PENSION AF KLAUS KRØIGAARD Baggrund MP Pension, tidligere Magistrenes Pensionskasse, har 54.000 medlemmer, alle med en akademisk uddannelse inden for de fagområder, der dækkes af magistre herunder gymnasielærere og psykologer. De fleste af medlemmerne er overenskomstansatte på offentlige arbejdspladser, men pensionskassen optager i stigende grad privatansatte og personer med liberalt erhverv. I alt ca. 4000 psykologer er medlem. Dansk Psykolog Forening er repræsenteret i MP Pensions bestyrelse af cand.psych. Jytte Freisleben (medlemsvalgt) og cand.psych. Thomas Iversen (udpeget af foreningens bestyrelse). Nærværende artikel har i en lidt anden form været publiceret i Gymnasieskolen 17/2005. 12
LAV RENTE PRESSER MP PENSION MP Pensions afkast stiger, men kravet til hensættelser stiger endnu mere. Den lave rente har gjort indhug i pengetanken og der er brug for nytænkning, hvis ikke investeringerne skal indsnævres. MP Pension har haft stigende afkast af sine investeringer de sidste par år. Det er glædeligt for de mange tusind magistre og psykologer, hvis pensionsopsparing forvaltes her. Efter de katastrofale år 2001 og 2002 med negative afkast på -0,4 % og -4,1 % har 2003 og 2004 givet investeringsafkast på 5,4 % og 8,1 % (alle tal efter skat). Og ud fra halvårsregnskabet for 2005 (7,1 % efter skat i første halvår) ser afkastet i år ud til at blive endnu bedre. Det er alle investeringsafkast, som ligger klart over den højeste grundlagsrente på 4,25 % i MP. [1] På trods af de pæne investeringsafkast er den såkaldte pengetank, dvs. de frie og ufordelte reserver, svundet ind, fordi langt flere midler har skullet anvendes til hensættelser til medlemmernes fremtidige pensioner. MP Pension har stor opmærksomhed rettet mod dette forhold. I første halvår 2005 har investeringsafkastet således været mere end 3,5 mia. kr., medens kravet til pensionshensættelserne med den faldende rente er steget til næsten 4 mia. kr. Det giver et negativt halvårsresultat på mere end ½ mia. kr., som reducerer pensionskassens pengetank. Det er den lave rente, som er baggrunden for disse omfattende hensættelseskrav. Finanstilsynet fastlægger i kraft af lovgivningen, hvor meget pensionsinstitutterne skal hensætte i forhold til den grundlagsrente, pensionsaftalerne er indgået på. Når obligationsrenten er lavere end grundlagsrenten på 4,25 %, er pensionskassen således forpligtet til at reservere betydelige ekstra midler for at sikre de fremtidige pensionsudbetalinger. Et tveægget sværd Den lave rente giver således et øget investeringsafkast på grund af kursstigninger på obligationer, og sideløbende hermed er aktiekurser og ejendomspriser også steget. Men samtidig stilles der større krav til pensionshensættelserne, som efter regnskabsreglerne skal baseres på obligationsrenten. Renteændringen slår dog væsentligt kraftigere igennem på hensættelseskravet end på væksten i aktiver (obligationer, aktier, ejendomme mv.). [2] Derfor opstår det umiddelbare paradoks, at rentefaldet giver positiv effekt på pensionskassens investeringsafkast og samtidig en negativ effekt på pensionskassens regnskabsresultat. Den lave rente er et tveægget sværd, som MP Pension udtrykker sig i sin kommentar til halvårsregnskabet 2005. Den lave rente sætter kassens egen- 13
MP PENSION kapital under pres, og pengetanken er i flere perioder mindsket således også i foråret 2005. Det er pengetanken, de ufordelte reserver, som giver pensionskassen råderum og dispositionsfrihed. Det dårlige samspil mellem den lave rente og den relativt høje grundlagsrente forhindrer pensionskassen i at investere optimalt og langsigtet. Pengene er der i MP Pension i dag også til de kommende pensioner. Men vi kan få mere ud af de fremtidige investeringer, hvis pensionskassen frigøres for de bindinger, som de øgede hensættelser medfører, og målet må være at opnå et forbedret afkast og højere pensioner til alle. Fortsætter den meget lave rente imidlertid, og sidder MP Pension på hænderne uden at foretage sig noget overhovedet, så vil vi hvert år kunne konstatere, at der tæres på reserverne med. Dermed øges risikoen for, at Finanstilsynet bliver tvunget til at gribe ind med reduktion af pensionerne til følge og garantierne er kun gældende, så længe pensionskassen kan honorere dem! MP Pension følger imidlertid udviklingen nøje, og når pensionskassen i år går til medlemmer og medlemsorganisationer med information og forslag til ny pensionsordning, så er det for at være i rette tid. Grundlagsrente i fokus Da pensionssektoren ingen indflydelse har på obligationsrenten, er det blevet grundlagsrenten, som er kommet i fokus. Hvis alle MP Pensions medlemmer 31. juli 2005 havde været på et 1,5 % grundlag (dvs. havde haft en grundlagsrente på 1,5 %), ville det lette pensionshensættelserne med mere end 4,2 mia. kr., MP Pensions pengetank ville være vokset fra 7,3 % til 19,6% af hensættelserne, og pensionskassen ville derfor have været i klart grønt lys i Finanstilsynets trafiklysscenarier. [3] Her ville MP Pension kunne have tilrettelagt sin investeringsstrategi uden de bindinger, som de høje grundlagsrenter i dag giver for investeringerne fx har MP Pension i første halvår af 2005 måttet reducere sin aktiebeholdning fra 21 % til 15 % af de samlede aktiver. Det er sket ud fra hensyn til pengetankens beskedne størrelse, idet aktierne trods forventning om større afkast på længere sigt erfaringsmæssigt også har en større tabsrisiko på kort sigt. Derfor har man i pensionssektoren de seneste år drøftet, hvilke ændringer i pensionsordningerne der bedst kan matche den lave rente og samtidig opfylde Finanstilsynets krav. De forskellige pensionsinstitutter har arbejdet med en række muligheder, og adskillige nye ordninger er blevet etableret og tilbudt. Det har dog været de høje grundlagsrenter, som alle har måttet forholde sig til. Det gælder også MP Pension, som her i efteråret lægger forslag frem til drøftelse blandt medlemmerne og medlemsorganisationerne (Gymnasieskolernes Lærerforening, Dansk Magisterforening og Dansk Psykolog Forening). MP Pension vil lægge op til, at nye medlemmer optages på et lavere grundlag, og at nuværende medlemmer tilbydes muligheden for omvalg. Fordele ved omvalg For pensionskassen som helhed vil en lavere grundlagsrente klart styrke kassens pengetank og investeringsråderum. For det enkelte medlem er der imidlertid også oplagte grunde til omvalg, fx for et medlem på 4,25 % at gå over på et 1,5 % grundlag: 1. Det er vigtigt at forstå, at en lavere grundlagsrente ikke nødvendigvis betyder, at pensionsopsparingen får tilskrevet en lavere rente tværtimod. Grundlagsrenten må ikke forveksles med kontorenten, som er den rente, som det enkelte medlems pensionsopsparing forrentes med. I MP Pension vil kontorenten også fremover være mindst 4,25 %, idet der for alle medlemmer på lavere grundlag suppleres op med såkaldt opfyldningsbonus, når MP Pension er én samlet 14
investeringsgruppe. [4] Sådan er det også i dag, hvor de forskellige grundlagsrenter i MP Pension (4,25 %, 3,5 %, 3 % og 1,5 %) tilskrives samme kontorente. Herudover kan bestyrelsen tilskrive yderligere bonus ud fra en vurdering af kassens og markedets situation, og mulighederne for ekstra bonus vil blive større med de mere optimale investeringsmuligheder, som en lavere grundlagsrente vil give MP Pension. 2. Også i andre pensionskasser har medlemmerne selv har vurderet, at de har fordel af et omvalg, fx i AP/PJD (arkitekter og jordbrugsakademikere/ dyrlæger), hvor næsten samtlige medlemmer valgte at gå over til en ny og tilpasset ordning på lavere grundlag, og som vil beregne forrentningen, så det vil give samme eller bedre pensioner. JØP (jurister, økonomer m.fl.), PBU (børne- og ungdomspædagoger) og Bankpension (bankfunktionærer) har også åbnet for omvalg til lavere grundlagsrente efter forskellige andre modeller. [5] 3. Et omvalg til fx 1,5 % grundlag ville styrke MP Pensions pengetank med godt 4,2 mia. kr., hvis alle medlemmer valgte om. Det svarer til ca. 12 % af de samlede pensionshensættelser. En idé kunne være at dele denne gevinst, således at medlemmerne ved omvalg fik en omvalgsbonus, og de frie reserver (pengetanken) også blev styrket. Denne styrkelse af pengetanken kommer jo også MP Pensions medlemmer til gode på lidt længere sigt. Her og nu kan der blive tale om en ganske betydelig ekstraindbetaling til pensionsopsparingen for hvert enkelt medlem, og det må være stærkt motiverende for et omvalg. En tilsvarende gevinst ved omvalg har andre pen sionskasser også arbejdet med. 4. Fortsætter den meget lave rente, kan det, indtil en ny ordning er gennemført, som nævnt være nødvendigt at værne MP Pensions resterende pengetank, fx ved at indstille udbetalingen af risiko-, omkostningsbonus og det ugaranterede pensionisttillæg. Ved omvalg til ny ordning vil pengetanken blive styrket, adgangen til yderligere bonus blive lettet, og tildelingen af det ugaranteret pensionisttillæg kunne blive genoptaget. 5. MP Pension kan ved en ny ordning etablere yderligere valgfrihed i ydelsesmønsteret. Allerede i dag har pensionskassen stor valgfrihed, som udmærket kunne udbygges ved omvalg, fx med mulighed ændret udbetalingsprofil for alderspension, bedre tilpasset invalidepension, større fleksibilitet i ægtefælle-, børnepension og alderssum og måske tillige nye tilbud, som har været efterlyst af kassens medlemmer, fx ratepension og kapitalpension. Disse vil være såvel tilkøbs- som fravalgsordninger, og de vil give medlemmerne øget indflydelse på deres egen pensionssammensætning og -størrelse. 15
Ny ordning? Her i efteråret skal det drøftes, hvilken model for ny ordning pensionskassen skal fremlægge. Det vil formentlig blive en kombination af de delelementer, som er nævnt i det foregående. Til belysning har MP Pension iværksat en mindre medlemsundersøgelse. De mulige modeller er i oktober måned blevet drøftet med MP Pensions medlemsorganisationer, og det samme sker netop her midt i november 2005 på en række MP-medlemsmøder rundt i landet. Herefter vil MP Pensions bestyrelse fremlægge et konkret forslag til pensionskassens generalforsamling i foråret 2006. En ny ordning forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2008. Ordningen vil komme til at gælde alle nye medlemmer af MP Pension, og nuværende medlemmer får mulighed for at vælge den ny ordning. Klaus Krøigaard, lektor, cand.mag. Medlem af MP Pensions bestyrelse for Gymnasieskolernes Lærerforening Læs mere MP PENSION De problemstillinger, artiklen beskriver, omtales også i MP Pensions halvårsrapport 2005, som kan hentes fra www.mppension.dk. Noter: [1] Grundlagsrenten er den minimumsrente, som det enkelte medlem er blevet optaget på grundlag af. I MP Pension har man i dag grundlagsrenter på 4,25 % (medlemmer fra før 1993), 3,5 %, 3 % og 1,5 % (medlemmer efter 1999). Grundlagsrenten må ikke forveksles med kontorenten (= grundlagsrente + bonus), der er den rente, som det enkelte medlems pensionsopsparing forrentes med. [2] Det retter fokus mod den langsigtede risiko for, at de fremtidige afkast ikke vil være tilstrækkelige til at dække den minimumsforrentning (grundlagsrenten), som på forhånd er indregnet i pensionerne. Derfor er risikostyringen for alle pensionsinstitutter blevet helt central med de senere års faldende rente. Finanstilsynet samvejer risikoscenarier i de såkaldte gule og røde trafiklys, som er et mål på pensionsinstitutternes kapitalstyrke i tilfælde af at en række parametre (aktiekurser, den lange rente og ejendomspriserne) udvikler sig ugunstigt på samme tid. MP Pension har ligesom andre kasser i flere perioder været i gult lys og en ganske kort periode i rødt lys. MP Pension har dog ingen politik om ikke lejlighedsvis at være i gult lys, idet overdreven forsigtighed kan svække afkastet. I efteråret 2005 er MP Pension igen i grønt lys på grund af en mindre stigning i obligationsrenten. [3] Grønt lys skulle signalere, at MP Pension havde så betydelige reserver, at kassen havde plads til håndtere en række forskellige investeringer og investeringsomlægninger ud fra en optimal investeringsstrategi, uden at være begrænset af Finanstilsynets trafiklysscenarier. [4] I dag er alle medlemmer i én og samme investeringsgruppe, dvs. aktiverne (obligationer, aktier, ejendomme mv.) og afkastet heraf er fælles for medlemmerne, og kontorenten er den samme, hvilket har været MP Pensions politik. Beslutter MP Pension fremover at dele medlemmerne op i investeringsgrupper, er der stadig væk tale om én pensionskasse med én egenkapital (reserverne). Til gengæld kan medlemmerne deles op i forskellige grupper afhængig af den grundlagsrente, som er indregnet i pensionerne. Hver gruppe kan have sin egen aktivportefølje (obligationer, aktier, ejendomme mv.), og derfor kan hver gruppe få sin egen kontorente afhængigt af afkastet af gruppens investeringssammensætning. [5] PBU (børne- og ungdomspædagoger), Bankpension (bankfunktionærer) og JØP (jurister, økonomer m.fl.) har opdelt i to eller flere investeringsgrupper men ikke AP/PJD (arkitekter og jordbrugsakademikere/dyrlæger), som fortsætter som én investeringsgruppe. Opdeling i investeringsgrupper kan (men behøver ikke) som i JØP være koblet med individuelle valg af investeringspuljer, som det kendes fra ATP/Folke børsen. 16