Vandforsyningsplan 2010-2020 Status og forudsætningsdel Maj 2012
Titel: Vandforsyningsplan 2010-2020 Status og forudsætningsdel Udgiver: Favrskov Kommune Udgivelsesår: 2012 Udarbejdet af: Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Layout: Fotos: Forsidefoto: Favrskov Kommune Favrskov Kommune Haldum Bybrønd 2
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Rammer for vandforsyningsplanen... 6 2.1 Lovgrundlag... 6 2.1.1 Vandforsyningsloven...6 2.1.2 Vandsektorloven...7 2.2 Status for tidligere vandforsyningsplaner... 7 2.2.1 Vandforsyningsplan for Hadsten Kommune 2000-2008...7 2.2.2 Vandforsyningsplan for Hammel Kommune 2000-2004...8 2.2.3 Vandforsyningsplan for Hinnerup Kommune 2006-2014...8 2.2.4 Vandforsyningsplan for Hvorslev Kommune 2006-2009...8 2.2.5 Vandforsyningsplan for Langå Kommune 2002-2010...9 2.3 Relation til anden planlægning... 9 2.4 Regionplan... 10 2.5 Vand- og naturplaner... 10 2.6 Kommuneplan 2009... 11 2.7 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse... 11 2.8 Spildevandsplan... 12 2.9 Råstofplan... 12 3. Vandforsyningen i Favrskov Kommune... 14 3.1 Forsyningsstruktur... 14 3.1.1 Almene vandforsyninger... 14 3.1.2 Ikke-almene vandforsyninger... 15 3.1.3 Distributionsvandværker... 15 3.1.4 Enkeltanlæg... 15 3.1.5 Import og eksport af vand over kommunegrænsen... 15 4. Almene vandforsyninger... 16 4.1 Indvindingskapacitet og indvindings-tilladelse... 18 4.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne... 20 4.3 Anlægstilstand... 23 4.4 Ledningsnet... 25 4.5 Vandkvalitet... 28 4.6 Forsyningssikkerhed... 30 5. Øvrige vandforsyninger... 34 5.1 Ikke-almene vandværker... 34 5.2 Større enkeltanlæg... 36 5.3 Mindre enkeltanlæg... 37 6. Vandforbrug... 38 6.1 Nuværende vandforbrug... 38 6.2 Prognose for vandbehov... 38 6.3 Fremtidigt vandforbrug og forsyningskrav... 41 3
7. Grundvandsressourcen... 46 7.1 Drikkevandsområder og indsatsområder... 46 7.2 Områdets geologi... 47 7.2.2 Kvartæret...49 7.2.3 Geologiske profiler...50 7.3 Nitratfølsomme områder... 53 7.4 Overfladevand... 54 7.5 SFL-områder... 55 7.6 Råstofindvinding... 56 7.7 Spildevandsforhold... 57 7.8 Trafikstruktur... 58 7.9 Skovrejsning... 58 7.10 Byudvikling... 59 7.11 Forureningskilder... 61 8. Referencer... 62 Bilag 1 - Dimensioneringsgrundlag... 63 Bilag 2 - Større enkeltanlæg... 71 Bilag 3 - Mindre enkeltanlæg... 73 4
1. Indledning Vandforsyningsplan 2010-2020 for Favrskov Kommune har til formål at sammenfatte viden om vandforsyningsområdet og sikre et fælles grundlag for den fremtidige vandforsyning i kommunen. Målet med vandforsyningsplanen er at sikre en fortsat god drikkevandskvalitet samt en stabil og robust vandforsyning til alle borgere i Favrskov Kommune. Kommunen skal som myndighed udarbejde en vandforsyningsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold inden for vandforsyningsområdet. En vedtaget vandforsyningsplan fastlægger rammerne for forsyningen af drikkevand til borgerne i kommunen. I vandforsyningsplanen er forsyningsstrukturen fastlagt, og borgerne kan se, hvor de får deres drikkevand fra. Samtidig kan vandforsyningerne se, hvilke borgere de skal forsyne og planlægge ud fra dette. Vandforsyningsplanen beskriver endvidere den politik og de målsætninger, som Favrskov Kommune arbejder efter, for at vandforsyningen kan udvikle sig i takt med nye udfordringer. Planen redegør for, hvordan Favrskov Kommune sikrer en god og sikker vandforsyning til alle borgere, herunder hvilke områder vandværkerne forsyner, hvor meget vand borgere og erhverv forventes at forbruge, og hvor ejendomme med egen brønd eller boring skal få vand fra, hvis vandforsyningen må opgives. Vandforsyningsplanen er grundlaget for Favrskov Kommunes forvaltning og administration, vandforsyningernes egen planlægning og borgernes mulighed for at få indblik i kommunens vandforsyning. Vandforsyningsplanen har til formål at samle vandforsyningsplanerne fra de 5 gamle kommuner: Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hvorslev og Langå. Med vedtagelsen af Vandforsyningsplan 2010-2020 ophæves de gamle kommuners vandforsyningsplaner. For Langå Kommunes vandforsyningsplan ophæves planen dog kun for de områder, der ligger inden for Favrskov Kommune. Inden endelig vedtagelse af vandforsyningsplanen i byrådet har planen gennemgået følgende godkendelsesprocedure: Byrådet godkender indstilling om offentlig høring af forslag til vandforsyningsplan Forslaget fremlægges for offentligheden til gennemsyn i 8 uger Eventuelle indsigelser til planen behandles Byrådet godkender planen Planen offentliggøres Vandforsyningsplan 2010-2020 er opdelt i 4 dele: Del 1: Vandforsyningsplan Del 2: Status og forudsætninger Bilagsrapport - Statusbeskrivelser, planer og forsyningsområder for de enkelte vandværker Oversigtskort Plandelen redegør for Favrskov Kommunes mål og retningslinjer for vandforsyningsområdet og omfatter de initiativer, som Favrskov Kommune, de almene vandforsyninger og borgerne sammen skal realisere i planperioden for at sikre rent drikkevand fremover. Mål og retningslinjer giver overblik over, hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres. Dette kan hjælpe vandforsyninger og kommune i planlægningen af driften samt udarbejdelse af budgetter og tilpasning af takster. Status- og forudsætningsdelen indeholder en beskrivelse af lovgivning og rammer for vandforsyningsplanen, en teknisk beskrivelse og vurdering af de aktuelle forhold på de enkelte vandværker, prognoser for vandforbruget samt en beskrivelse af de eksisterende grundvandsforhold og trusler mod grundvandskvaliteten. Vandforsyningsplanen bygger på data indhentet ved tilsyn på vandværkerne i 2009 og 2010 samt på øvrige eksisterende data fra 2009. Ændringer på vandværkerne foretaget efter 2009 er medtaget i vandforsyningsplanens tekst, men ikke i tabeller og på kort. Denne rapport udgør del 2: Status og forudsætninger. 5
2. Rammer for vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen tager udgangspunkt i den eksisterende vandforsyningsstruktur i Favrskov Kommune og er udarbejdet inden for rammerne af den gældende lovgivning og den fysiske planlægning i kommunen. 2.1 Lovgrundlag 2.1.1 Vandforsyningsloven I henhold til vandforsyningslovens 14 (Bekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 af lov om vandforsyning) skal kommunerne udarbejde vandforsyningsplaner, der beskriver, hvorledes vandforsyningen i kommunen tilrettelægges /1/. Kravene til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse nr. 1318 af 21. december 2011 om vandforsyningsplanlægning /2/. Kravene er vist i tabel 2.1. Ifølge bekendtgørelsen skal vandforsyningsplanen udarbejdes efter forhandling med de almene vandværker, Sundhedsstyrelsen og i fornødent omfang med øvrige berørte myndigheder og institutioner. I henhold til Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering af vandforsyningsplanen /3/. Resultatet af miljøvurderingen eller screeningen skal være offentliggjort før planens endelige vedtagelse. I henhold til Bekendtgørelse nr. 1519 af 27. december 2009 om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb ophører alle indvindingstilladelser, der udløber efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelse af den første kommunale handleplan i medfør af miljømålsloven, først senest 1 år efter vedtagelsen af den kommunale handleplan, det vil sige at de ophører december 2013 /4/. a. Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner mv., industri- og håndværksvirksomheder, landbrug herunder markvanding og gartneri samt dambrug). b. Angivelse af placeringen, ydeevnen og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg; deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. c. Angivelse af hvilke dele af kommunen, der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke-almene anlæg, og hvilke dele af kommunen, der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. e. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. f. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. g. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelle forbindelsesledninger mellem anlæggene. h. Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet. d. Angivelse af de bestående almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. Tabel 2.1 - Krav til indholdet i vandforsyningsplanen 6
2.1.2 Vandsektorloven Vandsektorloven (lov nr. 469 af 12. juni 2009) omfatter alle almene vandforsyninger med en vandindvinding større end 200.000 m 3 pr. år /5/. I loven omtales disse vandforsyninger som vandselskaber. I Favrskov Kommune er følgende 3 vandselskaber omfattet af loven: Hadsten Vandværk, Hammel Vandværk og Hinnerup Vandværk. Hovedelementerne i Vandsektorloven er: Adskille myndighed og drift. Det vil sige selskabsgøre de kommunale vand- og spildevandsforsyninger hurtigst muligt efter 1. januar 2010. I Favrskov Kommune var der ingen kommunale vandforsyninger. Indføre prisloft for vandselskaberne. Pligt til at deltage i benchmarking for de selskaber, der skal have fastsat et prisloft. Danne Forsyningssekretariatet, der er ansvarlig for at gennemføre benchmarking og fastsætte prisloft. Muligheder for tilknyttede aktiviteter. Oprette Teknologifonden med statslig støtte de første 3 år. Som konsekvens af Vandsektorloven fokuseres der på øget overvågning og dokumentation i forhold til drikkevandssikkerhed, investeringer, prisfastsættelse og gennemsigtighed. Miljøministeren kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et vandselskab omfattet af Vandsektorloven at levere vand til bestemte områder. Hvis vandselskabet skal levere vand til områder uden for det forsyningsområde, som vandforsyningsanlægget er tillagt i vandforsyningsplanen, skal vandselskabet i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende leveringspligten. Hvis et mindre alment vandværk, der ikke er omfattet af Vandsektorloven, ikke kan opfylde et pålæg om udbygning, kan det kræve sig overtaget af et lokalt alment vandværk omfattet af Vandsektorloven. 2.2 Status for tidligere vandforsyningsplaner Ved strukturreformen kom Favrskov Kommune til at omfatte Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev kommuner samt en del af Langå Kommune. Der er udarbejdet vandforsyningsplaner for alle de tidligere kommuner: Hadsten Kommune. Vandforsyningsplan 2000-2008 Hammel Kommune. Vandforsyningsplan 2000-2004 Hinnerup Kommune. Vandforsyningsplan 2006-2014 Hvorslev Kommune. Vandforsyningsplan 2006-2009 Langå Kommune. Vandforsyningsplan 2002-2010 Nedenfor er givet et kort resumé af de tidligere vandforsyningsplaner, en status for ændringer i forsyningsstrukturen og en status over de planlagte initiativer. 2.2.1 Vandforsyningsplan for Hadsten Kommune 2000-2008 Hovedformålet er at bevare den decentrale forsyningsstruktur og forsyne alle brugere og virksomheder, som har behov for det med kvalitetsmæssig tilfredsstillende drikkevand. Der er lagt op til en ny forsyningsstruktur, hvor vandværkerne inddeles i 4 kategorier: primært vandværk, sekundært vandværk, muligt sekundært vandværk, og vandværk som nedlægges. I den nye forsyningsstruktur reduceres 16 forsyningsområder til 5 eller 6 primære forsyningsområder, som hver indeholder 1 primært vandværk, der skal kunne overtage forsyningen for de sekundære vandværker i området. Der er lagt op til, at Nr. Galten Vandværk nedlægges, og at det ene vandværk i Nielstrup-Bramstrup forsyningsområde (Bramstrup Vandværk) nedlægges, så forsyningen fremover varetages af vandværket i Nielstrup. De primære vandværker er: Hadsten Vandværk Lyngå Vandværk Neder Hadsten Vandværk Hadbjerg Vandværk Voldum Vandværk Det 6. primære forsyningsområde består af Selling og Ødum Vandværker, men begge vandværker er kategoriseret som sekundære vandværker og skal udbygges for at kunne blive klassificeret som et primært vandværk. Selling Vandværk er siden blevet nedlagt. 7
Der er sket følgende ændringer i forsyningsstrukturen: Volstrup Vandværk er nedlagt og forsyningsområdet er langt ind under Lyngå Vandværk. Selling Vandværk er nedlagt, og forsyningen er overtaget af Hadsten Vandværk. Nr. Galten Vandværk fungerer i dag som et distributionsvandværk, der distribuerer vand fra Hadsten Vandværk. Erslev Vandværk fungerer som distributionsvandværk og distribuerer vand fra Hadbjerg Vandværk. Vissing Vandværk har på generalforsamlingen i april 2011 besluttet at nedlægge vandforsyningen og lægge sig sammen med Hadsten Vandværk formentligt pr. 1. januar 2012. Siden vedtagelse af vandforsyningsplanen er to vandværker, der fungerede som distributionsselskaber, blevet nedlagt. Det drejer sig om Anbæk Vandværk, hvor forsyningsområdet er overtaget af Hammel Vandværk og Fajstrup Vandværk, hvor forsyningsområdet er overtaget af Lading Vandværk. Endvidere er Skjød Vandværk overgået til et distributionsvandværk, som leverer vand fra Hammel Vandværk. 2.2.3 Vandforsyningsplan for Hinnerup Kommune 2006-2014 Der er i planen lagt op til, at flere vandværker skal etablere nye kildepladser, nødforsyningsforbindelser til andre vandværker og udbygning af ledningsnettet. Hadsten Vandværk, Neder Hadsten Vandværk, Hallendrup Vandværk og Ødum Vandværk har etableret nye boringer, mens Vissing og Lerbjerg Vandværk indvinder fra de eksisterende boringer. Hadsten og Neder Hadsten Vandværk har etableret 2 nødforbindelser til hinanden. Der er sket mindre udbygninger af ledningsnettet i det åbne land i takt med, at enkeltanlæg er koblet på den almene vandforsyning. 2.2.2 Vandforsyningsplan for Hammel Kommune 2000-2004 Målet i vandforsyningsplanen er, at ejendomme med dårlig vandkvalitet fra egne boringer får mulighed for at blive tilsluttet fælles vandforsyning. Forsyningsområderne dækker hele kommunen, og ledningsnettene for vandværkerne er stort set udbygget i hele forsyningsområdet. Mange af ejendommene med egen boring har mulighed for umiddelbart at blive tilsluttet et alment vandværk. Det fremtidige ledningsnet vil blive etableret efter beboernes ønsker og behov, og udbygningen er således baseret på frivillighed. Der er i planperioden sket mindre udbygninger af ledningsnettene. Vandforsyningen baseres på de eksisterende vandværker, og den decentrale struktur bibeholdes. For 3 af vandværkerne (Aptrup, Røgen og Skjoldelev-Mødal) er det anbefalet at etablere en ekstra indvindingsboring for at forbedre forsyningssikkerheden. Ingen af vandværkerne har etableret ekstra boringer i planperioden, og vandforsyningen er fortsat baseret på indvinding fra 1 boring. I vandforsyningsplanen er forsyningssikkerheden prioriteret højt, og der er lagt vægt på at etablere nye kildepladser og ekstra indvindingsboringer, samt at etablere nødforbindelser mellem vandværkerne. I planen anbefales det, at flere vandværker finder nye kildepladser, da Århus Amts kortlægning flere steder viser, at nitratfronten er nået ned til det magasin, hvor der indvindes vand fra. Der er angivet en plan for ledningsudbygning i det åbne land med en prioritering af ledningsstrækningerne i forhold til udførelsestidspunkt. Med undtagelse af Haldum Vandværk er der sket en udbygning af ledningsnettet i forsyningsområderne, og det er muligt for mange af de eksisterende enkeltindvindere at blive koblet på vandværkernes eksisterende ledninger. En stor del af indsatserne for de enkelte vandværker med at etablere nødforbindelser er ligeledes gennemført, siden vandforsyningsplanen blev udarbejdet. Enkelte vandværker har ikke projekteret en ny kildeplads eller etableret nye boringer. For alle vandværker gælder dog, at de indvinder fra flere boringer spredt på flere kildepladser/magasiner eller har etableret en nødforbindelse til et andet vandværk. Forsyningssikkerheden er således god, og en stor del af målene i planen er allerede gennemført. Der er ikke nedlagt forsyningsområder siden planens vedtagelse. 2.2.4 Vandforsyningsplan for Hvorslev Kommune 2006-2009 Alle ejendomme skal have mulighed for at få vand fra et alment vandværk. Forsyningsstrukturen skal baseres på de eksisterende almene vandværker, som er forpligtet til at forsyne alle ejendomme inden for de udlagte forsyningsområder. 8
Indsatserne i planperioden har fokus på forsyningssikkerhed, udbygning af ledningsnet i det åbne land og på en takstpolitik, som giver mulighed for at vandforsyningsplanens intentioner kan gennemføres i planperioden. Der er ikke nedlagt vandværker eller forsyningsområder i planperioden. Ulstrup og Hvorslev vandværker har i fællesskab etableret en ny boring. Der er dog ikke søgt om endelig indvindingstilladelse til boringen endnu. Ingen af de øvrige vandværker har etableret nye indvindingsboringer eller nødforsyning til et andet vandværk. Ledningsnettene er udbygget i det åbne land i stort set alle forsyningsområderne, og det er muligt for langt de fleste enkeltindvindere at blive koblet på et alment vandværk. 2.2.5 Vandforsyningsplan for Langå Kommune 2002-2010 Forbedre vandkvaliteten. Vandværkerne skal udarbejde forslag til løsning af vandkvalitetsproblemer med en acceptabel tidsplan. Etablere nødforsyning ved at sammenkoble ledningsnet eller etablere flere boringer. Enkelte vandværker kan overveje at etablere nødstrømsforsyning. Samarbejde mellem vandværker for at øge forsyningssikkerheden, styrke organisationen samt sikre en optimal struktur på forsyningsområdet. I planperioden er Kongstrup Vandværk nedlagt som distributionsvandværk, og forsyningen er overtaget af Laurbjerg Vandværk. Ingen af vandværkerne har etableret nødforbindelse til andre vandforsyninger, og med undtagelse af Laurbjerg Vandværk har vandværkerne kun 1 indvindingsboring. Bøstrup Vandforsyning råder over to vandværker med hver en boring og kan forsyne hele forsyningsområdet fra begge vandværker. Målet er, at vandforsyningen i Langå Kommune fortsat dækker behovet for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning for kommunens borgere og erhvervsliv, samt at fastholde den fremtidige vandforsyningsstruktur med udgangspunkt i de nuværende forsyningsområder og interesseområder. De almene vandværker og de ikke-almene vandværker bør tilstræbe at sammenkoble forsyningsnettet til mindst et nærliggende vandværk. Indsatserne i planperioden har fokus på vandkvalitet og forsyningssikkerhed. De generelle indsatsområder i planperioden kan sammenfattes til: 2.3 Relation til anden planlægning Figur 2.1 viser den fremadrettede sammenhæng mellem planerne, som regulerer beskyttelsen af grundvandet og indvindingen af drikkevand. Vandplanerne for Randers Fjord og Aarhus bugt samt Favrskov Kommunes kommende handleplan er styrende for administrationen af vandområdet og de underliggende planer. I de følgende afsnit er de enkelte planers relation til vandforsyningsplanen beskrevet. Figur 2.1 - Organisering af planlægning af beskyttelse og indvinding af grundvand. 9
2.4 Regionplan Indtil vandplanerne blev vedtaget indeholdt Regionplanerne for Århus og Viborg amter de retningslinjer, der var bindende for Favrskov Kommunes planlægning på vand- og naturområdet /6/ og /7/. De øvrige forhold i Regionplanerne omkring den fremtidige by- og erhvervsudvikling, udvikling af trafikanlæg og udvikling i det åbne land er afløst af Favrskov Kommuneplan 2009. Ifølge Vandforsyningsloven må en vandforsyningsplan ikke være i strid med regionplanen eller en vedtaget indsatsplan. Når vandplanerne er vedtaget, må vandforsyningsplanen ikke være i strid med vandplanen eller den kommunale handleplan, der skal sikre, at målene i vandplanerne nås. 2.5 Vand- og naturplaner I henhold til Miljømålsloven /8/ har staten udarbejdet vand- og Natura 2000 planer, der har erstattet retningslinjerne i de tidligere Regionplaner. Vandplanerne er bindende for kommunernes myndighedsudøvelse. Vandplanlægningen sker i henhold til EU s Vandrammedirektiv, der er overført til dansk lovgivning med Miljømålsloven. Vandrammedirektivet har som sit overordnede formål, at alt vand skal have god økologisk tilstand i 2015. Derfor skal Danmark gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Natura 2000-planlægningen sker i henhold til EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Direktiverne fastsætter et overordnet mål om at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for en række udpegede naturtyper og dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Vandplanerne og tilhørende indsatsprogrammer udarbejdes af staten og fastsætter målsætningerne for grundvandets kvalitet og mængde. Miljømålene i vandplanerne skal være opfyldt i 2015 og senest i 2027. Med baggrund i miljømålene og indsatsprogrammet fra vandplanerne udarbejder kommunen en handleplan, som skal realisere målene. Den første kommunale handleplan bliver vedtaget i slutningen af 2012. Vandplanerne blev vedtager 22.12.2011. I vandplanerne er der stillet krav om, at vandindvindingen ikke må påvirke medianminimumsvandføringen i vandløbene med mere end 5-25 %. Påvirkningsgraden afhænger af det pågældende vandløbs miljømål, vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. Endvidere gælder det overordnet, at den udnyttelige grundvandsdannelse som udgangspunkt beregnes til 35 % af den samlede grundvandsdannelse. Disse retningslinjer fra vandplanerne lægges til grund for indvindingstilladelserne til bl.a. vandværkerne. Favrskov Kommune er omfattet af vandplanerne for Hovedoplandene Randers Fjord og Aarhus Bugt. I vandplanen er det vurderet, at grundvandsforekomsterne i Favrskov Kommune er i god kvantitativ tilstand og ikke påvirker vandløbene og deres vandføring. Der er ingen indsatser i forhold til grundvandet i de to vandplaner. I vandplanerne er grundvandsressourcen inddelt i 2 områder, baseret på udpegningen i Regionplanerne: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med begrænsede drikkevandsinteresser, som var udpeget i Regionplanerne, er nu udgået af planlægningen. Beskyttelsen af grundvandet sker målrettet i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til eksisterende vandværker uden for OSD. Udpegningen af disse indebærer, at der sker en detaljeret geologisk kortlægning og beskyttelse af de vigtigste grundvandsressourcer. På baggrund af kortlægningen udarbejder kommunerne indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet indenfor områderne. 10
2.6 Kommuneplan 2009 De planmæssige rammer for hvordan Favrskov Kommune skal udvikle sig, herunder den forventede byudvikling med etablering af nye erhvervs- og boligområder, danner sammen med befolkningsprognosen for Favrskov Kommune grundlag for at fastlægge vandværkernes forsyningsområder og prognosen for det fremtidige vandforbrug. Favrskov Kommune ligger i et område med store grundvandsressourcer. Der er et stort overlap mellem områderne med drikkevandsinteresser og de områder, der er bedst egnede til fremtidig byudvikling. Favrskov Kommune har vurderet alle nye byudviklingsområder efter områdernes sårbarhed og risici for forurening af grundvandet. Ny byvækst er primært søgt placeret på områder med lille sårbarhed for forurening af grundvandet. I områder, hvor det ikke er muligt at skabe sammenhængende byudvikling uden at berøre sårbare områder, er områderne udlagt til særlig grundvandsvenlig byudvikling, hvor der vil være særlige krav til brug af pesticider og pleje af friarealer. Grundlaget for kommuneplanen er udviklet i Plan09-projektet: Grundvand og byudvikling, som Favrskov Kommune har gennemført for at formulere nye retningslinjer og rammer, der kan sikre en bedre koordinering mellem grundvandsbeskyttelse og byudvikling /14/. Favrskov Kommune vil beskytte grundvandet, så der fortsat findes tilstrækkelige mængder rent drikkevand. Favrskov Kommunes mål og visioner for grundvandet er /15/: Grundvandet beskyttes overalt mod forurening, så nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer sikres. Alle borgere har en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder drikkevand af god kvalitet. Vandforsyningsplanlægningen sikrer, at den decentrale vandforsyningsstruktur bevares. Vandindvindingen foregår spredt under hensyntagen til overfladevand og naturværdierne. Indvindingen af grundvand begrænses til det nødvendige, og erhverv forsynes kun med vand af drikkevandskvalitet, hvor det kræves. 2.7 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Staten og kommunerne samarbejder om at beskytte grundvandet mod forurening, så nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer sikres. Staten kortlægger grundvandsressourcerne og skal være færdig med kortlægningen i alle indsatsområder i 2015. Efterhånden som kortlægningen i de enkelte områder bliver færdig, udarbejder kommunen indsatsplaner til at beskytte grundvandet. Indsatsplanen beskriver, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre, at der kan indvindes drikkevand af tilfredsstillende kvalitet og i tilstrækkelige mængder i fremtiden. Opgaverne finansieres af afgifter på vandindvindingstilladelserne. I kommune- og lokalplanlægningen og ved sagsbehandling efter anden lovgivning skal hensyn til grundvandsbeskyttelse iagttages med skærpet opmærksomhed i overensstemmelse med de vedtagne indsatsplaner. I Favrskov Kommune er der vedtaget indsatsplaner for følgende indsatsområder /18, 19, 20, 21/: Truelsbjerg Kasted Ristrup Bjerringbro nord og syd Inden for de kommende år forventes det at begynde på indsatsplanlægningen i indsatsområderne Hvorslev og Hadsten (Houlbjerg, Hadbjerg og Hadsten). Indsatsplanerne er et vigtigt og aktivt redskab for Favrskov Kommune for at beskytte grundvandet og sikre en fortsat god drikkevandskvalitet. Ved møder med de involverede parter gøres der status over arbejdet med indsatserne, og der følges løbende op på behovet for nye indsatser. Endvidere er indsatsplanerne et vigtigt grundlag, når der skal gives nye indvindingstilladelser eller tilladelser til udvidelse af husdyrbrug. Tilladelser til udvidelse af husdyrbrug kan ikke gives, hvis området er nitratfølsomt, og der er risiko for, at nitratudvaskningen bliver for høj og påvirker grundvandets kvalitet. I de nitratfølsomme områder indeholder indsatsplanen en række indsatser for at begrænse nitratbelastningen. 11
2.8 Spildevandsplan Favrskov Kommunes Spildevandsplan 2009-2012 giver en status på spildevandsområdet og planer for den fremtidige indsats /17/. Spildevandsplanen omfatter blandt andet planer for: Den fremtidige struktur for rensningen af spildevandet Udbygning og nedlæggelse af eksisterende renseanlæg Kloakeringer og omlægning af kloakledninger i de eksisterende kloakoplande Spildevandshåndtering i det åbne land. Det er hensigten at forbedre spildevandsrensningen i det åbne land i de udpegede områder i Regionplanen. Det sker ved at kloakere en række ejendomme og give påbud om forbedret spildevandsrensning til øvrige ejendomme. En forbedret spildevandsrensning og kloakering er med til at reducere risikoen for forurening af grundvandet og indvindingsboringer. 2.9 Råstofplan Region Midtjyllands Råstofplan 2008 /13/ fastlægger, hvor der kan gives tilladelse til at indvinde råstoffer som sand, grus, sten, ler, kalk mv. Kommunerne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Regionens mål er, at vigtige råstofressourcer bevares tilgængelige for en fremtidig udnyttelse, og at indvinding og anvendelse af råstoffer samt den tilhørende efterbehandling planlægges og gennemføres på en så bæredygtig måde som muligt. Retningslinjerne i Råstofplan 2008 har til hensigt at give råstofindvinding første prioritet inden for de udlagte graveområder. Det betyder, at en ansøgning om råstofgravning ikke vil kunne afvises med henvisning til andre generelle interesser, såsom landbrugsjordens dyrkningsværdi, natur og landskabsinteresser, hensyn til grundvand eller til fremtidig byudvikling. Der vil kunne stilles vilkår i gravetilladelserne fx for at forebygge forurening af omgivelserne og grundvandet. 12
13
3. Vandforsyningen i Favrskov Kommune 3.1 Forsyningsstruktur Vandforsyningen med drikkevand i Favrskov Kommune er baseret på en decentral struktur. Forsyningen varetages primært af en række almene og ikke-almene vandforsyninger samt en række større og mindre enkeltanlæg. På figur 3.1 er vist placeringen af de almene og ikke-almene vandværker samt deres tilhørende forsyningsområder. Som del af vandforsyningsplanen er der udarbejdet et oversigtskort i stor målestok over forsyningsstrukturen i kommunen, hvor alle vandforsyningsanlæg er vist. 3.1.1 Almene vandforsyninger En almen vandforsyning forsyner mindst 10 husstande. I Favrskov Kommune er der 51 almene vandforsyninger med hver deres forsyningsområde. Vissing Vandværk har i april 2011 besluttet at nedlægge vandværket og sammenlægge forsyningsområdet med Hadsten Vandværk, så der fra 1. januar 2012 er 50 almene vandforsyninger i Favrskov Kommune. Figur 3.1 - Almene og ikke-almene vandværker i Favrskov Kommune. 14
3.1.2 Ikke-almene vandforsyninger En ikke-almen vandforsyning forsyner 3-9 husstande. Der er 28 ikke-almene vandforsyninger i Favrskov Kommune. Tabel 3.1 viser de vandværker i nabokommunerne, der leverer vand til ejendomme i Favrskov Kommune. Vandværk Nabokommune: 3.1.3 Distributionsvandværker Fårvang Vandværk Silkeborg Kommune Et distributionsvandværk aftager vand fra en almen vandforsyning, og vandet sælges videre til forbrugerne. Distributionsvandværket råder således ikke over egen indvinding. I Favrskov Kommune er der fire distributionsvandværker: Erslev, Nr. Galten, Sall og Skjød. 3.1.4 Enkeltanlæg Et større enkeltanlæg indvinder vand til fx industri til brug i produktionen, nødforsyning eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse. I Favrskov Kommune er der 66 større enkeltanlæg, der primært indvinder vand til dambrug, vanding og i mindre omfang til industrielle formål. Meklenborg Vandværk Skivholme Vandværk Sabro Vandværk Aarhus Vand Lime Vandværk Væth Vandværk Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Aarhus Kommune Aahus Kommune Syddjurs Kommune Randers Kommune Tabel 3.1 - Vandforsyninger i nabokommuner, der leverer vand til ejendomme i Favrskov Kommune. I tabel 3.2 er vist de vandværker i Favrskov Kommune som leverer vand til ejendomme i nabokommuner. Et mindre enkeltanlæg forsyner 1-2 husstande. De fleste mindre anlæg forsyner kun én ejendom og ligger hovedsageligt uden for byerne. Der er 458 mindre enkeltanlæg i Favrskov Kommune, heraf 37 anlæg med mere end 75 dyreenheder. Antallet af mindre enkeltanlæg bliver stadig færre i takt med, at ejendommene tilsluttes en almen vandforsyning. En del af de større enkeltanlæg med vandforbrug til markvanding og lignende forventes ikke overtaget af almene vandforsyninger, da de ikke kræver vand af drikkevandskvalitet. Vandværk Gerning Vandværk Laurbjerg Vandværk Markvang Vandværk Rigtrup Vandværk Sdr. Vinge Vandværk Skjoldelev-Mødal Vandværk Leverer vand til: Viborg Kommune Randers Kommune Viborg Kommune Syddjurs Kommune Randers Kommune Aarhus Kommune 3.1.5 Import og eksport af vand over kommunegrænsen Langs kommunegrænsen forsynes enkelte ejendomme og spredt bebyggelse på tværs af kommunegrænsen. Det betyder, at enkelte vandforsyninger i Favrskov Kommune forsyner mindre områder i nabokommunerne, og at enkelte ejendomme i Favrskov Kommune modtager vand fra vandværker beliggende i nabokommunerne. Thorsø Vandværk Toustrup St. Vandværk Vesterbro Vandværk Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Viborg Kommune Tabel 3.2 - Vandforsyninger i Favrskov Kommune, der leverer vand til nabokommuner. 15
4. Almene vandforsyninger I dette kapitel gives en beskrivelse og vurdering af de aktuelle forhold på de almene vandværker i Favrskov Kommune, herunder: Indvindingskapacitet Anlægskapacitet Forsyningsevne Anlægstilstand Ledningsnet Vandkvalitet Forsyningssikkerhed Bilagsrapporten til Vandforsyningsplanen indeholder en beskrivelse og vurdering af hvert enkelt vandværk. Oplysninger og tekniske data om vandværkerne er indsamlet af Favrskov Kommune ved et tilsyn af alle almene vandværker i 2009 samt ved en supplerende dataindsamling til enkelte vandværker i 2010. Oplysninger om indvindingstilladelser, indvindingsmængder og boringer er indhentet fra den statslige database (Jupiter). Ændringer på vandværkerne foretaget efter 2009 er medtaget i vandforsyningsplanens tekst, men ikke i tabeller og på kort. På baggrund af de registrerede data er der foretaget en beregning af kapaciteten af vandværkernes enkelte dele og den maksimale forsyningskapacitet. Kapaciteterne omfatter råvands-, filter-, beholder- og udpumpningskapacitet. Ved beregning af filterkapaciteten er der ved manglende oplysninger fra vandværkerne benyttet en filterhastighed på 5 m/t for åbne filtre. For lukkede filtre er der ved manglende data fra vandværkerne benyttet en filterhastighed på 12 m/t ved enkeltfiltrering og 10 m/t ved dobbeltfiltrering. Vandværkernes maksimale time- og døgnfaktorer er skønnet ud fra forsyningsområdets størrelse og ud fra sammensætningen af forbrugere som fx større sammenhængende byområder, erhvervsområder eller mindre landsbyer med spredt bebyggelse. De anvendte principper for beregning af kapaciteterne er vist i bilag 1. 1 God 2 3 1 God 2 3 Bygningsmæssig stand Tilfredsstillende - der bør dog udføres reparation på anlægget Ikke tilfredsstillende - omfattende renovering er nødvendig Teknisk stand Tilfredsstillende - der bør dog udføres reparation og service på anlægget Ikke tilfredsstillende opfylder ikke vandforsyningslov-ens krav og er mht. forsyningssikkerheden uforsvarlig Tabel 4.1 - Klassificering anvendt ved anlægsvurdering. Vandkvaliteten på hvert vandværk er vurderet ud fra et udtræk af indberettede vandanalysedata fra den statslige database (Jupiter). Udtrækket er foretaget den 10. maj 2010 og omfatter 5 års analyser i perioden januar 2005 til januar 2010. Hvis der er foretaget ændringer på vandværket, som i perioden har forbedret vandkvaliteten, er det inddraget i vurderingen. Som grundlag for vurderingen af vandkvaliteten er de gældende kvalitetskrav til drikkevand anvendt, jf. drikkevandsbekendtgørelsen /16/. Der er foretaget en differentieret vurdering, så en enkelt analyse med overskridelse af kvalitetskravene ikke nødvendigvis har ført til en dårlig bedømmelse, hvis kvalitetskravene generelt er overholdt. Ved bedømmelsen af vandkvaliteten er anvendt klassificeringen vist i tabel 4.2. I tabel 4.3 er vist de stoffer med tilhørende kvalitetskrav, som især har indgået i bedømmelsen af vandkvaliteten på vandværkerne i Favrskov Kommune. På baggrund af de tekniske data er de almene vandværkers bygningsmæssige og tekniske tilstand bedømt. Ved bedømmelsen er anvendt klassificeringen vist i tabel 4.1. 16
Vandkemi råvand A B C God Ingen overskridelse af eller påvisning af stoffer i koncentrationer over drikkevandskriteriet, som ikke kan fjernes ved simpel vandbehandling Tilfredsstillende Ingen overskridelse af eller påvisning af stoffer i koncentrationer over drikkevandskriteriet, som ikke kan fjernes ved simpel vandbehandling. Påvisning af nitrat under drikkevandskriteriet. Ikke tilfredsstillende Der er påvist stoffer i koncentrationer over drikkevandskriteriet, som ikke kan fjernes ved simpel vandbehandling Miljøfremmede stoffer råvand A B C God ikke påvist miljøfremmede stoffer Tilfredsstillende påvist miljøfremmede stoffer med koncentrationer under drikkevandskriteriet Ikke tilfredsstillende Der er påvist miljøfremmede stoffer med koncentrationer over drikkevandskriteriet Vandkemi rentvand A B C God Ingen overskridelse af drikkevandskriteriet Tilfredsstillende overskridelse af drikkevandskriteriet for stoffer, som kan fjernes ved simpel vandbehandling Ikke tilfredsstillende overskridelse af drikkevandskriteriet for stoffer, som ikke kan fjernes ved simpel vandbehandling Miljøfremmede stoffer rentvand A B C God ikke påvist miljøfremmede stoffer Tilfredsstillende påvist miljøfremmede stoffer med koncentrationer under drikkevandskriteriet Ikke tilfredsstillende påvist miljøfremmede stoffer med koncentrationer over drikkevandskriteriet Mikrobiologiske stoffer rentvand A B C God ikke påvist mikrobiologiske stoffer i form af coliforme bakterier og kimtal over grænseværdien Tilfredsstillende påvist mikrobiologiske stoffer med koncentrationer lige over drikkevandskriteriet og enkelte overskridelser Ikke tilfredsstillende påvist mikrobiologiske stoffer med koncentrationer over drikkevandskriteriet gentagne gange Tabel 4.2 - Klassificering anvendt ved vurdering af råvand og rentvand. 17
Stoffer Turbiditet Kalium Ammonium Jern Mangan Kvalitetskrav til drikkevand /16/ 0,3 FTU 10 mg/l 0,05 mg/l 0,1 mg/l 0,02 mg/l 4.1 Indvindingskapacitet og indvindingstilladelse Tabel 4.4 viser de gældende indvindingstilladelser, den aktuelle indvinding i 2009 samt indvindingsreserven i forhold til den gældende indvindingstilladelse for de almene vandværker i Favrskov Kommune. Indvindingsreserven er bestemt som forskellen mellem indvindingstilladelsen og den aktuelle indvinding sat i forhold til indvindingstilladelsen. Nitrat Nitrit Totalt fosforindhold Aggressiv kuldioxid Arsen Klorerede opløsningsmidler Pesticider Coliforme bakterier 50 mg/l 0,01 mg/l 0,15 mg/l 2 mg/l 5 μg/l 1 μg/l (gælder for hvert stof) 0,1 μg/l (gælder for hvert stof. Sum af alle pesticider 0,5 μg/l.) Ikke måleligt E. coli Ikke måleligt Kimtal 37 C Kimtal 22 C 5 pr. 100 ml 50 pr. 100 ml Tabel 4.3 - Kvalitetskrav til stoffer, som har indgået i bedømmelsen af vandkvaliteten. Det fremgår af tabellen, at en stor del af indvindingstilladelserne udløber inden for vandforsyningsplanens planperiode 2010-2020. Størstedelen af tilladelserne udløber i 2010. Indvindingstilladelser, der udløber efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af den første kommunale handleplan efter Miljømålsloven, er forlænget, så de først ophører 1 år efter, at den kommunale handleplan er vedtaget, det vil sige at de ophører december 2013 /4/. Det fremgår endvidere, at 45 ud af de 51 almene vandværker har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det aktuelle indvindingsbehov, mens 6 af vandværkerne har overskredet indvindingstilladelsen. Det drejer sig om: Aptrup, Haldum, Hallendrup, Nielstrup-Bramstrup, Thorsø og Toustrup Stationsby. Indvindingsreserven varierer mellem -44 og 75 %, hvilket viser, at det er meget varierende, hvor stor en del af indvindingstilladelsen vandforsyningerne udnytter. For 8 ud af de 51 almene vandværker er indvindingsreserven mindre end 10 % i forhold til indvindingen i 2009, og tilladelsen kan derfor blive overskredet ved variationer i vandforbruget fra år til år. 18
Indvinding 2009 (m 3 /år) Indvindingstilladelse (m 3 /år) Indvindingsreserve (%) Udløbsår for indvindingstilladelse Aidt Vandværk I/S 35.709 40.000 11 2010 Aptrup Vandværk 12.239 10.000-22 2016 Brundt Vandværk I/S 6.896 21.500 68 2023 Bøstrup Vandværk, Bøstrupvej 7.268 Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej 2.441 13.000 25 2015 Enslev Vandværk 14.787 25.000 41 2024 Farre By Vandværk 33.600 37.000 9 2010 Farre Marks Vandværk 3.729 15.000 75 2022 Foldby Vandværk I/S 85.594 125.000 32 2013 Gerning Vandværk 50.931 65.000 22 2019 Godthåb Vandværk 6.658 12.500 47 2026 Granslev Vandværk 6.575 11.000 40 2022 Grundfør Vandværk I/S 32.061 45.000 29 2010 Hadbjerg Vandværk 97.683 100.000 6 2021 Hadsten Vandværk, Granvej og Bavnehøjvej kildeplads 248.693 270.000 8 2010 Hadsten Vandværk, Ravngårdsvej 145.517 172.000 15 2010 Haldum Vandværk A/S 22.994 21.000-9 2020 Hallendrup Fællesvandværk 12.671 10.600-20 2010 Hammel Vandværk 460.990 586.000 21 2010 Haurum Vandværk 25.000 28.000 11 2010 Haxholm Vandværk 8.940 25.000 64 2010 Hinnerup Vandv. I/S,Herredsvej 340.788 445.000 23 2023 Houlbjerg Vandværk 22.746 29.000 22 2024 Hvorslev Vandværk I/S 53.559 65.000 18 2010 Lading Vandværk 66.401 67.000 1 2021 Laurbjerg Vandværk 77.776 88.000 12 2010 Lerbjerg-Svejstrup Vandværk 28.732 29.000 1 2022 Lyngå Vandværk 25.420 35.000 27 2030 Lyngå Vestre Vandværk 12.909 16.000 19 2024 Markvang Vandværk amba 33.758 40.000 16 2019 Neder Hadsten Vandværk 129.227 175.000 26 2010 19
Indvinding 2009 (m 3 /år) Indvindingstilladelse (m 3 /år) Indvindingsreserve (%) Udløbsår for indvindingstilladelse Nielstrup/Bramstrup Vandværk 19.680 19.000-4 2010 Rigtrup Vandværk I/S 15.216 22.000 31 2018 Røgen Vandværk 8.799 12.000 27 2010 Sandby Vandværk I/S 7.246 20.000 64 2018 Sdr. Vinge Vandværk 34.952 43.000 19 2010 Skjoldelev-Mødal Vandværk 21.088 28.000 25 2010 Svenstrup Vandværk 36.891 45.000 18 2016 Søften Vandværk I/S 130.174 142.000 8 2010 Sølvsten Vandværk 5.231 7.000 25 2010 Thorsø Vandværk a.m.b.a. (Elmevej) 54.591 38.000-44 2010 Thorsø Vandværk a.m.b.a. (Tungelundvej) 126.162 129.000 2 2010 Toustrup St. Vandværk 4.222 4.000-6 2010 Ulstrup Vandværk 109.037 130.000 16 2010 Vellev Vandværk I/S 51.592 70.000 26 2010 Vesterbro Vandværk I/S 31.398 32.000 2 2019 Vissing Vandværk 23.892 30.000 20 2020 Vitten Vandværk I/S 21.137 25.000 15 2019 Voldby Vandværk 31.575 45.000 30 2010 Voldum Vandværk 43.995 55.000 20 2022 Ødum Vandværk 53.636 55.000 2 2031 I alt 2.942.806 3.572.600 18 Indvindingsreserven er under 10 % af indvindingen i 2009 Indvindingen overskrider indvindingstilladelsen i 2009 Indvindingstilladelsen udløber indenfor planperioden Tabel 4.4 - Indvindingstilladelser og indvinding i 2009. De farvede tal viser indvindingen i hhv. 2007 og 2008. I forbindelse med udstedelsen af nye indvindingstilladelser bør der ske en justering af tilladelsernes størrelse under hensyntagen til det fremtidige, forventede forbrug. 4.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne Tabel 4.5 viser vandforsyningernes leveringskapacitet i forhold til forsyningsområdets krav i 2009. Kapaciteten er opgjort på baggrund af de registrerede data for vandforsyningerne. De anvendte beregningsprincipper er vist i bilag 1. 20
Leveringskapacitet i døgnet (m 3 /døgn) Evne Krav Evne/ krav Leveringskapacitet i timen (m3/time) Evne Krav Evne/ krav Aidt Vandværk I/S 271 176 1,5 23 15 1,5 Aptrup Vandværk 69 67 1,0 9 7 1,3 Brundt Vandværk I/S 115 47 2,4 12 5 2,4 Bøstrup Vandværk, Bøstrupvej 103 40 2,6 10 4 2,6 Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej 48 13 3,6 5 1 3,6 Enslev Vandværk 130 81 1,6 13 8 1,6 Farre By Vandværk - 166 - - 14 - Farre Marks Vandværk 59 26 2,3 6 3 2,3 Foldby Vandværk I/S 480 352 1,4 40 29 1,4 Gerning Vandværk 368 279 1,3 42 28 1,5 Godthåb Vandværk 96 46 2,1 10 5 2,1 Granslev Vandværk 142 45 3,2 15 5 3,2 Grundfør Vandværk I/S 384 158 2,4 32 13 2,4 Hadbjerg Vandværk 480 401 1,2 40 33 1,2 Hadsten Vandværk, Granvej 1484 1022 1,5 105 72 1,5 Hadsten Vandværk, Ravngårdsvej 1165 598 1,9 83 42 1,9 Haldum Vandværk A/S 168 113 1,5 14 9 1,5 Hallendrup Fællesvandværk 100 69 1,4 10 7 1,4 Hammel Vandværk 4600 1894 2,4 396 134 2,9 Haurum Vandværk 192 123 1,6 16 10 1,6 Haxholm Vandværk 100 49 2,0 10 5 2,0 Hinnerup Vandværk I/S, Herredsvej 2190 1400 1,6 155 99 1,6 Houlbjerg Vandværk 192 112 1,7 16 9 1,7 Hvorslev Vandværk I/S 263 264 1,0 22 22 1,0 Lading Vandværk 483 327 1,5 43 27 1,6 Laurbjerg Vandværk 460 320 1,4 39 23 1,7 Lerbjerg-Svejstrup Vandværk 200 157 1,3 20 16 1,3 Lyngå Vandværk 336 125 2,7 28 10 2,7 Lyngå Vestre Vandværk 100 71 1,4 10 7 1,4 Markvang Vandværk a.m.b.a. 437 166 2,6 45 14 3,2 Neder Hadsten Vandværk 690 531 1,3 62 38 1,6 21
Leveringskapacitet i døgnet (m 3 /døgn) Evne Krav Evne/ krav Leveringskapacitet i timen (m3/time) Evne Krav Evne/ krav Nielstrup-Bramstrup Vandværk 160 108 1,5 16 11 1,5 Rigtrup Vandværk I/S 160 83 1,9 16 8 1,9 Røgen Vandværk 172 48 3,6 17 5 3,6 Sandby Vandværk I/S 77 50 1,5 8 5 1,5 Sdr. Vinge Vandværk 240 192 1,3 24 19 1,3 Skjoldelev-Mødal Vandværk 170 116 1,5 17 12 1,5 Svenstrup Vandværk 207 182 1,1 18 15 1,2 Søften Vandværk I/S 1496 535 2,8 106 38 2,8 Sølvsten Vandværk 154 36 4,3 16 4 4,3 Thorsø Vandværk a.m.b.a. (Elmevej) 547 224 2,4 39 16 2,4 Thorsø Vandværk a.m.b.a. (Tungelundvej) 904 518 1,7 64 37 1,7 Toustrup St. Vandværk 67 29 2,3 7 3 2,3 Ulstrup Vandværk 706 448 1,6 50 32 1,6 Vellev Vandværk I/S 360 254 1,4 30 21 1,4 Vesterbro Vandværk I/S 231 172 1,3 23 17 1,3 Vissing Vandværk 348 118 3,0 29 10 3,0 Vitten Vandværk I/S 200 104 1,9 17 9 1,9 Voldby Vandværk 240 156 1,5 20 13 1,5 Voldum Vandværk 720 181 4,0 60 15 4,0 Ødum Vandværk 322 276 1,2 31 23 1,9 Vandværket kan have problemer med at levere den nødvendige vandmængde i perioder med højt vandforbrug. Tabel 4.5 - Kapacitetsvurderinger for almene vandværker i 2009. Alle almene vandværker i Favrskov Kommune har kapacitet nok til at levere den nødvendige vandmængde både i døgnet og i timen med maksimalt forbrug. For Aptrup Vandværk og Hvorslev Vandværk svarer vandværkets kapacitet netop til kravet til levering i 2009. På Aptrup Vandværk er det indvindingen og behandlingen, der er begrænsende for vandværkets levering. På Hvorslev Vandværk er det rentvandsbeholderens størrelse, der begrænser leveringen. De to vandværker kan derfor have problemer med at levere det nødvendige vandforbrug i perioder med meget højt vandforbrug. For Farre By Vandværk er der ingen data for indvindingskapacitet eller filterstørrelse, og det er derfor ikke muligt at beregne leveringsevnen i timen eller døgnet med maksimalt forbrug. For Haldum Vandværk er der ingen oplysninger om rentvandsbeholder, men vandværket har tilstrækkelig leveringskapacitet, selv om der regnes uden rentvandsbeholder. 22
4.3 Anlægstilstand På baggrund af de tekniske data og tilsyn på vandværkerne er vandværkernes bygningsmæssige og tekniske tilstand bedømt. Anlægsvurderingerne for de almene vandværker er sammenfattet i tabel 4.6. Ved bedømmelsen er anvendt klassificeringen vist i tabel 4.1. Bygninger Tekniske anlæg Aidt Vandværk I/S Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Aptrup Vandværk Tilfredsstillende Tilfredsstillende Brundt Vandværk I/S Tilfredsstillende God Bøstrup Vandværk, Bøstrupvej God God Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej Tilfredsstillende Tilfredsstillende Enslev Vandværk God God Farre By Vandværk God Tilfredsstillende Farre Marks Vandværk Tilfredsstillende Tilfredsstillende Foldby Vandværk I/S God God Gerning Vandværk God God Godthåb Vandværk Ikke tilfredsstillende Tilfredsstillende Granslev Vandværk God God Grundfør Vandværk I/S Tilfredsstillende Tilfredsstillende Hadbjerg Vandværk God God Hadsten Vandværk, Granvej God God Hadsten Vandværk, Ravngårdsvej God God Haldum Vandværk A/S Ikke tilfredsstillende Tilfredsstillende Hallendrup Fællesvandværk God God Hammel Vandværk God God Haurum Vandværk God Tilfredsstillende Haxholm Vandværk Tilfredsstillende Tilfredsstillende Hinnerup Vandværk I/S, Herredsvej God God Houlbjerg Vandværk God God Hvorslev Vandværk I/S God Tilfredsstillende Lading Vandværk God Tilfredsstillende Laurbjerg Vandværk God God Lerbjerg-Svejstrup Vandværk Tilfredsstillende Tilfredsstillende 23
Bygninger Tekniske anlæg Lyngå Vandværk Tilfredsstillende God Lyngå Vestre Vandværk Tilfredsstillende God Markvang Vandværk a.m.b.a. God God Neder Hadsten Vandværk Tilfredsstillende God Nielstrup-Bramstrup Vandværk Tilfredsstillende God Rigtrup Vandværk I/S Ikke tilfredsstillende Tilfredsstillende Røgen Vandværk God God Sandby Vandværk I/S Tilfredsstillende Tilfredsstillende Sdr. Vinge Vandværk God Tilfredsstillende Skjoldelev-Mødal Vandværk God Tilfredsstillende Svenstrup Vandværk God God Søften Vandværk I/S God Tilfredsstillende Sølvsten Vandværk Tilfredsstillende Tilfredsstillende Thorsø Vandværk a.m.b.a. (Elmevej) God God Thorsø Vandværk a.m.b.a. (Tungelundvej) God God Toustrup St. Vandværk Tilfredsstillende Tilfredsstillende Ulstrup Vandværk God God Vellev Vandværk I/S God Tilfredsstillende Vesterbro Vandværk I/S God Tilfredsstillende Vissing Vandværk Tilfredsstillende God Vitten Vandværk I/S God Tilfredsstillende Voldby Vandværk God God Voldum Vandværk God God Ødum Vandværk Tilfredsstillende God Tabel 4.6 - Anlægsbedømmelse for almene vandværker i 2009. Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg på størstedelen af vandværkerne er i god eller tilfredsstillende stand. For Aidt, Godthåb, Haldum og Rigtrup vandværker er bygningernes tilstand ikke tilfredsstillende, og disse vandværker bør renoveres. De tekniske anlæg i form af pumper, rør mv. er i god eller tilfredsstillende stand på alle vandværker med undtagelse af Aidt Vandværk, hvor den tekniske tilstand ikke er tilfredsstillende. Aidt Vandværk er renoveret i 2010, så bygninger og tekniske anlæg nu er i god stand. 24
4.4 Ledningsnet Tabel 4.7 giver en status over de almene vandforsyningers ledningsplaner og en opgørelse over vandtabet i 2009. Vandtabet beregnes som forskellen mellem den udpumpede vandmængde fra vandværket og summen af den solgte vandmængde hos forbrugerne. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige data, er den udpumpede vandmængde fra vandværket sat lig indvindingen. Dermed kommer vandtabet også til at omfatte forbrug på vandværket til fx filterskylning. Vandtabet omfatter: Lækagetab i ledningsnettet Forbrug i forbindelse med udskylning af ledninger Forbrug til brandslukning eller afprøvning af brandhaner Usikkerhed og fejl på vandmålerne (evt. filterskylning på vandværker) Den væsentligste del af tabet er lækagetab gennem utætheder på ledningsnettet. Registrering af ledningsnet Tab 2009 (m 3 /år) Tab 2009 (%) Aidt Vandværk I/S 2.484 7,0 Aptrup Vandværk -708-5,8 Brundt Vandværk I/S På papir - - Bøstrup Vandværk, Bøstrupvej På papir - - Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej På papir - - Enslev Vandværk På papir - - Farre By Vandværk På papir 2.627 7,9 Farre Marks Vandværk -78-2,1 Foldby Vandværk I/S Digitalt 6.587 4,3 Gerning Vandværk På papir 7.688 15,4 Godthåb Vandværk Digitalt - - Granslev Vandværk Digitalt 357 5,4 Grundfør Vandværk I/S Digitalt -991-3,2 Hadbjerg Vandværk Digitalt 3.434 3,5 Hadsten Vandværk, Granvej Digitalt 29.508 7,6 Hadsten Vandværk, Ravngårdsvej Digitalt Haldum Vandværk A/S Ingen kort - - Hallendrup Fællesvandværk På papir 5.050 40 Hammel Vandværk Digitalt 1.805 0,4 Haurum Vandværk På papir -755-3,0 Haxholm Vandværk På papir og digitalt - - Hinnerup Vandværk I/S, Herredsvej Digitalt - - Houlbjerg Vandværk 1.567 6,9 25