Beskatning af forfattere m.fl.

Beskatning af forfattere m.fl. Denne publikation beskriver på overordnet ni veau de forskellige regelsæt, som forfattere og oversættere m.fl. kan beskattes efter, når akti viteten udøves i personligt regi. Beskatning og problemstillinger ved drift i selskabsregi berøres ikke Vi har i det følgende beskrevet de væsentligste skatte forhold for forfattere og oversættere m.fl. under følg ende overskrifter: 1. Beskatningssituationer 2. Indtægter Som udgangspunkt gælder der samme regler for forfat tere m.fl. som for øvrige skattepligtige personer, når der er tale om et almindeligt lønmodtagerforhold. Forfattere og oversættere m.fl. kan også drive virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende. 3. Udgifter 4. Øvrige forhold For honorarmodtagere og for selvstændigt erhvervs drivende findes der visse særregler, der giver mulighed for at udjævne indkomsten over flere år (specielt i rela tion til store engangsindtægter). Hvis man har haft store engangsindtægter tidligere år og ikke har anvendt de særlige regler, som gennemgås nedenfor vil der være mulighed for genoptagelse tre år tilbage. Det er afgørende for beskatningen af indtægter og muligheden for fradrag for udgifter, at man ved, hvilken beskatningssituation man befinder sig i. Vi anbefaler, at der i hver enkelt situation søges konkret rådgivning. 1

1. Beskatningssituationer NEJ Risikerer du at tabe penge i forbindelse med arbejdet? Dvs. er der tale om en aktivitet med økonomisk risiko. JA Er du i et ansættelsesforhold? Se konsekvenserne nedenfor om du er lønmodtager, honorarmod tager eller driver virksomhed. Driver du virksomheden intenst og seriøst? Jo mere intenst og seriøs virksom heden drives, desto mere peger det i retning af reel erhvervsvirksomhed. JA JA NEJ NEJ NEJ Giver virksomheden overskud, eller har den udsigt til at gøre det? Aktiviteter uden udsigt til økonomisk gevinst vil have karakter af hobbyvirksomhed. JA Du er lønmodtager Du er honorarmodtager Din virksomhed er ikke erhvervsmæssig Din virksomhed er erhvervsmæssig se afsnit 1.1 se afsnit 1.2 se afsnit 1.3 se afsnit 1.4 Selvstændig virksomhed 1.1 Lønindkomst i ansættelsesforhold Hvis der er tale om et egentligt ansættelsesforhold, vil lønnen blive udbetalt som almindelig A-indkomst, og der vil være indeholdt såvel AM-bidrag som A-skat, og indkomsten kommer som hovedregel til beskatning på udbetalingstidspunktet. Udgifter vil efter en konkret vurdering evt. kunne fratrækkes i selvangivelsesrubrikken øvrige lønmodtagerudgifter, dvs. som ligningsmæssigt fradrag ud over bundfradrag (5.500 kr. for 2009 og 2010). 1.2 Honorarindtægter optjent uden for tjenesteforhold Når der udbetales engangsvederlag, forfatterhonorarer mv. til personer, der ikke er i et ansættelsesforhold, bliver forfatteren normalt anset for at være honorarmodtager og den, der udbetaler honoraret har pligt til at ind berette beløbet som B-indkomst, når afregningen sker uden moms (uanset om der udstedes en faktura eller ej). Der skal også betales AM-bidrag af honorarer, der er B-indkomst. Hvis honoraret skal beskattes efter særlige regler (jf. nedenfor), skal forfatteren selv gøre SKAT opmærksom på dette i forbindelse med selvangivelsen. Så selvom indtægten kvalificerer til en lempeligere beskatning efter Ligningslovens 7 O, er det forfatteren selv, der skal gøre SKAT opmærksom på dette. Udgangspunktet er derfor, at der sker almindelig beskatning, medmindre SKAT efter henvendelse fra forfatteren vurderer, at reglerne i Ligningslovens 7 O kan benyttes. Der skal i alle tilfælde betales AM-bidrag af det fulde honorar. Også beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter (ved indkomsterhvervelsen) til f.eks. rejser og befordring eller ophold, skal indberettes som B-indkomst, og man skal som forfatter selv huske at tage tilsvarende fradrag. Kørselsgodtgørelse (for erhvervsmæssig kørsel i egen bil), beregnet efter statens takster, indberettes dog særskilt som B-indkomst uden AMbidrag. Udlæg, som refunderes mod aflevering af original dokumentation/bilag, kan udbetales skattefrit (og 2

skal ikke indberettes af den, der refunderer udgifterne), og modtageren skal heller ikke foretage sig yderligere. 1.3 Indkomst ved hobbyvirksomhed Egentlig forfattervirksomhed betragtes som selvstændig virksomhed. Men der kan være tilfælde, hvor der er tale om bivirksomhed af så beskedent omfang, at det ikke kan karakteriseres som indkomst ved selvstændig virksomhed, men betragtes som hobby-virksomhed. Eventuelle udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes direkte i indkomsten, således at det kun er nettooverskuddet, som kommer til beskatning. Der accepteres ikke fradrag i anden indkomst for underskud ved hobbyvirksomhed, ligesom underskuddet ikke kan fremføres og fratrækkes i efterfølgende års eventuelle overskud. 1.4 Selvstændigt erhvervsdrivende Resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed kan opgøres og beskattes efter personskattelovens almindelige regler, hvilket betyder, at nettoresultatet beskattes som personlig indkomst. Når man er selvstændigt erhvervsdrivende, skal der ikke indeholdes skat eller ske indberetning på oplysningssedlen, hvis udbetalingen sker til forfatteren på grundlag af udstedt faktura inkl. moms. 1.4.1 Virksomhedsordningen En forfatter, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen. Der er en række forudsætninger og regnskabskrav, som skal være opfyldt for at kunne anvende ordningen. Den andel af overskuddet, der ikke hæves, kan blive stående i virksomheden, som opsparet overskud og beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25 %. Først når beløbet hæves til privatsfæren, vil der ske en endelig beskatning. På denne måde er der mulighed for at fordele indkomsten og beskatningen, i takt med at overskuddet hæves. I det år, overskuddet hæves, beskattes det som personlig indkomst. 1.4.2 Kapitalafkastordningen og konjunkturudligning Kapitalafkastordningen går ud på, at en del af virksomhedens overskud beskattes som kapitalafkast (dvs. som kapitalindkomst), og afkastet beregnes som en procent af virksomhedens aktiver. Der gælder også visse særlige regnskabskrav ved denne ordning. Herudover kan der foretages henlæggelse til en konjunkturudligning. Der kan (med fradrag i den personlige indkomst) opspares højst 25 % af overskuddet fra virksomheden mod at betale en foreløbig skat på 25 % (som opsparet overskud under virksomhedsordningen). Det opsparede beløb skal være på mindst 5.000 kr. og skal efter fradrag af skatten indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut. Det skal fremgå af kontoen, at der er tale om en konjunkturudligningskonto, og indestående på kontoen må kun omfatte indskud. Det enkelte års indskud skal hæves senest efter 10 år. 2. Indtægter Som hovedregel er alle indtægter samt løbende økonomiske fordele/goder skattepligtige. Dette gælder også forfattere store som små indtægter samt f.eks. gaver og legater. Ud over penge er man også skattepligtig af f.eks. personalegoder. Ved et legat forstås en gaveydelse modtaget fra en fond, en institution eller fra det offentlige. Legater er skattepligtige og beskattes som personlig indkomst. Legater med understøttelsesformål er ligeledes indkomstskattepligtige, medmindre legatet positivt er gjort skattefrit efter bestemmelserne i Ligningslovens 7. 2.1 Hæderslegater og gavebeløb Legater og gaver, der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonde eller lignende her i landet eller udlandet beskattes efter en særlig regel i Ligningslovens 7 O, når gaven eller legatbeløbet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Har legatet udelukkende karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester, gælder der i visse tilfælde skattefrihed, se i det følgende under Hæderspriser. Efter denne særlige regel (LL 7 O) medregnes kun 85 % af de modtagne gave- eller legatbeløb til den skattepligtige personlige indkomst og i øvrigt kun den del af de modtagne beløb, der overstiger et grundbeløb på 14.500 kr. (2009) og 25.000 kr. (2010). Dette betyder, at gaver eller legatbeløb op til grundbeløbet er helt skattefrie. Reglen gælder under ét for alle hæderslegater, der er modtaget i løbet af året. Er legatet ydet for et specielt værk, er legatbeløbet derimod fuldt ud skattepligtigt. Forfattere, der modtager et legatbeløb for et bestemt værk eller ydelse, kan således ikke anvende den lempelige beskatningsregel. 3

Udbetaling af flerårlige legater fra Statens Kunstfond til støtte af forfattere og kunstnere som anerkendelse af værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats, er fuldt ud skattepligtige. Legater, der udbetales som engangsbeløb efter ansøgning, er formentlig ligeledes indberettet som skattepligtige men vil formentlig være omfattet af den lempelige beskatning, jf. Ligningslovens 7 O (hvis det ikke er vederlag for et bestemt værk, men uddeles på grundlag af modtagernes kunstneriske kvaliteter). 2.2 Ekstraordinære store indtægter Særlige store engangsindtægter fra forfatteres salg af bøger kan beskattes efter de samme regler, som gælder for hæderslegater, hvorefter 85 % af de beløb, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 14.500 kr. (2009) og 25.000 kr. (2010), medregnes til den skattepligtige indkomst. Det er alene den skabende kunstner (som selv har udført arbejdet), der kan benytte den lempelige beskatning. Der er også mulighed for, at en del af årets skattepligtige indkomst ( fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter ) kan nedsættes. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold, og indkomsten må ikke komme fra stipendier eller legater. Der skal ikke nødvendigvis være tale om et engangsbeløb, men indtægter, der er omfattet af lempelsesreglerne må ikke have en varig og fast karakter. Der kan således ikke ske regelmæssig beskatning efter de særlige lempelsesregler, idet der således ikke længere vil være tale om en ekstraordinær stor indtægt. Eksempel på særlig nedsættelse efter Ligningslovens 7 O, nr. 4: For en forfatter, der ud over sin normale indkomst på 250.000 kr. har haft en ekstraordinær honorarindtægt på 100.000 kr., kan den skattepligtige indkomst med det særlige nedslag - for den ekstraordinære andel opgøres som vist nedenfor. Normal indkomsten, der anvendes som sammenligningsbeløb, opgøres på baggrund af en gennemsnitsberegning over de sidste tre års faktiske indkomst. Ekstraordinær honorarindtægt 100.000 AM-bidrag, 8 % (8.000) 92.000 Normal indkomst er opgjort til 250.000 kr. 25 % heraf (62.500) Til rest 29.500 Bundfradrag (25.000 kr. for 2010) (25.000) Rest (til lavere beskatning) 4.500 Heraf medregnes 85 % til den personlige indkomst 3.825 Personlig indkomst udgør herefter Beskatning fuldt ud (25 % af normalindtægten) 62.500 Særlig beskatning (8 5% ud over bundfradrag) 3.825 66.325 2.3 Hæderspriser Visse hæderspriser, der udbetales som en anerkendelse af modtagerens fortjeneste eller kunstneriske virke generelt, er skattefri. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er tale om et uansøgt engangsbeløb. Prisen må således ikke have karakter af betaling for en ydelse, som forfattere m.fl. har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Der kan være tale om f.eks.: En pris, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som uansøgt engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, En pris, som gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde eller lignende, uanset om der er tale om en dansk eller udenlandsk hæderspris, samt Gaver, der stammer fra indsamlede bidrag, hvis det alene er for at anerkende modtagerens fortjeneste. kr. 4

2.4 Studierejselegater Legatbeløb, der er ydet til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefrie i det omgang legatbeløbene anvendes til dækning af: 1. Dokumenterede sædvanlige rejseudgifter afholdt til rejser mellem Danmark og studiestedet. Hvis man anvender egen bil eller motorcykel, anvendes standardsatsen for kørsel mellem hjem og arbejde 1,90 kr. (2009 og 2010). 2. Dokumenterede sædvanlige udgifter til kost, logi og småfornødenheder på studiestedet. I stedet for de dokumenterede udgifter kan man anvende standardsatser, der for logi udgør 195 kr. (2009 og 2010) og for kost og småfornødenheder 455 kr. (2009 og 2010) pr. døgn. Standardsatsen til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter kan alene de dokumenterede faktiske udgifter anvendes. Logi-satsen kan anvendes uden tidsbegrænsning. 3. Dokumenterede udgifter til undervisning, udgifter til kurser i studielandets sprog samt deltagerbetaling m.m. Det er en betingelse for skattefrihed, at der er tale om en studierejse, hvor det primære formål skal være studier af emner eller uddannelse. Turistrejser kan ikke henføres til studierejser. Der er ikke fradrag for udgifter, der dækkes af et skattefrit studierejselegat. Hvis legatet ikke dækker alle udgifter, kan der eventuelt opnås fradrag for det overskydende beløb. 2.5 Uddannelseslegater Legatbeløb, der ydes som hjælp til gennemførelse af uddannelse, er skattepligtige. Det forhold, at legatbeløbet er bundet til en bestemt anvendelse, f.eks. bogindkøb, medfører ikke, at legatbeløbet er skattefrit. 2.6 Sociale legater Gaver og legatbeløb, der modtages fra fonde, foreninger eller stiftelser, der har til formål at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, og som er godkendt af socialministeren, er skattefrie med beløb op til 10.000 kr. (jf. Ligningslovens 7, stk. 1, nr. 22). Den skattefrie beløbsgrænse gælder for hver enkelt gave- eller legatyder. Overstiger beløbet den skattefri beløbsgrænse, skal det beløb, der overstiger beløbsgrænsen, medregnes til den skattepligtige indkomst. 3. Udgifter Forfattere og oversættere har skattemæssigt fradrag for udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst ud fra samme kriterier og bedømmelse, som foretages for andre grupper af skattepligtige. Honorarmodtagere og personer med hobbyvirksomhed kan som udgangspunkt ikke fratrække udgifter til en aktivitet, der overstiger indtægten fra samme aktivitet (nettoindkomstprincippet). Hvis man udøver flere aktiviteter, vurderes de hver for sig. Man kan således godt være lønmodtager med én aktivitet og samtidig honorarmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende med andre aktiviteter. Der skal altid kunne fremlægges bilag og kvitteringer som dokumentation ved fradrag for afholdte udgifter. Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende (B-indkomst) har som hovedregel fradrag for erhvervsmæssige udgifter, som kan fratrækkes direkte i honorarindtægten. Lønmodtagere (A-indkomst) har kun fradrag for erhvervsmæssige udgifter, der overstiger et bundfradrag på 5.500 kr. (2009 og 2010), og fradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Nedenfor er gældende regler og praksis for en række relevante fradrag gengivet. 3.1 Faglitteratur Indkøb af bøger, herunder faglitteratur, der foretages løbende for at sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse, kan fratrækkes som driftsudgifter, hvis det er nødvendigt for at udføre arbejdet. Populærvidenskabelige værker kan normalt ikke anses for at være egentlig faglitteratur. Der skal foreligge bilag, som dokumenterer de afholdte udgifter. 3.2 Efteruddannelse Udgifter til efteruddannelse kan fratrækkes som driftsudgift. Derimod er der ikke fradragsret for udgifter til videreuddannelse. Efteruddannelse er karakteriseret som vedligeholdelse af allerede erhvervede nødvendige specielle færdigheder, som sikrer den løbende indkomsterhvervelse. 5

3.3 Arbejdsværelse i hjemmet Udgifter til arbejdsværelse i den private bolig kan kun fratrækkes i særlige tilfælde, og det er ikke tilstrækkeligt, at værelset er indrettet med kontormøbler m.m. Hvis der overhovedet er mulighed for, at et arbejdsværelse også kan anvendes privat vil der ikke være fradrag for udgifter hertil, selvom værelset udelukkende benyttes som arbejdsværelse. Fradrag for udgifter til arbejdsværelse kræver, at værelset ikke kan anvendes privat pga. arbejdets karakter. I praksis ses en tendens til en udvikling, hvor udgifter til arbejdsværelse accepteres, hvis skatteyderen ikke har kontor eller arbejdsværelse til rådighed andre steder, eller hvis værelset har skiftet karakter, således at det ikke længere kan anses for anvendeligt som opholdsrum, men gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv. er blevet omdannet til et værksted, atelier, tegnestue eller lignende. Udgifter til arbejdsværelse omfatter en forholdsmæssig del af udgifter til husleje, varme og el. Der opnås endvidere fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendomsskatter, hvis arbejdsværelset udgør minimum 10 % af ejendommen. Godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i ejerbolig, opnås herudover et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten. 3.4 Multimedier (f.eks. computer og tilbehør samt telefoni mv.) Udgifter til software er fradragsberettiget fuldt ud. Mindre nyanskaffelser med en anskaffelsessum under 12.300 kr. (2009 og 2010) er ligeledes fradragsberettigede. Hvis anskaffelsessummen overstiger de anførte grænser, skal it-udstyret aktiveres. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger med op til 25 % årligt af den afskrivningsberettigede saldo. Bemærk, at it-udstyr, der er bestemt til at fungere samlet, eller fungerer sammen med det allerede anskaffede udstyr, anses for ét aktiv og kan kun straksafskrives, hvis den samlede anskaffelsessum ikke overstiger 12.300 kr. (2009 og 2010). 2009: It-udstyrets karakter og anbringelse afgør, om der er tale om driftsmidler, der anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, eller om der er tale om driftsmiddel med blandet benyttelse. It-udstyr, der anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, kan afskrives med 25 % af saldoværdien. Delvis erhvervsmæssig anvendelse kommer oftest på tale, når it-udstyret er anbragt i hjemmet. It-udstyr, der anvendes delvist erhvervsmæssigt, kan afskrives med 25 % af den forholdsmæssige del af anskaffelsessummen, der kan anses for erhvervsmæssig. Til og med 2009 gælder der et særligt regelsæt for beskatning af fri telefon for selvstændigt erhvervsdrivende. Udgifter til telefoni mv. kan fratrækkes fuldt ud, men til gengæld skal den erhvervsdrivende lade sig beskatte af fri telefon med en særlig sats for den private andel på 1.840 kr. ekskl. moms tillagt abonnementsudgifterne. For lønmodtagere gælder de almindelige regler for beskatning af fri telefon med 3.000 kr. årligt. Beløbet kan dog reduceres med husstandens egne udgifter til telefoni m.m. (Se publikationen Skatten 2009/2010 med gældende satser på www.deloitte.dk) 2010: Pr. 1. januar 2010 er der indført en multimediebeskatning, som omfatter rådighed over telefoni, datakommunikation og computere med tilbehør. Reglerne gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Det er noget nyt, at selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende samme regler og lade sig multimediebeskatte af 3.000 kr. årligt, mens der i virksomheden tages fradrag for de fulde faktiske udgifter. Dette er en betydelig forenkling i forhold til reglerne om skat af telefon (til og med 2009). Det er altså ikke længere kun den erhvervsmæssige andel af udstyrets værdi, der kan fratrækkes/afskrives, men den faktiske udgift til henholdsvis anskaffelse af udstyret, udgifter til forbrug samt oprettelsesafgifter mv. De eneste krav, der skal være opfyldt, er, at udstyret anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt, samt at den erhvervsdrivende lader sig multimediebeskatte (3.000 kr. i 2010). (Se publikation om multimedieskatten på www.deloitte.dk) 6

3.5 Rejse- og befordringsudgifter Fradrag for rejseudgifter forudsætter, at rejsen har konkret og direkte sammenhæng med den løbende indkomsterhvervelse eller har til formål at sælge værker eller ydelser i indkomståret eller senere indkomstår. For forfattere og oversættere kan det i forhold til visse andre erhvervsgrupper imidlertid være svært at opnå fradrag. Hvis rejsen er af mere generel karakter, dog med fagligt indhold og uden nogen form for turist- eller feriekarakter, er rejseudgifterne normalt ikke fradragsberettigede. Der skal kunne påvises en direkte sammenhæng mellem rejsen og den løbende indkomsterhvervelse/indkomstskabende aktivitet. Fradrag for rejseudgifter kan opgøres enten som faktiske afholdte udgifter efter bilag, eller efter de standardsatser, der gælder for lønmodtagere. (Se publikation om Rejseudgifter på www.deloitte.dk) Lønmodtagere (der modtager A-indkomst) kan få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, når godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser, og når der foreligger fyldestgørende dokumentation og kontrol heraf. Kørsel indtil 20.000 km pr. år kan udbetales med op til 3,56 kr. pr. km (2009 og 2010) Kørsel udover 20.000 km pr. år kan udbetales med op til 1,90 kr. pr. km. Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke få udbetalt skattefri befordrings-godtgørelse, men der kan tages fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter eget valg med de faktiske udgifter eller med Skatterådet satser. Loft på 50.000 kr. over rejsefradrag (fra og med 2010) Der er med skattereformen indført et loft på 50.000 kr. over fradrag for rejseomkostninger ved fradag efter standardsatserne og faktiske udgifter og loftet gælder både for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. 3.6 Revisorbistand Honorar for revisorbistand, som omfatter udarbejdelse af regnskab for selvstændigt erhvervsdrivende forfattere og oversættere, er fradragsberettiget. Honorar for revisorbistand, som omfatter udfærdigelse af selve selvangivelsen, er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, medmindre der sker en klar sondring mellem personlig del og den erhvervsmæssige del. 4 Øvrige forhold 4.1 Indkomstudligningsordning for kunstnere Tilbage i 2003 blev der indført en særlig udligningsordning for kunstnere. Ordningen giver mulighed for skattemæssig udligning af svingende indkomst fra litterært og kunstnerisk arbejde. Der kan således foretages henlæggelse af f.eks. biblioteksafgifter til forfattere og royalty til komponister. Derimod kan indtægter fra legater, stipendier, tilskud, priser mv. ikke danne baggrund for henlæggelser. Ordningen kan anvendes af personer, der har indtægt fra udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter og som ikke anvender virksomhedsordningen eller konjunkturudlignings-ordningen. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Det er kun den del af indkomsten, der overstiger 176.400 kr. (2009 og 2010), der kan henlægges. Men har forfatteren m.fl. anden indkomst, medregnes denne hertil. Udgør den skattepligtige indkomst i 2009 eksempelvis 300.000 kr., hvoraf 200.000 kr. berettiger til henlæggelse, kan der henlægges op til 123.600 kr. Årets henlæggelse skal minimum udgøre 5.000 kr. og kan maksimalt udgøre 587.800 kr. (2009 og 2010). Af henlæggelsen skal der betales en foreløbig skat på 25 %, og de resterende 75 % skal indskydes på en bunden konto i et pengeinstitut. De samlede indskud på kontoen kan maksimalt udgøre 587.800 kr. (2009 og 2010). Henlæggelserne skal indtægtsføres i takt med, at der hæves fra kontoen i pengeinstituttet. Ved skatteberegningen godskrives den foreløbige betalte skat på 25 %. Et henlagt beløb skal hæves senest 10 år efter, at det er foretaget. 7

4.2 Arbejdsmarkedsbidrag AM-bidraget på 8 % betales af lønindtægter, honorarindtægter og indtægter ved selvstændig virksomhed. Der skal ikke betales bidrag af hædersgaver og legater, medmindre disse legater og hædersgaver går til selvstændigt erhvervsdrivende forfattere, som skal medregne disse indtægter til virksomhedens indtægter, hvorved beløbene bliver bidragspligtige. Forbehold Der er alene tale om en publikation, som beskriver generelle forhold, og anvendelse af denne publikation kan ikke erstatte konkret rådgivning. Vi påtager os intet rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner i forhold til den konkrete situation. Rettighedsindtægter (ophavsretlige vederlag og royalties, som f.eks. KODA, Gramex, NCB og Copydan) samt biblioteksafgifter er tilsvarende ikke bidragspligtige, medmindre disse vederlag går til forfattere, der er selvstændigt erhvervsdrivende, der skal medtage disse vederlag til virksomhedens indtægter, hvorved beløbene bliver bidragspligtige. Er modtageren selvstændig erhvervsdrivende med beskatning under virksomhedsordningen, indgår bibliotekspenge som resultat af selvstændig virksomhed. Forfatteren vil til gengæld modtage en godtgørelse svarende til det opkrævede AM-bidrag, som vil indgå som en betalt skat for året. Herved sker der en ligestilling af bibliotekspengene i forhold til AM-bidrag uanset om forfatteren anses for selvstændigt erhvervsdrivende, ikke-erhvervsdrivende eller honorarmodtager. Forfattere, der driver selvstændig virksomhed, skal beregne arbejdsmarkedsbidrag af virksomhedens overskud før renter. Hvis forfatteren anvender virksomhedsbeskatningsordningen (VO), beregnes AM-bidrag af det beløb, som indehaveren hæver fra virksomheden for året (egen aflønning, hævet privat). Reglerne om AM-bidrag er ændret fra og med 2011, hvorefter der generelt skal betales AM-bidrag af ophavsretlige vederlag og royalties. Der gælder særlige regler for indtægter fra udlandet. 8

Kontaktpersoner Niels Sonne Director nsonne@deloitte.dk Tlf. +45 36 10 36 73 Susanne Arnfred Partner sarnfred@deloitte.dk Tlf. +45 36 10 37 71 9

Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes mere end 168.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer. 2010 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu