail.com
Rotte-klap-spærrer
ERFA-gruppen om rotter 1992 Rottespærrer i stikledninger, Bornholm 2000 ERFA-gruppen formaliseres, Bornholm, Guldborgsund m.fl. 50% af landets kommuner har deltaget i møderne. 2005 Miljøstyrelsens rolle og udmelding 2006 ERFA-gruppe årsmødet hos Orbicon, Spildevandsplan. 2008 Årsmøde i Miljøkontrollen, Paradigmeskift til Miljøudvalget, KL, Miljøstyrelsen. 2010 Danva starter deres egen ERFA-gruppe om rotter. 2012 Ida Aukens nye bekendtgørelse ser dagens lys. 2015 Indrapporteringsfrist om indførelsen af rottespærrer. torbensan@gmail.com
Hillerød Hospital 1995-2002 store rotte problemer, især under OP4 2002 Kloakprojekt B&K montage af 8 vandlåsmodeller 2003 Miljøstyrelsen undersøger brønde og rotteaktivitet. 2008 Niras/BioLiving kloakprojekt med 4 vandlåsmodeller 2008 BioLiving undersøger 160 brønde 2014 BioLiving undersøger 13 brønde Hillerød Hospital med mindst 30 bygninger og 3.000 personer dagligt. torbensan@gmail.com
Hillerød Hospital
Rotteaktivitet 2014 HH torbensan@gmail.com Brøndnr Opland Bygning Rottespærrer Blokke monteret nye nye Rottegnav: 15.9 23.9 29.9 17.11 1 1 1.1 ja 8.9 17.11 ja/nej nej nej nej nej 2 1 3 ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 3 1 52 ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 4 1 56 ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 5 1 52 ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 6 1 1.2 ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 7 1 4.2 ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 8 2 50A ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 9 3 50C ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 10 6 60 nej 8.9 29.9 17.11 nej nej ja ja 11 7 7 ja 8.9 17.11 nej nej nej nej 12 7 6 nej 8.9 16.9 17.11 ja ja ja ja 13 9 15 nej 8.9 16.9 17.11 ja ja ja ja
Opland 7 Hillerød Hospital
Konklusion Hillerød Hospital Et mega-stort rotte-problem blev løst Udskiftning af dele af ledningsnettet, strømpeforinger og et antal (12) strategisk placerede rotte-klap-spærrer med vandlås. 75 % af ledningsnetttet, det med rotte-klap-spærrer er kloakrottefrit. Kloakrotteaktivitet kun i ledninger uden rotte-klap-spærrer, indvandring fra de kommunale hovedkloakker. Rotterne bekæmpes med giftblokke. Overfladerotter ses ikke, angiveligt fordi kloakrottetrykket er så lavt. Jo færre kloakrotter desto færre overfladerotter. Rotte-klap-spærrerne har ikke medført opstuvninger, forstoppelser eller reduceret regnvandsafløb. Ingen driftsudgifter. Anvendelse af rotte-klap-spærrer er økonomisk og teknisk mulig. Fravalg af elektroniske rottespærrer, fordi disse kræver for meget tilsyn. De indhøstede erfaringer vil blive medtaget i planlægningen af Det Ny Hillerød Hospital. torbensan@gmail.com
Södertorpgården Ældrehjem (privat) for 550 beboere og personale. Rotteangreb i køkkenregionen, omfattende rørskader. Sikringsordning var tegnet. Lokalt VVS firma havde tilbudt opsat 75 faldstammesikringer, men disse ville ikke rottesikre køkken-kælder-området. VA-syd anbefalede anvendelse af TJ brønden, som blev monteret udenfor skel i Teknikerstien i hovedstikledningen til alle bygninger i området, 2007. I regnvandsledningen der med et enkelt stik udløber i modsat retning i Ingeniørstien. Her var det for besværligt med TJ brønden, så dér valgte BioLiving HI Lauritzens 2-klap-spærre i udløbet fra 1 meterbrønden. Siden ingen rotteproblemer og begge rottespærrer fungerer. torbensan@gmail.com
Malmö Borgarskola Gymnasium for 1100 elever og lærere. Sikringsaftale var tegnet. I mødelokalet ved skolens køkken falder en loftsplade ned med 3 rotter direkte ned på mødebordet. BioLiving blev tilkaldt af Malmö Kommuneteknik, hvor jeg fandt en rotterede og dræbte den angiveligt sidste rotte. Kommunteknik valgte at montere to rottespærrebrønde TJ i de to stik ud til gaden, 2007. Siden har der ikke været rotteangreb på skolen. Begge rotteklap-spærrer med vandlås fungerer fint. torbensan@gmail.com
Malmö Borgarskola
Kommunteknik udtaler: Fra: Per-Åke Fröbrant [mailto:per-ake.frobrant@malmo.se] Sendt: 12. november 2014 05:49 Hej Torben. Det finns inte mycket att beskriva rent konkret när det avser monteringen av råttspärrar i våra brunnar. Det jag kan säga är att innan vi monterade dessa på Borgarskolan samt Pauliskolan, ( monterades under sommaren 2007) var problem med råttor i dessa fastigheter mycket stort och det trots ständiga saneringar. Speciellt Borgarskolan och dess tillagningskök var fullständigt överfulla med råttor i avlopp, undertak i byggnaden, efter montering av Råttspärr och sanering i byggnaden så har det inte varit en ända rapport om förekomst av råttor i dessa byggnader, Vi har dessutom inte haft några problem med dessa Råttspärr under de sju gånga åren sen brunnarna monterades. För mig i den stunden (2007) när alla var på mig om att lösa problemet med råttor så är det de bästa jag någonsin gjort i en fastighet när vi monterade dessa brunnar. Med vänlig hälsning Per-Åke Fröbrant Områdesansvarig Fritids-Gymnasieskolor Kommunteknik
Pauliskola Her har man i haft alvorlige rotteproblemer især ved køkkenet i underetagen. 600 skoleelever og lærere. Sikringsordning var tegnet. VA-syd valgte at forny hovedstikledningen til midt ud i Föreningsgatan, bl.a. for at skabe fald, 2007. Svensk kloakmester monterede tillige TJ brønden. Siden da ingen rotteproblemer i hele bygningskomplekset. torbensan@gmail.com
Pauliskola
Riberborgskola
Fra: Peter Olsson [mailto:peter.o.olsson@malmo.se] Sendt: 27. oktober 2014 13:12 Til: Torben Hej Torben. Angående Riberborgskolan så hade vi väldiga problem med råttor inomhus vi tog ut skadereglerare och försökte rensa ut dom därifrån men det hjälpte föga så vi tog ett beslut att sätta råttspärrar i våra avlopp när det var klart så fick vi sanera husen i källare och på våningarna som dom hade varit i+la ut gift och fällor efter några månader när det var klart så avvaktade vi med resultat. Så slutsatsen efter våra ingrepp så har vi inte haft några problem på skolan. MVH Peter Olsson
Dårlige ERFA-ringer med rottespærrer Negative forventninger til rotte-klap-spærrer Negative forventninger til vandlåse Krav om en masse tests. Når testene så er bestået advares alligevel mod brugen af rotte-klap-spærrer. Stor udbasunering om undtagelsestilfælde, og betalingsforhold, der bruges til at skabe usikkerhed. Kritikere har ofte manglende kendskab til anvendelse af rotte-klapspærrer. ERFA-gruppen om rottespærrer fik frataget sine vigtige kontakter til kommunerne. Afmagt overfor det stigende antal rotteangreb. Man gør den rotteramte familie til den skyldige. Det kan per automatik aldrig være en kommune, der har gjort for lidt f.eks. ved ikke at bekæmpe kloakrotter i det kommunale (kloak)-system.
Problemstillingen i en nøddeskal Antallet af rotteanmeldelser i byerne stiger og stiger, rotteproblemerne i København er stigende. Indsatsen er stigende, men angiveligt fejlagtig. Der foreligger stort set ingen kommunale indberetninger om kloakrotter i de kommunalt ejede Spildevandsselskaber fra eget personale, kloakmestre, TV-inspektionsfirmaer. Derfor er statistikken ikke retvisende. Derfor forkert indsats. Alle rottehændelser skal indberettes, ellers bødestraf. Danva siger udskiftning af private stikledninger, da rotterne primært indberettes af borgere. Udskiftning af stikledninger og montage af ny rotte-klap-spærrer er fornuftigt for at undgå genindvandring fra kommunens kloakrotter. Da man ikke kan løse byernes rotteproblemer på en gang, må man underopdele bydelene prioritere hospitaler, ældrehjem, skoler, børnehaver. Stat, region, kommuner betaler for stikledninger med rotte-spærrer på egen grund. Forsyningsselskaberne får betaling via vandpriserne for montage i eget ledningsnet. torbensan@gmail.com
Forsyningssekretariatet udtaler Kort beskrevet kan vandselskaber efter vandsektorloven i deres prisloft få indregnet budgetterede driftsomkostninger til opsætning og vedligeholdelse af rottespærrer i deres kloaksystem som servicemål, hvis udgifterne ikke allerede indgår som del af deres driftsomkostninger i 2003-2005. Desuden skal aktiviteten over for Forsyningssekretariatet dokumenteres at være udtrykkeligt besluttet af selskabets bestyrelse eller dets generalforsamling med begrundelse for, at aktivitetens gennemførelse giver en udvidet service for den enkelte forbruger. Forsyningssekretariatet forventer så, at vandselskabets rottebekæmpelse på sigt må antages at medføre en gevinst i form af en besparelse på vedligeholdelse og renovation af selskabets anlæg. Det er derfor Forsyningssekretariatets vurdering, at omkostningerne til rottebekæmpelsen på sigt må afholdes gennem den besparelse, som selskabet opnår ved mindre vedligeholdelse og renovering. Det er således kun meromkostningerne forbundet med aktiviteten, som der kan gives tillæg for. Selskaberne kan også få tillæg for selve indkøbet af rottespærrerne som planlagt eller gennemført investering. Der kan først søges om tillæg fra prisloftet for 2016 og frem. Forsyningssekretariatet bemærkes ikke at skulle vurdere den konkrete virkningsgrad af et selskabs rottebekæmpelsesprogram.
BioLivings rotteprojekter Fase 1: Kloakrotteaktivitets undersøgelse. Fase 2: Gennemgang af ledningsnettet for udbedring dernæst områdeafgrænsning for mulig placering af rotte-klap-spærrer. Teknisk og økonomisk muligt. Fase 3: Kloakentreprise og tilsyn. Fase 4: Kloakrotteaktivitets undersøgelse. Fase 5: Rapportering og myndighedsforhold. BioLiving: 27284899 torbensan@gmail.com
Samlet Konklusion Rottespærrer uanset type kan ikke løse alle problemer. Mit udgangspunkt er den forebyggende indsats mod bydelenes kloakrotter. Strategien må være at nedbringe kloakrottetrykket i de bygninger med størst og flest storkøkkener: Hospitaler, ældrehjem, skoler, børnehaver, hvor folk med lavt immunforsvar opholder sig dagligt/periodevist. Såfremt samtlige offentlige bygninger bliver kloakrottefri er et stort problem løst for en masse mennesker, måske halvdelen af befolkningen. Rotte-klap-spærrer er effektive. Næsten alle uden driftsproblemer (99:1) Rotte-klap-spærrer er mulige at placere stort set overalt ved et minimumsfald i ledningsnettet, 2-10 promille. Teknisk og økonomisk muligt stort set overalt. Rotte-klap-spærrer behøver ingen tilsyn, derfor energi-klimarigtige og miljørigtige, fordi de begrænser giftanvendelsen, ødelæggelser af ledningsnettene, samt begrænser tilsynskørsel og tilsynstid. Naturstyrelsen er øverste rotte bekæmpelses myndighed. Husk indberetningspligten om anvendelse af rottespærrer før 1.7.2015. Torben Sønnichsen. torbensan@gmail.com. BioLiving 2014.