KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet areal 300.067 m 2 Antal opvarmede ejendomme 184 Bygningernes opførelsesår 1910-1980 Årligt energiforbrug (el + varme) 50.600 MWh Årlig udgift til el og opvarmning 40 mio. kr.
Varmeforbrug pr. m 2 1979-2010 400 350 Periode 1 Periode 2 Periode 3 300 KWh/m 2 250 200 150 100 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007
Periode 1.1 - Tiltag Ansætter en maskinmester Indførelse af VKO-ordningen i 1980 (bygninger > 1500 m 2 ) Maskinmester uddannes til VKO-konsulent Registrering af alle varmetekniske anlæg og bygninger Udvikling af energistyring Udskifter udtjente oliebrændere Monterer urstyringer på ventilationsanlæg Monterer klimastater på alle varmesløjfer Der afsættes penge til efteruddannelse af varmemestre
Periode 1.2 - Varmesynsloven Bekendtgørelse om begrænsning af energiforbrug i bygninger i juni 1981 Der udføres varmesyn på alle institutioner og ejendomme Der udføres energiarbejder på institutionerne for 16 mio. kr. (1983-priser) i perioden 1983-87 1) Isolering af lofter op til min. 200 mm 2) Isolering af varmtvandsbeholdere, rør og ventiler 3) Montering af 2 lag glas i alle opvarmede rum 3) Varmestyringer m.m.
Varmeforbrug pr. m 2 1979-2010 400 350 300 250 Besparelse ca. 50 % KWh/m 2 200 150 100 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007
Varmeforbrug pr. m 2 1979-2010 400 350 Periode 1 Periode 2 Periode 3 300 KWh/m 2 250 200 150 100 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007
Periode 2 Energistyringen og energirigtig drift af tekniske installationer fortsætter Alle kedelanlæg konverteres til naturgas 1984-1991 Den ene ingeniør flyttes til andet arbejde og den anden ingeniør bliver ved siden af indsatsleder ved brandvæsenet Man har vænnet sig til de høje energipriser Der er ikke så stort fokus på energi Når der ikke er fokus, stiger energiforbruget igen - opvarmningsforbruget steg med 13 %
Varmeforbrug pr. m 2 1979-2010 400 350 Periode 1 Periode 2 Periode 3 300 KWh/m 2 250 200 150 100 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007
Periode 3.1 - Nye initiativer inden for energiområdet 1995 vedtog kommunalbestyrelsen de nye initiativer - kaldet energiprojektet, som har til hovedformål at vende stigningen i energiforbrug Energiprojektet har følgende mål: Mindske forureningen og spare på ressourcerne Motivere til energibevidsthed Opretholde allerede opnåede besparelser Skaffe økonomiske muligheder for at udføre energitiltag Reducere udgiften til energiindkøb
Periode 3.2- Nye initiativer inden for energiområdet I energiprojektet satses på tre områder Energistyring Ændring af ansattes adfærd Udførelse af energitiltag Der opnås kun et godt resultat, hvis alle tre områder er i spil
Periode 3.3 Nye initiativer inden for energiområdet Der nedsættes en overordnet energigruppe Der gives starthjælp på 0,5 mio. kr. hvert år i 5 år. Alle energibesparelser går i en energipulje Som incitament til at spare får institutionerne andel af besparelser i el og vand Løbende uddannelse af teknisk serviceledere Energigruppen deltager i ansættelser af teknisk serviceledere Der ansættes en person på deltid til at udføre energistyring og en bygningskonstruktør (tidsbegrænset) til at udføre energitiltag Institutionerne anbefales at benytte Elsparefondens indkøbsvejledning Indførelse af skærpede energikrav ved nybyggeri og ombygninger
Økonomi i energiprojektet Til energitiltag er der ca. 2 4 mio. kr. fra energipuljen Tre gange i energiprojektets historie er energipuljen reduceret med 1,5 mio. kr. til kasse 1 Der er oprettet en Klimainvesteringspulje i 2010 til 2012 på tilsammen 9,5 mio. kr. til energitiltag fra energimærkningen Klimainvesteringspuljen fortsætter derefter med 3 mio. kr. til klimaformål
mio. kr. 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 Årlig investering og årlig akkumuleret besparelse i energibesparende foranstaltninger 16 14 12 10 8 6 4 2 0,0 0 1,9 1,8 0,5 1,3 2,8 1,7 7,6 8,4 6,8 7,0 5,0 5,4 5,8 4,4 3,5 2,7 2,7 3,0 3,0 2,7 1,2 1,4 1,7 2,0 9,5 11,7 12,3 4,3 3,8 5,1 Besparelse i perioden totalt: 93,9 mio. kr. Investering perioden totalt: 37,1 mio. kr. Akkumuleret besparelse Investering
Varmeforbrug pr. m 2 1994-2010 190 180 170 160 150 Besparelse: 28 % KWh/m 2 140 130 120 110 100 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Elforbrug pr. m 2 1994-2010 44 43 42 KWh/m 2 41 40 39 38 Besparelse: 12,3 % Besparelse: 6,1 % 37 1994 1997 2000 2003 2006 2009
Vandforbrug pr. m 2 1994-2010 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 Besparelse: 40 % M 3 /m 2 0,65 0,60 0,55 0,50 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Varmeforbrug pr. m 2 1979-2010 400 350 300 250 Besparelse ca. 64 % KWh/m 2 200 150 100 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007
400 Samlet besparelse i opvarmningsforbrug pr. m 2 1979-2010 350 300 ca. 800 mio. kr. KWh/m 2 250 200 150 100 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007
Generelle betragtninger Generelt har omdrejningspunktet igennem de 30 år været installationsingeniørerne Der ligger store besparelser ved til dagligt at drive de tekniske installationer optimalt For de tekniske installationer er der en synergieffekt ved samtænkning af - daglig drift - udførelse af teknisk vedligeholdelse - udførelse af energibesparelser på tekniske installationer - samspillet med servicefirmaerne Teknisk Forvaltning har et frugtbart og tillidsfuldt samarbejde til institutionerne Man løfter i samarbejde opgaven med at spare på energien
ESCO Energimærkning Antal Areal Energitiltag kr. pr. m 2 Stk. m 2 TB op til 5 år TB op til 10 år Små institutioner 60 1500 m 2 97 51.877 102 55
Resultat af screeningen for ESCO Ved 100 % af undersøgt areal: Besparelsespotentiale mellem 4 % og 26 %. Ved 79 % af undersøgt areal (skoler og daginst.): Besparelsespotentiale mellem 0 % og 14 %. EKJ s konklusion: ESCO kan ikke anses for at være attraktivt, da der kun er 4 % nemme realiserbare besparelser.
ESCO Energimærkning Antal Areal Energitiltag kr. pr. m 2 Stk. m 2 TB op til 5 år TB op til 10 år Små institutioner 60 1500 m 2 97 51.877 102 55 Store institutioner >1500 m 2 56 139.300 30 69
Fremtidige udfordringer Kommunen har indgået en Kurveknækkeraftale med Center for energibesparelser, hvor kommunen har forpligtet sig til at spare 2 % på vores energiforbrug fra 2010-2012. Kommunen har indgået en Klimakommuneaftale med DN, hvor kommunen skal spare 2 % om året på kommunens CO 2 -udslip indtil 2025. Dilemma: Der blev udført mange energitiltag i 80érne. Disse energitiltag er det ikke rentabelt at opgradere til 2010 standarder.
Energirenovering til lavenergiklasse Forudsætning for beregningerne - Bygninger med høj bevaringsværdi energirenoveres med mulige energitiltag - Bygninger med lav bevaringsværdi energirenoveres til lavenergiklasse 2015 - Bygninger i meget dårlig tilstand nedrives og genopføres som lavenergi
Resultat af beregningerne (energirenovering til lavenergiklasse) Investering ca. 1 mia. kr. Årlig besparelse ca. 14 mio. kr. Tilbagebetalingstid ca. 35 år For at minimere udgifterne arbejdes der med at optimere brug af arealer på institutionerne
1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 2019 2023 2027 2031 2035 2039 Energiforbrug (el og varme) pr m 2 1979-2040 KWh/m 2 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0