Puljeopslag: Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

Relaterede dokumenter
Puljeopslag: Fællesskabspulje: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse

Puljeopslag: Pulje til at tilpasse indretning og fysiske omgivelser i forhold til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd

Fællesskabspulje 2.0: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse

Vejledning til ansøgning for pulje vedr. sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Puljeopslag: Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Puljeopslag: Iværksættelse af initiativer til støtte og rådgivning til familier med et barn med diabetes

Forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose

Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Puljeopslag: Patientforeninger iværksætter initiativer til støtte for pårørende til mennesker med erhvervet hjerneskade

Det overordnede mål med puljen er at styrke indsatsen for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade.

Udmøntning af satspuljen Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord

Vejledning til ansøgning for Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for rehabilitering

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Vejledning til ansøgning:

Udmøntning af satspuljen Udbygning af de regionale selvmordsforebyggende

Temadag om forebyggelse på ældreområdet. Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017

Vejledning til ansøgning for

Dato Sagsnr /1 og /1

Vejledning til ansøgning for

Generelle oplysninger

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Opslag af satspuljeprojektet Familieplanlægningsindsats for kvinder i den fertile alder i alkohol- og stofbehandling

Opslag af ansøgningspulje målrettet bedre mad til ældre i eget hjem. Ansøgningsfrist: torsdag d. 1. juni 2017 kl

Projekterne skal gennemføres i perioden , og skal kunne danne baggrund for en erfaringsopsamling.

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Udmøntning af satspuljen

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien

Vejledning til ansøgning for

Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed

- Lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom

Udmøntning af satspuljen Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien

Spørgsmål og svar til Et mere rummeligt arbejdsmarked II

Indhold. Vejledning vedr. den sociale investeringsfond

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade delpulje om kapacitetsudvidelse

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

Puljeopslag: Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder

Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre

Sammen om fastholdelse (FL )

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang

Vejledning til ansøgning om støtte fra udviklingspuljen til den frivillige integrationsindsats Ansøgningsfrist den 17.

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Vejledning til ansøgning for

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Udmøntning af satspuljen En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

UDMØNTNING AF MIDLER FRA FINANSLOVEN 2019

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Sagsnr

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Styrke fællesskaber der forebygger ufrivillig ensomhed under værdighedspuljen 2018

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Vejledning til ansøgning for kommunepulje, forstærket indsats over for storrygere

Puljen "Håndholdt indsats i ressourceforløb" - FL

Puljer i Kultur- og fritidsudvalget behandler derudover ansøgninger om tilskud til foreninger og aftenskoler. Side 1

Fællesskabsindsats under værdighedspuljen

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Vejledning til ansøgning for Storrygerindsats, Organisationspulje

Afprøvning af En vej ind. Informationsmøde for kommuner. 10. august 2016

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Mental sundhed og øget trivsel - Aftenskolernes særlige rolle for borgere i Aalborg Kommune.

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Aftale om satspuljen på ældreområdet for

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Transkript:

Dato 04-03-2019 makm Sagsnr. 7-2214-11/1 Puljeopslag: Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på ældreområdet for 2019-2022 afsat midler til initiativet Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre. Der er afsat 35,0 mio. kr. til puljen i 2019. Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner, private aktører og civilsamfund til, evt. i samarbejde, at ansøge om puljemidler til at bekæmpe ensomhed og mistrivsel blandt ældre med et særligt fokus på ældre mænd. Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest tirsdag d. 7. maj 2019 kl. 12.00. Formål Formålet med puljen er at bekæmpe ensomhed og mistrivsel blandt ældre med et særligt fokus på ældre mænd. Puljen kan eksempelvis søges med henblik på at afprøve eller videreudvikle aktiviteter, indsatser eller projekter, der særligt appellerer til ældre mænd i risiko for ensomhed, mistrivsel eller selvmord. Det kan eksempelvis være opsporing af og særlige aktiviteter for mænd eller for personer, der lige er blevet enlige. Puljen kan også søges til i højere grad at styrke sammenhængen og bygge bro mellem de forebyggende hjemmebesøg og opfølgende forebyggelses-indsatser i regi af både kommuner og civilsamfund. Det kan f.eks. være projekter, der involverer hjemmesygeplejen for borgere, der er selvmordstruede eller er på vej ud i misbrug eller projekter, der fokuserer på træning og rehabilitering af borgere med et begyndende faldende funktionsniveau. Baggrund Undersøgelser af befolkningens trivsel viser, at ældre borgere er særligt udsatte for ensomhed og mistrivsel mv. Der er mange årsager til dårlig trivsel, stress og ensomhed, herunder mangel på mening med livet, mangel på fællesskaber og nære relationer samt trygge omgivelser. Konsekvenserne er ligeledes mangeartede, og både stress, ensomhed samt dårlig mental sundhed og trivsel er risikofaktorer for udvikling af både fysiske og psykiske lidelser. 1 1 Forebyggelsespakke - Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, 2018. 1

Ensomhed kan være et af aspekterne af dårlig trivsel. En analyse på baggrund af data fra VIVE s Ældredatabase 2017 viser, at 38% af ældre over 65 år, som bor alene, ofte eller en gang imellem føler sig ensomme. Blandt de ældre, der bor sammen med andre, er det 14%. Analysen peger på, at mænd i højere grad end kvinder føler sig ensomme som enlige. 2 Ældreprofilen 2019 viser ydermere, at andelen, der sjældent eller aldrig har sociale kontakter, samt andelen der ofte er uønsket alene stiger med stigende alder. Andelen af ældre, der aldrig eller sjældent deltager i foreningsliv er større blandt mænd (42,1%) end blandt kvinder (33,8%). 3 Endelig viser en undersøgelse i 25 kommuner, at blandt ældre der modtager personlig pleje, føler 50% sig ofte eller en gang imellem uønsket alene, og 25% føler sig ofte eller en gang imellem alene blandt andre. 4 Dårlig trivsel kan i værste fald lede til selvmord. Ældres andel af selvmord er næsten dobbelt så høj, som den andel de udgør af befolkningen. Særligt ældre mænd er udsatte. I 2016 udgjorde mænds andel 71,5 % af alle selvmord blandt ældre ( 70 år). 5 Skal det lykkes at nedbringe selvmordsraterne blandt ældre borgere, så skal der sættes ind med tidlig opsporing samt forebyggende og støttende initiativer i forhold til depressioner, demens, ensomhedsfølelse og social isolation samt tab af nærtstående, da disse belastende forhold og negative livsbegivenheder er nogle af de væsentlige risikofaktorer for selvmordsadfærd blandt ældre. 6 Hvornår er man i risiko for at opleve ensomhed? Ensomhed er en individuel og kompleks følelse. Der findes ikke nogen entydig forklaring på, hvad der medfører ensomhed. Samlet set kan der dog identificeres tre typer af tegn på ensomhed, der kan indikere øget risiko for ensomhed, nemlig livssituationer, der skaber særlig sårbarhed (f.eks. at miste, dårligt helbred, at blive tilflytter eller at få en syg ægtefælle), strukturelle faktorer (f.eks. at være enlig, at være uden for arbejdsmarkedet inden pension eller dårlig økonomi) samt individuelle faktorer (f.eks. negative forventninger, oplevelse af magtesløshed eller oplevelse af manglende sociale kompetencer). 7 Det kan være en udfordring, at ensomhed stadig er et tabu, som få taler åbent om, både blandt dem, der oplever det, og hos omverdenen. Ensomhed udtrykkes derfor ikke nødvendigvis direkte, men kan komme til udtryk i snakke om andre emner, f.eks. om svigtende helbred og dermed svindende muligheder for deltagelse. Det har en betydning for det opsporende arbejde og muligheden for at nå frem til de ældre, der reelt lever med ensomhedsproblematikker. 2 Ensomhed blandt ældre, Nadja HA, KL Analysenotat, 2018. 3 Ældres Sundhed og trivsel ældreprofilen 2019, Sundhedsstyrelsen, 2019. 4 5 Tal trukket fra Center for Selvmordsforskning (http://statistik.selvmordsforskning.dk/). 6 Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne, Sundhedsstyrelsen, 2017. 7 2

Hvordan kan ensomhed og mistrivsel afhjælpes? En forebyggende indsats er væsentlig for at undgå, at ensomhed bliver en vedvarende følelse, der kan påvirke den enkelte ældres sociale, psykiske og fysiske helbred i negativ retning. For at kunne afhjælpe ensomhed er det først og fremmest afgørende at kunne opspore ældre, der oplever ensomhed. Dernæst er det vigtigt med vejledning til borgerne om relevante tilbud. Her er det centralt, at relevante medarbejdere har et overblik over de tilbud, der er målrettet målgruppen, samt at vejledningen tager udgangspunkt i borgerens behov og ønsker. En anden væsentlig opgave er at understøtte borgerens motivation og fastholdelse. Motivationen er nødvendig for at komme i gang med aktiviteten, mens fastholdelse er nødvendig for, at de nye personer, borgeren møder, kan blive en del af dennes netværk og potentielt nære relationer. 8 Ligesom man kan føle sig ensom blandt andre, afhjælpes ensomhed ikke alene ved at deltage i aktivitetstilbud. Ensomhed modvirkes gennem nærvær, at have nære relationer og nogen at tale med. 9 En afklaring af den enkeltes behov er vigtig i forhold til at vurdere, hvilke tiltag der kan være relevante. For nogle kan det være relevant med aktiviteter, der foregår en-til-en, f.eks. spisevenner, mentorordninger og hjemmebesøg, mens andre vil have gavn af gruppebaserede interventioner - uden at det ene udelukker det andet. 10 Til udarbejdelse af det konkrete projektindhold kan der bl.a. hentes inspiration i rapporten Indsatser der fremmer ældres mentale sundhed et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser, Sundhedsstyrelsen, 2017. Se desuden listen over andet materiale til inspiration til sidst i opslaget. Målgruppe Puljen er målrettet ældre især ældre mænd i risiko for ensomhed, mistrivsel eller selvmord. Hvem kan søge midler fra puljen? Puljen kan søges af kommuner, private aktører eller civilsamfund, evt. i samarbejde. Hvad kan der ansøges om støtte til? Der kan søges om midler til løn og drift af projekter målrettet bekæmpelse af ensomhed og mistrivsel hos ældre med et særligt fokus på ældre mænd. Alle udgifter, der søges om støtte til, skal være direkte relateret til projektet. 8 9 Forebyggelse af ensomhed blandt ældre myter og fakta. Wahl-Brink et. al., København: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, 2015. 10 3

Der kan ansøges om midler til: Lønudgifter til projektleder og projektmedarbejdere, herunder til bidrag til erfaringsopsamling Honorering af relevante fagpersoner og/eller konsulenter i begrænset omfang Understøttende materiale i begrænset omfang Udgifter i forbindelse med afholdelse af og deltagelse i møder, herunder netværksmøder, workshops og lignende i begrænset omfang Medarbejderes transport efter statens laveste takst, herunder også til frivillige tilknyttet projektet Revisionsudgifter. Der kan ikke ansøges om midler til: Køb af it-udstyr og andet apparatur Aktiviteter og lønmidler, der har karakter af almindelig drift, f.eks. husleje og telefon Forskningsprojekter Borgeres transport i forbindelse med projektaktiviteter Udgifter der afholdes uden for projektperioden Udgifter, der allerede er dækket af indtægter fra f.eks. fonde eller andre myndigheder Dækning af moms, der kan afløftes. Betingelser for at modtage støtte Ansøgningen skal opfylde følgende krav: Der er én hovedansøger - enten kommune, privat aktør eller civilsamfund, også hvis projektet er et samarbejdsprojekt Der er anført en juridisk ansvarlig person af projektet fra hovedansøger Der er angivet en vurdering af, hvor mange borgere fra målgruppen, der forventes inkluderet i projektet I tilfælde af samarbejde mellem flere kommuner, private aktører eller civilsamfund, er der givet en beskrivelse af samarbejdet herimellem. Herunder hvordan en klar rolle- og ansvarsfordeling samt gensidig forventningsafstemning sikres I tilfælde af samarbejde mellem flere kommuner, private aktører eller civilsamfund er der vedlagt en samarbejdsaftale som bilag (aftalen kan være foreløbig med forbehold for politisk godkendelse). Sundhedsstyrelsen skal senest have modtaget den endelige samarbejdsaftale for de ansøgere, der får tilsagn, to måneder efter tilsagnet er givet Der er beskrevet en tidsplan for projektet, hvor det fremgår, hvilke aktiviteter, leverancer og milepæle der skal være opnået hvornår Der er udarbejdet et budget for projektet, et budget fordelt på årene 2019-2021, og hvis relevant et budget opdelt på samarbejdspartnere. Eventuel medfinansiering skal fremgå af budgetterne, hvor dette er aktuelt. 4

Kriterier for udvælgelse af ansøgninger Ud over de ovenfor nævnte betingelser, som skal være opfyldt for modtagelse af støtte, vil Sundhedsstyrelsen vurdere og prioritere ansøgningerne ud fra følgende kriterier: 1) I hvilken grad det i ansøgningen er klart og præcist beskrevet, hvordan projektet understøtter puljens formål om at bekæmpe ensomhed og mistrivsel blandt ældre. 2) I hvilken grad der i ansøgningen er givet en klar og præcis beskrivelse af målgruppen, herunder hvordan målgruppen opspores, samt i hvilken grad ældre mænd udgør en del af målgruppen. 3) I hvilken grad projektet bygger oven på erfaringer og viden fra tidligere indsatser til bekæmpelse af ensomhed og mistrivsel blandt ændre. 4) I hvilken grad der i ansøgningen er givet en klar og præcis beskrivelse af projektets organisering, ledelsesmæssige forankring, tilknyttede kompetencer og erfaring, der sandsynliggør projektets gennemførbarhed. 5) I hvilken grad der i ansøgningen er givet en klar og præcis beskrivelse af, hvordan projektet (herunder f.eks. resultater og udviklede metoder/materialer) kan udbredes til kommuner og andre aktører. 6) I hvilken grad der er medfinansiering. Erfaringsopsamling Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med en ekstern leverandør forestå en overordnet og tværgående erfaringsopsamling fra projekterne. Projekterne er forpligtet til at bidrage til erfaringsopsamlingen, herunder deltagelse i regionale erfa-møder. Årlig status- og afsluttende rapport Ansøger er forpligtet til at indsende en kort årlig statusrapport samt en afsluttende rapport til Sundhedsstyrelsen med udgangspunkt i en fremsendt skabelon. Økonomi Der er i puljen afsat 35,0 mio. kr. i 2019. Puljemidlerne forventes udmøntet ultimo juni 2019. Herudover er afsat 1,0 mio. kr. i 2020-2021 til Sundhedsstyrelsen til gennemførelse af erfaringsopsamling og formidling, herunder afholdelse af regionale erfa-møder. De tildelte tilsagn i 2019 kan anvendes i hele projektperioden. Projektet skal senest være igangsat i 3. kvartal 2019 (senest d. 30. september 2019) og være afsluttet senest i 2. kvartal 2021 (senest d. 30. juni 2021). 5

Ansøger er forpligtet til at indsende et årligt regnskab samt et slutregnskab til Sundhedsstyrelsen tre måneder efter projektaktiviteternes ophør, senest d. 30. september 2021. Under hensyn til puljens størrelse og størrelsen af det enkelte projekt, kan Sundhedsstyrelsen ved tildeling af midler ud fra et fagligt skøn foretage en reduktion af den støtte, der er ansøgt om. Ansøgningsprocedure Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema (inklusive alle 5 delskemaer) skal anvendes og udfyldes. Inden ansøgningsskemaet udfyldes, læses Vejledning til ansøgning for pulje vedr. sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre. Delskema 2, Beskrivelse af projektet, må maksimalt fylde 5 sider (skrifttype Arial, skriftstørrelse 10). Ansøgningen sendes underskrevet til aedpulje@sst.dk som en samlet pdf-fil. Desuden bedes medsendt en version i word-format (denne version behøver ikke være underskrevet). I emnefeltet skrives Pulje vedr. sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre. [Navn på hovedansøger]. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 7. maj 2019, kl. 12.00. Yderligere oplysninger Sundhedsstyrelsen kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til puljen. Ansøgere kan dog ikke forvente svar på spørgsmål efter fredag d. 26. april 2019 og frem til ansøgningsfristen. Spørgsmål og svar af generel karakter vil blive offentliggjort på puljens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/puljer-og-projekter/2019/sammenhaengende-indsatser-imod-ensomhedog-mistrivsel-hos-aeldre Generelle faglige spørgsmål: Marie Kamstrup Dam, tlf. 93 51 87 42, e-mail: makm@sst.dk. Spørgsmål vedr. økonomi og administration: Kasper Dahl, tlf. 72 26 94 54, e-mail: kad@sst.dk. 6

Materiale til inspiration Nedenstående materiale fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan eventuelt bidrage til inspiration. Forebyggelsespakke - Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen, 2018. Indsatser der fremmer ældres mentale sundhed et systematisk litteraturstudie af internationale undersøgelser, Sundhedsstyrelsen, 2017. Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg, Sundhedsstyrelsen, 2017. Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker. Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber, Sundhedsstyrelsen, 2017. Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne, herunder f.eks. kapitler om Ensomhed og social isolation samt Selvmordsadfærd, Sundhedsstyrelsen, 2017. Rapport: Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp, Sundhedsstyrelsen, Inspirationskatalog: Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse på ældreområdet. Evaluering af forebyggelse af fysisk, social og psykisk mistrivsel blandt ældre borgere, Siren A et al. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Review: Forebyggelse af ældres selvmord evidensbaseret viden, Socialstyrelsen, 2014. Kortlægning af kommunale indsatser til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre, Socialstyrelsen, 2014. 7