Skrevet af Andreas Oxholm, redaktør på Liber

03 Redaktørens klumme 04 Formanden har ordet 05 Succesfuld Summercamp en reportage 06 Tema: LIBER åbner 2020-pakkerne 11 Et Landsstævne i verdensklasse 12 Tema: Interview med Ellen Thrane Nørby 14 Duellen: Liberalisering af våbneloven 16 Månedens VU er Emil Støvring Lauritzen 18 Hvis jeg havde 90 mandater Anne Sophia Hermansen 20 Artikelserie om VU s historie v. Carl Holst 22 VU anbefaler: 3 blærede hjemmesider 23 Nyt fra Kursusudvalget 24 VU Kalenderen Grafik og Layout: Emma Arfelt, Nanna Østergaard, Andreas Oxholm Redaktion: isak Krab Koed, Daniel Borup Jakobsen, Nanna Østergaard, Rasmus Vangby Redaktør: Andreas Oxholm

Skrevet af Andreas Oxholm, redaktør på Liber Så landede vi på den anden side af sommeren, og der skal udsendes endnu en udgave af LIBER. Valgkampen har det sidste halve år ligget, og ligger stadig og lader vente på sig. Lige før sommerferien, da valgrygterne buldrede derudaf, fik regeringens reformiver fart på, og man gennemførte den ene pakke efter den anden. Vi har prøvet med denne udgave, at sætte lidt fokus på, hvad de forskellige pakker kommer til at betyde for os alle sammen, og hvad de indeholder. Derudover har vi fået et spændende interview med Ellen Thrane Nørby, som er politisk ordfører fra Venstre, som fortæller lidt om, hvorfor det pludselig gik så stærkt med at få gennemført en masse politik. Vi har også snakket med den kendte blogger Anne Sophia Hermansen i hvis Anne Sophia havde 90 mandater, hvor hun afslører hvilken prominent erhvervsmand, hun helst så som landets statsminister. Vi har som noget nyt, en side der hedder VU anbefaler, der denne gang sætte fokus på tre spændende hjemmesider, der er et besøg værd, ligesom vi fortsætter vores føljeton om VU s historie. Hen over sommeren har der været fuld gang på sociale og politiske arrangementer i VU-sammenhæng. Sommerfester, et sommerseminar og senest en Summercamp, sidste hvorfra vi også har en reportage med, fra en deltagende VU er. Det er opløftende at sommerferien til trods, så er vi ikke på ferie her i VU. Men selvom sommeren har været fuld af spændende kurser, fest og sjov, er det vigtigt, at vi alle sammen sørger for at holde os klar til valgkampen. Det bliver et uhyre tæt valg, og der er mange tvivlere, vi skal ud og overbevise. Men hvis vi alle sammen giver en hånd med i valgkampen, deler flyers ud, hænger plakater op, og fortælle vores skolekammerater lidt om politik så skal vi nok få regeringen genvalgt! Derfor skal vi alle lige giver et ekstra nap med, tage den time efter arbejde eller skole til en uddelingsaktion, dele VU s og Venstres kampagner på Facebook, og tage diskussionen i klasselokalet. For gør vi det, så skal vi nok vinde valget! Vi har de bedste argumenter, og den rigtige politik på vores side. Med disse ord håber jeg, at I vil læse bladet med stor fornøjelse, vi har i redaktionen gjort meget for, at det skulle være et både interessant og underholdende blad, vi sender ud til jer alle sammen. God læselyst! Redaktøren

Efter en stille sommer er der kommet bulder i de politiske jungletrommer. Venstre har lagt hårdt ud og lanceret en kampagne, der stiller spørgsmålstegn ved store dele af oppositionens politik. Under navnen Bag facaden spørger Venstres annoncer; Hvorfor skal det koste kr. 18.000 at køre på arbejde i København?, Hvordan kan man sikre vækst gennem gæld? og Hvilke operationer skal ikke længere være omfattet af behandlingsgarantien?. Alle spørgsmålene er rimelige og relevante. Hvis Helle Thorning-Schmidt vil være statsminister, så skylder hun at give danskerne klare svar. Desværre har hverken Socialdemokratiet eller SF reageret særlig hensigtsmæssigt. I stedet for at forsvare deres egen politik og måske lange ud efter regeringen, har topfolk som Nick Hækkerup og Henrik Sass Larsen gjort et stort nummer ud af at fortælle, at billederne på regerings annoncer er beskyttet af ophavsret og spørgsmålene udtryk for en skræmmekampagne af amerikansk kaliber. Sass og Hækkerup bakkes af den af Politiken udnævnte ekspert, Rasmus Jønsson, der på kampagnes første dag kaldte den for ekstremt negativ og en fiasko. Nogle husker måske Jønsson som den fallerede spindoktor, der fejlede massivt i rollen som leder af NY Alliances kampagne. Reaktionerne fra S, SF og visse eksperter er både pinlig og bekymrende. Bekymrende fordi landets kommende ministre bør kunne svare på konkrete spørgsmål om økonomi, trafik og sundhed. Pinlig fordi en selvudnævnt ekspert ikke venter med at se hele Venstres kampagne førend vedkommende stempler den ned. Faktum er heldigvis, at de fleste danskere hverken læser Politiken eller lytter særligt godt efter når Rasmus Jønsson taler. Derfor er jeg sikker på, at vi er mange, som glæder os til at få svar på tiltale. Valget kan udskrives når som helst og denne gang bliver hverken indvandrere eller skattelettelser afgørende. Valget står i stedet mellem en fundamental forskel på rød og blå. Er man til gæld, offentligt initiativ, mindre frihed og flere forbud, så skal man stemme på rød blok. Er man til økonomisk ansvarlighed, rettidige reformer, lavere skat, mere frihed og privat initiativ, så skal man stemme på blå blok. Venstre har brug for alle i mand i kampen om at bevare regeringsmagten. VU står i spidsen for et brag af en kampagne, som vi håber, at du vil være med i. Skrevet af Jakob Engel-Schmidt, VU Landsformand

Succesfuld Summercamp Af Line Suhr, VU Odense Lige meget hvor man er, så er man sikker på, at hvis man tilsætter en god håndfuld VU ere, så har man noget, der bliver rigtig godt. Det viste sig endnu engang at være sandt. Ude på landet i en af Fyns flækker (Gadsbølle ved Vissenbjerg) kunne man fra den 13.-14. august finde årets summercamp. Målet var at blive kampklar til valget og derudover at have et par hyggelige og festlige dage i godt selskab, og jeg må i den grad sige, at missionen blev fuldført. Vi lagde ud med en god og effektiv omgang navneleg, så man lynhurtigt kunne få styr på de over 100 deltagere, der var til stede. Herefter var det den store kamp om det gyldne rundboldbat, der skulle stå. I tiden op til campen, havde det været muligt for hver forening at stille op med deres eget toptunede hold. Flere hold havde ens kampuniformer, og her kan fx nævnes Favrskovpigernes lidt mere minimalistiske udgave, der til gengæld viste nogle veltrænede og kampklare maver. Hvem der blev vinderen af turneringen, er et lidt ømt og omdiskuteret emne, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på Temaet for dette års Summercamp var som nævnt det kommende valg. En del af missionen gik derfor ud på, at klæde nye som gamle medlemmer på til debatter, gågaden, læserbrevsskrivning, og hvad man ellers løber ind i under sådan en valgkamp. Der var lavet et fælles oplæg og tre workshops. Den ene var en slags all round workshop hos Nanna Østergaard, Morten Østergaard og Mads Duedahl, hvor vi fik en masse nyttig viden, argumenter og pointer som kan bruges i debatter. Vi fik også tips og tricks til, hvordan de forskellige repræsentanter fra andre partier skulle håndteres under paneldebatter. I den anden workshop blev vi af Andreas Oxholm og Morten Dahlin instrueret i, hvordan man laver et godt indlæg til den lokale avis, og hvordan man sørger for at blive set. Den sidste workshop hos Henrik Kibæk havde fokus på kropssprog og handlede om kommunikation og manipulation, som både kan udnyttes til debatter, men også i privat brug. Alle oplæg var interessante og ikke mindst lærerige, det var de hvert fald for mig, som er forholdsvis nyt medlem. Lørdag aften var der i bedste VU-stil arrangeret middag og efterfølgende party. Og tju-hej for en laber fest, vil jeg godt have lov at sige. Der var tequila, fisk, drinks og øl i lange baner og dansegulvet summede af lækre bevægelser og beskidte danse-moves. Der blev festet med stil ud på de sene nattetimer, indtil vi var helt udkørte. Det var ligesom, det skulle være. For de morgenfriske blev salen ryddet søndag morgen, så der var plads til hockey-turnering med Snerle i spidsen. For dem der var lidt hårdere ramt af gårsdagens strabadser, blev der serveret rundstykker og snegle, som man kunne sidde og sumpe lidt i, mens man gennemgik diverse episoder, rygter, kodak-moments og andet godt fra festen. Det er utroligt, hvor meget man kan nå igennem på 27 timer af både spas og hygge og spændende oplæg. Super godt arrangement som jeg fik meget ud af på alle punkter. Stor klapsalve og tak til kursusudvalget vi vil have mere fra samme pose! Følg med på www.vu.dk hvor der løbende bliver gjort reklame for VU s fremtidige kurser og andre større arrangementer. Derudover kan man gøre en forskel til alle VU s kurser ved at blive en del af VU s kursuscrew skriv til formand for kursusudvalget Sara Ekknud for mere information på sara@vu.dk.

Skrevet af Isak Krab Koed Udenrigsordfører isak@vu.dk find under efterlønsordningen. Efterlønnen målrettes med andre ord de danskere, der har et reelt behov. Aftalen bidrager til balance på budgettet i 2020 med 18 mia. kr. Tilbagetrækningsreformen (13. maj 2011) var den første af de 8 aftaler, der udgør 2020-planen. Reformen, der overraskende ikke blot blev udformet af regeringen og Dansk Folkeparti, men også vandt Det Radikale Venstres støtte. Aftalen udstiller dermed oppositionens uenighed om noget så basalt som den økonomiske politik. Tilbagetrækningsreformen er med til at sikre et øget arbejdsudbud i fremtiden, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft. Desuden giver den et kontant bidrag til, at budgettet er i balance i 2020. Det sker igennem fremrykning af efterløns- og pensionsalderen med 5 år og dermed fremover kun treårig efterløn. En særlig seniorførtidspension oprettes til de nedslidte danskere, der før faldt Med indgåelsen af aftalen To streger under facit (16. maj 2011) satte man ikke kun to streger under selve aftalen, der blandt andet vedrører uddannelsesområdet man satte også to streger under facit hvad angår regeringens bestræbelser på at bringe balance i budgettet i 2020. Aftalen forbedrede nemlig finanserne med 5,7 mia kr., og 47 mia. kr. var hermed fundet. Særlig relevant for unge er uddannelsesinitiativerne: SU en på videregående uddannelser begrænses til normeret tid, men den enkelte studerende gives større frihed som følge af bl.a. forhøjelse af fribeløbet og nye og mere fleksible

studiestartslån. Ændringerne opfordrer til hurtigere uddannelse igennem bl.a. kontant belønning af de hurtige og fremrykning af 1,08-gangereglen ved optagelse, så man nu skal søge ind på universitetet senest et år fra færdiggørelsen af ungdomsuddannelse og ikke som før to år. Spørger man VU s uddannelsesordfører, Chris Holst Preuss, er aftalen et skridt i den rigtige retning: Endelig giver vi unge flere muligheder for at tilpasse SU en deres behov og dropper gavementaliteten omkring umreår og bonus-ordningen, siger han. Omvendt er han noget skuffet over, at de såkaldte cafépenge SU til hjemmeboende på gymnasiet alligevel ikke blev afskaffet. Det er ærgerligt, at regeringen ikke turde tage kampen op, mener han. De resterende aftaler handler om vækstskabelse i fremtidens Danmark også efter 2020. Den første af vækstaftalerne er den såkaldte boligjobplan (18. maj 2011). Aftalen, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, gør istandsættelse i hjemmet og lønudgifter til forskellige former for hushjælp fradragsberettiget altså gøre det muligt at trække udgifter til disse formål fra i skat. Umiddelbart medfører aftalen øget beskæftigelse af mindst tre grunde. For det første kan en hushjælp i hjemmet for dem, der tilkøber sig det, betyde bedre muligheder for at gøre en ekstra indsats på arbejdet. For det andet vil det, at der efterspørges mere hushjælp og håndværkerarbejde i forbindelse med istandsættelser i sig selv påvirke beskæftigelsen positivt. For det tredje vil omfanget af sort arbejde formentlig reduceres som følge af aftalen, da skattefradraget erner pointen i at få udført sort arbejde at det bvliver billigere, fordi der ikke skal betales skat. Aftalen Danmark som vækstnation (27. maj 2011) er den anden store vækstaftale i Reformpakken 2020. Forligskredsen er i dette tilfælde regeringen, Dansk Folkeparti og den borgerlige løsgænger Pia Christmas-Møller, der tidligere var en del af Konservativt Folkeparti. Aftalens fokus er at sikre danske og udenlandske virksomheder konkurrencedygtige vilkår i Danmark. For danske virksomheders vedkommende er det især værd at fremhæve skattekreditter til mindre virksomheder, der indfører muligheden for at trække udgifter til forskning og udvikling fra i skat i de første

af virksomhedernes leveår, og et treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder. Udenlandske virksomheder trækkes til Danmark af rådgivningsenheden Business Entry Denmark, der skal rådgive virksomheder, som ønsker at slå sig ned og drive forretninger i landet, samt ikke mindst! af en sænkning af selskabsskatten fra 25 til 20 %, der skal finansieres ved omlægning af eksisterende erhvervsstøtteordninger. Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller har yderligere indgået aftalen Ambitioner om mere (27. maj 2011), der skal forsøge at frigøre ressourcer til gavn for det danske samfund. Denne aftale omfatter blandt andet en indsats for at få indvandrere i beskæftigelse, reducere sygefraværet, mindske bureaukratiet og øge digitaliseringen i den offentlige sektor. Derfor sættes ind med en yderligere fokuseret indsats indenfor en række områder, hvor der er et stort potentiale og mulighed for at frigøre ressourcer. Det er bl.a. en indsats for at få flere indvandrere i arbejde, at få reduceret sygefravær, øget digitalisering og fortsat regelforenkling. Alt sammen tiltag, der iværksættes, efterhånden som 2020-planens mål indfries, og der er økonomisk råderum til det. Sidst, men ikke mindst har forligskredsen regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller blevet enige om en aftale på sundhedsområdet, der prioriterer at bruge en stor del af det råderum, der er skabt af 2020-planens finansiering, på netop sundhed, eftersom dette område i de kommende år vil blive ekstraordinært belastet af den voksende ældregruppe. Ud over denne grundlæggende opgradering til strukturelle ændringer indebærer aftalen flere midler til bl.a. kræftbehandling, psykiatri, hjertesygdomme og mere effektiv medicinsk behandling. Mest kontroversielle er nok de dele af 2020-planen, der omhandler udlændinge, grænsekontrol og organiseret indbrudskriminalitet. Der er tale om tre aftaler, der alle er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne - og samtidig om tre aftaler, der ligger i direkte forlængelse af Dansk Folkepartis politiske dagsorden. Denne pludselige imødekommelse af Dansk Folke- Folkepartis ønsker skal naturligvis ses i lyset af, at partiet kort forinden aftalernes indgåelse gik med til de ændringer i efterlønnen, som ledende DF ere ved tidligere lejligheder har udtrykt endog særdeles stor skepsis overfor. Man har derfor måttet se med fornyet velvilje på partiets andre politiske mærkesager. Ikke desto mindre er der langt hen ad vejen tale om tiltag, som det er til at se det fornuftige i. Første aftale vedrører udvisningsreglerne (19. maj 2011), som der er enighed om at stramme herunder specifikt med henblik på at skabe ny praksis for af- og udvisning af EU-borgere, der har begået kriminalitet. Her har det været Dansk Folkepartis eksplicitte ønske at begrænse disse borgeres mulighed for at opholde sig i landet. Det er imidlertid endnu uklart, hvorledes sådanne stramninger skal udformes. VU s EU-ordfører, Niklas Milthers, påpeger, at eftersom alle EU-borgere er omfattet af fælles regler for fri bevægelighed, kan det godt være problematisk at skabe særregler på omproblematisk at skabe særregler på området. Men måske giver retsforbeholdet et mulighedsvindue: Eftersom stramningen har at gøre med kriminalitet og dermed retspolitikken, vil den nok falde ind under forbeholdet, siger han. Og dét er et held, for hvem kan ikke se det fornuftige i, at man udviser kriminelle? Tanken bag den frie bevægelighed var jo ikke at erne grænserne for kriminalitet men for arbejdskraften, mener Milthers. Herudover vedrører den en kommunal

repatrieringsindsats og støtte til flygtninge i nærområderne. Førstnævnte betyder mere konkret, at kommunerne får en bonus poå 25.000 kr. udbetalt, hvis de formår at repatriere en udenlandsk borger, ligesom de får pligt til at vejlede om netop repatrieringsmulighederne. Nærområdestøtten afspejler et ønske om at undgå flygtningestrømme fra foreksempel Nord- og Vestafrika i kølvandet på de demokratiske opstande i området. større, hvis de tilbydes tålelige forhold i nærområdet. Den anden af DF s yndlingsaftaler, den om grænsekontrollen (11. maj 2011), er i grunden blevet en smule blæst op i det danske mediebillede. Aftalen vedrører således hverken grænsebomme eller konsekvent pasfremvisning ved grænserne. Tværtimod er der blot tale om en styrkelse af toldkontrollen med nye kontrolanlæg, bedre Ønsket om at støtte flygtninge der, hvor de er, frem for at tage imod dem alle i Danmark, er sund fornuft, siger VU s udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfører, Isak Krab Koed, og fortsætter: Det skyldes flere forhold. For det første har vi ikke kapacitet til at tage imod alle flygtningene i Danmark. For det andet fordrer en vellykket genopbygning af de lande, der nyligt har oplevet ødelæggende opstande, at ressourcestærke og veluddannede borgere bliver og deltager i genopbygningen og sandsynligheden for, at de gør dét, er alt andet lige videoovervågning, bistand fra politiet ved opdagelse af kriminelle aktiviteter og flere toldere i aktion. Den øgede tilstedeværelse gøres permanent ved samtlige grænseovergange, men selv om det er ganske plausibelt, at den styrkede toldkontrol kan medvirke til afsløringen af kriminelle aktiviteter, er der altså ikke tale om grænsekontrol som sådan.

22. maj 2011 indgik trekløveret regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den sidste retspolitiske aftale, der indgår i 2020-planen. Denne aftale hidrører indsatsen mod organiseret kriminalitet og indebærer ekstra ressourcer til politiets bekæmpelse af såvel bande- og rockermiljøernes kriminalitet som til bekæmpelsen af organiseret indbrudskriminalitet. Især sidstnævnte skal ses i forlængelse af Dansk Folkepartis mærkesag: at gøre noget ved østeuropæiske banders plyndringer og hjemmerøverier på dansk jord en mærkesag, der ydermere tilgodeses ved en fordobling af strafferammen for hjemmerøverier til nu fem års fængsel. Dette imponerende forhandlingsforløb og ikke mindst dets resultat i form af intet mindre end 8 pakker til danskerne, der både adresserer landets umiddelbare økonomiske problemer og leverer flere bud på, hvordan vi skaber vækst og velstand - også i tiden, der kommer er udgangspunktet for den politik, regeringen går til valg på, når vi skal stemme senere i år. Planen er båret af en grundlæggende tro på, at intet kommer af sig selv. Man kan ikke låne sig til velfærd. Trods dens skønhedspletter i en VU ers øjne er den derfor langt det bedste bud på en økonomisk politik, der kan sikre den enkle, men vigtige forudsætning for dansk vækst og velstand: at kassen stemmer.

Et landsstævne - i særklasse Af Mikkel Kristiansen, formand for Landsstævneudvalget I weekenden d.11.-13. november går det løs igen. Venstres Ungdom afholder vores årlige landsstævne. Men i år er ikke et hvilket som helst landsstævne, for dette landsstævne er nemlig VU s 100. ordinære landsstævne, og det skal fejres! Dette års landsstævne vil finde sted i hjertet af Danmark, nemlig i skønne Odense. Tornberg Gymnasium vil sørge for de perfekte rammer til at afholde landsstævnet og festerne i løbet af weekenden, og Rosengårdsskolen vil sørge for rammerne til overnatningen. Alt i alt vil landsstævnedeltagerne blive præsenteret for nogle skønne omgivelser, der vil være med til at gøre landsstævne til en uforglemmelig oplevelse. ledelse det næste år. Men vi skal ikke bare være seriøse. Lørdag aften vil du og resten af de mange hundrede deltagere blandt andet blive præsenteret for en gallafest udover det sædvanlige. Der vil blive serveret en overdådig festmiddag, og bandet vil give god mulighed for at score på dansegulvet. Vi fortsætter festen til langt ud på natten, hvor vores DJ vil sørge for at skabe den helt rigtige stemning. Det bliver et fedt landsstævne, hvor et fantastisk crew vil sørge for at der vil være kræset om detaljerne, således at du ikke vil komme til at mange noget i løbet af hele weekenden. Skynd dig at gå ind på VU s webshop og tilmeld dig landsstævnet allerede i dag det koster kun 400 kr., men kun i en begrænset periode (normalpris: 500 kr.). Landsstævnet er VU s højeste myndighed, så i løbet af weekenden skal vi bestemme hvad VU skal mene, samt vælge, hvem der skal være VU s formand, næstformand samt øvrige Vi ses i Odense til et landsstævne i særklasse!

LIBER åbner 2020 pakkerne Interview med Ellen Thrane Nørby, Politisk ordfører for Venstre. I lyset af alle de reformer som regeringen har fået gennemført her henover sommeren, har redaktionen på LIBER taget fat i Ellen Thrane Nørby, politisk ordfører fra Venstre, og spurgt lidt ind til den pludselige reformiver. Af Daniel Borup Jacobsen og redaktør Andreas Oxholm Gennem den seneste tid er der blevet vedtaget en del reformpakker. Kan vi forvente flere af dem enten inden eller efter et valg? Ja, der er løbende behov for reformer i et samfund som det danske. Tager vi bare nogle af de Store reformer som Regeringen har gennemført, kan jeg nævne kommunalreformen, velfærdsreformen, skattereformen, politikredsreformen, den Ellen Thrane Nørby, Politisk ordfører for Venstre massive reform af hele sundhedsområdet, hvor der er indført behandlingsgaranti, fritvalgs reform, tilbagtrækning, reformpakken 2020. Og ja, der er løbende behov for reformer i et samfund som det danske, hvis landet skal udvikles og vækste. I har i forbindelse med jeres vækstpakke nedsat et udvalg, der arbejder på finansieringen af at sænke selskabsskatten fra 25 % til 20 %. Er det noget, der vil blive realiseret i den nærmeste fremtid? Ja, det er klart målet. Hvis Danmark skal være et attraktivt land at investere i, så spiller skatteprocenten også en rolle. Regeringen har allerede sænket selskabsskatten fra 30 % til 20 % og det bragte os i sin tid under gennemsnittet i EU. Meget er sket siden og der er i dag behov for yderligere tiltag. I en årgang var man meget opsat på fuldstændig at fjerne cafépengene for hjemmeboende på ungdomsuddannelser. Hvorfor gjorde man ikke det? Fordi politik er det muliges kunst og det kunne ikke gennemføres. Hvad er årsagen til, at der nu er blevet pålagt en afgift for at starte et firma? Kan det ikke have en væksthæmmende effekt? Erhvervsminister Brian Mikkelsen konstaterede, at der blev oprettet en lang række firmaer som de facto aldrig var eller blev firmaer. Det tog medarbejdertid fra de projekter og ideer, hvor der var egentlige iværksætter og initiativrige personer bag. Det symbolske gebyr skal i den forbindelse sikre, at man virkelig mener det når man starter et firma. BoligJob-ordningen vil forhåbentligt give et incitament til at såvel energirenoveringer, forbedringer reparation af boliger og en bedre balance mellem familie og arbejdsliv Ligesom klagegebyrer har den adfærdsregulerende effekt, at man kun klager, hvis man virkelig mener, at man har en sag, der er værd at klage over. Gebyret må dog ALDRIG hæmme lysten til at starte egen virksomhed og derfor har vi fra Venstres side bedt om at forslaget evalueres og følges nøje. I den nye BoligJob-ordning kan man få et fradrag i den skattepligtige indkomst på op til kr. 15.000 årligt

til hjælp i hjemmet som f.eks. rengøring eller istandsættelse. I forventer bl.a. at det nedsætter mængden af sort arbejde, men tror I, at det vil have den samme effekt på f.eks. små håndværksopgaver som på større opgaver som et nyt tag? Erfaringerne fra Sverige viser klart, at et sådant fradrag flytter arbejde fra sort til hvidt. Dermed kommer der skatteindtægter i Statskassen, der i dag unddrages. Vi kan også se, at den økonomiske krise har ramt de faglærte og ufaglærte håndværksgrupper ekstra hårdt og derfor ønsker vi med dette initiativ at understøtte væksten her yderligere, ligesom vi med eksportinitiativer, BRIKambassadører, kredit og vækstkaution m.m. understøtter væksten i andre dele af den private sektor. Desuden betyder det høje løn og omkostningsniveau, at mange opgaver ender som gør det selv, hvor lægen eller bankkvinden tager en halv fridag for at få passet børn eller lagt nyt gulv. Det er en enormt dårlig måde at anvende samfundets menneskelige ressourcer på og BoligJob-ordningen vil forhåbentligt give et incitament til at såvel energirenoveringer, forbedringer reparation af boliger og en bedre balance mellem familie og arbejdsliv og kan nås fordi der med fradraget bliver råd til at ansætte en kvalificeret M/K der kan hjælpe med alt fra børnepasning til at få trukket nye ledninger. Ellen Thrane Nørby Født 1. Februar 1980 i Herning, opvokset i Nr. Nissum. Har siden marts 2011 været politisk ordfører for Venstre. Har tidligere haft ordførerskaber inden for ligestilling, socialpolitik, kultur og medier. Ellen bor i øjeblikket i Sønderjylland hvorfra hun også er opstillet til folketinget. Har en kandidatgrad i kunsthistorie og har haft sidefag på statskundskab. Hvis Danmark skal være et attraktivt land at investere i, så spiller skatte-procenten også en rolle Hvad er årsagen til, at alle disse tiltag blev gennemført kort inden Folketingets afslutning? Det gjorde, at mange forventede, at et valg var lige om hjørnet - hvorfor kom det ikke? Valget kommer når det kommer. Datoen bestemmer statsministeren suverænt. Har været formand for VU s Internationale Udvalg i perioden 97-99 og formand for den liberale paraplyorganisation LYMEC i 2002-2004. Har sammen med en række andre Venstrepolitikere lanceret hjemmesiden www.forbydforbud.dk Tusind tak til Ellen for at have tid til at svare på vores spørgsmål. Der er ikke mange uger tilbage før valget skal være udskrevet, og vi VU ere er mere end klar til valget og til at forsvare regeringens ansvarlige økonomiske politik. Har du flere spørgsmål til 2020-pakkerne kan man skrive til Ellen på ellen.thrane@ft.dk. Man kan også læse mere om Ellen på www.ellenifolketinget.dk

DUELLEN Liberalisering af den danske våbenlovgivning Í denne udgave af Liber har vi sat fokus på den danske våbenlovgivning, og en eventuel liberalisering af denne. Vi har bedt to markante VU ere, uddannelsesordfører Chris Holst Preuss, og formand for VU Aalborg René Lund Hansen udtale sig om hver deres holdning til, hvad de mener, er bedst for Danmark. Af Nanna Østergaard, medlem af VU s forretningsudvalg Chris er til daglig uddannelsesordfører for VU og formand for VU Sønderjylland. Chris mener, at den danske våbenlov skal liberaliseres, således at flere danskere kan få lov til at købe bl.a. håndvåben: Hvad er dine primære argumenter for at liberalisere den danske våbenlov? Grunden til at jeg ønsker en friere våbenlovgivning, er meget simpel frihed til at individet har mulighed for at forsvare sin private ejendom. I dagens Danmark har vi set flere eksempler på, hvordan politiet ikke håndhæver loven, og stopper folk i at krænke den private ejendomsret, og den mulighed vil jeg give tilbage til borgerne. Det giver ingen mening, at kriminelle i dag kan bryde ind hos folk med våben, uden man har en ærlig chance for at forsvare sig selv og sin ejendom. Hvor går din grænse for, hvem der må eje et skydevåben? Selvom jeg ønsker, at give borgere en mulighed for at forsvare sig, er der selvfølgelig grænser for, hvem der kan anskaffe sig et våben. Jeg ønsker et system, hvor man for at kunne erhverve sig et våben ikke har nogen psykologiske lidelser, mentale handicap eller andre faktorer der gør, at man ikke vil være i stand til forsvarligt at håndtere et skydevåben. Desuden mener jeg også, at alle, der vil erhverve sig et våben, skal bevise, at de forstår grundlæggende ting som ex at kunne sikre et våben. Man kunne forestille sig, at man skulle bestå en prøve, før man fik lov til at erhverve et våben. Desuden mener jeg heller ikke at folk med en voldsdom, skal have adgang til skydevåben, da de har vist sig utilregnelige og derfor selvforskyldt har skubbet den mulighed fra sig. Hvor går grænsen for, hvilke våben man må opbevare og bære rundt på sig? Omkring restriktioner mener jeg, at vi har plads til meget frie rammer indenfor skydevåben, men når det kommer til eksplosiver, synes jeg ikke loven skal liberaliseres. Det kræver et helt andet vidensniveau at håndtere sprængstoffer i forhold til våben, og sprængstoffer har meget større risiko for at skade din nabo, end et skydevåben har. I England og Australien har man indført totalt forbud mod pistoler og revolvere, og statistikken viser, at effekten er langt færre mord med relation til skydevåben. Kan dette få dig til at skifte mening? Nej, jeg tror også folk ville blive sundere, hvis vi forbød fedt og sukker totalt, men derfor mener jeg ikke, at det er rigtigt at begrænse friheden. Jeg tror grundlæggende, at mennesker er fornuftige, og derfor skal de selvfølgelig havde mulighed for at forsvare dem selv. Selvom det muligvis vil betyde, at der kommer flere våben i omløb vil det også give familiefaren en mulighed for at beskytte sin familie mod indbrud og give den enlige kvinde en mulighed for at forsvare sig mod voldtægt. Derfor mener jeg ikke, at vi skal lade os begrænse af hvad vi føler, der er bedst for individet, men blot sørge for at mulighederne i samfundet er indrettet således, at man har mulighed for at bestemme over sit eget liv. Ved at liberalisere våbenlovgivningen, kan du vel ikke undgå, at det bliver endnu lettere for psykiske syge, kriminelle og unge mennesker at anskaffe sig disse våben er det konsekvens, du forsvarer ved at være idealist? Hvis man har viljen er det i dag relativt let at skaffe våben igennem kriminelle miljøer, så jeg tror ikke det bliver voldsomt meget lettere set i lyset af de

muligheder man allerede har i dag. Desuden vil en liberalisering jo ikke betyde, at folk under 18 eller folk med en psykisk sygdom ville kunne erhverve sig et våben. Men hvis det skulle ske er det en konsekvens jeg vil forsvare ja. Hvis du kunne stille et spørgsmål til René Lund inden for dette emne, hvordan lød det så? Jeg ville spørge Rene, hvorfor han ikke vil give samme muligheder for forsvar til lovlydige borgere som de kriminelle har i dag? René er til daglig formand for en af landets største VU foreninger, nemlig Venstres Ungdom i Aalborg. Rene har lige afleveret sit speciale fra Aalborg Universitet, og mener at det er uliberalt at tillade almindelige danskere, at bære skydevåben: Beskriv kort, hvorfor du er modstander af en liberalisering af den danske våbenlovgivning her med fokus udelukkende på skydevåben. Ved at liberalisere lovgivningen for skydevåben vil en markant øget risiko for tab af uskyldige liv uundgåeligt opstå fra den ene dag til den anden. Den personlige frihed er et liberalt grundprincip, men kun så længe den ikke bruges til at krænke andres frihed. Derfor er jeg imod en liberalisering af våbenlovgivningen, fordi jeg slet ikke mener, at det vil være liberalt. USA s Bill of Rights udtrykker klart, at Every man has the right to carry a gun. Er alt andet ikke uliberalt? Hvis sætningen blev efterfulgt af and that gun shall never be used against an innocent, og den så i øvrigt altid blev overholdt, så ville det være liberalt. Vi ved jo bare godt, at det ikke er tilfældet i fx USA, og det vil det heller ikke blive i Danmark. Derfor er den tilføjelse til forfatningen uliberal. Nogle vil mene, at denne holdning er et udtryk for falsk tryghed. Hvad siger du til dem, der netop mener, det er en rettighed at kunne forsvare sig selv med skydevåben? Mange vil måske ved sin første overvejelse føle en vis tryghed ved at kunne forsvare sig selv med et skydevåben. Her er det bare vigtigt at huske på, at mens du måske har dit våben liggende hjemme i natskuffen, så kan den fordrukne mand nede på hjørnet have sit i inderlommen det er ikke tryghed for mig. Det er ikke våben, der dræber det er mennesker, der dræber. Er et forbud mod skydevåben ikke bare at se bort fra de egentlige problemer? Her er der flere ting at være opmærksom på. For det første er jeg af den overbevisning, at de personer, der bevidst vælger at dræbe et andet menneske, de skal nok få udført deres gerning uanset hvilken våbenlovgivning, vi har. Der hvor det store problem opstår, er når vi giver den almindelige dansker et våben i hånden med beskeden om, at nu har du lov at forsvare dig selv. I den situation kan det blive op til den almindelige danskers momentane dømmekraft at beslutte, om det skydevåben skal bruges eller ej. Den situation frygter jeg af hensyn til risikoen for tab af uskyldige liv. Hvor står du ift. forbud mod knive, peberspray og andre mindre håndvåben? Jeg er 100 % imod den nye knivlov, som efter min mening er ren symbolpolitik og helt uden virkning. Derimod synes jeg, at forbud knive i nattelivet er et fantastisk princip, som skal have al mulig opbakning. Peberspray synes jeg har vist sig at være et fantastisk værktøj for Politiet, og det synes jeg sagtens, vi kunne give frit til alle danskere. Det kommer ikke til at koste liv, men kan i særlige situationer måske ligefrem redde nogen. Hvad vil du kort sige til de VU ere, der overvejer at stemme for en resolution på landsstævnet, hvor vi bakker op om en liberalisering af våbenlovgivningen? Jeg forstår godt, at man som udgangspunkt vil stemme for en resolution, der i sin ordlyd indikerer en øget liberalisering, men jeg vil meget kraftigt advare imod den reelle betydning af en sådan resolution. Det vil skabe falsk tryghed. Det vil koste menneskeliv. Det er uliberalt. Hvis du kunne stille et spørgsmål til Chris Preuss inden for dette emne, hvordan lød det så? Hvorfor skal jeg deponere min personlige frihed i hænderne på hr. og fru Danmark, for at de kan få lov at gå med skydevåben? Tusind tak til Rene og Chris for deres deltagelse i bladet. I næste blad vil I kunne læse mere om to VU eres holdning til en liberalisering af Danmarks narkotikalovgivning.

Hvis Anne Sophia havde 90 mandater I denne omgang af 90 mandater har vi hevet fat i den borgerlige blogger og meningsdanner Anne Sophia Hermansen. Vi har spurgt lidt ind til, hvordan hendes ideelle samfund ser ud. Af Andreas Oxholm, redaktør Liber Hvilke mærkesager vil du fremhæve som særligt vigtige for Danmarks fremtid? At få skatten ned, slanket den offentlige sektor, gjort det nemmere at være selvstændig/iværksætter og elitiseret forskning og uddannelse, så de bedste bliver dyrket fra folkeskole over gymnasiet til universitet. Hvilken lov ville du afskaffe som den første? Vælge-vælge. Det ville være oplagt at gøre det muligt for udlændinge at købe sommerhus i Danmark, at afskaffe rygeloven, give homoseksuelle lov til at adoptere og derudover legalisere hash, så vi kan få skovlen under nogle af de forbrydersyndikater, der profiterer på den illegale handel. I alle fire tilfælde baserer lovgivningen sig på en uskøn blanding af puritanisme og forældede forestillinger, og hvis tyskerne har lyst til at købe sommerhuse i Danmark, skal vi bare sig tak for, at de vil investere i Udkantsdanmark. Argumentet om, at danskere alene skal have den mulighed, hører fortiden til. Ligesom den forestilling at kernefamilien er den eneste sande, hvilket er den småborgerlige ideologi bag, at homoseksuelle ikke må adoptere. Er der hele ministerier, du mener vi bør nedlægge eller nye vi bør oprette? Ikke her og nu. Hvilket ministerium vil du helst selv stå i spidsen for? Ligestillingsministeriet - med henblik på at afvikle det. Er der nogen bestemt person(er) du ville have med i din regering? Jeg vil mere sige, at der er person-typer, jeg hellere så i folketinget, f.eks. folk med erfaring fra erhvervslivet og ikke kun fra politiske ungdomsorganisationer. Jeg så også gerne en halvering af antallet af folkevalgte, en højere spærregrænse og solid lønforhøjelse til folketingsmedlemmer, så det igen blev attraktivt at være politiker. Som det er nu, forstår jeg godt politiker-leden. Hvem kan tage politikere alvorligt, der vil tvangsfjerne fede børn fra deres forældre, kyle McDonald's ud af landet, tvinge inkompetente kvinder ind i bestyrelserne, forbyde unge at gå i solarium og gøre det til at forbrydelse, at man tænder en cigaret i sit eget hjem? De politikere kan jeg godt undvære.

Hvilken politiker eller meningsdanner vil du fremhæve, som særligt positiv for Danmark? Der er flere: Asger Aamund, Søren Pind, Jacob Mchangama og Rune Lykkeberg. Hvis du kunne tilbyde danskerne en offentligt finansieret velfærdsydelse de ikke har i forvejen, hvilken skulle det så være? Jeg orker slet ikke tænke tanken om flere offentlige finansierede velfærdsydelser. Hvad er, i din optik, det dummeste den danske stat bruger penge på? På at holde over halvdelen af befolkningen på forskellige former for offentlig forsørgelse. Jeg er tilhænger af velfærdsstatens grundprincip - at det er de stærke skuldre etc. - men det kan jo ikke passe, at de svage skuldre udgør over halvdelen af befolkningen i dag, og i 2020 vil udgøre omkring 75%. Det handler om holdninger, at når det går os godt, er det vores egen fortjeneste, men går det skidt, er det samfundets skyld og bør udløse en kompensationssum, et betalt 12-uger ophold på fedmehøjskole eller en personlig coach, der kan lære os ikke at smide penge ud af vinduet. Hvad karakteriserer dit drømmesamfund? At vi som borgere ikke kun påberåber os rettigheder, men også har pligter og særligt en moralsk forpligtelse til at få det bedste ud af vores liv og evner, herunder at ligge andre så lidt til last som muligt. Vores velfærdssamfund, der er baseret på en sympatisk og smuk vision, er efterhånden blevet et velfærdssamfund after dark, hvor skattenyderne har taget skatteyderne som økonomiske gidsler. Det har de endda ret til - dem, der ikke arbejder, og det er jo flertallet, kan uhæmmet stemme sig til de penge, der tilhører dem, der arbejder. I mit drømmesamfund har vi derfor også modige og ansvarlige politikere, der får gennemført de nødvendige reformer, så det fortsat er til at holde ud at leve i Danmark, og så man ikke føler sig til grin, fordi man går på arbejde hver morgen. Hvilken forening, som ikke er opstillet til folketinget, mener du gør det bedst i forhold til at sætte en dagsorden, du mener, er positiv for Danmark? Selvfølgelig udover Venstres Ungdom. Jeg mener, at den nye forbrugertænketank Forbrug & Liv er interessant. Den er ny og skal lige i omdrejninger, men modsat Forbrugerrådet tror tænketanken på, at forbrugeren er kompetent, kan træffe valg og selv tage et ansvar. Jeg håber, at tænketanken kan sætte en anden dagsorden end den i dag, hvor forbrugeren skal beskyttes mod sig selv, og forbud er den mest anvendte løsningsmodel. Information og oplysning er jo også en mulighed, vil jeg blidt minde om, men når det kommer til forbrugerpolitik, synes det at være holdningen, at vores hjerne er lige så overflødig som blindtarmen. Hvilken skatteprocent ville du opkræve af danskerne? Max. 40 %. Hvis du kunne gøre en hvilken som helst person statsminister, hvem ville det så være? Asger Aamund, men han gider næppe, så det må blive Søren Pind. Tusind tak til Anne Sophia for at ville deltage i vores blad, vi er altid glade for alle der er med til at præge samfundsdebatten i en borgerlig retning. Anne Sophia Hermansen Arbejder som pressechef for Alm. brand Tidligere folketingskandidat for Liberal Alliance Skriver bloggen karrierekvindens bekendelser på Berlingske Tidende Uddannet mag.art i idehistorie og litteratur.

Dengang VU var størst Det kan godt være, at vi i VU for nylig rundede 2500 medlemmer, men det er intet mod hvor mange medlemmer, vi engang har været. Med denne artikel fortsætter vi vores temarække om VU s historie, og denne gang vil vi tage udgangspunkt i, da VU var størst. Vi har fået tidligere VU formand Carl Holst til at fortælle os lidt om dengang VU rundede mere end 60.000 medlemmer. Af Carl Holst, formand VU s veteranforening Første gang Venstres Ungdom rundede mere en 50 tusinde medlemmer var ved landsstævnet i 1931 i Roskilde. Med 50.704 medlemmer var VU den største borgerlige ungdomspolitiske forening. I årene derefter var det dog ikke stort samarbejde, der kendetegnede samarbejdet mellem VU og Konservativ Ungdom. Det skyldtes at KU var meget fascineret af nazismen. KU oplevede alene i 1934 en medlemsstigning fra 18 tusinde til 25 tusinde medlemmer. VU var dog stadigvæk størst med lidt over 46 tusinde medlemmer. VU gik i skrift og tale mod KU ernes holdning. Bl.a. skrev en ledende artikel i VU s medlemsblad Dansk Folkestyre som Ung og Fri hed dengang - at KU tilsyneladende havde forladt folkestyret og demokratiet. Med til billedet af forholdet mellem VU og KU hører, at VU i begyndelsen betragtede sig mere som en folkebevægelse end et egentligt ungdomspolitisk parti. VU s uafhængighed af moderpartiet Venstre fastholdt man frem til 1936, hvor foreningen gik i nærmere samarbejde med Venstre. Indtil da understregede man uafhængigheden ved, at når nogen på ledende poster i VU opstillede som folketingskandidat for Venstre, måtte de forlade VU-posten. Det var under besættelsen, at VU nåede det højeste medlemstal nogensinde med 64.448 medlemmer i 1943. Under besættelsens sidste halvdel udsendte VU sit eget illegale blad Budstikken går. Bladet, som blev finansieret af frivillige private bidrag, nåede til sidst op på et oplag på omkring 42.000. Kampen mod besættelsen spillede en stor rolle for Venstres Ungdom i disse år. I 1940 blev det planlagte VU landsstævne i Holbæk aflyst. I stedet afholdte man et udvidet formandsmøde i Odense. Her vedtog man en modig udtalelse med slet skjult hentydning til alle tyskervenlige danskere: Vi vender os skarpt mod den fåtallige kreds i samfundet, der ved sine manøvrer søger at