Attester Attester Generelt om lovgivning videregivelse af oplysninger - samtykke Attestation af sygdom spec. om mulighedsattesten Social-lægeligt samarbejde Aftaler med forsikringsselskaber Attestetik Andre attester Litteratur Internetkilder Ved en lægeattest forstås enhver skriftlig udtalelse om en persons sundhedstilstand eller dødsårsag, som udarbejdes til brug i retsforhold. Uden for attestbegrebet falder således epikriser, lægebreve og udskrivningsbreve, som har til formål at sikre god dokumentation og kommunikation om konkrete behandlingsforløb. Juridisk set er der ingen forskel mellem en lægeattest og en lægeerklæring. autorisationsloven (tidl. lægeloven) straffeloven IM s bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 forvaltningsloven persondataloven sundhedsloven Lovgivning lov om patienters retsstilling meddelelse fra sst om unødig forhalelse sygedagpengeloven lov om arbejdsskadesikring lov om delpension lov om social service lov om brug af helbredsoplysninger forsikringsaftaleloven www.laeger.dk > lægefagligt > ret og etik > lovsamling Lovgivning: Autorisationsloven 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed Autorisationsloven 20 om erklæringer afgivet af aut. sundhedspersoner..man skal ved udfærdigelse af erklæringer udvise omhu og uhildethed 1
Under strafansvar Afgivelse af urigtig erklæring og bevidnelse af noget som den pågældende ikke har viden om, kan straffes efter straffelovens 162, 163 og 175, stk. 1 (lov nr. 1000 af 5. oktober 2006). Strafferammen omfatter såvel bøde, hæfte og fængsel i helt op til 3 år. Case fra PKN: Moderen til 2 børn på henholdsvis 9 og 11 år kontaktede en praktiserende læge, som ikke var børnenes sædvanlige læge, med henblik på udfærdigelse af lægeerklæringer vedrørende børnene. Lægen undersøgte børnene, hvorefter han udfærdigede to enslydende erklæringer om, at begge børn havde haft mavesmerter og diarré. Århus d. d.d. Det attesteres herved at NN cpr. 000000 har haft mavesmerter og diare fra d. x.x. til d. y.y. Underskrift (Navn - adresse) Case fra PKN: Lægeerklæringerne var ikke stemplede, og der var ikke anført nogen diagnose. Det fremgår ikke af de to lægeerklæringer, hvem de var udstedt til, og det blev ikke anført i erklæringerne, at lægen ikke var børnenes sædvanlige praktiserende læge, eller hvorfra de angivne oplysninger stammer. Der blev bla. klaget over, at lægen stillede en forkert diagnose, at lægeerklæringerne var udfærdiget på et utilstrækkeligt grundlag, samt at lægeattesten ikke var udfærdiget af børnenes egen læge. Case: PKN afgørelse Nævnet fandt grundlag for kritik af den praktiserende læge, idet nævnet bla. lagde vægt på, at det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgik af lægeerklæringerne, hvorfra de angivne oplysninger i erklæringerne stammer, og at det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgik, at lægen ikke var børnenes sædvanlige læge. Bekendtgørelse no. 212 om afgivelse af lægeerklæringer af 20/6 1935 Fra 1. jan 2011 : Patientombuddet..lægen skal ikke afgive erklæring om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent kendskab til Attesten skal indeholde en sikker identifikation af patienten og lægen. Attesten skal så vidt muligt formuleres, så den er forståelig for ikke-læger. 2
fortsat Oplysningerne skal have en sådan karakter, at formålet med erklæringen opfyldes. Attesten skal angive, på hvilken måde lægen har opnået sin viden, det vil sige, om attesten er baseret på egen undersøgelse og oplysninger om patienten, eller om den baseres på oplysninger fra andres journaler eller lignende. dato for sidste personlige undersøgelse Autorisationsloven 20 om erklæringer afgivet af aut. sundhedspersoner man skal ved udfærdigelse af erklæringer udvise omhu og uhildethed... man er forpligtet til afgivelse af erklæring i forhold til offentlige myndigheder Efter stedfunden undersøgelse må afgivelse af erklæringen ikke unødigt forhales Tavshedspligten Samtykke (sundhedsloven) Sundhedslovens 40 Forvaltningslovens 27 Videregivelse af oplysninger kan ske med patientsamtykke/ fuldmagt, som led i en lovbestemt oplysningspligt Videregivelse af oplysninger til eksterne tredjeparter, fx advokater, forsikringsselskaber, faglige organisationer, kan kun ske, hvis patienten har afgivet et udtrykkeligt, skriftligt samtykke til videregivelsen. Lægeforeningens etiske regler 5 Det skal af samtykkeerklæringen fremgå, hvilke oplysninger der må videregives, og hvad oplysningerne skal bruges til. Samtykket bortfalder efter 1 år, hvis intet andet er angivet. Det er den læge, der er i besiddelse af oplysningerne, der skal afgøre, om en videregivelse er berettiget. Sundhedsloven - samtykke Sundhedsjura Regler om sundhedspersoners videregivelse af fortrolige oplysninger findes i sundhedslovens 43. 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl Samtykkekravet anses for opfyldt når kommunen har indhentet samtykke efter 11 stk. 1 i retssikkerhedsloven. 3
Retssikkerhedsloven - samtykke 11. 1) Myndigheden kan, efter forudgående samtykke, fra den der søger om eller får hjælp forlange at andre sygehuse, læger, psykologer, andre aut. sundhedspersoner, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. b) hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at kommunen indhenter oplysninger, skal kommunen behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke. Persondataloven Klart og sagligt formål ved enhver indsamling af persondata De sociale myndigheder skal skriftligt formulere, hvilke typer persondata, der indsamles - f.eks. sag om førtidspension Krav om direkte orientering af borgeren Fra hverdagen: Det er mandag. Allan har noget løs tilknytning til arbejdsmarkedet og har ofte enkeltsygedage. Han havde 1. sygedag i fredags med tynd mave, skulle have arbejdet hele weekenden. Regner med at gå på arbejde på aftenhold i dag. Nu kommer han og beder om lægeerklæring for sygedagen i fredags, det har arbejdsgiveren forlangt. Lægeattest ved sygefravær Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed Arbejdsgiver og ansat har behov for lægelig vejledning for at sikre, at den ansatte kan fortsætte på sin arbejdsplads trods helbredsproblemer > MULIGHEDSERKLÆRING 4
Mulighedserklæring Er indført pr. 5. oktober 2009 Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er erstattet af MULIGHEDSERKLÆRINGEN Attesten har til formål at bidrage til fastholdelsen af medarbejdere i arbejde. Udgangspunktet er arbejdspladsens egne forslag til kompenserende ændringer i sygemeldtes arbejdsforhold. Mulighedserklæring Ved kortvarigt, ved gentaget eller ved langvarigt sygefravær. Arbejdsgiveren kan forlange den lavet på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet Del 1 udfyldes på arbejdspladsen på baggrund af sygesamtale med medarbejderen Del 2 udfyldes af lægen på baggrund af oplysningerne i del 1 Mulighedserklæring del 1 Sygedagpengeloven giver arbejdsgiveren ret til at indkalde til sygesamtale. Kan foregå som rundbordssamtale, telefonsamtale el. møde m. arbejdsleder Fælles beskrivelse af funktionsnedsættelser, påvirkede arbejdsfunktioner og evt. skåneinitiativer Arbejdspladserne er blevet tilbudt kurser og juridisk vejledning. Gennemgang af begrænsninger i funktionsevne Oplister påvirkede arbejdsfunktioner Skøn over varighed Ændringer som kan kompensere f.eks.: omplacering, ændringer i arbejdets omfang, ændret indretning, ændret arbejdstid. Mulighedserklæring del 2 Udfyldes af lægen Indeholder lægens vurderinger af oplysningerne i del 1, plus lægens evt. forslag til skåneinitiativer, forventet varighed af disse og hvor længe helt eller delvist fravær er påkrævet. Arbejdsgiver kan fastsætte en rimelig frist for modtagelse af oplysningerne. Er de beskrevne arbejdsforhold forsvarlige? Tilrådes der fravær fra arbejdet? Reduktionsgrad? Uddybning i fh.til pkt. 7 Varighed? Udleveres til patienten der afleverer den til arbejdsgiver 5
Mulighedserklæring kan bruges ved: Længerevarende sygefravær Sygefravær ved alvorlig sygdom Sygefravær under graviditet Hyppigt kortvarigt sygefravær Fortsat nedsat arbejdsfunktionsevne efter udløb af den periode, der er angivet i tidl. udfærdiget Mulighedserklæring vedr. samme fraværsepisode Helbredsoplysningsloven gælder fortsat. Derfor ikke diagnoser el. andre sygdomsspecifikke oplysninger i mulighedserklæringen. Krav til arbejdspladsen Arbejdsgiver skal senest i 4. sygeuge holde sygesamtale med medarbejderen. Samtalen skal have fokus på muligheder for tilpasning af arbejdet og hel eller delvis tilbagevenden, evt. handlingsplan. Ikrafttræden 4. januar 2010 Lægeattest ved sygefravær Arbejdsgiver og ansat har behov for lægelig vejledning for at sikre, at den ansatte kan fortsætte på sin arbejdsplads trods helbredsproblemer > MULIGHEDSERKLÆRING Arbejdsgiver har behov for lægelig dokumentation for, at den ansattes fravær er lovligt (dvs. at det skyldes sygdom) > FRIATTEST Friattest Med hjemmel i funktionærloven og arbejdsretslig domspraksis med det sigte at dokumentere lovlig grund til fravær f. ex. : Den sygemeldte ser sig ikke i stand til at medvirke til sygesamtalen Sygemelding i opsigelsesperioden Sygemelding i ferie Arbejdsgiver ønsker at afskedige med begrundelse i ansattes sygdom Fortsat fuldtidsfravær efter udløbet sygemeldingsperiode Friattest Udfærdigelse af friattest bør hvile på skriftlig anmodning med angivelse af: Hvortil skal regningen sendes Hvilken fraværsperiode ønskes vurderet Ønskes der prognose for evt. fortsat fravær Beskrivelse af forhold, så lægen kan vurdere om friattest er egnet. Vedr. teksten i friattesten - følg attestudvalgets vejledning : www.laeger.dk > lægefagligt > attester > mulighedserklæring > lægeattest ved sygefravær 6
Sygedagpengesagen Kortvarig sygdom = de 3 første uger af sygdomsperioden = arbejdsgiverperioden Længere varende sygdom = perioden efter de første 3 uger = Sygedagpengesagen Kommunen udbetaler sygedagpenge til den sygemeldte eller refusion til arbejdsgiveren såfremt den sygemeldte får løn under sygdommen. Fra hverdagen: Sagsbehandler Bodil S. ringer for at drøfte Daniels sygemelding med dig. Daniel på 48 år er sygemeldt med et hælbrud. Han er i gang med en voksenlærlingeuddannelse som tømrer. Sagsbehandleren er i tvivl om hans uddannelse og arbejdsevne på lang sigt er truet. Hvad gør du? Socialt-lægeligt samarbejde 2009 Lægeforeningens Attestudvalg og KL Findes på www.laeger.dk " lægefagligt " attester socialt-lægeligt samarbejde Det socialt-lægelige samarbejde Blanketter der indgår i aftalen om det soc. medicinske samarbejde anvendes alene til udveksling af oplysning mellem læger og kommuner kommune som social myndighed men derimod ikke som arbejdsgiver Attesterne kan alene anvendes til de formål, der fremgår af denne aftalen Lægeforeningens attestudvalg og Kommunernes landsforening Socialt-lægeligt samarbejde Rekvirentens pligt at sørge for at have lovhjemmel til indhentning af oplysninger Den, der videregiver oplysninger har ansvaret for at relevante og kun relevante oplysninger videregives Rekvirenten skal konkretisere hvilke oplysninger der er brug for og til hvilket formål 7
Telefoniske henvendelser: Telefoniske henvendelser kan anvendes til at afklare enkel soc. med. problemstillinger eller som indledende orienteringer forud for en egentlig sagsbehandling hvori der evt. kan indgå indhentning af attestationsmateriale fra læge. De kan ikke anvendes til indhentning af oplysninger, der normalt indhentes via attester aftalt i det socialtlægelige samarbejde. Vedr. tabletbehandlede diabetikere er der aftale om at telefonisk bekræftelse af diagnose og behov for bsmåling er i orden. SYGEDAGPENGE kommunens bord Kommunal opfølgning efter 8 uger Er der tale om fortsat uarbejdsdygtighed? Skal raskmelding afventes? Er der behov for yderligere behandling? Er der risiko for, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til sit hidtidige arbejde? Er der tale om revalidering? Er der tale om en pensionssag? Skal der indhentes yderligere dokumentationsmateriale? Er der behov for yderligere tiltag? Sagsbehandlingen De almindeligste lægeattester: LÆ 255 Attest om mulighed for at varetage arbejde. LÆ 125 Statusattest. LÆ 135 Specifik helbredsattest. LÆ 145 Generel helbredsattest. LÆ 225 Attest vedr. kronisk sygdom ( 56) LÆ 235 Attest vedr. sygdom i forb. med graviditet eller risiko for fosterskader. LÆ 165 Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling. Anmodning om attest nøje beskrivelse af formålet beskrivelse af helbredsklager der angives som årsag til ansøgning andre relevante sociale og lægelige oplysninger spørgsmål inden for rammerne af den enkelte attest evt. afgrænsning af relevant tidsrum Den gode lægeattest er uhildet og omhyggelig og redegør alene for forhold lægen kender til. besvarer (om muligt) de formulerede spørgsmål. er målrettet og medtager alene relevant helbredsinformation. begrunder en vurdering af den sociale funktionsevne, typisk i forhold til arbejdsmarkedet. er loyal over for patienten, som principielt bør kende indholdet forholder sig til funktionsevne ikke til udmøntning af ydelse 8
Fra hverdagen : Kommunen fremsender i slutningen af marts d.å. anmodning om statusattest på Peter, som i henhold til anmodningens oplysninger har været sygemeldt pga. svimmelhed siden januar måned. Du har sidst set ham i konsultationen med svimmelhed i slutningen af december 09. Da blev der ikke talt om sygemelding, men han blev henvist til ØNH-læge. Epikrisen beskriver labyrintit. Omtaler ikke sygemelding. LÆ 125 Statusattest Skal kunne besvares på grundlag af foreliggende journalmateriale Kort resumé af sygdomsforløb og en vurdering af helbredsforholdene i forhold til kommunens sagsbehandling Tidsfrister 7 Efter stedfunden undersøgelse må afgivelse af erklæringen ikke unødigt forhales Tidsfrister: LÆ 255 hurtigst muligt og senest 2 uger + 3 hverdage efter at den sygemeldte har rettet henv. til lægen mhp. tidsbestilling LÆ 125 14 dg. Efter anmodning fra kommunen LÆ 135-14 dg. efter undersøgelse og senest 30 dage efter anmodning fra kommunen LÆ 145-14 dg. efter undersøgelse og senest 30 dage efter anmodning fra kommunen LÆ 235 7 dg. efter konsultationen og senest 14 dage efter at den sygemeldte har modtaget anmodningen Attestnøglen www.laeger.dk > lægefagligt > attester > attestnøglen Forsikringsselskaber og pensionskasser Lovgivning på området: forsikringsaftaleloven Aftale mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension 2009 Findes på laeger.dk > lægefagligt > attester > forsikringsselskaber 9
Forsikringsselskaber/pensionskasse Den forsikrede har pligt til at afgive helbredsoplysninger såvel v. optagelse som ved forsikringsbegivenhed. Der afgives samtykke til indhentelse af alle de nødvendige oplysninger Lægen skal sikre sig at der foreligger samtykke, en samtykkeerklæring er gyldig i 1 år et samtykke til tegning og et til forsikringsbegivenhed. Lægens pligter ved oplysninger til forsikringsselskaber Omhu og uhildethed Bestræbe sig på at afgive objektivt skøn Forpligtet til at sikre at forsikringsselskaber/ pensionskasser får alle de nødvendige helbredsoplysninger Ingen tidsgrænse for oplysninger der kan indhentes, kun skal de være relevante for selskabets behandling af sagen Procedure Selskabet indhenter et samtykke hos patienten. Kopi af dette samtykke, som ikke må være mere end et år gammelt, fremsendes til lægen sammen med anmodningen om forsikringserklæringen. På anmodningen skal selskabet beskrive, hvilke klager patienten angiver samt præcisere hvilke supplerende helbredsoplysninger (evt. journalkopier) selskabet ønsker i forbindelse hermed. Desuden skal selskabet beskrive, for hvilken periode de ønsker oplysningerne. Såfremt forsikringsselskabet/pensionskassen ønsker oplysninger fra 5 år eller mere før tegningstidspunktet, skal selskabet særligt specificere, hvorfor de ønsker disse oplysninger. Lægen skal sikre sig, at samtykket er tilstrækkeligt og gyldigt, at der ikke videregives oplysninger om 3. mand, samt at der kun videregives relevante oplysninger. De ønskede relevante oplysninger fremsendes sammen med en regning for medgået tid til selskabet. Funktionsattester Aftalte blanketter til Forsikring & Pension Helbredsattest v. forsikringstegning eller optagelse i pensionskasse Hvis en patient ønsker udeladt oplysninger, som må antages at have betydning for forsikringsselskabet, skal lægen afvise at medvirke. 10
Forsikringserklæringen - anmodning Forsikringserklæringen lægens svar Tidsfrister Lægen skal informere selskabet eller pensionskassen, hvis attesten ikke kan fremsendes i udfyldt stand inden for 14 dage efter lægen har modtaget blanketten og/eller har undersøgt patienten. Fristen vil dog være længere, hvis lægen skal afvente svar på supplerende undersøgelser Forsikringsbegreber Stationærtidspunkt: (en dato som kan være konkret eller skønsmæssigt begrundet) - er det tidspunkt, hvor det må antages, at der ikke længere indtræder en blivende bedring af skadens følger. Når stationærtidspunktet indtræder, kan de varige følger efter skaden vurderes. - Oplysninger om behandlinger og effekten heraf indgår i vurderingen af stationærtidspunktet. - Genoptagelse af arbejde, kan indgå i fastsættelsen af stationærtidspunktet. Forsikringsbegreber Méntabel Méngrad : fastsættes af arbejdsskadestyrelsen (evt. på anmodning af forsikringsselskab) på grundlag af relevante lægelige oplysninger. Det varige mén fastsættes efter en vurdering af skadens følger og omfatter de fysiske og/eller psykiske gener, som skaden medfører. Varigt mén vurderes ved at fastsætte en méngrad. Méngraden er det samme som den medicinske invaliditetsgrad. 11
Forsikringsbegreber Erhvervsevnetab : fastsættes som hovedregel på grundlag af en øknomisk prognose over borgerens aktuelle indkomst og den indkomst borgeren måtte antages at ville have haft, hvis skaden ikke var sket. Hvis tabet er < 15 % ydes der ikke erstatning Andre attester f. ex.: Ophørsattesten Rådighedsattesten Dykkerattest Handicapskilte Udvekslingsstudent au pair - Lovligt forfald Adoptionsattest Attest til sygeforsikringen danmark Patientforsikringen Natarbejde Lægeforeningens Attestudvalg Attestudvalget er bemyndiget til efter godkendelse af Hovedbestyrelsen at påbyde Lægeforeningens medlemmer ikke at udstede attester, som udvalget ikke har kunnet godkende eller opnå overenskomst om, samt til ikke at benytte blanketter, der ikke er godkendt af udvalget. Lægeforeningens Attestudvalg Skriftlige henvendelser om attester eller takster bedes - med anonymisering af patientdata i selve attesten og med angivelse af lægens direkte telefonnummer - rettet til: Lægeforeningens Attestudvalg Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø. Attestetik - inhabilitet Inhabilitet foreligger, når en afgørelse træffes under omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om beslutningstagerens upartiskhed, fordi han eller hun kan være påvirket af uvedkommende interesser eller præget af en interessekollision. Udgangspunktet er, at regler om inhabilitet gælder for personer, som deltager i offentlig forvaltning, jf. forvaltningslovens 3-6 (lov nr. 571 af 1985), men der gælder også regler for privat praktiserende læger i forbindelse med fx attestudstedelse, hvor der stilles krav om uhildethed, jf. autorisationslovens 20 (lov nr. 451 af 22. maj 2006) Speciel inhabilitet Speciel inhabilitet foreligger, når en beslutningstager ud fra en objektiv vurdering kan have personlig interesse i en konkret sags udfald. Såfremt der foreligger speciel inhabilitet, er en afgørelse ugyldig. De samme principper gælder for privatpraktiserende lægers attestudstedelse. forvaltningslovens 3-6 (lov nr. 571 af 1985). 12
Slægtsinhabilitet Slægtskabsinhabilitet foreligger hos den, som medvirker i en afgørelse, som har betydning for vedkommendes ægtefælle eller familie i øvrigt. Slægtskabet gælder i op- eller nedstigende "arvelinie" og til og med søskendes børn. Litteratur Attestnøglen lægeforeningen Socialt lægeligt samarbejde Håndbog i forsikringsmedicin - Lægeforeningen ISBN: 8778910552 ASK Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne ASK Méntabel MPL 2006 Når læger involveres i sygemelding Litteratur Socialleksikon 2003-2004 288 sider 190 kr. November 2003 Kan købes i boghandelen ISBN 87-90841-38-7 ISSN 1398-7518 Niels Michelsen, Britt T. Jensen, Claus Vinther Nielsen, hæftet, 434 sider, udgave/oplag: 01/01, årgang: 2004, ISBN: 87-7749-352-4 Denne bog er uundværlig for alle, der arbejder i sundhedssystemet som opslagsbog for praktiserende læger, hospitalslæger og ansatte i kommunale socialforvaltninger. Bogen er desuden pensum på medicinuddannelsen. Links Læger.dk > lægefagligt > ret og etik > lovsamling > etik Læger.dk > lægefagligt > attester > attestnøglen > mulighedserklæring attester > mulighedserklæring > lægeattest ved sygefravær > soc.lægeligt samarbejde > forsikringsselskaber forsikringogpension.dk ams.dk > sygefravær guide ask.dk > love og satser > beregn selv BONUS MATERIALE Fra hverdagen: Lasse, tømrer, har fået konstateret mesotheliom. Han har været syg et år med tilbagevendende pleuraexudat, men først nu er diagnosen stillet. Har kun haft korte sygemeldinger til nu. Han har smerter i ryggen og får contalgin 30 mg * 2, ser kronisk medtaget ud. Er i gang med kemobehandling har kun fået lovning på at man måske kan bremse sygdommen lidt. Skal snakke med arbejdsmediciner om et par dg. formentlig bliver sygdommen anerkendt som asbestforårsaget. Kommer med LÆ 255, kommunen har afkrydset at de ønsker del 1, Lasse synes også det må være nok. 13
LÆ 255 Attest om mulighed for at varetage et arbejde Del 1 eller del 1 og 2 Anvendes mhp at vurdere sygemeldtes ressourcer og muligheder for at genoptage arbejdet helt eller delvist Del 2 Kræver patientens aktive medvirken Lovgivning - tavshedspligten Enhver læge er omfattet af sundhedslovens 40, stk. 1 (lov nr. 95 af 7. februar 2008), som pålægger tavshedspligt om alt, hvad læger erfarer eller får formodning om angående deres patienters privatliv. Tavshedspligten gælder også efter en patients død. Tavshedspligten omfatter også lægers medhjælpende personale. Alle offentligt ansatte læger er herudover omfattet af forvaltningslovens 27 (lov nr. 1365 af 7. december 2007), hvorefter den, der virker inden for offentlig forvaltning, har tavshedspligt. Tavshedspligten.fortsat Lægeforeningens etiske regler 5: Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt Det er en patients ret, at oplysninger om helbredsmæssige og andre personlige forhold, som er afgivet til en læge, ikke uden patientens samtykke videregives til andre, som ikke er fagligt impliceret i undersøgelse og behandling af patienten... I tilfælde, hvor lovgivningen forpligter en læge til at udtale sig til en offentlig myndighed om en patients helbredsmæssige eller personlige forhold, skal videregivelsen begrænses til kun at omfatte oplysninger, der er absolut nødvendige for sagsbehandlingen. Kortfattet oversigt over mulighederne på arbejdsmarkedet -efter længere varende sygemelding -når arbejdsfunktioner må opgives -når hidtidigt arbejde må opgives Findes på sygehusviborg.dk under arbejdsmedicinsk klinik: publikationer Fra hverdagen Bente sidder i konsultationen og græder. Hun har sygemeldt sig for et par dage siden, butikschefen har været efter hende flere gange. Det er så urimelige arbejdsforhold, de skal finde sig i -urimelig kritik og de kan næsten ikke få deres pauser. Der er en anden, som har fået en langtidssygemelding hos sin læge. Bente vil ikke tilbage igen, hun har ondt i maven og kvalme, når hun skal på arbejde. Hun vil sige op og fagforeningen har sagt, du skal sygemelde hende og give hende en attest, så hun kan undgå karantæne. Ugeskr Læger 2001;163(10):1481 Sygemeldinger og arbejdspladsproblemer Lægen skal undgå et blive en brik i en fagretslig strid. Ved formodede arbejdspladsproblemer henvises patienten straks til sin faglige organisation. 14
En sygemelding ved formodede arbejdspladsproblemer - herunder opsigelse - bør højst være af ret få dages varighed, medmindre andre sygdomsmæssige forhold gør sig gældende. Lægen bør straks klargøre for patienten, at der ikke ved formodede arbejdspladsproblemer vil kunne sygemeldes i længere tid. Til attestation af en sygdoms varighed anvendes den godkendte Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed, og der skal svares på de spørgsmål, blanketten stiller. Der må ikke på blanketten meddeles andre oplysninger. Hvis Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed udstedes på et tidspunkt, hvor der ikke længere er lægelig indikation for sygemelding, anføres som varighed»0 dage«fra attestens udstedelsesdag. Case fra PKN En 29-årig mand konsulterede sin praktiserende læge blandt andet på grund af, dårlig nattesøvn, stress, nedtrykthed samt problemer på arbejdspladsen. Lægen sygemeldte derfor patienten i 3 uger. Da de 3 uger var gået bad patienten om, at sygemeldingen blev forlænget, hvilket lægen ikke mente, at der var grundlag for. Der blev klaget over, at lægen afviste at forlænge sygemeldingen Case: PKN afgørelse Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen. Nævnet oplyste, at problematiske arbejdsforhold kunne medføre helbredsmæssige påvirkninger i en grad, som kunne karakteriseres som sygelige, og som ofte gav anledning til henvendelse til egen læge. Afhængig af symptomernes sværhedsgrad og påvirkningen af arbejdsevnen kunne der være grundlag for en korterevarende sygemelding, almindeligvis 2-3 uger, for at bringe en vis ro i symptomerne. Sygemeldinger vedrører diagnosticerede sygelige tilstande og kan ikke anvendes til at kompensere for problematiske arbejdsforhold og uheldige omstændigheder ved arbejdsforholds ophør. Case fra PKN Praktiserende læge udfærdigede en statusattest til kommunen vedrørende NN, som første gang var set i hendes praksis den 10. juli 1998, 2 måneder efter sidste fødsel. Af statusattesten fremgik bl.a., at NN ved henvendelse den 10. juli 1998 klagede over knæ- og lændesmerter, at hun den 2. oktober 1998 blev henvist til fysioterapeut, og fik smertestillende medicin for rygsmerter, og at hun den 9. november 1998 anmodede om hjemmefysioterapi. Lægen har i statusattesten endvidere anført: "Jeg har ingen papirer fra yderligere undersøgelser af hendes ryg, vi har ment, at det drejede sig om overbelastning efter fødslen. Jeg ser ingen speciel medicinsk grund til betaling fra det offentliges kasser, men udefra kommende tilflyttere prøver altid at få alt betalt. Hvem lover dem det?????-" Case: PKN afgørelse Nævnet har lagt vægt på, at det af erklæringen fremgår, at lægen gjorde rede for sygehistorien og ud fra denne vurderede, at der kunne være tale om overbelastning som følge af en fødsel. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der var overensstemmelse mellem lægens vurdering af NN samt en efterfølgende vurdering fra en overlæge. Patientklagenævnet finder på den baggrund, at lægen har levet op til den almindelig anerkendte faglige standard, i forbindelse med vurderingen af NN. Nævnet finder imidlertid, at lægen ved sine subjektivt, helt udokumenterede bemærkninger om, udefra kommende tilflyttere, har undladt at udvise den uhildethed, som efter lægeloven kræves ved udfærdigelse af erklæringer, som en læge afgiver i sin egenskab af læge, og skal udtale sin kritik heraf. 15