Hvorfor dyrke juletræer og pyntegrønt nordmannsgran og nobilis?

Hvorfor dyrke juletræer og pyntegrønt nordmannsgran og nobilis? Salgsværdien af juletræer og pyntegrønt udgjorde i 1996 mere end 600 mio. kr., svarende til omkring 1/3 af skovbrugets samlede årlige produktionsværdi. Juletræer og pyntegrønt er økonomisk interessante produktioner. Sammenlignet med traditionel landbrugsproduktion og produktion afråtræ kan juletræerne og pyntegrøntet stadig give et pænt merudbytte. Krav til såvel kvalitet som professionalisme i afsætningen er afgørende skærpet de seneste år. Set fra en klassisk skovbrugssynsvinkel er der tale om en hurtig produktion. Indtægterne indfinder sig allerede 7-15 år fra anlæg for juletræernes vedkommende. Pyntegrøntet giver indtægter fra det 10 år og op til typisk afdrift ved 50 år. I hæftet behandles kun de økonomisk mest interessante arter - nordmannsgran (NGR) og nobilis (NOB). Kulturerne er intensive og kapitalkrævende. Der skal investeres ca. 35.000 kr/ha. Juletræs- og pyntegrøntinvesteringer er følsomme. Det økonomiske resultat er snævert forbundet med kvalitet og udbytteniveau. I et uroligt marked kan der blive tale om store udsving, forårsaget af forhold man ikke selv har kontrol over. Hvis nordmannsgran juletræerne, ubeskyttede af f. eks. sne eller omliggende bevoksning, udsættes for kraftig vinterfrost, opstår der udtørringsskader. Mangelfuld kulturpleje kan også have katastrofale konsekvenser for de fremtidige økonomiske udbytter. Halvdelen af investeringen afholdes i forbindelse med selve anlægget. Den investering skal følges op hvert år med intensiv pleje. Sker det ikke, kan hele gevinsten nemt tabes. Kravene til en miljømæssig forsvarlig produktion er en selvfølgelighed. Dette hæfte er en orientering til jordbrugeren om muligheder og risici ved dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Hæftet sigter mod at fremme en frugtbar dialog mellem producenterne, skovbrugskonsulenterne, Dansk Juletræsdyrkerforening og

Forskningscentret for Skov- og Landskab for at sikre sunde investeringer. Lovgivningens rammer Jletræer og pyntegrønt kan dyrkes såvel i skov som på landbrugsjord Der er dog visse begrænsninger. Det er en klar tendens, at juletræsproduktionen af tekniske årsager i stigende grad koncentreres på landbrugsjorden. Skovloven Skovloven tillader dyrkning af juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op til 10% af arealet i fredskov. Reglen gælder for hver enkelt skov på ejendommen. Hvis en skov ejes af flere ejere, gælder reglen både for hele skoven og den enkelte parcel. Kort omdrift i juletræer fortolkes som en juletræsomdrift også hvis man foretager løbende indplantning. Pyntegrøntbevoksninger der forynges inden træerne er hugstmodne i gængs forstand, anses for at være drevet i kort omdrift og er således omfattet af 10%'s reglen. Er man i tvivl om hvorvidt et areal er i kort omdrift eller ej, kan det lokale statsskovdistrikt kontaktes. Som lokal skovlovsmyndighed træffer statsskovdistriktet konkrete afgørelser inden for skovlovens rammer. Produktionsafgifter Der skal betales afgift af arealer med nordmannsgran og nobilis, hvis det samlede areal med de to træarter overstiger en hektar. Afgiften er en ha-afgift, der i 1998 udgør 125 kr./ha. Indberetning sker til Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt hvert år inden 1. februar og skal udtrykke arealstatus pr. 1. januar samme år. Det påhviler ejeren eller forpagteren af arealer med de to arter at tilmelde sig ordningen Tilmeldingsskema kan rekvireres hos Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og

Pyntegrønt, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, på tlf. 33 25 41 69, eller på fax 33 25 81 69. Skov- og Naturstyrelsen og Promille-afgiftsfonden giver et tilskud til fonden, der svarer til afgiften, således at fonden årligt råder over 250 kr. pr. ha. Midlerne fra fonden anvendes i to lige store portioner. Den ene del til markedsføring af danske juletræer og pyntegrønt. Den anden til forskning, forsøg, produktudvikling, miljøbeskyttelse, rådgivning og uddannelse m.v. i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af juletræer og pyntegrønt. Ordningen ophører 31. December 2001. Skovrejsning Der ydes ikke tilskud til arealer med juletræer og pyntegrønt i forbindelse med skovrejsning. Kulturer i kort omdrift må her, som i eksisterende fredskov, udgøre op til 10% af arealet. Tilplantning af en del af en ny skov med nordmannsgran og nobilis forhindrer ikke, at der kan opnås tilskud til resten af skovetableringen. Landbrugsloven Juletræer og pyntegrønt i kort omdrift opfattes i landbrugsloven som landbrugsafgrøder. Produktionen er derfor ikke omfattet af skovplantningsforbudet i regionplanerne, der bla. udpeger områder, hvor skovrejsning er uønsket. Grønne marker, gødningsplaner og sprøjtejournaler Juletræs- og pyntegrøntarealer på landbrugsjord kan uanset alder medregnes til de afgrøder, der indgår under betegnelsen grønne marker. Juletræs- og pyntegrøntproduktionen på landbrugsejendomme med mindst 10 ha egen jord eller forpagtning er omfattet af reglerne om øvre grænser for tildeling af kvælstof. Ligeledes har man på den nævnte type ejendomme også pligt til at føre sprøjtejournal for de juletræs- og pyntegrøntkulturer, der er yngre end 10 år fra plantning. Vandmiljøplanen fastsætter nærmere regler for kvælstoftildeling og for i hvilke situationer, der kan indkøbes afgiftsfri gødning. Nærmere oplysninger kan fås hos skovbrugskonsulenterne. Naturbeskyttelsesloven Dyrkning afjuletræer og pyntegrønt er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelseslinier omkring vandløb, søer, fortidsminder og strande. I denne sammenhæng opfattes juletræer som beplantning og er dermed forbudt inden for beskyttelseslinierne. Specielt skal man være opmærksom på den igangværende udvidelse af strandbeskyttelseslinien fra 100 til 300 m. Tjek reglerne før gentilplantning i zonen fra 100-300 m. Hvis forstegangs tilplantning med juletræer og pyntegrønt er sket efter 1994, er det kun sjældent, der vil blive dispenseret ved gentilplantning. Nærmere oplysninger kan fås hos skovbrugskonsulenterne. Beskatning Anlægsudgifterne i forbindelse med tilplantning af agerjord med juletræer og pyntegrønt kan fradrages med indtil 20% årligt. Hvis den samlede investering inden for samme regnskabsår ikke overstiger 25.000 kr., kan beløbet dog straks fradrages. I

skov kan man fradrage alle omkostninger til kulturetablering i etableringsåret. Nordmannsgran kalkule kr./ha. Beregningerne er baseret på et anlæg og en pleje, der benytter en kombination af mekanisk renholdelse og brug af sprøjtemidlet Round-up til renholdelse. Der er plantet 6.700 planter pr. ha. Udbyttet er 60% + klippegrønt i afviklingsåret. Priserne er fra 1997. Nobilis kalkule kr./ha. Beregningerne er baseret på et anlæg og en pleje, der benytter en kombination af mekanisk renholdelse og beskeden brug af sprøjtemidler. Der er plantet 5.000 planter pr. ha. og det samlede udbytte er 87 tons. Priserne er fra 1997. Lønsomhed Resultatet af en professional dyrkers indsats illustreres af de økonomiske kalkuler for nordmannsgran og nobilis.

Der er anvendt planter af høj kvalitet og god proveniens. Plantningen er udført omhyggeligt på velegnede og beskyttede lokaliteter. Kulturetableringen er hvert år blevet fulgt op med intensiv pleje. Gunstige klimaforhold øger udbyttet. En god portion held er også nødvendig for at opnå de bedste resultater. Den fremtidige markedsudvikling er af afgørende betydning for det gennemsnitlige udbytteniveau. En væsentlig stigning i produktionen uden for Danmarks grænser vil føre til skærpede kvalitetskrav og dermed lavere udbytteniveau. En del af midlerne fra produktionsafgifterne skal understøtte forskning, så producenterne kan øge både kvalitet og udbytteprocent. I eksemplet med nordmannsgran er der regnet med, at 60% af træerne kan sælges enten som prima- eller sekundatræer. Udbytteprocenten er i gennemsnit for Danmark skønnet til at ligge på omkring 40. I den situation vil det gennemsnitlige årlige udbytte falde fra 13.000 kr. pr. år ved 60% til 6.700 kr. pr. år ved 40%. Investeringen vil stadig være den samme. I de seneste år er der importeret meget store mængder nordmannsgran frø. Det har gjort planterne billigere, men ikke nødvendigvis bedre. Der er i løbet af de seneste 10-15 år tilplantet meget store arealer med nordmannsgran og nobilis. Juletræsdyrkerforeningen forventer at produktionen af nordmannsgran juletræer i år 2002 vil være 2 til 3 gange så stor som i 1996. For nobilis pyntegrønt forventes en stigning i samme periode på ca. 30%. På agerjord skal en juletræsproduktion konkurrere med en traditionel landbrugsafgrøde.til den uerfarne dyrker kan det kun siges: Søg professionel rådgivning hos både en landbrugs- og en skovbrugskonsulent for at sikre, at investeringen er vel anbragt. Man skal desuden holde sig for øje, at man i landbruget kender afkastet af investeringen allerede efter én vækstsæson. For juletræernes vedkommende varer det 8-15 år og for pyntegrøntet flere årtier. Forventningerne til prisudviklingen spiller en afgørende rolle i forbindelse med beslutningen om omlægning fra traditionelle landbrugsafgrøder til dyrkning af juletræer

og pyntegrønt. Man skal ikke regne med, at de samlede etableringsomkostninger falder. Lavere plantepriser i 1997 opvejes rigeligt af den dyrere renholdelse, som de skærpede miljøkrav resulterer i. Det bliver vanskeligere at sælge sekunda kvaliteter i takt med, at udbudet stiger. En effektiv markedsføringsindsats vil sikre afsætningen af kvalitetsprodukter, men fører næppe til stigende priser. En omstilling fra kornavl til juletræsdyrkning eller pyntegrøntproduktion er teknisk set ikke nogen vanskelig proces. At gå den anden vej er dyrt. Markeder Langt den største del af produktionen af juletræer og pyntegrønt i Danmark eksporteres. Tyskland er det dominerende marked. Her afsættes mere end 60% af juletræerne og over 80% af pyntegrøntet. Juletræsdyrkerforeningen og mange grossister gør derfor et stort arbejde for at opdyrke andre markeder. Det er dyrt og tager lang tid. En del af midlerne fra Produktionsafgiftsfonden skulle gerne medvirke til udvidelse af eksisterende markedsandele og en åbning af nye og nødvendige markeder og dermed sikre afsætningen af den hastigt stigende danske produktion. Der er gjort meget for at afsætte nobilis pyntegrønt på det franske marked, og udviklingen på det hollandske marked har på det seneste været positiv. For juletræerne har markederne i Schweiz og Østrig fået stigende betydning, mens det engelske marked har været vigende. Udviklingen i værdien af Danmarks eksport af juletræer og pyntegrønt de seneste 10 år. Det store fald i 1996 skyldes især virkningen af en omlægning af registreringerne til Danmarks Statistik, men også en ekstraordinær chaufførblokade ved grænserne midt i sæsonen

Både i Irland og Skotland er der plantet en hel del nobilis og noget nordmannsgran de seneste år. Også Belgien, Frankrig og Tyskland har etableret en betydelig produktion af juletræer. Danmarks førerstilling som eksportør er endnu uantastet og skulle gerne bevares og videreudvikles. Forudsætningen herfor er en effektiv og målrettet markedsføring og en rationel produktion af kvalitetsprodukter leveret til tiden og til konkurrencedygtige priser. Fordelingen af eksporten af nordmannsgran og nobilis juletræer til vore hovedmarkeder

Fordelingen af eksporten af nobilis og nordmannsgran pyntegrønt til vore hovedmarkeder. Prissætning, salgsaftaler og handelsvilkår Dansk Juletræsdyrkerforening udgiver hvert år en vejledende prisliste for juletræer og pyntegrønt. Der er en nettoprisliste for salg til lagerførende grossister i danske kroner ekskl. moms. Priserne gælder principielt for produkter læsset på bil ved fast vej inden for normal arbejdstid. Der forudsættes normalt en mindstestørrelse på partierne på 6 tons pyntegrønt henholdsvis 500 juletræer, hvilket svarer til 1/2 lastvognslæs. Flere og flere handler imidlertid uden om grossistleddet med den forøgede risiko for tab, det indebærer. Man kan i så tilfælde opnå en højere pris, vejledende nettopris + grossistavancen, der ellers blot vil komme den udenlandske køber til gode. Grossistavancen ligger på omkring 30%. Salgsaftaler indgås typisk om sommeren. Der er en tendens til at trække tidspunktet for indgåelse af den endelige salgsaftale. Det er klogt at have juletræskulturerne mærket ud før kontakten til køberen. Så er det nemmere at holde styr på kvalitetsfordelingen og dermed prisen. Der er udarbejdet huskeregler for indgåelse af salgsaftaler. De kan fås hos skovbrugskonsulenterne eller i Juletræsdyrkerforeningen. Salgsaftalen bør være skriftlig og udfærdiget på en særlig slutseddel. Her anføres mængder, priser, betalingsbetingelser og leveringstidspunkter for de enkelte produkter. Sæsonen er kort og hektisk. Hvert lastvognstræk med juletræer eller pyntegrønt repræsenterer en stor værdi, som producenten skal sikre sig betaling for. Man bør som producent sikre sig med bankgarantier, forudbetalinger eller lignende og aftale passende acontoindbetalinger i forhold til leveringsplanen. Pengestrømmen bør

følges nøje. Hvis der undervejs ændres på leveringsplanens mængder, hvad der ikke er usædvanligt, skal det også have konsekvenser på betalingssiden. Kulturanlægget Arealvalg Det gennemsnitlige udbytte fra danske juletræs- og pyntegrøntkulturer er generelt for lavt. Det hænger som regel sammen med de valgte kulturarealer. Erhvervsmæssig produktion kræver velegnede arealer, ikke tiloversblevne. Dertil er dyrkningsomkostningerne for store. Undgå: frostudsatte lavninger vandlidende arealer tørre sandjorder forblæste marker de stiveste lerjorder De bedste arealer er højtliggende, let skrånende og med gode læforhold. Nedbøren spiller også en væsentlig rolle. Læ er meget vigtigt. De ydre læhegn bør af landskabelige grunde etableres med flere rækker løvtræer og buske. På udsatte arealer er det fornuftigt, hvis den inderste række er stedsegrøn af hensyn til vinterlæet. De indre læbælter kan med fordel bestå af træarter, der tåler sideklipning og passer til det renholdelseskoncept, der er valgt for kulturtræarten. Bælter med 50 m's afstand af feks. sitkagran kan anbefales. Der kan søges om tilskud til læplantning på landbrugsjord efter læplantningsloven. Træartsvalg Nordmannsgran (NGR) trives på veldrænede arealer og klarer sig bedst på middelgode jorder. Nordmannsgran er uegnet på frostudsatte lokaliteter, da den er følsom over for vinter- og især forårsfrost. Gode læforhold er nødvendige for at undgå vinterudtørringsskader. Nordmannsgran bides af hjortevildt og harer. Vildthegn bør anvendes både i skov og på agerjord. Af æstetiske grunde og for vildtets skyld bør der plantes en række buske uden for hegnet. Nobilis (NOB) kan gro på en lettere jord end nordmannsgran. Den trives på veldrænede, grusede jorder. Nobilis skades især af efterårs- og vinterfrost. Gode læforhold er derfor nødvendige. Planterne er sarte ved udplantning og tåler ikke udtørring. Nobilis kan flere steder dyrkes uden brug af vildthegn. Proveniensvalg

Inden for hver træart er der stor variation i form, grenstruktur, vækstkraft, frostresistens mv. Proveniensvalget har derfor afgørende betydning. Det rette valg kan variere en del fra lokalitet til lokalitet. Det skal derfor anbefales at søge råd hos de lokale skovbrugskonsulenter. To forskellige måder at anlægge juletræskulturer på: Markkulturer er rationelle at drive, men den effektive renholdelse kan medføre erosionsskader. Overstandere kan være besværlige, men skaber et bedre klima og giver et smukt skovbillede Nordmannsgran vokser naturligt i Kaukasus og de nordlige egne af Tyrkiet. Der er store forskelle i udspringstid, frostfølsomhed, væksthastighed og træernes skud og nålefylde, når man i området bevæger sig fra nord til syd, fra øst til vest eller fra lavlandet mod bjergene.

Det er ikke muligt at give generelle anbefalinger under danske forhold. Mange steder har Ambrolauri-typerne givet de bedste resultater. Det drejer sig specielt om Ambrolauri og Borchomi, der giver tætte og brede træer. På de lette jorder har man flere steder haft gode erfaringer med tyrkiske provenienser som Kirazlidere og Savsat. De vokser hurtigt, og træerne bliver relativt åbne. Danske provenienser har de særlige fordele, at de er klimatilpassede, og at der er fuld indsigt omkring frøhøsten. Afkom af frøavlsbevoksninger kan ses rundt i landet, og forventningerne er positive. Risikoen for indkrydsning med almindelig ædelgran kan være et problem, det er svært at give sikre garantier imod. Hvis det sker, bliver skuddene mere flade og ikke så flot hvælvede som på de rene nordmannsgranprovenienser. Proveniensvalget er sammensat af to hovedelementer, nemlig de biologiske muligheder og ønsket om at kunne opfylde markedets krav. Det har vist sig, at de jævnt, relativt langsomt voksende og tætte ambrolauri-typer er mest efterspurgt. De sikre nobilisprovenienser er alle høstet herhjemme. De væsentligste egenskaber for gode nobilisprovenienser er den blå farve, tæt og langsom vækst samt frosttålsomhed. Man bør først og fremmest gå efter afkom fra danske bevoksninger, kårede som afprøvede, samt frøplantagen C.E. Flensborg. Dernæst følger afkom fra andre kårede bevoksninger og uafprøvede frøplantager. I dag anses afkom af Frijsenborg afd. 240a og 16 samt C.E. Flensborg FP.623 som de bedst egnede frøkilder til produktion af nobilis juletræer og pyntegrønt. Af andre gode provenienser kan nævnes Overgård, Linå Vesterskov, Ulborg og Øster Palsgård. Se efter F nummeret, når der skal vælges planter. Læs mere om proveniensvalget i SKOV-info nr. 14 "Valg af frø og plantemateriale". Plantematerialet En sikker kulturstart er afhængig af korrekt valgt plantemateriale. Plantekvalitet og sortering kan variere en del. Derfor er plantekøb et tillidsspørgsmål. Et relativt enkelt og godt mål for plantekvaliteten er forholdet mellem rodhalsdiameteren og plantens højde og til dels alder. Dette er et udtryk for plantens vækstkraft, overlevelsesevne på kulturarealet og dermed chancen for at få en god start. En 3-årig nordmannsgran plante på 10-20 cm skal have en rodhals diameter på mindst 6 mm. Planterne bør straks efter optagning og sortering lægges i specialbehandlede plantesække. Planterne skal opbevares køligt og må ikke udsættes for udtørring.

Tidligt udspringende nordmannsgranprovenienser er meget udsat far forårsnattefrost. I Danmark kan den forekomme helt hen i juni måned Satser man på produktion af nobilis pyntegrønt, er den blå farve og nålestrukturen afgørende. Til juletræsproduktion er de grønne provenienser ofte bedst. Det kan derfor være vanskeligt at tilgodese begge produktioner på samme areal Det bedste resultat opnås ved omhyggelig plantebehandling og kortest mulig tid mellem optagning i planteskolen og udplantning i skoven eller på marken. Nordmannsgranplanten er relativ robust. Den kan plantes både forår og efterår. Nobilisplanten er meget sart og kræver en ekstra omhyggelig behandling. Det sikreste resultat opnås ved plantning i april. Barrodsplanten er den mest anvendte plantetype i Danmark. Alder og størrelse varierer. På agerjord anvendes normalt 2 til 3-årige planter - i skov op til 4-årige. Jordbundsanalyser

De fleste juletræskulturer etableres i dag på tidligere agerjord. Gødningstilstand og andre forhold afviger her en del fra de krav, nåletræer normalt stiller for at udvikle sig godt. Reaktionstallet (ph) er meget ofte for højt. De høje ph-tal på omkring 7, som er almindelige i landbruget, kan hæmme træerne i deres udvikling. Et par år uden kalkning før plantning af nobilis eller nordmannsgran kan afhjælpe problemet. Vejledende reaktionstal for Abies-arter (NGR og NOB) er omkring 6 og for andre nåletræer endnu lavere. (Se også afsnittet om gødskning side 24. Primatræet af nordmannsgran har en ret, gennemgående akse og et lige topskud af rimelig længde. Bredden skal være mindre end højden og mere end halvdelen af træets højde. Træet skal afhængig af højden have mellem 4 og 6 grenkranse med regelmæssig afstand. De enkelte grene skal være svmmetrisk findelt i grenkransene. Træet skal have en frisk, sund og ensartet farve Nordmannsgran juletræer Klargøring af arealer Ved kulturanlæg i skov ryddes for kvas og eventuelt også for stød. Det er vigtigt, at kvaset fjernes eller knuses helt af hensyn til den fremtidige hyppige færdsel på arealerne. Samtidig lettes muligheden for en jordbearbejdning betydeligt. Kvasafbrænding er en enkel, men biologisk mindre forsvarlig løsning. Knusning af kvaset er en god losning, der bevarer næringsstofferne på arealerne og kan medvirke til at opretholde en bedre jordstruktur. Kvasknusning er relativt dyr, men de biologiske gevinster kan på længere sigt vise sig at opveje merudgiften.

Efter rydning af arealet jordbearbejdes med Kulla kultivator, spadeharve, eller en plov, gerne med grubber. Hvis ukrudtspresset er stort, er en forudgående behandling med f. eks. Round-up tilrådelig. Reolpløjning vil på de lettere jorde være en behandlingsform, der kombineret med forudgående ukrudtsbekæmpelse nedsætter det efterfølgende behov herfor meget betydeligt. Reol- eller dybdepløjning letter mekanisk renholdelse og nedsætter i det hele taget behovet for anvendelse af kemiske midler. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der er tale om en radikal jordbearbejdningsform. Den sterile mineraljord vendes op fra stor dybde (op til 1 m). En sådan jordbearbejdning kræver accept fra de lokale museumsmyndigheder. Mineraljordsdækningen standser ikke udviklingen af rodukrudt som kvik. Kvik skal bekæmpes før pløjning. Et alternativ til dybdepløjning kan være en forberedende sprøjtning med Round-up på afhøstet mark, mens ukrudtet har godt fat. Når ukrudtet er visnet, bearbejdes jorden med f.eks. en tallerkenharve. Jorden skal så have lov til at falde godt sammen. Foråret efter kan der foretages en let harvning med efterfølgende tromling, hvorefter der plantes. Ønsker man en efterårsplantning, kan man kort tid efter sprøjtning plante direkte i stubben, hvis jorden ikke er for leret. Plantning Forårsplantning af nordmannsgran kan ske i marts/april og indtil begyndelsen af maj. Først i perioden skal man sikre sig, at jorden er frostfri og tilstrækkelig varm. Sidst i perioden skal man være opmærksom på risikoen for forårstørke. Efterårsplantning kan finde sted fra sidst i august til først i oktober, men bør ikke foretages på lokaliteter uden læ. På markjord er maskinplantning hurtig og billig. Jo større arealer jo mere effektiv er denne løsning. Anvend kun kraftige maskiner, der sikrer, at planterne kommer godt i jorden, og at der trykkes ordentligt til om rødderne. På små arealer, i mange skovkulturer og hvor maskinerne har svært ved at komme til, plantes med spade. Til større skovkulturer og andengenerations markkulturer er der udviklet maskiner, så plantning kan foretages trods kvas og stød fra den foregående juletræskultur. Præcis plantning letter den efterfølgende renholdelse betydeligt, uanset om der er tale om mekanisk renholdelse eller afskærmet sprøjtning. Planteafstanden varierer en del. Er målet at producere juletræer på op til 2 m's højde, skal man ved valg af planteafstand sikre, at træerne i hele vækstforløbet har plads nok til at udvikle sig. En planteafstand på 1,2 x 1,2 m er passende. Satser man på en produktion af små træer, kan man gå ned til 1 x 1 m. I de klassiske kulturmodeller, hvor renholdelsen var baseret på bredsprøjtning af arealerne, var fastlæggelsen af kørespor samtidig med plantningen af central betydning. Udviklingen af redskaber til mekanisk renholdelse de første år og små traktorer til afskærmet sprøjtning og gødningsudbringelse har gjort behovet for de mange sprøjtespor mindre aktuel. Før plantning bør man under alle omstændigheder

have gjort sig klart, hvordan man ønsker at holde kulturen ren og planlægge sporindlæggelse m.v. herefter. Plantning i forbandt muliggør mekanisk renholdelse både i rækken og mellem rækkerne, men stiller store krav til akuratesse Ved brug af traditionelle traktorer skal sporenes bredde være mindst traktorbredden + 2 m. Veletableret, tilstrækkelig renholdt nordmannsgrankultur Hegning Det er nødvendigt at beskytte nordmannsgrankulturer mod hjortevildt og harer. Om vinteren æder vildtet skud og knopper. Beskyttelse ved hjælp af hegning er derfor næsten altid nødvendigt. Der findes flere typer hegn. De elektriske hegn er de billigste og letteste at stille op. De traditionelle skovhegn er langt de mest effektive. Hegnshøjden skal normalt være 1,4 meter, på skrånende terræn lidt højere, eventuelt med overtråd. Galvaniserede jernrør anvendes ofte som pæle. De er lette at stille op og flytte sammen med hegnet. Hegnet bør opsættes i forbindelse med plantningen. Efterbedring På trods af omhyggelig plantebehandling og plantning er det almindeligt, at en del af planterne går ud. Omfanget er meget afhængigt af klimatiske forhold, renholdelse og beskyttelse mod vildt. Planteafgang på 5-15%, afhængig af træarten, er ikke usædvanligt. De økonomiske kalkulers høje udnyttelsesgrad forudsætter, at stort set alle planterne kommer igennem. Det er derfor nødvendigt at efterbedre de første år. Kulturpleje Der er både fordele og ulemper ved ukrudtsvækst på kulturarealet. Fordele ved ukrudt:

Udvaskning af næringsstoffer mindskes formodentlig. Giver en lævirkning, der nedsætter fordampningen fra kulturplanterne og kan medvirke til at forbedre mikroklimaet. Ukrudtets rodnet holder på humuslaget ved kraftig vind og nedbør. Ulemper ved ukrudt: Øget konkurrence om lys, vand og næringsstoffer. Fysisk skadevirkning ved indgroning og slid på træerne. Græsvegetation giver risiko for forårsfrostskader, fordi den isolerer, så varmen ikke optages i jorden om dagen og afgives om natten. Risikoen for musegnav øges. Vanskeliggør færdsel, når der skal fældes juletræer eller klippes pyntegrønt. Ulemperne vurderes normalt som økonomisk mest tungtvejende. Derfor sættes der ind på bekæmpelse af ukrudtet. Tidligere var det god latin at stræbe mod totalt ukrudtsfrie kulturer. Meget tyder på, at mindre mængder ukrudt, specielt hvis det hovedsageligt findes mellem rækkerne, ikke har den store betydning. Det er mest effektivt og rationelt at anvende kemiske midler. Anvendelsen og omfanget heraf bør imidlertid kun ske efter grundige overvejelser omkring ukrudtstrykket og konsekvenserne for miljøet. De seneste år er en lang række af de gængse midler blevet revurderet og efterfølgende forbudt p.g.a. deres miljøskadelige virkninger. Samtidig er brugen af dybdepløjning forud for plantning blevet mere udbredt, og udviklingen af teknikker til mekanisk renholdelse har taget fart. Hovedparten af den kemiske ukrudtsbekæmpelse foretages i dag, med skånsomme midler og overvejende som afskærmet sprøjtning. Plansprøjtningens dage er de fleste steder forbi. Den er både dyr og unødvendig. Der bør kun anvendes pesticider efter en konkret vurdering af behovet på det enkelte areal og med så små doser som muligt og kun på den del af arealerne hvor behovet er reelt. Det er klogt at spørge skovbrugkonsulenten til råds, før man begynder. Oversigt over renholdelsesmetoder i juletræs- og pyntegrøntkulturer Metode Arbejdsprincip Fordele Ulemper Kr./ha/ år Bredsprøjtning Mekanisk fladebehandling:radrensningharv ning Kemikaliet kan have specifik eller bredspektret virkning. Kulturtræarten skal kunne tåle midlet. Overfladisk jordbearbejdnin g i "bånd" langs rækkerne. Jo tættere, jo bedre. Træhøjden I frihøjden sætter begrænsningern e. Hurtig og effektiv udbringning. Fremmer væksforholdene. Kemikaliefrit / miljøvenligt. Arealerne skal ofte behandles flere gange. Megen kørsel. Store krav til spor og terræn. Der anvendes forholdsvis meget pesticid. Kræver tra starten rene arealer. 3-6 årlige behandlinger. Store krav tilfærdselsforholden e. Ikke muligt i skov. Risiko for mekaniske skader på træerne. Renholder ikke i rækken. 1000-2500 1000-2000 Manuel afskærmet sprøjtning Rygsprøjte I Stor Har karakter af 1700 -

Manuel slåningbuskrydder Rækkegående småmaskiner. Båndsprøjtning Rækkegående småmaskiner Vingesprøjtning Vingeskuffejern Rækkegående småmaskiner med mulcher Portalmaskiner Højbenstraktorer Båndbehandling batteri- sprøjte med plastikskærm. Renholdelse i rækken. Slåning af ukrudt sidst i vækstperioden. Afskærmet sprøjtning i bånd langs rækkerne. Jo tættere, jo bedre. Afskærmet behandling i rækken og mellem rækkerne. Elektronisk aftastning. Overfladefræsni ng Afskærmet sprøjtning eller jordbearbejdnin g ved kørsel over en-to rækker. Ensidig behandling af naborækker. terrænfremkommeligh ed. Stød, træhøjde og overstandere har kun beskeden indflydelse på præstationen. Stor terrænfremkommeligh ed. Kan også tage uønsket træopvækst. Variabel mobilitet. Bedst med 4WD. Uafhængig af træhøjden. Lille skaderisiko. 4WD med stor fremkommelighed. God dækning også i rækken. Lille skaderisiko. Skuffejernet tillige kemifrit / miljøvenligt. 4WD god til at genfinde en kultur forsvundet i ukrudt. Efterårsbehandling reducerer museskader. 4WD kan klare træhøjder op til 1,5-2 m. Større kapacitet end rækkegående maskiner. punktvis behandling. Relativ stor risiko for skader. Lav kapacitet. Ofte behov for to behandlinger. Løser ikke problemer vedr. konkurrence, slid, frost og mus. Meget tidskrævende. Svært at finde planterne. Stor skaderisiko Store krav til præcisionen i plantningen. 2 behandlinger efter behov. Nøjagtig plantning nødvendig hvis præstationen skal holdes. 2 behandlinger efter behov. Bør følges op af senere behandling mod fremspiring af frøukrudt. Kræver god plantningsnøjagtigh ed. Følsom over for sidehæld. Vanskeligere styring af behandlingskvalitet i naborækkerne. Krav til spor og vendeareal. Renholder ikke i rækken. 3000 2000-3000 700-1000 700-1500 800-2000 1000-2000

Græssende får kan i et vist omfang mindske konkurrencen fra ukrudtet og holde det nede så mekaniske skader undgås. Nyere plejeformer Der eksisterer en lang række alternativer til den kemiske ukrudtsbekæmpelse. Bedømt ud fra effekten og omkostningerne vurderes den mekaniske renholdelse og fåregræsning at være realistiske alternativer i øjeblikket. Mekanisk renholdelse er dyrere og kræver hyppige rensninger og dermed intensivt tilsyn med kulturerne. Får, der kan sættes ind efter 2. eller 3. vækstsæson, kræver ligeledes tilsyn. De forædlede kødracer Shropshire, Leicester, Dorset, Oxforddown og Suffolk har givet de bedste resultater i forbindelse med græsning af ukrudtet og minimering af skader på træerne. Udviklingen af ikke-kemiske metoder til renholdelse går stærkt i øjeblikket. Det er muligt at klare sig helt uden kemi. Man må i så tilfælde være indstillet på at acceptere længere omdriftsalder, højere omkostninger og måske også lidt lavere udbytte. Løsningen kan for nærværende være en kombination af grundig arealklargøring, eventuelt dybdepløjning, mekanisk renholdelse de første par år og siden afskærmet sprøjtning efter behov. Vær under alle omstændigheder opmærksom på, at man ved at forlade den rene kemiske behandling også skal have vilje til en administrativ og arbejdsmæssig omstilling. Denne får indflydelse på valg af plantnings- og dyrkningssystem og kræver i alle tilfælde et mere intensivt tilsyn med kulturen. Noget der under alle omstændigheder kan vise sig at være pengene værd. Bekæmpelse af skadedyr og svampe Nordmannsgran angribes af forskellige insekter og svampe: Almindelig ædelgranlus Oldenborre Viklere

Spindemider Galmider Koglehalvmøl Stor nåletræssnudebille Ædelgranrust Et overset luseangreb kan få katastrofale følger for årets juletræshøst Mange topskud knækker, når sangfuglene i forsommeren sætter sig på dem før de er begyndt at forvedde. Imødegå problemet ved at efterlade spredte træer fra den foregående kultur eller opsætte deciderede fugle pinde, der kan benyttes som sangposter. Af størst betydning er ædelgranlus, som især angriber træer med dårlige livsbetingelser, enten fordi de står på forkert jordtype, er i dårlig ernæringstilstand eller på anden vis ikke er plejet godt nok. Moderlusene ses som hvide, voksklædte klatter, mens luselarverne fremtræder som små, sorte prikker på undersiden af de nye skud kort tid efter udspring. Det er vigtigt at undersøge kulturerne for lus flere gange i løbet af foråret og forsommeren. Luseangreb kan være ødelæggende for årets juletræer. Når træerne er omkring 1 m høje, stiger risikoen for luseangreb betydeligt. Man bør derfor være ekstra opmærksom fra dette tidspunkt.

Udprægede lusetræer ringes så de går ud og lades stå frem til vinteren. På dette tidspunkt er også lus og æg døde, og træerne kan fjernes fra kulturen uden risiko for yderligere spredning af lusene. Træer med særlig kraftige angreb af andre skadevoldere bør også fjernes fra bevoksningen. Hvis man i sin juletræsdrift er i stand til at holde et højt niveau af prædatorer, dyr som lever af skadevolderne, og parasitter, kan virkningerne af insektangreb holdes nede. Erfaringer fra bla. Tyskland viser god effekt af etablering af myretuer. Mejser er store insektædere. Vinterfodring kan være med til at opretholde en stor bestand, der så kan tage sig af insekterne i foråret og om sommeren. Større luseangreb er det tilrådeligt at bekæmpe. Da biologisk bekæmpelse på friland endnu er meget vanskelig at kontrollere, er brugen af forskellige kemiske midler stadig det mest effektive. Bekæmpelse af ædelgranlus, viklere og møl. I skemaet er givet en vejledning. Bekæmpelsen kan ske i april/maj før udspring og evt, forebyggende i september/oktober. Forskningscentret for Skov & Landskab udgiver en serie videnblade om juletræer og pyntegrønt. Heri indgår sprøjteinformationsblade, der beskriver alle gængse bekæmpelsesmidler, og blade, der også beskriver mere miljøvenlige metoder. Galmider kan indimellem være et problem, som kræver bekæmpelse. På agerjord kan der opstå problemer med oldenborrelarver, som gnaver på rødderne. Ved en grundig jordbearbejdning i forbindelse med plantning kan man mekanisk fjerne en del af skadevolderne. Angreb af vikler og møl er sjældent alvorlige i juletræskulturer. I pyntegrøntbevoksninger af nobilis kan bekæmpelse blive nødvendig. Gødskning Det er vigtigt, at jorden indeholder de for planternes vækst nødvendige næringsstoffer i den rette koncentration. En god gødningstilstand, hvor balancen mellem nærigsstoffer er i orden, giver større nålefylde, bedre farve, flere nåleårgange, flere grene og øget frosttålsomhed. Da næringsindholdet kan variere meget fra sted til sted, må det anbefales at få udarbejdet en opgørelse over gødskningsbehovet på det enkelte areal. Styringsværktøjet er dels jordbunds- og nåleanalyser dels kvælstofprognoser. Jordbundsanalysen kan betragtes som den indikator, der afgør hvorvidt juletræsdyrkning overhovedet er mulig. Nåleanalyserne kan give et fingerpeg, om beholdningen af næringsstoffer i jorden er passende for træarten og dermed danne baggrund for de justeringer, der kan løfte kvaliteten af produktionen.

Man skal passe på ikke at overdosere med et næringsstof, da det så blot vil udløse en relativ mangel på andre næringsstoffer. I de fleste tilfælde kan der ved gødskning anvendes en standard NPK-gødning med mikronæringsstoffer, f. eks. 23-3-7 med Mg/Cu/B. Af hensyn til begrænsningen af udvaskning bør gødskning ske efter princippet lidt men tit i stedet for en gang i løbet af vækstsæsonen. Det anbefales, at den maksimale kvælstofmængde pr. ha og år ikke overstiger 70 kg. Vær opmærksom på, at der for de fleste nordmannsgrankulturer er fastsat normer for den mængde kvælstof, der må udbringes. Hvis træerne er gulgrønne i juli/august, kan dette, hvis der er tale om kvælstofmangel, afhjælpes ved gødskning med kalksalpeter i august måned. Ved punktgødskning - præcis dosering omkring det enkelte træ - kan der spares en hel del i forhold til traditionel bredgødskning. Man skal imidlertid være meget opmærksom på ikke at overdosere, da man så kan fremkalde svidningsskader. Som ved bekæmpelse af ukrudt bør behovet være styrende for gødskningsstrategien. Vækstregulering af juletræer Det er nødvendigt med høje udbytter af salgbare træer i kulturerne, hvis de store investeringer skal være forsvarlige. Det er derfor naturligt, at producenten, udover de hidtil nævnte dyrknings og plejetiltag, på et tidligt tidspunkt ser på træernes formudvikling og foretager mulig regulering af denne. Man skelner mellem kemisk vækstregulering og to former for mekanisk tilretning: reparationsklipning og formklipning. Vækstregulering Egentlig vækstregulering koncentrerer sig om at sikre en ensartet længde på topskuddet. For lange topskud giver åbne juletræer. Mange internodie grene (grene fra knopper mellem grenkransene) kan sløre virkningen af for lange topskud. Der eksisterer ingen godkendte kemiske vækstreguleringsmidler. Der arbejdes for tiden med to interessante metoder. Afpilning af nåle på topskuddet og påsætning af sorte rør, der mindsker lystilgangen og dermed sætter væksthastigheden ned. Tilklipning Ved reparationsklipning beskæres to eller flere topskud således, at det bedst egnede bliver tilbage. Denne beskæring finder sted fra kulturens andet år og frem til afdrift. Endvidere tilklippes træer med asymmetrisk vækst således, at skaden minimeres. Denne tilpasning bør først finde sted, når træerne er ca. 1 meter høje, og fortsættes frem til afdrift. Reparationsklipning kan foretages hele året rundt, undtagen i skudstrækningsperioden. Tidlig afklipning af de ubrugelige, nederste grene kan være en fordel. Man letter den afskærmede sprøjtning, mindsker risikoen for algedannelse og har klaret en væsentlig del af stabklipningen, der alligevel skal foretages i forbindelse med oparbeidningen af juletræerne. Samtidig præsenterer kulturen sig bedre i salgssituationen. Tidlig

stapklipning har en beskeden begrænsende effekt på topskudslængden. Ulempen er den relativt store omkostning. Korrekt formklippet nordmannsgran juletræ. Det kan altid betale sig at klippe tveger i en juletræskultur. Undlader man, er det ensbetydende med et nej tak til et salgbart juletræ. Bevar den tvege med de fleste og kraftigste knopper i den kommende grenkrans og de fleste internodieknopper Juletræets højde måles fra fældesnittet til det punkt på topskuddet, hvortil øverste

grenkrans kan nå, når den bøjes op langs topskuddet Egentlig formklipning har været forsøgt i en årrække og praktiseres i et vist omfang. Ved formklipning tilstræbes det at frembringe det ideelle træ, hvor bredden er ca. 65% af højden, og hvor formen er helt perfekt. Arbejdet med formklipning er omfattende og må udføres hvert år. Frem for alt er det nødvendigt at fortsætte formklipning, hvor den er begyndt. Søg professionel rådgivning før du går i gang. Udført rigtigt og konsekvent kan det øge udbyttet til 8O-9O%. Høst af juletræer Som omtalt under afsætning indledes høsten med en udmærkning af juletræerne. Man opnår den bedste vurdering af kulturen ved selv, eller sammen med en konsulent, at stå for mærkningen frem for at lade køberen forestå denne. Mærkningen danner udgangspunktet for en salgsaftale, en slutseddel, hvori alle vilkår er fastlagt. Udmærkningen af nordmannsgran sker i to sorteringer, primatræer og sekundatræer, efter form, farve og fylde. Sorteringen foretages efter "Sorteringsvejledning for juletræer samt nobilis og nordmannsgran pyntegrønt" udarbejdet af Juletræsdyrkerforeningen. Høst af træer sker normalt fra 15. november til midt i december, således at træerne kan være fremme på salgsstederne i god tid før jul. Høst bør ikke foretages i varme perioder, da dette kan medføre nåletab. Salgsklar, stabklippet juletræskultur af nordannsgran. Stappen skal være renpudset og udgøre mellem 5 og 15% af træets højde afhængig af størrelsesgruppen, når det er fældet. Til fældning kan man bruge buesav, kratrydder eller motorsav. Det færdige træ skal have den korrekte stabhøjde og være fri for rester af græs, lav, slyngplanter o.lign. Det er salgsteknisk en fordel at bundklippe træerne - lave stabben - inden køber ser på kulturen. Der fjernes en masse halvdårlige grene, og træerne præsenterer sig bedre. Træerne snøres eller nettes efter aftale med køber for at beskytte dem og for at lette håndtering og transport. Netning er dyrere i materialer, men med den nuværende teknologi er metoden både hurtigere og mere skånsom. Den ønskes i dag af et flertal af købere. De færdige træer læsses på paller i bevoksningen eller samles på en central

læsseplads, hvor læsning på lastvogn finder sted. Læsningen udføres normalt af producenten. På læssepladsen skal træerne helst ligge i skygge for at undgå nåletab. Det er vigtigt, at hele oparbejdningsprocessen nøje lever op til de aftalte vilkår. Netning af juletræer Nobilis pyntegrønt Plantningsforberedelse For nobilis gælder det også, at kulturarealet skal være rent for ukrudt, nemt at færdes på og plante i. Plantning Nobilis plantes typisk i marts og april. Planterne er meget følsomme for rodudtørring ved flytning, og høj grad af omhyggelighed må anbefales.

Undlad at klippe den yderste række nobilis i pyntegrøntbevoksningerne. Det pynter på det lidt triste syn, den klippede bevoksning ofte frembyder. Planteafstanden er normalt 1,25 m x 1,50 m. I visse tilfælde er der dog større afstand mellem rækkerne, så man senere i bevoksningens liv kan køre med lift. I forbindelse med plantning indlægges kørespor. Hegning Ved normalt vildttryk er det ikke nødvendigt at hegne kulturer af nobilis. Efterbedring Nobilisplanter er som nævnt meget følsomme over for flytning, og selv ved omhyggelig plantning må man forudse en planteafgang på l0-20%. På grund af de store økonomiske krav, der stilles til klippebevoksningen, er det i de første år nødvendigt at erstatte alle de planter, der går ud. Kulturpleje Der stilles ikke så store krav til renholdelse af en klippebevoksning som til en juletræsbevoksning. Arealerne skal dog særligt i de første år, hvor planterne er svage, holdes fri for ukrudt. Det er endvidere vigtigt at fjerne eventuel løvtræopvækst, der kan ødelægge grøntet ved slid og beskygning. Nobilis er generelt mere følsom over for de gængse kemiske ukrudtsmidler end nordmannsgran. Dette gør den mekaniske renholdelse de første par år til et mere oplagt alternativ. Bruges kemi, skal man være meget præcis med doseringen og stort set kun benytte afskærmet sprøjtning.vær opmærksom på at nobilis ikke tåler Karmex og Round-up. Kan alternative metoder anvendes forsvarligt, bør de benyttes. For nobilis gælder i øvrigt de samme erfaringer med renholdelse som for nordmannsgran. Overstandere

Der er flere steder anlagt nobiliskulturer under skærm af lærk, eller med lærk som forkultur, for at mindske frostrisikoen. Lærkene skal fjernes, når nobilistræerne er over normal frosthøjde, og senest et par år før man begynder at klippe dem. Lærkene taber nålene, lige før grøntet klippes, og grønt belagt med lærkenåle er usælgeligt. Tilsvarende gør sig gældende for juletræskulturer. Gødskning En god gødningstilstand giver træerne større nålefylde, bedre farve, flere nåleårgange, øget frosttålsomhed og flere internodiegrene. I pyntegrøntkulturer gødes der efter lidt andre principper end i juletræskulturerne. De fleste nobilisbevoksninger findes i skoven. Indtil første klipning gødskes der som i en almindelig juletræskultur. Herefter går man i princippet over til erstatningsgødskning. Hver gang der bliver klippet i bevoksningen, fjernes der næringsstoffer med grøntet. Disse erstatter man med omkring 35 kg NPK med Mg og Cu pr. 1000 kg høstet pyntegrønt. Tynding og pleje Nobilis kræver meget lys og luft for at udvikle fyldige grene med den eftertragtede blå farve og for ikke at få algebelægninger på nålene. Derfor tyndes der temmelig kraftigt i pyntegrøntbevoksninger. Model for udtynding af nobilis pyntegrøntbevoksning.

Nobilis med veludviklet skørt. Ved rigtig drift af pyntegrøntbevoksningen bidrager produktionen fra skørtet betydeligt til den samlede indtjening Den stærke tynding bevirker, at der er lys nok til at fremprovokere internodiegrene og skabe en genvækst af grønt på de efterladte grenstabbe fra tidligere klipninger af bevoksningen. Det grønt, der vokser frem ned ad stammen under de øverste grenkranse, kaldes "skørtet". Der kan produceres meget grønt på skørtet. Grenene herfra er efterspurgt til kransebinding og repræsenterer en betydelig værdi. Efterhånden som træerne vokser op, opstammes de nederste to meter af træerne for at give plads til færdsel med stangsakse mv. Efter behov fjernes løvtræopvækst. Der kan eventuelt pletvis fjernes højt ukrudt mekanisk med får eller kemisk for at lette færdslen og opsamlingen af de afklippede grene. Høst af nobilis fra stige. Jo højere træerne bliver, jo bedre betaler det sig at øge

perioden mellem klipningerne og dermed høste større mængder pr. gang. Tynding sker ved at fjerne de grønneste træer og de hurtigst voksende til fordel for de blå, og i øvrigt sikre lys og plads til de tilbageværende. Bevoksningen tyndes 5-6 gange i den periode, hvor træerne vokser fra 5-15 m i højden. Ved tyndingerne reduceres stamtallet fra omkring 5000 til 900 stk/ha. Der skal i begyndelsen tyndes, lige før grenene i kronetaget når hinanden. Senere hen skal der tyndes, når skørtet viser aftagende vækst pga. for lille lystilgang. Udtynding kan eventuelt ske i forbindelse med klippesæsonen, så er der mulighed for at høste den maksimale grøntmængde på udhugningstræerne. Høst af pyntegrønt Høstningen af grøntet begynder først i oktober og varer til ind i december. Klipning i varme perioder skal undgås, da det forøger risikoen for nåletab betydeligt. Bevoksningerne klippes første gang, når de er omkring 2 m høje. Alle de pæne grene klippes af, og eventuelle juletræer skoves. Siden klippes hvert år den fjerde grenkrans, dvs. nummer fire regnet fra toppen. Eller der klippes hvert andet år den fjerde og femte grenkrans. I ældre bevoksninger klippes hvert andet eller tredje år henholdsvis fjerde, femte og sjette grenkrans plus skørtet. I pyntegrøntbevoksninger i skoven bør man undlade at klippe den yderste række mod veje og stier. Så står træerne smukt grønne til jorden og dækker for det lidt triste syn af de "barberede" stammer inde bagved. Grøntet sorteres i henhold til Juletræsdyrkerforeningens vejledninger. Der er tale om syv sorteringer: Ungdomsgrene, Unge dekorationsgrene, Blågrønne dekorationsgrene, Blå dekorationsgrene, Grønne mellemgrene, Blågrønne mellemgrene, Blå mellemgrene. Den unge dekorationsgren forekommer ikke i alle bevoksninger og er derfor ikke markeret på figuren.

Nobilis pyntegrønt inddeles i 7 forskellige sorteringer, der produceres forskellige steder på træet på forskellige tidspunkter af træets udvikling. Nogle købere vil kræver at grøntet sorteres efter andre retningslinier end de nævnte. Grenene klippes i længder på 30-90 cm og med minimum tre kryds (se figuren). De bundtes med den længste gren nederst og alle med oversiden opad. Bundtet bindes stramt med tråd eller polycordel placeret 1/3 fra grenbasis. De forskellige kvaliteter mærkes med hver sin farvede etiket. De færdige bundter læsses på et pallesystem og/eller køres til læsseplads, hvor de løse bundter stilles på grenbasis i skygge og læ. Det er vigtigt selv i kortere tid at undgå store bunker. I store bunker er der risiko for kraftig varmeudvikling. Man siger i sådanne situationer, at grøntet brænder sammen. Undgå at der kommer jord på grenene. I tørt og varmt vejr er det risikabelt at klippe grønt. Skulle det ske, klarer grøntet sig bedst, hvis man lader bundterne stå på stabbene i skygge på skovbunden. Man kan eventuelt overbruse dem med vand. Læsning på lastbil foretages normalt af producenten.

En pyntegrøntgren afskæres højst 5 cm under et kraftigt kryds. Længden regnes fra sidste kryds til spidsen af grenen. "Krydsene" er markeret med rødt på grenen. Bundtvægt til pyntegrønt. Når grøntet klippes, er det ofte vådt og indeholder meget vand. Bundterne skal holde vægt, når de kommer frem til køber, så husk at udtørring undervejs kan reducere vægten med op til 30% under særlige omstændigheder. Råd og Vejledning Dansk Juletræsdyrkerforening er en brancheorganisation for producenter af juletræer og pyntegrønt. Foreningen arbejder for dels at skabe de bedste afsætningsbetingelser for producenterne dels at højne kvaliteten af produktionen. Foreningen følger alle relevante markeder og søger at skabe udvikling på disse. Foreningen repræsenterer producenterne over for grossisterne og udgiver hvert år den vejledende prisliste. Juletræsdyrkerforeningen informerer løbende medlemmerne gennem bladet "PS-Nåledrys" og nyhedsbrevet "Korte Meddelelser", ligesom man også giver dyrkningsvejledning til medlemmerne og holder markvandringer, sorteringsmøder og kurser for medlemmerne. Forskningscentret for Skov & Landskab er en sektorforskningsinstitution under Miljø- og Energiministeriet. I Afdelingen for

Pyntegrønt arbejdes der med forskning og udvikling inden for alle områder af interesse for producenter af juletræer og pyntegrønt, bla. teknisk afprøvning, udvikling og rådgivning omkring kulturetablering og -pleje samt høst og transport. Forskning i proveniensspørgsmål, udvikling af miljøvenlige ukrudtsbekæmpelsesmetoder og klarlægning af gødningsbehovet for juletræs- og pyntegrøntkulturer hører også til aktiviteterne. Man kan abonnere på afdelingens "Videnblade", som løbende oplyser om den nyeste viden inden for produktionen af juletræer og pyntegrønt. Hedeselskabet er en statsanerkendt konsulentvirksomhed, der kan rådgive producenter i alle spørgsmål inden for produktion af juletræer og pyntegrønt. Herudover kan selskabet forestå de praktiske arbejdsopgaver fra kulturanlæg til afvikling, ligesom man kan tilbyde at afsætte juletræerne og grøntet for producenterne. Gennem artikler i tidsskriftet "Vækst" og ved møder og ekskursioner orienteres samarbejdspartnerne om forhold vedrørende produktion af juletræer og pyntegrønt. Skovdyrkerforeningerne er ligeledes statsanerkendte konsulentvirksomheder. Foreningernes personale rådgiver medlemmerne i alle forhold vedrørende juletræs- og pyntegrøntproduktion. De tilbyder at udføre de praktiske arbejdsopgaver fra kulturanlægget til afviklingen og kan tilbyde afsætning af såvel juletræer som pyntegrønt. Gennem foreningernes "Skovdyrker Orientering", pyntegrøntklubber, ekskursioner, kurser og medlemsmøder tilbydes løbende information og erfaringsudveksling vedrørende produktion af juletræer og pyntegrønt. I publikationerne, som er nævnt på side 36, findes supplerende information. Kontakt de lokale skovbrugskonsulenter eller Juletræsdyrkerforeningen, såfremt der er yderligere spørgsmål. Litteratur Salgskatalog for juletræer og pyntegrønt Juletræsdyrkerforeningen 1992, 55 sider ill. Videnblade pyntegrønt Forskningcentret for Skov & Landskab, løbende ajourføring.