Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk Telf. 72378388 Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. Med finanslov 2013 og Energiforliget lægges der op til implementering af en forsyningsafgift på brænde. SKAT har bedt om input til, hvorledes dette kan gøres, og hvor der måtte være usikkerheder eller manglende metoder til præcis opgørelse. I det følgende gives en række input efter følgende temaer. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tlf. 3533 1500 SL@life.ku.dk www.sl.life.ku.dk 1. TEMA: OPARBEJDNING OG OPMÅLING AF TRÆBRÆNDSLER... 1 2. TEMA: ENERGIINDHOLD... 6 3. TEMA: AKTUELLE DATA FOR BRÆNDEPRODUKTION OG -FORBRUG... 8 4. TEMA: BETYDNING AF BRÆNDEPRODUKTION/AFSÆTNING FOR SKOVENE... 9 5. TEMA: EJENDOMSSTRUKTUR OG ADMINISTRATIVE SYSTEMER... 11 6. TEMA: MULIGE EFFEKTER... 13 1. Tema: Oparbejdning og opmåling af brænde I dette afsnit gennemgås de forskellige typer brænde og de typisk anvendte opmålingsmetoder. 1.1 Typer af brænde Brænde sælges i mere eller mindre forarbejdet form fra skovene. Den mindste grad af forarbejdning er det såkaldte selvskoverbrænde eller sankebrænde. Køber anvises hele træer eller resttræ fra oparbejdning af savværkstræ, hvoraf selvskoveren producerer brænde, som efter hel eller delvis oparbejdning opmåles med henblik på opgørelse af den skovede mængde og efterfølgende afregning. Prisen pr. energienhed (GigaJoule, GJ) er lav, i størrelsesorden 30 kr./gj, men til gengæld har køber hele arbejdet med fældning, afkortning, kløvning og hjemtransport af brændet. Skovens omkostninger ved denne form for brændesalg er ret beskedne, idet skoven kun skal medvirke ved opmåling af brændet. Brænde sælges også i delvis oparbejdet form. I dette tilfælde forestår skoven fældning af træerne, afkortning i typisk tre meter lange stykker, samt

terræntransport til bilfast vej, hvor de afkortede stammer lægges i stakke og opmåles. Køberen sørger selv for hjemtransport, afkortning, kløvning og stabling. Prisen for 3 meter brændestykker, stakket ved skovvej, er ofte 50-70 kr./gj. Brændehandlere, byggemarkeder og nogle skove sælger også såkaldt færdigt brænde, som er brænde, der er afkortet til 30-40 cm længde og kløvet, og som også kan være tørret. En meget stor del af denne handel foregår i form af brændetårne, hvor brændet er stablet i ca. 2 meters højde på en palle. Pallerne er i reglen importeret fra de baltiske lande, hvor arbejdslønnen er lav, da det er arbejdskrævende at stable brænde på paller. Energiprisen på færdigt brænde ligger i området 110-180 kr./gj, men i denne pris indgår også transportomkostninger, så brændet leveres på købers bopæl. Et populært alternativ til brænde er træpiller, som for størstedelens vedkommende er importeret fra landene omkring Østersøen. Prisen er omkring 110-120 kr./gj leveret på købers bopæl. De store aftagere varmeværkerne køber deres træbrændsel i form af brændselsflis, som oparbejdes maskinelt i skoven, og transporteres til varmeværket i containere. Prisen leveret på værk er størrelsesorden 50 kr./gj. Den relativt lave pris skyldes, at brændselsflis er et vanskeligt brændsel, som kun kan afbrændes på specielle anlæg. Desuden aftager køberne typisk meget store mængder. Til sammenligning koster naturgas ca. 220 kr./gj og fyringsgasolie ca. 300 kr./gj. De lavere priser på de forskellige typer træbrændsler skal bl.a. kompensere for den lavere virkningsgrad, der er i trækedler sammenlignet med olie- og gaskedler samt kompensere for den ekstra pasning, der følger med at have et brændefyr. 1.2 Opmåling af brænde i rummeter Da der ikke findes nogen simpel metode til at opgøre energiindholdet i brænde, foretages handelsopmålingen af brændet som regel i rummeter (rm). Antallet af rummeter i en brændestak er lig med stakkens ydre rumfang (længde x bredde x højde) og en rummeter omfatter altså både massivt træ ( fastmasse ) og den luft, der er mellem brændestykkerne. Det reelle indhold af massivt træ i en rummeter brænde angives som fastmasseprocenten (eller undertiden fastmassetallet, hvis det udtrykkes som decimaltal). Fastmasseprocenten afhænger af, hvor kompakt stakken er stablet. Korte rette stykker kan stables mere kompakt end lange krumme stykker, og det har også betydning, hvor omhyggeligt stablingen er foretaget: håndstablet træ har højere fastmasseprocent end maskinstablet. Endeligt vil der være en højere fastmasseprocent i en stak bestående af tykke stykker end i en stak bestående af tynde stykker. Der foreligger fastmasseprocenter for forskellige træarter og forskellige længder af brænde, men det skal understreges, at disse gennemsnitstal dækker over en betydelig variation. Opmåling i rummeter er en praktisk metode, men den er upræcis. 2

Opmåling i såkaldte skovrummeter er langt det mest almindelige. Stakken består af stykker på typisk 3 meters længde, som i de fleste tilfælde er stablet med udkørselsmaskinens kran. Stykkerne er ikke kløvede. Stykkernes længde, stakkens længde og den gennemsnitlige højde måles og rumfanget beregnes. Figur 1. Brændestak klargjort til opmåling i skovrummeter Når sankebrænde afregnes i skovrummeter, foretages opmålingen, efter at selvskoveren har grovforarbejdet og stablet brændet i skoven, men før det er endeligt afkortet og kløvet. Delvis oparbejdet brænde opmåles stakket ved bilfast vej, hvor den faktiske handel også foregår. Færdigt brænde, der afregnes i skovrummeter, stakkes og opmåles før den endelige afkortning og kløvning, og det skal her bemærkes, at det ikke er muligt at kontrollere antallet af skovrummeter ved handelens indgåelse, da stakken har været genstand for yderligere forarbejdning. Færdigt brænde kan også opmåles, når det er kløvet og stablet. Fastmasseprocenten i en stabel færdigt brænde er højere end i en stak brænde, som ikke er afkortet og kløvet. Det betyder, at stak brænde fylder mindre, når den er stablet som færdigt brænde, end den gør, når den er stablet før den endelige oparbejdning og kløvning. Salg af færdigt brænde på basis af en opmåling af det stablede færdige brænde forekommer, men er ikke særligt almindeligt, da det forudsætter at brændet stables på salgsstedet, hvilket er ret arbejdskrævende. 3

Figur 2. Færdigt brænde stablet med henblik på opmåling Tabel 1. Gennemsnitlige fastmasseprocenter for forskellige typer brænde (Naturstyrelsen samt diverse andre kilder). Træart Længde Fastmasseprocent Nåletræ <0,6 meter 80 1 meter 75 1-2 meter 70 2-3 meter 65 Løvtræ <0,6 meter 70 1 meter 65 1-2 meter 60 2-3 meter 55 Færdigt brænde kan også afregnes i kasserummeter. Kasserummeter er en betegnelse for den mængde brænde, der uden stabling kan fyldes i en kasse på 1 x 1 x 1 meter. Kasserummeteren anvendes en del af praktiske årsager. Det er nemt at fylde en vogn eller trailer med brændestykker uden at stable dem omhyggeligt. Til gengæld varierer fastmasseprocenten meget. Dansk Skovforening angiver den gennemsnitlige fastmasseprocent for brænde opmålt i kasserummeter til 45. 4

Figur 3. Eksempel på brænde opmålt i kasserummeter. 1.3 Opmåling af brænde i kubikmeter Næsten alt brænde fra statens skove afregnes efter indholdet af massivt træ, altså i m 3 fastmasse. Opmålingen foretages ved at stykkernes gennemsnitslængde måles med målebånd, og at der tillige tages et digitalfoto eller videooptagelse af stakkens forside. Endestykkernes samlede areal kan opmåles på billedet ud fra antallet af lyse og mørke pixels i billedet (svarende til henholdsvis træstykkernes endeflader og mellemrummene). Herefter kan stakkens kubikmeterindhold beregnes som produktet af endefladernes samlede areal og stykkernes gennemsnitlige længde. Denne opmåling er forholdsvis præcis, men kræver specielt udstyr. Den anvendes derfor kun af firmaer og skovadministrationer, der handler store mængder træ. Et nyt system udviklet af firmaet Place2post i samarbejde med skovdyrkerforeningen Øst og Junckers Industrier A/S gør det dog muligt at opmåle en stak ved hjælp af en smartphone. Systemet kan opmåle brændestakke og angive GPS-koordinaten for stakken. Det vurderes, at systemet vil få stor udbredelse, da manuel opmåling er ret tidskrævende. Det nye system er desuden mere præcist, da fastmasseprocenten bestemmes for hver enkelt stak. 1.4 Vejning af brænde Brændselsflis afregnes som regel efter energiindholdet beregnet som den nedre brændværdi. Den nedre brændværdi for et brændsel udtrykker energiindholdet i tørstoffet fratrukket den energi, der skal anvendes til at fordampe vandindholdet. Energiindholdet afhænger således af tørstofmængden og vandindholdet, og opmålingen gennemføres ved, at leverancen vejes, og der udtages en prøve med henblik på bestemmelse af vandindhold. Herefter bestemmes energiindholdet, der udgør grundlaget for afregningen. Træpiller sælges efter vægt, hvilket er hensigtsmæssigt, da vandindholdet er nogenlunde kendt. Med en kendt vægt og et kendt vandindhold kan energiindholdet beregnes, og køber har et godt mål for den mængde energi, som han/hun køber. 5

Vejning af brænde forekommer sjældent, men nogle træindustrier sælger tørret resttræ som brænde på basis af en vejning. Igen er metoden velegnet, da vandindholdet er ensartet og kendt. Vejning af brænde fra skoven anvendes derimod ikke, hvilket skyldes, at vandindholdet er varierende og ukendt, samt at vægte ikke er til rådighed. 1.5 Andre forhold som har betydning for prissætning Transporten udgør en ikke ubetydelig del af omkostningerne ved køb af brænde, og det afspejler sig i priserne på afhentet brænde henholdsvis leveret brænde. Da skovrummeter og især kasserummeter er relativt usikre størrelser, kan det ikke undgås, at der jævnligt opstår tvister mellem køber og sælger om, hvorvidt den leverede mængde brænde nu også er i overensstemmelse med den fakturerede mængde. Ligeledes kan der opstå tvister, hvis kvaliteten af det leverede brænde ikke stemmer overens med det aftalte. Det kan dreje sig om træartssammensætningen, vandindholdet og/eller længden og tykkelsen af de enkelte stykker brænde. 2. Tema: Energiindhold I dette afsnit gennemgås de vigtigste aspekter omkring energiindholdet i brænde. Energiindholdet afhænger som nævnt under tema 1 af tørstofmængden og vandindholdet, idet formel 1 nedenfor kan anvendes til at udregne energiindholdet (den nedre brændværdi). Energiindholdet pr. ton tørstof varierer en smule: Nåletræ har et lidt højere energiindhold end løvtræ, men forskellen er så lille, at den er ubetydelig i forhold til andre variationskilder. Man regner derfor i gennemsnit med et energiindhold på 19 GJ per ton tørstof. Formel 1: Energiindhold = 19 [GJ/t] x vægt af tørstof [t] 2,442 [Gj/t] x vægt af vand [t] Denne formel kan forenkles til Formel 2: Energiindholdet i GJ/ton træ = 19 0,213 x vandindholdet i % Bemærk, at ovenstående formler kan anvendes for alle træarter, da energiindholdet i tørstoffet (19 GJ/ton) er omtrent det samme for alle træarter. Det fremgår af formel 2, at energiindholdet i et ton træ afhænger meget af vandindholdet, hvilket naturligvis skyldes, at der er mindre tørstof jo mere vand, der er i træet. Energiindholdet i en kubikmeter træ er mere konstant, da træet har omtrent det samme volumen og det samme indhold af tørstof, uanset vandindhold. Det er dog stadig sådan, at der ved afbrænding er et højere energiindhold i en kubikmeter tørt træ end i en kubikmeter vådt træ. 6

Alt brænde bør tørres ned til ca. 18 %, før det anvendes. Det lave vandindhold kan opnås ved stakning af det afkortede og kløvede brænde under tag i et til to år. I forbindelse med handel med brænde, der efterfølgende skal tørres, har vandindholdet før tørring derfor ikke større betydning. For så vidt angår brænde, der sælges som tørret, har vandindholdet naturligvis større betydning. Da vandindholdet i godt tørret brænde ligger relativt konstant omkring 15-18 %, afhænger energiindholdet i en kubikmeter fastmasse tørret brænde derfor frem for alt af tørstofindholdet. De forskellige træarters tørstofindhold er derfor en væsentlig parameter ved bestemmelse af brændes energiindhold. En kubikmeter fastmasse gran indeholder væsentligt mindre tørstof end en kubikmeter fastmasse bøg, og dette afspejler sig naturligvis i prisen pr. kubikmeter. I tabel 2 er vist det gennemsnitlige tørstofindhold i en kubikmeter fastmasse træ for en række almindelige danske skovtræarter og energiindholdet i en rummeter stablet færdigt brænde, en skovrummeter brænde og en kasserummeter brænde. Energiindholdet er beregnet ud fra vandindholdet i nyskovet træ. Vandindholdet i frisk træ varierer lidt med årstiden og med træets alder, så der er tale om gennemsnitstal. Til gengæld har det præcise vandindhold ikke så stor betydning for energiindholdet. Energiindholdet efter tørring ned til ca. 18 % vandindhold vil være lidt højere end energiindholdet i frisk træ. Tabel 2. Energiindhold for forskellige træarter og forskellige typer opmåling. Beregningen bygger på vandindholdet før tørring og på fastmasseprocenterne fra tabel 1. Træart Tørstof i en m 3 frisk træ Stablet færdigt brænde Brænde opmålt i skovrummeter Brænde opmålt i kasserummeter kg/m 3 GJ/rm GJ/rm GJ/rm Avnbøg 640 7,6 6,0 4,9 Bøg 575 6,8 5,4 4,4 Eg 570 6,8 5,3 4,4 Ahorn 500 6,0 4,7 3,8 Ask 560 7,0 5,5 4,5 Birk 520 6,3 4,9 4,0 El 440 5,2 4,1 3,4 Gran 380 4,9 3,9 2,7 7

For gran er regnet med fastmasseprocent = 80 for stablet færdigt brænde; 65 for brænde opmålt i skovrummeter ved vejside og 45 for brænde opmålt i kasserummeter. For løvtræ er regnet med fastmasseprocent = 70 for stablet færdigt brænde; 55 for brænde opmålt i skovrummeter ved vejside og 45 for brænde opmålt i kasserummeter. I tabel 3 er angivet cirkatal for nogle træartsgrupper. Poppel svarer nogenlunde til Gran. Skovfyr og Bjergfyr svarer nogenlunde til El. Tabel 3. Cirkatal for energiindhold for forskellige træartsgrupper og forskellige typer opmåling. Træart Stablet færdigt brænde Brænde opmålt i skovrummeter Brænde opmålt i kasserummeter GJ/rm GJ/rm GJ/rm Avnbøg 7,6 6,0 4,9 Bøg, Eg, Ask 6,8 5,4 4,4 Ahorn, Birk 6,2 4,8 3,9 Rød- og hvidel 5,2 4,1 3,4 Gran 4,9 3,9 2,7 Det fremgår af tabel 2 og 3, at der er stor forskel på energiindholdet mellem træarterne og mellem de forskellige opmålingsmetoder. Såfremt det bliver almindeligt at afregne brænde i kubikmeter fastmasse jf. afsnit 1.3, kan der naturligvis tilsvarende beregnes cirkatal for energiindholdet pr. kubikmeter. 3. Tema: Aktuelle data for brændeproduktion og -forbrug I dette tema gennemgås tilgængelige data for produktion og forbrug af brænde. Der foreligger ikke en samlet statistik for brændeproduktionen i Danmark. I hugststatistikken fra Danmarks Statistik for de danske skove for 2011 opgøres den samlede produktion af brænde til godt 400.000 m 3 fastmasse fordelt med ca. 340.000 m 3 løvtræbrænde og ca. 70.000 m 3 nåletræbrænde. Energiindholdet i det producerede brænde (før tørring) kan opgøres til ca. 3,2 PJ løvtræbrænde og ca. 0,4 PJ nåletræbrænde eller i alt 3,6 PJ for brænde i alt. Efter tørring vil det samlede energiindhold udgøre ca. 4,2 PJ Produktionen af brænde i skovene udgør kun en del af den samlede produktion af brænde i Danmark. Der produceres store men ukendte mængder brænde af træer, som står uden for skovene. Det drejer sig om træ fra private haver, parker, frugtplantager, levende hegn mm. Derudover produceres der brænde af resttræ fra de danske træindustrier, og en del udtjente træprodukter såsom udtjente paller m.m. ender også i de danske brændeovne. 8

Herudover er der en ikke ubetydelig import af færdigt brænde bl.a. fra de baltiske lande i form af de såkaldte brændetårne, som er tørret brænde, stablet på paller. På baggrund af tal fra Statistikbanken, Danmark Statistik kan importen af brænde (Varenummer 44011000) opgøres til ca. 300.000 tons, mens eksporten er ca. 100.000 tons. Eksporten er formentlig langt mindre, da noget tyder på, at der er en fejlagtigt registreret eksport til Tyskland på ca. 85.000 tons. Hvis nettoimporten sættes til ca. 280.000 tons kan nettoimporten opgøres til godt 400.000 kubikmeter med et samlet energiindhold på ca. 4 PJ. De største importmængder kommer fra Sverige, Letland, Litauen, Tyskland og Rusland. Forbruget af brænde er opgjort af Evald (2012) ud fra en telefonundersøgelse af godt 2000 husstande. Det samlede forbrug af brænde opgøres til ca. 24 PJ. Da produktionen af brænde i skovene er opgjort til ca. 4 PJ og importen ligeledes til ca. 4 PJ, er der ca. 16 PJ, hvis oprindelse, der ikke kan redegøres for i detaljer. En del af disse 16 PJ kommer fra træ uden for skovene, og fra resttræ mm, men det usandsynligt, at der skulle komme 16 PJ fra disse ressourcer. Noget tyder på, at forbruget er estimeret forholdsvis højt, mens produktionen og importen formentlig er estimeret forholdsvis lavt. Evald (2012) opgør andelen af brænde fra Skovene til 40 % (9,6 PJ), mens andelen af brænde uden for skovene udgør 30,6 % (7,3 PJ) I Evalds opgørelse indgår desuden brænde fra importerede brændetårne (11,7 %, 2,8 PJ) og brænde fra brændehandlere mm (15,3 %, 3,7 PJ) Brændet fra brændehandlere kommer både fra skovene, fra træ uden for skovene og fra importeret træ, men det er ikke muligt at skønne over fordelingen. Det skal sammenfattende bemærkes, at det registrerede salg af brænde fra skovene kun udgør 15 % af det estimerede forbrug af brænde i Danmark. Den registrerede import udgør 17 % af det estimerede forbrug, hvilket vil sige, at tilgængelige statistiske data kun redegør for ca. 33 % af det estimerede forbrug. 4. Tema: Betydning af brændeproduktion/afsætning for skovene I dette tema belyses betydningen af brændeproduktionen for skovene. Skovenes produktion af brænde finder primært sted i forbindelse med pleje og udtynding af unge bevoksninger, hvor hele træet kan bruges til brænde. Derudover ved fældning af store træer, hvor kronerne kan oparbejdes til brænde. Afsætningen af brænde har stor betydning for løvskovdyrkningen, idet der ikke findes ret mange alternative afsætningsmuligheder for løvtræ i små dimensioner. Junckers Industrier A/S har tidligere købt løvtræ i små dimensioner, men i dag er aflægningsgrænsen 19 cm. Cellulosetræ til eksport kunne være en mulighed, men markedet er meget dårligt pt. Den eneste alternative afsætningsmulighed for småt løvtræ er brændselsflis, og en rentabel 9

produktion af brændselsflis forudsætter relativt store bevoksninger, og at der kan køre maskiner i bevoksningerne. Afsætningen af brænde betyder, at de tidlige tyndinger kan gennemføres med positivt dækningsbidrag. Dette er vigtigt, da de tidlige tyndinger har stor betydning for bevoksningernes fremtidige kvalitet, da man ved tyndingen fjerner de dårligste individer og derved fremmer udviklingen af de bedste individer. Et vigende brændemarked kan betyde at bevoksningerne ikke plejes ved rettidige udtyndinger, og at bevoksningernes langsigtede kvalitet forringes. Produktionen af brænde betyder mest på de små ejendomme. Det fremgår af tabel 4, at brænde udgør 22 % af hugsten på ejendomme mindre end 100 ha, mens brændet kun udgør 13-15 % af hugsten på de større ejendomme (Danmarks Statistik 2012). Tabel 4. Brændeandelen i % af den samlede hugst (Danmarks Statistik 2012). Brænde andel af samlet hugst Skovejendomme 0-100 ha 22% Skovejendomme 100-1000 ha 15% Skovejendomme 1000- ha 13% Produktionen af brænde betyder mest i Region Sjælland og i Landsdel Fyn, hvor brændeandelen ligger på 28-30 %. I Region Nordjylland og Landsdel Vestjylland er andelen derimod kun 6-8 % (Tabel 4). Forskel skyldes primært, at der overvejende dyrkes nåletræ i Nord- og Vestjylland og overvejende løvtræ på øerne. Tabel 4. Brændes andel af hugsten i de enkelte landsdele (Danmarks Statistik 2012). Brænde andel af samlet hugst Hele landet 16% Landsdel KBH/Nordsjælland 18% Landsdel Bornholm 15% Region Sjælland 28% Landsdel Fyn 30% Landsdel Sydjylland 17% Landsdel Østjylland 14% Landsdel Vestjylland 6% Region Nordjylland 8% Brænde udgør en større andel af hugsten i løvskov end i nåleskov, og da ejendomme domineret af løvtræ generelt er mindre end ejendomme domineret 10

af nåletræ vil det igen påvirke brændets andel af hugsten i de forskellige ejendomsstørrelser. Brændet udgør en større andel i de små skove, primært fordi de alternative produkter er færre. Brændselsflis produceres overvejende i de større skove, hvor der er tilstrækkelige mængder af træ, der skal fældes, til at det kan betale sig at indsætte de nødvendige maskiner. Produktionen af flis er stærkt mekaniseret, og maskinomkostningerne ved produktionen ligger i størrelsesorden 2000 kr./time. Den høje timepris betyder at stilstandsperioder herunder flytning af maskinerne fra sted til sted belaster produktionen meget stærkt. I de små skove er opgaverne så få og små, at det ikke kan betale sig at indsætte maskiner til produktion af brændselsflis. På samme måde afsættes træ til savværker og papirfabrikation primært fra de større skovejendomme fordi de er i stand til at levere tilstrækkeligt store mængder til, at det er relevant for industrien. De små ejendomme har ofte så små mængder af det enkelte sortiment, at det ikke kan betale sig at afsætte produktionen til industrielt brug. Konsekvensen af dette er, at der produceres mere brænde i de små skove end i de store skove, og at produktionen af brænde derfor er mest betydende for de små skove. I de mange små skovejendomme er brændehugst afgørende for den pasning og udtynding af de unge skovbevoksninger, som er nødvendig af hensyn til skovenes trivsel og fremtidige kvalitet. 5. Tema: Ejendomsstruktur og administrative systemer I dette tema belyses ejendomsstrukturen med fokus på ejendommenes administration. 5.1 Skovejendommene Ifølge Skove og plantager 2000 er der 26.548 skovejendomme i Danmark. I Danmark findes et stort antal små skovejendomme, men som det ses af Tabel 5, udgør de mange små skovejendomme kun en mindre del af det samlede skovareal. Således har de knap 17.000 skove på under 5 ha et samlet areal på 35.000 ha, hvilket betyder at 64 pct. af samtlige skovejendomme tegner sig for 7 pct. af det samlede skovareal. Det ses endvidere, at skovejendomme på 1.000 ha og derover udgør 0,2 pct. af det samlede antal skove og tegner sig for 34 pct. af det samlede skovareal. 11

Tabel 5. Skovejendomme og skovarealet fordelt efter størrelse Størrelse Antal ejendomme Andel af areal Pct. ha 0,5-1,9 8.548 1,9 2,0-4,9 8.363 5,2 5,0-9,9 4.672 6,6 10,0-19,9 2.389 7,3 20,0-49.9-1.434 9,1 50,0-99.9 398 5,7 100,0-249,9 319 10,6 250,0-499,9 133 9,2 500,0-999,9 80 10,8 1000-53 33,6 Der er et projekt i gang mellem Københavns Universitet Skov & Landskab, Danmarks Statistik og Naturstyrelsen med henblik på at opdatere ejendomsregisteret for skovejendomme, da den stikprøvebaserede Skovstatstik har vist at der er et større skovareal og dermed muligvis også flere skovejere end der blev registreret ved Skovtællingen i 2000. Disse data bliver dog først tilgængelige i 2013. 5.2 Private skovejere Ca. 68 pct. af de danske skove er privatejede. De danske private skovejere er overvejende mænd (86 pct.) med en gennemsnitsalder på 53 år, som i gennemsnit har ejet skoven i 20 år. De 9 pct. af ejerne har arvet skoven. Ejerne bor oftest i umiddelbar nærhed af deres skov (80 pct.). De private skove er nært tilknyttet landbruget, idet 84 pct. af skovejerne også besidder landbrugsjord. 57 pct. har en landbrugs- eller skovbrugsuddannelse, og 75 pct. er vokset op på en landbrugsejendom. Landbrugstilknytningen forklarer, hvorfor to tredjedele primært betragter sig selv som landmænd, og kun en tredjedel ser primært sig selv som hel- eller deltidsskovejer. De danske skovejere er altså overvejende landmænd, og skoven skal ses som en del af en landbrugsbedrift snarere end som en selvstændig enhed. Dette er mere udpræget, jo mindre skoven er. De kvindelige skovejere adskiller sig ved en lidt højere gennemsnitsalder og en mindre udpræget tilknytning til landbruget (Skove og plantager 2006). 5.3 Administration Andelen af skove med eget forstligt personale stiger markant med stigende ejendomsstørrelse. Således har lidt over halvdelen (oversigtstabel 3.13, Skove og plantager 2000) af skovejendomme over 250 ha eget personale. For skovejendomme over 50 ha har 94 pct. en form for forstlig administration overvejende gennem Skovdyrkerne og HedeDanmark. 12

Samlet er der knap 19.000 ejendomme uden forstlig administration ud af de 26.548 ejendomme, der indgår i opgørelsen til Skove og plantager 2000 (afsnit 3.6). Det er langt overvejende de små skove, der ikke har forstlig administration. Disse skove vil formentlig få vanskeligt ved administrere en ordning med energiafgift på brænde. 6. Tema: Mulige effekter I dette tema analyseres konsekvenserne af en energiafgift baseret på brændslets energiindhold. Ifølge Energistyrelsens energistatistik 2010 produceres der omtrent den samme mængde vedvarende energi af brænde, som der produceres af vindmøller. Brænde som en vedvarende energikilde indgår som positivt bidrag i de danske forpligtigelser til at nedbringe udledningen af kuldioxid. Salget af brænde fra skovene vurderes aktuelt at være betinget mere af efterspørgslen, herunder folk der har tid og lyst til at udføre sankning/selvskovning end af tilgængelige ressourcer. Interessen hos privatkunder for selv at skove og oparbejde brænde har været aftagende gennem de senere år, men afsætningen af brænde har dog stadig afgørende betydning for mange mindre skovejendomme. Samtidig betragter mange mennesker brændehugsten som en god anledning til motion og naturoplevelser, således at brændemarkedet også har et rekreativt og sundhedsmæssigt aspekt. En afgift på brænde vil formentligt yderligere mindske interessen for brænde, og afhængig af hvorledes afgiften pålægges, vil den medføre en forskydning af markedet. Hvis afgiften beregnes på grundlag af brændslets energiindhold, vil den procentvise prisstigning være meget uens for forskellige opvarmningsformer. Eksempelvis er det i tabel 6 beregnet, hvor stor en procentvis prisstigning en afgift på 25 kr./gj på brændslets energiindhold vil resultere i. De billige brændsler vil naturligvis blive hårdest ramt af en sådan afgift, og det fremgår, at selvskoverbrænde vil blive næsten dobbelt så dyrt som uden afgift, hvorimod afgiften kun medføre en prisstigning på 4 % på elvarme. 13

Tabel 6. Prisstigning i procent ved indførelse af en afgift på 25 kr. pr. GJ på energi til rumopvarmning. Pris Fasmassetal Pris Kroner pr. rummeter % Energiindhold Pris Prisstigning ved afgift på 25 kr/gj Kroner pr. m3 GJ / m3 kroner /GJ % (el: kwh) (frisk) EL-varme (direkte, uden varmepumpe) 2,3 640 4 Fyringsgasolie 11000 35,7 308 8 Skovflis, leveret på varmeværk 48 52 Importeret brændetårn (egne målinger) 70% 140 18 Træpiller 120 21 Brænde ved skovvej (Bøg, statsskov) 55% 650 9,8 66 38 Brænde ved skovvej (løvtræ, minimum) 250 55% 455 8,9 51 49 Sankebrænde (Bøg, Dansk Skovforening) 154 55% 280 9,8 29 88 Vi vurderer, at det bliver vanskeligt at opkræve afgift af den del af brændet, som produceres uden for skovene. Det gælder træ fra haver, parker mm, men også det ret betydende marked for udtjente træprodukter fra nedrivning og lignende. Afslutningsvis skal det påpeges, at virkningsgraden i brændeovne og brændefyr er forholdsvis lav sammenlignet med virkningsgraden for fx olie- eller gasfyr. En afgift på brændslet før afbrænding vil derfor ramme brænde særlig hårdt. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at energiforbruget ved produktion af brænde er lavt sammenlignet med energiforbruget ved produktion af andre brændsler som olie og gas. Afgiften pålægges altså på et for brænde meget ufordelagtigt tidspunkt i forsyningskæden. Kjell Suadicani Andreas Bergstedt Niels Heding Thomas Nord-Larsen Vivian Kvist Johannsen 14

Referencer Danmarks Statistik (2012): Danmarks Statistik - statistikbanken.dk. Evald, A. (2012): Brændeforbrug i Danmark 2011 En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse. Energistyrelsen. 43 s. Danmarks Statistik, Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen (2002): Skove og plantager 2000. Danmarks Statistik, Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen. Købehavn. 171 sider Gamborg, C. (2002): Træbrændsler: Brændværdi. Videnblad nr. 7.9-2. Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Heding, N. (2005): Brænde. Videnblad nr. 7.4-1. Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Heding, N. (2005): Brænde af nåletræ. Videnblad nr. 7.4-2. Videnblade Skovbrug. Skov & Landskab. 2 s. Jørgensen, K. (2005): Kompendium i Opmåling og klassificering af råtræ. Skov & Landskab, Skovskolen. 61 s. Moltesen, P. (1988): Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut. 132 s. Nielsen, U. B. (1990): Skovbrugstabeller. Statens forstlige Forsøgsvæsen. Kandrup- København. 270 s. Nord-Larsen, T. Bergstedt, A. Sønderby, L. K. og Heding, N. (2011): Naturlig tørring af brænde. Videnblad nr. 7.2-8. Videnblade Skov og Natur. Skov & Landskab, Københavns Universitet. 2 s. Nord-Larsen, T. Johannsen, VK, Jørgensen BB og Bastrup-Birk, A. (2008): Skove og plantager 2006, Skov & Landskab, Hørsholm, 2008. 185 s. ill. Nord-Larsen, T. og Suadicani, K. (2010): Træbrændselsressourcer fra danske skove over ½ ha opgørelse og prognose 2010. Arbejdsrapport nr. 113, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 53 s. Serup, H. (red.) (2002): Træ til energiformål. Teknik miljø økonomi. Videncenter for Halm- og Flisfyring.69 s. Suadicani, K. (1989): Data til dækningsbidragsberegninger for privatskovbruget pr. 15. januar 1989. Skovteknisk Institut. Frederiksberg. 15