UNDER OVERFLADEN En novelle af: Estrid Dyekjær
Britta havde haft det svært, efter skilsmissen fra John. De var skiltes som venner, og havde været enige om det. Alligevel havde det været svært, da hun sad alene tilbage i den tomme lejlighed. Det var derfor hun havde købt det lille hus ved vandet. Hun havde haft brug for en frisk start. Det fik hun her ikke mindst hver morgen, når hun gik ned til den store offentlige badebro og dykkede under overfladen. Hun havde hurtigt fundet ud af, at en stor gruppe af de lokale damer mødtes kvart over syv hver morgen. Det passede så fint ind i hendes program, så kunne hun nå det inden første time på skolen, hvor hun underviste i dansk og historie. I begyndelsen havde hun holdt sig for sig selv, og havde forsøgt at aflure deres rutiner. De skiftede til badekåber oppe ved Søspejdernes hytte, hvor der var læ og tørvejr. Derefter gik de ud til enden af broen, lagde badekåberne og gik i vandet. Efter et par svømmetag dykkede de under overfladen, svømmede tilbage til trappen og gik op igen. Uden større blufærdighed, tog de badedragterne af, badekåberne på og gik tilbage for at klæde om. Det hele tog ti minutter og der var ikke nogen, der gik i Sauna. En lørdag i september faldt hun i snak med et par af damerne. De præsenterede sig som Inger og Susanne. De havde talt lidt om, hvor dejligt det var, at sommeren havde varet så længe i år. Ja, men nu begynder vandet snart at blive koldere sagde Susanne med et hemmelighedsfuldt smil. Fortsætter I med at bade hele vinteren? Britta var opsat på at blive vinterbader, men ville gerne have selskab. Det kan du tro Inger klappede i hænderne Jo koldere, des bedre. Britta smilede. Er der slet ingen sauna her på stedet? Inger og Susanne, der sad på bænken for at tage sko på, skævede til hinanden, og rystede på hovedet. Det har vi ikke brug for her Susanne sagde det, imens hun med et tungt suk rejste sig fra bænken. God dag til dig Inger sagde det med et stramt smil, og de to damer forlod broen i rask trav. Britta så efter dem og spekulerede på, om hun havde sagt noget forkert. Hun besluttede sig for, at det var noget hun bildte sig ind. I begyndelsen af oktober besøgte Britta sin veninde Monika, der boede i København. Monika var medlem i en vinterbadeklub og inviterede Britta med derned. De sad i Saunaen og Britta fortalte, at hun også var begyndt at bade i den nye by.
Jeg vidste ikke, at de havde et vinterbadelaug deroppe? Spurgte Monika. Laug og laug Britta trak på det Det er mest bare folk, der mødes og går i vandet. Men der er vel omklædningsrum og Sauna i det mindste? Britta rystede på hovedet. Nej, det er der faktisk ikke rigtig noget af. Hun så på Monika, der gøs. Ja, mig får du ikke i vandet i februar, hvis ikke der er en Sauna. De sad tavst et stykke tid. Monika satte sig op. Hun havde fået et energisk glimt i øjet, som Britta kendte så godt. Så må du selv sørge for, at der kommer en Sauna ved den badebro Det kan jeg da ikke. Det er jo kommunalt og det er sikkert også dyrt. Hun kunne slet ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Selvfølgelig kan du det. Nu skal du høre, jeg skal nok hjælpe dig. Monika havde hjulpet Britta med at finde byens lokale Facebook gruppe. Hun havde også vist hende, hvordan hun skulle lave et opslag derinde. Jeg er ny i byen, og er faldet pladask for stedet. Men jeg mangler en sauna på broen. Er der mon andre, der har lyst til at skabe et nyt fællesskab omkring et vinter badelaug? Sådan så simpelt kan det gøres Monika knipsede triumferede med fingrene. Så skal du bare se, nu får du en masse synes godt om tilkendegivelser. Og imens vi venter tager du kontakt til kommunen. De giver jo ikke bare sådan lige penge til en sauna? Britta var stadig tvivlende om projektet. Monika var ikke til at stoppe. Selvfølgelig ikke, men de skal give deres tilladelse. Pengene skal du naturligvis have fra sponsorer. Monika var godt i gang nu. Hun tænkte højt Jeg har det! Du inviterer til et stor møde på skolen, så kan alle i byen møde op. Der skal nok være nogen med, som er godt ved muffen. Så kan de betale. Du skal se, du har din sauna inden januar. Britta var ikke sikker, men nu var processen sat i gang, så det var svært at stoppe. Monika havde altid været lidt af en naturkraft, når hun først blev sluppet løs. I efterårsferien lykkedes det faktisk for Britta at få kontakt til kommunen. Hun havde fundet ud af, at Skolens idrætslærer Jørgen var leder hos søspejderne og fik lov at låne deres hytte til et møde. Mødet annoncerede hun på Facebook, som Monika havde vist hende. Så var det bare at vente og se, hvor mange der ville dukke op. Hun gik stadig til vandet hver morgen, inden skole, men hun talte ikke med de andre. Det var, som om de slet ikke så hende. Det var svært at flytte til en ny by.
Mødet var en stor succes. Hun havde slet ikke turdet håbe på, at der ville komme så mange. Jørgen havde tilbudt at være ordstyrer og hun havde lykkeligt taget imod hans tilbud. Hun var i virkeligheden alt for genert til den slags opmærksomhed. Kommunen havde sendt en repræsentant, der tog referat, så hun kunne læne sig tilbage og bare lytte til debatten. Stemningen var god og alle mødets deltagere var meget opsatte på, at der skulle bygges en sauna. Kommunens repræsentant mente, at der var gode chancer for, at de kunne få tilladelsen på plads inden nytår. Der var endda en lokal forretningsmand, der ville være hovedsponsor. Inden hun gik i seng den aften lavede hun en hurtig opdatering på Facebook. Tak for god opbakning til mødet i aften. Vi er godt på vej til at få en Sauna på vores dejlige badebro, så det bliver et endnu bedre midtpunkt for hele byen. Hun faldt i søvn og glædede sig til at ringe og fortælle Monika om resultatet. Dagen efter mødet stod hun tidligt op. Hun havde haft noget af det lånte service med hjemme for at vaske det op. Hun ville lige nå at stille det tilbage i spejderhytten, inden hun skulle i skole. Hun var næsten færdig, da hun hørte Morgenbaderne udenfor. Nå, så er der igen nogen, der synes vi skal påduttes en Sauna. Det var Inger, der førte ordet. Ja, det er utroligt, som tilflytterne altid tror, at de skal lave det hele om og gøre alting bedre. De forstår slet ikke, at de ender med at ødelægge det for os andre. Susanne lød vred. Jeg kan lide, at det er lidt barskt her. Det er en del af charmen. Når der kommer en sauna, er det pludselig noget med faste tider og regler. Det passer slet ikke ind her Inger gav hende ret. Ja, hvis det lykkes denne gang, så går det nok som sidst. Det ender med skænderier om vedligehold, og hvem der må være med i klubben. Susanne sukkede højlydt, inden hun tog ordet. Ja, det har du helt ret i. Stor ståhej for ingenting. Det er altid de samme, der vil have den Sauna, men der er jo ingen af dem, der vil bruge den. De synes bare det lyder rart. Du har ret sagde Inger, imens hun lukkede badekåben om sig. Man burde næsten sige det til hende, Britta. Så kunne hun spare sig for meget besvær og mange ærgrelser. Damerne gik ud ad badebroen og Britta stod modløst tilbage i spejderhytten. Hun følte sig så dum og naiv. Var det virkelig sandt? Havde hun virkelig misforstået det hele? Hun havde helt mistet lysten til at bade og hele Sauna projektet kunne hun pludselig slet ikke se noget formål med. Hun tog sin taske, låste spejderhytten af og tog op på skolen.
Jørgen kom hende glad i møde i det store frikvarter. Hun fandt nøglen til spejderhytten frem og rakte den til ham. Det var da en stor succes smilede han glad. Hun trak på skuldrene, og følte sig tarvelig og dum. Ja, det var det vel sukkede hun. Han så på hende. Hvad nu? Du er godt på vej til at få din sauna Hun trak en stol ud, satte sig på den og begyndte at pakke sin madpakke ud. Det er jo lige det begyndte hun. Min sauna Det var svært at sætte ord på. Det er jo lige det sukkede hun igen, i mangel af bedre. Jørgen satte sig overfor hende og greb hendes hånd. Hans hånd var varm og blød. hvad er der sket? spurgte han bekymret. Hun sukkede. Hun følte sig som en pige i 1. klasse. Så fortalte hun ham, hvad hun havde hørt på broen samme morgen, og også om, hvordan hun havde følt sig frosset ude af de badende den sidste tid, siden hun var begyndt at snakke om den sauna. Jørgen sad bare og lyttede stille til hendes beretning. Til sidst sukkede han. Ja, det er en værre redelighed, kan jeg godt se. Der var jo god opbakning i går, men måske har de ret. Hun kiggede på ham. Nu jeg tænker over det Han så hende ind i øjnene og gav hendes hånd et klem. Alle dem, der var der i går. Det var jo de samme, som også syntes vi skulle have en ny legeplads. Men de bruger den aldrig Britta så uforstående på ham. Han fortsatte. De kæmpede også bravt for, at vi skulle have en cykelsti hele vejen op til skolen. Da den endelig kom, fortsatte de med at køre deres børn i skole i bil. Han trak på skuldrene Jeg ved det ikke. Men måske er det rigtigt nok. Måske er det bare fordi det på overfladen lyder meget godt med den sauna. Han behøvede ikke at sige mere. Hun kunne mærke at hun fik tårer i øjnene. Hun følte sig så dum. Hun tog en bid af sin bolle med skinke og æg og forsøgte at skjule, hvor ked af det hun blev. En forræderisk tåre krøb op over kanten af hendes øje og dryppede ned på madpapiret. Jørgen rejste og satte sig over på hendes side af bordet. Han lagde armen om hende og gav hendes skulder et klem. Hun havde kun kendt ham i kort tid, men det føltes trygt og rart. Se sådan her på det han foldede hænderne foran sig Måske er det vigtigste i alt det her, hvad der fik dig til at stå på det møde i går aftes? Er det vigtigt for dig at få den Sauna? Hun tænkte over hans spørgsmål. I virkeligheden var det jo bare Monika, der havde skubbet til hende. Siden da havde hun ikke tænkt så meget over det. Det hele var bare
gået så stærkt. Hun trak på skuldrene. Måske ikke. Men hvad så med alle de andre, der mødte op? Hvad kom de for, hvis de er ligeglade? Nogen ville nok bare gerne være med i en debat sagde han. Men jeg ved helt bestemt, at der var mindst en, der kom, bare for at være sammen med dig Han lagde hænderne fladt på bordet foran sig og stirrede på dem. Hun kiggede på ham og kunne se, at han rødmede helt op til ørerne. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Klokken ringede og frikvarteret var forbi. Efter skole gik hun ned til vandet. Hun klædte om ved bænken for enden af broen. Hun svømmede et stykke ud, vendte om, dykkede under overfladen og svømmede tilbage mod trappen. Det kolde vand gjorde hende godt. Hun svømmede med åbne øjne og elskede den grønlige farve og den måde solens stråler blev brudt i vandet. Hun nåede trappen og rejste sig op i en bevægelse. Hjalp det på humøret? Det var Jørgen, der spurgte. Han var ved at klæde om. Personligt plejer jeg at klæde om herude. Jeg bruger ikke sauna, men jeg bor deroppe, og kan få varmen med en kop the derhjemme Han pegede på et af de små huse, der lå tættest på broen. Hvis du har lyst, kan jeg godt lave to kopper the i dagens anledning. Jeg skal bare lige have det kolde gys først. Hun tog sit håndklæde og smilede til ham. Han var en flot fyr, som han stod der i sine badebukser. Hans øjne havde næsten samme farve som vandet. Han sprang i på hovedet, svømmede lidt ud, vendte om og kom tilbage. Hun rakte ham håndklædet. Ja tak sagde hun. Til the. Vi springer Saunaen over. Hun kiggede væk imens han klædte om og koncentrerede sig om at snøre sine egne støvler. De begyndte at gå op mod huset. Hun tænkte over alt det mennesker gemmer under overfladen, og kunne mærke at det føltes helt rigtigt, da Jørgens hånd fandt hendes og deres fingre flettedes for første gang. Slut