forsvarets sundhedstjeneste #02 fsu NYHEDSBREV NR. 02 / 2. ÅRGANG februar / 2013 briefing FSU har i henhold til planen fremsendt den endelige business case med diverse bilag til FKO fredag den 8. februar Generallæge Erik Darre vil derfor igen samle alt personel ved FSU til to simultane orienteringer; én øst for Storebælt, og én vest herfor. Med dette første FSU Nyhedsbrev i 2013 ønskes alle læsere et rigtig godt nytår. Det er mit indtryk, at det elektroniske FSU Nyhedsbrev er kommet rigtig godt fra start, og der har været stor tilfredshed med det første nummer, der som bekendt udkom i december måned. Det er en kæmpe fordel, at vi nu udkommer 10 gange om året og dermed kan være meget mere aktuelle i vores formidling. Så er det nye år i fuld gang Briefingen på Sjælland gennemføres onsdag den 13. februar kl. 13 i auditoriet på Flyvestation Skalstrup og vil blive gennemført af FSU stabschef, STLG-1 Søren Worm-Petersen Briefingen i Jylland gennemføres også onsdag den 13. februar kl. 13 i auditoriet, bygning 419, ved Air Control Wing (rum 123) på Flyvestation Karup, og vil blive gennemført af generallæge Erik Darre Alt FSU s personel beordres til, i det omfang tjenesten tillader det, at deltage i én af disse briefinger, som geografien måtte diktere det, idet deltagelse skal tillægges prioritet Påklædningen er daglig tjenesteuniform m.v. Leder af generallæge Erik Darre Implementering af Forsvarsforlig 2013-2017 har lige fra starten af det nye år været hovedopgaven her i FSU. Forsvarskommandoen udsendte kort før årsskiftet sit direktiv for Implementering af initiativer i forhold til målretning af sundhedsområdet som følge af Forsvarsforlig 2013-2017, hvorefter der kunne komme fuld damp på arbejdet. Hvad siger Forsvarskommandoens direktiv? Det fremgår af direktivet, at FSU skal spare 23 mil. Kr. i 2013, 53 mil. Kr. i 2014 og fra 2015 og frem skal det fulde provenu på 100 mil. Kr. kunne opnås. Provenuerne skal opnås dels ved en reduktion af materieldriften på 10 millioner kr. årligt, dels ved en reduktion i antallet af idrætsledere fra 20 til 5 og ikke mindst ved en årsværksreduktion inden for Sundhedsdivisionen på 126 årsværk. Årsværksreduktionen inden for Sundhedsdivisionen skal for det første ske ved en målretning af infirmeriernes ydelser. Det betyder, at der pr. 1. januar 2013 som hovedregel ikke længere bliver leveret sundhedsydelser, som kan fås via den offentlig sygesikring, og der er fra samme dato indført stop for de generelle periodiske helbredsundersøgelser. Det vil naturligvis fortsat være gældende, at der skal foreligge godkendt helbredsundersøgelse forud for deltagelse i internationale tjeneste og sejlende tjeneste. Der vil herudover skulle ske en væsentlig centralisering af infirmeridriften, idet antallet af infirmerier skal reduceres fra 18 til ca. 5. FSU skal senest 8. februar levere en så- Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 1
kaldt business case, som bl.a. skal beskrive, hvordan målretning af sundhedsydelserne helt konkret kan finde sted, hvordan infirmeriernes antal kan reduceres til ca. 5, hvordan personalesammensætningen skal være på de fremtidige infirmerier, og hvordan sundhedsydelserne i den nye struktur kan leveres til forsvarets 4.200 værnepligtige. Det er et faktum, at vi på nuværende tidspunkt kun er i stand til at levere en foreløbig plan. Der mangler endnu den politiske beslutning omkring det fremtidige antal kaserner, flådestationer og flyvestationer. Denne beslutning forventes midt på året, hvor vi også forventer at modtage det endelige direktiv for implementering af den fremtidige sundhedsstruktur. Andre effektiviseringsinitiativer I løbet af januar måned har FKO udsendt en række direktiver vedrørende specifikke reduktioner og effektiviseringer som følge af Forsvarsforlig 2013-2017. Der er specielt to direktiver, som vil kunne komme til at betyde ændringer i FSU bemanding. Det er omkring den fremtidige organisering af HR-området i forsvaret anført, at Forsvarets Personeltjeneste gøres eneansvarlig for HR-driften og skal tilføres 180 årsværk fra øvrige myndigheder bl.a. til etablering af såkaldte HR-partnerelementer ude ved myndighederne (også ved FSU). Direktivet vedrørende ophør af arbejdsgiverbetalt træning ( de to timers FUT om ugen ) betyder for vores område, at vi fra 2013 og fremad skal spare 10,5 mil. Kr. årligt, fordelt med ca. 6 mil. Kr. på lønsum og ca. 4 mil. Kr. på variable ydelser. Vi skal inden den 18. februar redegøre for, hvorledes det ønskede provenu kan opnås. Arbejdet kører videre Det er ikke nogen hemmelighed, at alle ved FSU er dybt optaget af konsekvenserne af forliget for vores virksomhed. Snakken går overalt: hvordan rammer det os? hvor mange af vore gode kolleger skal vi sige farvel til? hvordan skal vi håndtere den helt nye rolle over for vore kunder på infirmerierne? - og mange flere spørgsmål. I min optik tæller det på positiv siden, at vi nu med FKO direktiv og vores afledte business case har fået sat gang i processen, så der kan blive skabt lidt mere klarhed over den fremtidige struktur, og vi således kan komme den uvished til livs, der gennem rigtig lang tid har været fremherskende. Til trods for tankerne om den krævende og udfordrende omstilling er arbejdet i organisationen kørt videre. Der forberedes til modtagelse af nye værnepligtige på tjenesteder og infirmerier her i starten af februar, et nyt Basiskursus for Sundhedsfagligt personel er netop startet på Skalstrup, arbejdet med det vigtige værnsfælles delkoncept for sanitetsog sundhedstjenesten kræver stor opmærksomhed, sundhedsfaglige trusselsvurderinger bliver udfærdiget i lyntempo, rekruttering af lægestøtte til Afrika mission er på plads og meget meget mere. Det er flot, fagligt og professionelt FSU støtter gennem sin virksomhed forsvarets evne til at gennemføre sin opgaveløsning. NYHEDSBREV FOR FORSVARETs sundhedstjeneste # 2, årgang 2 Ansvarshavende redaktør: Stabschef Søren Worm-Petersen Udgiver: Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvestation Skalstrup Køgevej 167 4621 Gadstrup Postboks 240 4000 Roskilde fsu@fsumil.dk www.forsvaret.dk/fsu Redaktion, foto og design: Journalist Martha Madsen Fotograf Bo Kjærby, Fotograf Thomas Blanke, Fotograf René Johannes Lund og Flyvevåbnets Fototjeneste AD er Hanne Hartly Kornum Oplag: Udsendes elektronisk til medarbejdere på intranettet. For at sikre at medarbejdere, der ikke har adgang til intranettet, også kan få glæde af nyhedsbrevet, vil FSU opfordre til, at nyhedsbrevet printes og hænges op på den lokale opslagstavle eller kaffeautomat ved alle nationale og internationale tjenestesteder. Printvenlig version findes på FFI og forsvaret.dk. Hvis du har gode idéer til artikler eller emner, er du velkommen til at skrive direkte til redaktøren på: fsu-le04 / mlm@mil.dk Næste nummer udkommer marts 2013 Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 2
Det bliver virkelig hårdt FSU s nytårsparole lægger det gamle år til ro og forbereder os på året, der kommer et år, der vil føre store forandringer med sig. Det kommer vi bare ikke udenom. Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste Forsvarets Sundhedstjeneste holdt i går den 8. januar nytårsparole, og den kom nødvendigvis men desværre til at stå i besparelsernes tegn. Jeg kan ikke stå inde for FSU s mission længere, sagde Erik Darre. Besparelserne betyder, at FSU ikke længere som der ellers har stået i vores mission skal sikre og udvikle et sundt forsvar. I stedet vil vi fra 1. januar have en mision, som siger, at FSU gennem sin virksomhed støtter forsvarets evne til at gennemføre sin opgaveløsning. Det er ærgerligt, men når sparekniven er skarp, så bliver den mulige indsats også nødvendigvis det mindre. Det er min sidste nytårsparole, sagde generallæge Erik Darre, der trækker sig tilbage til efteråret. Det var ikke den nytårsparole, jeg havde ønsket, blev min sidste; jeg havde ønsket et andet indhold, sagde Erik Darre efter at have gennemgået, hvad vi på nuværende tidspunkt ved om besparelsernes omfang og indhold på sundhedsområdet. Der skal skæres i antallet af infirmerier og idrætsledere, der skal laves færre helbreds- og tandlægeundersøgelser og vaccinationer, og så er der alt det, vi slet ikke ved endnu. Men vi ved, at der skal siges farvel til en lang række dygtige medarbejdere. Det bliver virkelig hårdt, sagde Erik Darre afslutningsvist. FSU har gjort det godt, men prioriteten i Forsvarsforliget er at opretholde de operative kapaciteter, og derfor må forsvaret spare andre steder, blandt andet på sundhedstjenesten. Årets højdepunkter Nytårsparolen blev afholdt helt i henhold til traditionen og begyndte om formiddagen med kaffe og kage, eftersom FSU s medarbejdere fra hele landet ankom til Flyvestation Skalstrup. Samlet i gymnastiksalen læste generallæge Erik Darre Dronningens nytårshilsen til forsvaret højt, og dernæst talte han selv til medarbejderne. Generallægens tale blev rundet af med stående klapsalver fra de forsamlede medarbejdere. Under nytårsparolen overrakte Erik Darre sammen med stabstandlæge Adi Løie ISO-diplomer til tandlægerne og klinikassistenterne fra de forskellige tandklinikker. Forsvarstandplejen blev i december 2012 ISO-certificeret, så nu kan tandklinikkernes patienter på diplomet se, at forsvarets tandlæger og klinikassistenter lever op til de højeste internationale standarder. Det var ikke kun tandplejen, der blev anerkendt ved nytårsparolen. Overlæge Klaus Poulsen fik tildelt Forsvarets Medalje for International tjeneste, og overlæge Therese Pulawska fik overrakt Forsvarets Anerkendelse for tjeneste i Afghanistan. Også Sundhedsdivisionen fik et skulderklap, da Erik Darre roste divisionens medarbejdere for at have nået mere end de 9000 helbreds- og tandlægeundersøgelser, de i 2012 var pålagt at lave. Genoptræning og idræt Efter frokost talte fysioterapeut på Rigshospitalet Christian Olsen og DIF Soldaterprojekts Rune Oland om indsatsen for sårede danske soldater. Til sidst fortalte Kasper Sønderby Thomsen, der i december 2011 mistede begge ben i Afghanistan, om sin genoptræning og om betydningen af at kunne møde andre sårede veteraner ved onsdagstræningen på Svanemøllen Kaserne. Trods problemer med mikrofonerne lykkedes det de tre talere at give en levende og relevant gennemgang af idéen med genoptræningen og idrættens rolle for genoptræningen af sårede soldater. En indsats, som generallæge Erik Darre har været fortaler for i mange år, og for hvilken han modtog den internationale veteranorganisation World Veterans Federations ansete Rehabilitation Prize i november 2012. Godt nytår! Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 33
Nytårsstafet i Camp Bastion Tanken blev sået under den afsluttende missionsforberedende uddannelse, hvor staben er samlet i Nymindegab-lejren. Vi skal lave et arrangement, en event, en sportsbegivenhed. Derfor faldt tanken på at gennemføre noget i stil med forsvarets deltagelse i DHL Stafetten. Af major Mads Timm Der var flere firmaer, der kunne stille hold (læs: de andre enheder og nationer). Det var en event. Det var idræt. Det kunne være godt for kendskab og sammenhold med de andre i Bastion. Så CFI blev kontaktet for at høre, om der var trøjer tilovers, der kunne gå til et godt formål. Aftalen blev truffet, og trøjerne fundet. På plads i Bastion Velankommen til Bastion og godt inde i missionen, var alle snart så godt inde i de opgaver, som en mission nu byder, at faktisk tilrettelæggelse kunne iværksættes. Trøjerne blev bestilt og sendt af sted og koordinationsarbejdet med HQ JOB BSN (hovedkvarteret for Joint Operation Base Bastion) blev indledt. Der er muligvis lidt andre faktorer, man skal tage højde for, når man skal lave et sådant arrangement i et missionsområde. Der er en del force protection. Der skal være meget præcis styring med, hvem der deltager, og hvor de er. Ruteplanlægning. Resten er som en god konkurrence hjemme. Spændt var vi dog alle på, hvor mange deltagere det kunne trække. Trøjerne var delt i to næsten lige store portioner, så der kunne gennemføres et løb i såvel Bastion som i Price. Derfor blev trøjerne udlovet til de første 25 hold, der tilmeldte sig. Så må der heller ikke være kommercielle interesser indblandet. Så selvom der er forsvarets DHL holdtrøjer, blev det her omdøbt til DANCON NEWYEAR RELAY, og det startgebyr, der blev indkrævet, går til et velkørende formål, nemlig som et bidrag til SSTOP. Som i øvrigt midlerne fra DANCON marchen også går til. Tiden gik, og tilmeldingerne begyndte at rulle ind. Vi endte på 28 tilmeldte hold af fire personer hver. Der var både rene herre- og kvindehold samt mix-hold. Alle stillede op i samme konkurrence. Løbet 104 løbere stod klar en frisk søndag morgen den 30. december 2012. Som et ekstra tiltag, var der lånt et elektronisk tidstagningssystem fra et par orienteringsløbsglade briter, som ville gøre tidstagningen lettere. Der blev gået til stålet. Alle kæmpede det bedste, de havde lært. På ægte britisk vis begyndte mange direkte fra kolde lyserøde ben (solen stod højt, men temperaturen var kun lige kommet over 0 grader). Der blev, til trods for et forsøg på både at have store rutekort hængende med ruten på i startområdet, 20 vejvisningspile på 5 km hver, løbet på en del forskellige ruter. Måske var alle lidt inspireret af, at tiden blev taget af et orienteringsløbssystem og derfor mente, at der var frit rutevalg. Der var dog nok større ulemper ved at prøve at finde sin egen vej fremfor at følge den slagne kurs, så folk skulle blot ind over målstregen. Selvom det var helt tydeligt at nogen kom ad andre ruter Alle kom igennem Samlet diplomuddeling, hvor stort set alle hold og alle deltagere blev og heppede på de sidste, så der var en god og positiv stemning fra første til sidste sekund. En god begivenhed, som alle lod til at være tilfredse med. Det var en god søndag i Camp Bastion. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 44
Træning i arbejdstiden; kan det betale sig? Som led i besparelserne skærer forsvaret nu de to timers ugentlig arbejdsgiverbetalt træning væk for civilt personel samt militært personel, der arbejder i funktionelle tjenester og administrative stabs- og skolefunktioner, herunder stabs og skolefunktioner under de operative kommandoer. Forskningen på området tyder dog på, at træningen kan betale sig. Af SPKONS Henriette Albinus Hasselstrøm og MJ Klaus Gabriel Sørensen, CfI FAKTA I artiklen har er hentet uddrag fra følgende rapporter og undersøgelser: Sundhedsstyrelsens rapport Sundhed og trivsel på arbejdspladsen fra 2010 Undersøgelsen The Association Between Work Performance and Physical Activity, Cardiorespiratory Fitness, and Obesity af the Center for Health Promotion, Health Partners, Minneapolis, Minnesota, USA, fra 2004 Sundhedsstyrelsens rapport Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark fra 2007 Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforsknings rapport Fysisk aktivitet for sundhed fra 2010 Undersøgelsen A randomised controlled trial among cleaners effects on strength, balance and kinesiophobia af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2011. Forsvaret skal spare næsten tre milliarder som følge af det nye forsvarsforlig, og det rammer naturligvis også sundhedsområdet. Forsvarets egne beregninger peger blandt andet på, at forsvaret kan spare ca. 131 millioner kroner ved at fjerne medarbejdernes ret til at træne to timer om ugen i arbejdstiden såfremt tjenesten tillader det. Men som fagpersoner der til dagligt arbejder med området, føler vi et behov for at gøre opmærksom på, at flere undersøgelser tyder på, at den slags arbejdsgiverbetalt træning faktisk er en gevinst for arbejdspladsen og for arbejdsgiveren. Fysisk aktive medarbejdere har nemlig færre sygedage, de er mere modstandsdygtige over for et højt arbejdspres, og de er mere produktive i løbet af arbejdsdagen. Fysisk træning øger produktiviteten Det betaler sig at investerer i sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sunde medarbejdere er mere produktive, leverer højere kvalitet i arbejdet, er mindre syge, har mere overskud og trives bedre på arbejdspladsen. Den tid, medarbejderne bruger på fx motionsindsatser i arbejdstiden, tjenes ind i form af øget produktivitet, sådan står der i Sundhedsstyrelsens rapport Sundhed og trivsel på arbejdspladsen fra 2010. Sundhedsstyrelsens konklusion er blandt andet baseret på en amerikansk undersøgelse, der konkluderer, at der er en væsentlig sammenhæng mellem en medarbejders fysiske aktivitetsniveau og både kvantiteten og kvaliteten af deres arbejde. Mindre sygefravær, stress og risiko for skader I 2007 viste Sundhedsstyrelsens statistik, at inaktive mænd havde 3,2 flere sygedage om året end aktive mænd, og inaktive kvinder havde 6,7 flere sygedage om året end aktive kvinder. Dette gælder for alle faggrupper: har man et stillesiddende job, så kan træningen afhjælpe problemer med nakken og lænden; har du et job med et fysisk aspekt, så vil træning i arbejdstiden måske endda betyde, at du bliver mindre slidt. I 2011 fik en gruppe SOSU- og rengøringsassistenter mulighed for at træne en time om ugen i arbejdstiden som en del af en undersøgelse, som Aarhus og Syddansk Universitet foretog sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Både SOSU- og rengøringsassistenterne blev stærkere og fik en bedre kondition, hvilket gjorde dem bedre i stand til at udføre deres arbejde. Intet tab for arbejdsgiveren Også Kulturministeriet har undersøgt, om fysisk aktivitet på arbejdspladsen giver mere produktive medarbejdere. I 2010 udgav Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning rapporten Fysisk aktivitet for sundhed, hvoraf det fremgår, at hvis en medarbejder træner i op til én time om ugen i arbejdstiden, så er de stadig lige så produktive, som hvis de blev på deres kontorstol i den time. Der er altså ikke noget tab for arbejdsgiveren i at lade medarbejderne være aktive i arbejdstiden. Opnås der en nettobesparelse? McKinseys rapport peger på, at forsvaret kan spare ca. 131 millioner om året ved at fjerne to timers fysisk træning om ugen. Men som ovenfor anført, er der bl.a. en forøget risiko for, at sygefraværet vil stige for mænd med i gennemsnit 3,2 dage om året (svarende til cirka 24 timer om året baseret på en 7,4 timers arbejdsdag) og for kvinder i gennemsnit vil stige med 6,7 dage om året (svarende til cirka 50 timer om året). Dertil kommer en ikke opgjort mulig forringelse af arbejdsklimaet som følge af et øget krav om produktivitet og den heraf øgede risiko for, at medarbejdere udvikler stress. Svaret er ikke sort/hvidt, og der er mange aspekter, som ikke er medtaget i denne artikel, men forskningen på området tyder på, at fysisk træning i arbejdstiden kan være positivt for en arbejdsplads og der er i hvert fald ikke nogen undersøgelser, der viser, at træning i arbejdstiden betyder tab for arbejdsgiveren. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 5
Skydning foregår mellem ørerne Det ville være rart at vinde, men de militære konkurrencer handler mere om sporten og om venskabet og forholdet til de andre lande. Af Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste Så er det sagt: Det blev ikke til nogen medaljer for det militære landshold i skydning, da de den 1-9. december deltog i det militære verdensmesterskab, der fandt sted i Guangzhou i Kina. De danske skytter finder tid til at træne i deres fritid, ved siden af fuldtidsjobbet, så når de konkurrerer mod fuldtidsprofessionelle skytter, er det ingen skam at ligge midt i feltet. Selvom alle de danske skytter gerne vil vinde, så ved de godt, at det ikke er medaljerne, det handler om: det handler om at gøre sit bedste, at være med, og om at repræsentere Danmark og det danske forsvar ude i verden. De er med til at vedligeholde den goodwill, som det danske forsvar nyder internationalt, og ikke mindst vedligeholder de vores forhold til vores nærmeste i Skandinavien. Venskab på tværs af militær Hvis en af vores pistoler gik i stykker, er jeg sikker på, at svenskerne ville hjælpe os, mener menig i Hjemmeværnet Jan Truelsson, der har skudt pistol på landsholdet i tre år. Hans postulat blev smukt illustreret på verdensmesterskabets første dag, da en af de svenske skytter fik problemer med sin pistol, og den danske pistoltræner Jens Peter Bindesbøll uden tøven forlod sin kaffe for at hjælpe hende. Mottoet for komitéen for militær sport er venskab gennem sport ; sådan fungerer det ikke i det civile skyttemiljø. I de civile skydekonkurrencer er det individet, det handler om, og de har albuerne forrest. De kender ikke det med, at du har en kammerat, du skal passe på, fortæller Jan Truelsson. i hvert fald trænerne for pistol- og riffelholdet, Jens Peter Bindesbøll og Anni Kildeberg. Og de kan noget, som de mener, at forsvaret kan bruge: De kan lukke den omgivende situation ude og koncentrere sig fuldt og helt om den aktuelle opgave. De har kontrol over dem selv, deres reaktioner og deres våben. Skydning er en mental sport, der kræver ro og overblik. Du skal kende dig selv og vide, hvordan du reagerer i forskellige situationer, så du kan håndtere dig selv. Det nytter ikke noget at hidse dig op. Hvis du bliver gal, så tænker du på det, du har gjort, i stedet for på det, du skal til at gøre, siger sergent Rikke Kjeldgaard Jensen, der har skudt med sportsriffel på det militære landshold i to år. Netop disse evner, mener holdet, at forsvaret kan udnytte, for eksempel ved at bruge skytterne som undervisere. Fuldstændig koncentration At der ikke kommer medaljer på bordet, betyder dog ikke, at de danske skytter ikke er dygtige. Det er de meget endda, det mener Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 6
Mange færdigheder påkrævet Nok er skydning i høj grad en stillestående sport, der primært bliver afgjort af skyttens evne til at styre sine mentale og fysiske reaktioner, men det er alligevel vigtigt at være i god fysisk form. Du kan ikke stå eller ligge stille i så lang tid, som skytterne gør på skydebanen, uden at få ondt i ryggen, i lænden, i skuldrene eller i hofterne, hvis ikke du er god form. Du kan heller ikke holde vægten af din pistol eller riffel i strakt arm i lang nok tid ad gangen, hvis ikke du er stærk. Det er altså en sport, der kræver en alsidig soldat, en soldat med pæren og fysikken i orden. Med andre ord kræver det en militær atlet, som Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt kalder det i håndbogen for militær fysisk træning, hvilket er en soldat, der har både fysiske, tekniske, taktiske, psykiske, sociale og koordinationsfærdigheder. De er gode eksempler Det danske forsvar har netop et landshold i skydning, fordi sporten afspejler arbejdet som soldat i Danmark. Faktisk har forsvaret udelukkende landshold i de sportsgrene, som kan overføres direkte til soldatervirket: orientering, militær femkamp, marinefemkamp, sejlads, faldskærmsudspring og altså skydning. Landsholdenes udøvere skal repræsentere og eksemplificere de danske soldater og deres arbejde, og sporten skal relatere til og understøtte den militære fysiske træning og uddannelse, som forsvaret benytter sig af. Andre landes militær prioriterer anderledes, og nogle har som nævnt tidligere i artiklen ansat atleter, hvis fuldtidsarbejde det er at træne, mens de danske atleter må træne i deres fritid. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 7
Trænings-camp på CFI fik nye soldater på banen 18 fysisk skadede soldater fra hele landet deltog i dagene den 18.-20. januar i en træningsweekend på Center For Idræt (CFI) under FSU af Marie Christine Tanggaard, Dansk Handicap Idræts-Forbund Deltagerne var samlet til en omgang fysisk aktivitet så som rullebrætsbold, cirkeltræning, løb, styrketræning og bordtennis. Derudover var der oplæg fra Soldaterlegatet, HKKF og en økonom. Derudover stod den på fælles madlavning, hygge med Playstation-spil og fornemt besøg af Helle Thorning-Schmidt under lørdagens træning. Tanken med weekenden var at få samlet så mange som muligt af de fysisk skadede soldater, således at dem, der ikke normalt deltager i den ugentlige træning på CFI på Svanemøllens Kaserne kunne se, hvad soldaterne og trænerne laver. Derudover var tanken fra arrangørernes side i form af en række indlæg at bidrage til en klarhed og ikke mindst en masse viden om ansøgninger til proteser m.m. samt et indblik i, hvad man kan og bør gøre med de millioner, man får i erstatning. Det sker på baggrund af en tid med nedskæringer i Forsvaret og deraf frustrerede skadede soldater. Fem af soldaterne var nye deltagere i CFI-træningen. Én af dem var Kim Holm, der blev ramt af en vejsidebombe i Afghanistan mens han var udsendt fra Holstebro kaserne. Det her er et godt initiativ, hvor der er fokus på sjov, aktivitet og hygge. Det er også rigtig vigtigt, at der er så mange vigtige informationer. Jeg synes bestemt, at der burde være flere af sådanne weekender, fortalte Kim Holm. Uformel statsminister Under formiddagens holdkamp på rullebræt, dukkede statsministeren ganske uformelt op for at møde soldaterne til en snak. Helle Thorning-Schmidt satte sig stille og roligt ned blandt soldaterne på halgulvet, fik deres skadeshistorie og fik talt om deres udbytte af idrætten. At presse sin krop fysisk er jo noget, soldaterne har været vant til. Det er en del af deres personlighed og deres identitet stadig at være det, selv om de har fået et handicap. Det, jeg har set i dag, er et godt eksempel på, at holdsport stadig har så mange kvaliteter, Nu har jeg haft lejlighed til at se det, og det gør, at nu kender jeg det i hvert fald lidt bedre. Men det skal jo evalueres, og så må man tage stilling til, om der er mulighed for at fortsætte. Men der er ingen tvivl om, at det er sådan noget, vi skal have, sagde Helle Thorning- Schmidt. Livsbekræftende energi Weekenden, der var sponsoreret af Kastelløbets Venner, var arrangeret af Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi ved fysioterapeuterne Eva Krause og Christian Olsen og DIF Soldaterprojekt ved idrætskonsulent Rune Oland. Vi har længe ville have en sådan weekend, da den udover at kunne samle gruppen til aktiviteter også kunne bidrage til en viden hos det enkelte individ, som kan bevirke, at der kommer klarhed omkring deres situation og dermed langt flere smil på læberne, sagde Rune Oland. Én af de tre aktører bag DIF Soldaterprojekt er Dansk Militært- Idrætsforbund. Formanden Erik Darre var glad for at det var lykkedes at samle så mange til fællestræning i weekenden. Det er livsbekræftende at se den energi, der bliver lagt for dagen. Samarbejdet mellem Rigshospitalets fysioterapeuter og DIF Soldaterprojekt her på CFI er helt unikt, og det betyder også, at idrætstilbuddene til vore skadede soldater sker på et niveau, som er tilpasset sundhedsvæsenets behandling og genoptræning, sagde generallæge og formand for Dansk Militært Idrætsforbund Erik Darre. FAKTA DIF Soldaterprojekt er et udviklingsprojekt, der via idrætstilbud skal hjælpe sårede danske soldater videre i livet. Danmarks Idræts- Forbund, Dansk Handicap Idræts-Forbund og Dansk Militært Idrætsforbund står bag projektet. Nyhedsbrev for forsvarets sundhedstjeneste 8
Idrætsleder modtager Danske Banks Jubilæumsgratiale Seniorsergent og idrætsleder Morten Vendelbo Johansen ved Varde Garnison er blevet tildelt Danske Banks Jubilæumsgratiale for 2013. Gratialet skal vise påskønnelse for en ekstraordinær indsats, og Morten Vendelbo Johansen har, hedder det fra Danske Bank, bragt idrætten ved Varden Garnison op på et særdeles højt niveau. Blandt andet begrundes gratialet således: Seniorsergent Morten Vendelbo Johansen er en arbejdsom og kompetent person, som sætter en ære i, at idræt opfattes som et tilbud til alle uanset hvor den enkelte er på det træningsmæssige område. Han er smilende, har humor og lune, hvilket sammenholdt med, at han er en ildsjæl, der brænder for sit arbejde, gør, at mange bruger ham som en ressource, hedder det i lykønskningsskrivelsen. Gratialet er på 2500 kroner. FSU sender læge til Mali Her til morgen har det danske forsvar sendt et Hercules-transportfly samt støttepersonel til det uroplagede vestafrikanske land Mali, hvor det franske militær er blevet indsat. Danskerne skal transportere materiel og personel og kommer derfor ikke i kamp, men derfor skal vi tage hånd om deres helbred alligevel; der kan stadig opstå skader og sygdom. Afdelingslæge Jean-Michel Ferrieux fra infirmeriet på flyvestation Aalborg er med ombord på Herculesen, der netop nu er på vej mod Mali. Han er ikke alene en dygtig læge, men da han oprindeligt kommer fra Frankrig og derfor taler fransk og tidligere har arbejdet sammen med det franske forsvar, kan han hjælpe forsvaret med at indgå i et konstruktivt samarbejde med franskmændene. FSU-officer tager en tørn mere i Afrika Så går turen igen til Afrika for major Flemming Sander Carlsen. CH PAA1, major Flemming Sander Carlsen, var i perioden januar juli 2012 udsendt til FN-mission i Liberia (UNMIL), og nu tager han tilbage til det afrikanske kontinent. På grund af en nyligt ændret praksis om tolkning af FN-regelsæt om levealder (man må ikke være fyldt 55 år ved udsendelsen, heller ikke gengangere), måtte der særdeles hurtigt findes en erstatning for en allerede udpeget officer. Flemming Sander Carlsen blev spurgt om muligheden for at træde til med meget kort varsel, og med FSU s accept, sagde han ja. Så allerede midt i januar 2013 rejser han af sted igen. Denne gang ikke til Vestafrika, men til det centrale Afrika, nærmere bestemt Sydsudan, som er et af de varmeste lande i verden. Jobbet bliver Staff Officer Air Operations ved UNMISS HQ, som er beliggende i hovedstaden i Juba. Flemming vender tilbage til FSU engang efter sommerferien. fsu NYHEDSBREV #02 NR. 02 / 2. ÅRGANG februar / 2013 Nyhedsbrev for for forsvarets sundhedstjeneste 9 9