En vintergæk, en sommernar. Barok arkitektur Det dualistiske og kontrastrige stortrives i barokken. På den ene side troede man på en metafysisk verden, præget af orden og stabilitet, dvs. en oversanselig verdensorden, som ligger uden for menneskets fatteevne. På den anden side eksisterede det jordiske liv, der var flygtigt og tilfældigt. Barokken var påvirket af Kopernikus nye verdensbillede, hvor mennesket flyttede fra en sikker plads i en statisk verden til en uoverskuelig stor og foranderlig verden. Barokkunsten handler blandt andet om det gådefulde, det angstfyldte, det mystiske, ekstasen, tiden og forgængeligheden. På mange måder kan man trække paralleller fra barokken til vores tid. Det jordiske livs flygtighed, er vokset sammen med spørgsmålet om hele klodens flygtighed og selvom verden forekommer mere overskuelig, er vi deltagere i en eksponentielt stigende foranderlighed, både hvad angår ny teknologi og klimaforandringer. Orangeri Ordet orangeri bliver i dag benyttet om en vinterhave eller udestue, som primært er en udvidelse af et opholdsrum. Den oprindelige betydning beskriver et sted, hvor man opbevarer citrustræer om vinteren. De eksotiske citrustræer kom til Nordeuropa omkring 1600 tallet, og for at kunne overleve og bære frugt måtte man yde en effektiv vinterbeskyttelse. Gennem talrige eksperimenter, viste det sig at opbevaring i store potter eller baljer, var optimal fordi man således kunne bære dem ind i særligt indrettede orangerier. Dette var godt for træerne og frugten, fordi både jord og dermed rødder kunne holdes varme. Lys, luft, vand og den rigtige temperatur er afgørende for en plantes vækst, og hver planteart kræver sin bestemte mængde for at trives. Barokkens dynamiske tidsånd smittede af på formsproget. Man stræbte efter det komplicerede. Planerne var præget af ovaler og ellipser, der var vævet ind i hinanden i komplicerede mønstre. Ovalen og ellipsen er eksempler på figurer, der ikke er i ro. De kan forstås som deformerede cirkler i skarp modsætning til Renæssancens rene platoniske former som f.eks. cirklen og kvadratet Situationsplan 1:0
I Barokken byggede man et hus som en sammenhængende masse, der kunne formes som en organisk skulptur. Med andre ord, så behøvede facaderne ikke at forbinde det ydre med det indre
Outside in Vi vil skabe et orangeri, som tager udgangspunkt i ordets oprindelige betydning. Det vil sige et sted for planter. Men vi vrider begrebet endnu en gang, som en kommentar til den truende globale opvarmning. Dette orangeri tager sig af at skabe et rum, der er koldt nok til at nordiske plantearter kan overleve, når den globale opvarmning for alvor sætter ind og påvirker vores nordiske klima. Orangeriet bliver således et billede på, hvordan man kan blive nødt til at skulle etablere en omvendt klimastyring, hvor man må skabe særlige rum med lave temperaturer for at bevare og opleve truede planter. Barok var oprindelig benævnelsen for en uregelmæssig og mærkelig perle. Navnet var synonymt med noget tøjlesløst, deformt, abnormt, usædvanligt og absurd. Man ville tale til sanserne og fantasien, og man ville fortrylle. Vintergækken er elsket som en vinterblomst, der med en egen styrke og trods, bryder igennem og blomstrer trods kulde og sne. Ved at sætte netop denne blomst i fokus, skabes et sindbillede på det truede. Man vil således på en varm sommerdag, i orangeriets indre kølighed, blive mødt af en bund af vintergækker, der spænder hele rummet ud. I orangeriets indre er alle fire vægge beklædt med spejle, der gengiver tæppet af vintergækker, som en illusion af uendelighed. Fladen er let bølget for at give bevægelse og forstærke perspektivet i spejlbilledet. Dette billede af uendelighed, er samtidig et paradoks og giver på en gang beskueren en oplevelse af nært forekommende tab og håb. Om vinteren vil orangeriet også være tilgængeligt, om end i begrænset omfang, da rummet vil være frostfrit og kan fungere som opbevaring af nogle af parkens øvrige planter og træer. Plan 1:500
I orangeriets indre er alle fire vægge beklædt med spejle, der gengiver tæppet af vintergækker, som en illusion af uendelighed.
Med reference til barokkens arkitektur, viser orangeriet sig som en klump eller masse i det nordøstlige hjørne af haven. Den ydre kontur er en ellipseformet klump af stampet ler, som indeni er udhulet af et rektangulært rum. Orangeriet er opbygget af stampet ler, med vægtykkelser fra godt 500 mm op til 1.5 meter på det kraftigste sted. Væggen er opbygget af en trækonstruktion, der skjules helt af lermassen. Opbygningen foreslås udført efter Pisé-metoden, hvor leret stampes i en forskalling, og giver overfladen et udpræget lagdelt udseende. Den nederste del udføres af hårdt komprimeret, cementstabiliseret lerjord, så et egentligt fundament kan undgås. Leret har positiv indflydelse på indeklimaets stabilitet, da det har god evne til at optage, binde og afgive fugt. Lerjord er billigt og således i god overensstemmelse med pavillonens korte levetid. Tagmaterialet er let, for at undgå dyre forstærkninger af de bærende konstruktioner. Mellem tag og lervæg er en spalte, der sikrer udluftning. Taget er to-delt. Nederst placeres semitransparente polycarbonat plader, nedhængt i den bærende konstruktion, og yderst er de udformet som klimaskærm som lader dagslys komme ind i rummet. I Barokken byggede man et hus som en sammenhængende masse, der kunne formes som en organisk skulptur. Med andre ord, så behøvede facaderne ikke at forbinde det ydre med det indre Mange barokpalæer er bygget på kort tid. Det hele skulle foregå her og nu, og det gik ud over håndværket. Man gik på kompromis med konstruktionerne. Hvis den overdådige dekoration skulle udføres i ægte guld og marmor, ville det blive for dyrt selv for Barokkens fyrster. Man var tvunget til at bruge billige materialer Citater er hentet fra : http://www.danskarkitektur.dk/kulturperioder/barok.htm Snit 1:500
Orangeri Gl. Holtegård overslag Ydervæg, stolpekonstruktion (ellipse) L d tt t l Lodrette stolper Vandrette løsholter Fibertex Vidjer/net Lerklining Stolpespyd (begge vægge) Indervæg, stolpekonstruktion Lodrette Stolper Vandrette løsholter B klk d i Beklkædning mod lerfyld (fibertex) d l f ld (fib ) Beklkædning mod det rektangulære rum: Underlag for plader Pladebeklædning Beklædning, spejle Sandfyld, håndarbejde y, j Tagkonstruktion Døre, gennemgange Gartnerarbejde, planter Enhed Mængde Enhedspris I alt lb stk. 80 90,4 90 4 90,4 90,4 40 40 300 75 8.000,00 8 000 00 10.000,00 3.616,00 9 040 00 9.040,00 27.120,00 3.000,00 2 72 70 72 40 7.200,00 7.000,00 2.880,00 2 880 00 57,5 57 5 57,5 57,5 500 600 500 28.750,00 34 500 00 34.500,00 28.750,00 stk. 200 38 2 18 500 600 00 200.000,00, 22.800,00 20.000,00 3.600,00 I alt Uforudsete udgifter Uforudsete udgifter Total V&S Husbygning brutto 2006 04.18.25, 03 Puds på murværk, kr. 231 05.14.01,04 kr. 127 pr. 0,7x0,47 02.40.20.01 1.000 mm kr. 418 316.256,00 % 10 31 625 60 31.625,60 347.881,60 Opstalt 1:500