Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar. Side 4 indeholder Branden og Kilder. Side 5 indeholder Konklusionen.
Indledning Fyrkat var en vikingeborg. Den blev bygget i årene omkring 950-980, selvom det præcise årstal ikke kendes. Man mener, at den blev bygget af Harald Blåtand eller hans søn: Svend Tveskæg. Hvorfor borgen hedder Fyrkat, ved man ikke. Den kunne meget vel have fået navnet, efter den blev ødelagt, for den er ikke nævnt i nogen som helst bøger eller breve fra den tid. Første gang man støder på navnet er i et brev fra 1608, hvor Fyrkatte Mølle er nævnt. En professor ved navn Kristian Hald mener, at Fyrkat er en sammentrækning af ordene Fiüræ Kattæ, der på gammeldansk betyder Fire Katte eller, oversat på en anden måde: Fire Volde. Der går også et rygte om, at der enbilledet her forestiller en gang var en kat, der satte fyr, altså ild, til møllen og det var såskitse af Fyrkat set fra oven dan, den fik sit navn. Personligt syntes jeg, at den med de fire volde, lyder mest realistisk, selvom jeg dog mener, at den fik navnet, efter den brændte ned. De andre borge Fyrkat er 1 af 4 danske vikingeborge, som er blevet fundet. De 3 andre hedder: Aggersborg, Trelleborg og Nonnebakken. Trelleborg var den borg, man fandt først, så når man taler om dem alle, hedder de 4 borge: Trelleborgene. Den største af de 4 borge er Aggersborg med en diameter på 240 meter. Derefter kommer Trelleborg med en diameter på 136 meter, mens Fyrkat og Nonnebakken deles om sidstepladsen med en diameter på 120 meter. Alle borgene ligger tæt ved vandet, men alligevel ikke så tæt at man kan sejle dertil. Aggersborg ligger op til Limfjorden, og Fyrkat ligger op til Mariager fjord og Onsild å. Nonnebakken ligger tæt ved Odense å, mens Trelleborg ligger der, hvor Tude å og Vårby å mødes. Billedet her viser Aggersborg set fra luften. Udgravningen Man begyndte at udgrave Fyrkat i år 1943. Den første, der gravede ved Fyrkat, var museumsleder og arkitekt Z. K. Zachariassen. Han gravede 17 små prøvehuller, men da han ikke fandt noget, gav han op. I 1948 udgav Poul Nørlund en bog om udgravningen på Trelleborg, og den skabte en hel del interesse omkring Fyrkat. I 1950 begyndte en ny udgravning af Fyrkat. Denne gang blev den ledet af museumsinspektør Tage E. Christiansen. Han blev afløst af sin kollega: C. G. Schultz, der også havde udgravet Aggersborg. C. G. Schultz fik hjælp af sin ven Svend Søndergård, der gennem 11 år hjalp til med udgravningen. Han var ikke selv arkæolog, men han udviste så meget talent for det, at Schultz gjorde ham til arbejdsformand.
Efter de 2 fulgte talløse af andre arkæologer, der alle sammen bidrog med deres opdagelser, men det var stadig C. G. Schultz og Svend Søndergård, som kom med de største opdagelser. Der graves stadig ved Fyrkat, men det vil jeg uddybe i min mundtlige fremlæggelse. Gravpladsen Fyrkat havde sin egen gravplads. Den ligger uden for borgen på det, der nu er en mark. Man har fundet 20 voksengrave og 9 børnegrave på gravpladsen. Specielt grav 4 er interessant. Den indeholdt en kvinde på cirka 170 cm. Hun lå i den rigest udstyrede grav på Fyrkat. Hun havde tåringe, og smykker fra Rusland og Gotland. Derudover havde hun også noget bulmeurt, nogle stumper af kæben fra et svin samt en klump uglegylp. Man mener, at hun kunne have været en klog kone eller en heks. Hun ejede et smykke, der var formet som et ukendt hedensk symbol. Danskerne var først lige blevet kristne, så hun kunne godt være en af de første hekse i Danmark. Husene Inde i borgen lå husene 4 og 4 i hver sin fjerdedel, sådan at de 16 huse dannede i alt 4 kvadrater. I midten af hver kvadrat lå der et gårdhus på 5x10 meter. Hvert af de store huse målte 28,4x7,4 meter og kunne rumme mellem 50-75 mand. Hvert hus havde 4 yderdøre. De var alle placeret sådan, at man ikke gik i vejen for hinanden, hvis alle mand skulle ud på samme tid for at forsvare borgen. Der var placeret en dør for hver ende af borgen samt en dør ved hver af de 2 gavle, som også hører til huset. Husene var lavet af træ og havde en masse stolper til at holde dem oppe. Taget var også lavet af træ, så alt var meget brandfarligt. Billedet her forestiller en rekonstruktion af et fyrkathus. Stolpehullerne Det er lykkedes for arkæologer at finde ud af alt, hvad der har stået oven på jorden. Husene var dengang lavet af stolper, så man har kunnet se alle de steder, der har været en stolpe i jorden. I stedet for at bygge husene op fra grunden, som man har gjort på Trelleborg i Sverige, har man på Fyrkat valgt at fylde cement i de huller, hvor der engang har været stolper. Hvorfor man har gjort det, i stedet for at bygge det hele op igen, ved jeg ikke, men de er sjove at lege jorden er giftig på. Billedet her forestiller nogen stolpehuller fra Fyrkat
Borgens Forsvar Fyrkat var en militær fæstning. Den befandt sig på toppen af et næs og meget tæt på en sump. Alene det gjorde det svært at nå Fyrkat, og kom man først op til borgen, skulle man først forbi voldgraven. Der var ikke vand eller krokodiller i voldgraven, som der ofte er på film, og den beskyttede ikke engang hele vejen rundt om borgen. Fyrkat ligger på et bakket område, så der er ingen idé i at lave voldgrav i et niveau under borgen. Voldgraven dækker i en strækning på 80 meter. Den er 7 meter bred og 2 meter dyb alle steder bortset fra det sydvestlige område, hvor den tydeligvis ikke var blevet gjort færdig. Man mente sikkert ikke, at det var det værd. Billedet her forestiller Fyrkat Kom man forbi voldgraven, skulle man også forbi ringmed ringvold og det hele. volden. Den var lavet af træ og jord. Dens indvendige diameter var på 120,4 meter, mens dens bredde var 11,8 meter. Man ved ikke, hvor høj den var. Man kan tænke sig til, at det må have været svært at storme sådan en fæstning, mens man fik pile, sten og andre drabelige ting i hovedet. Jeg prøvede selv at løbe op af ringvolden, og jeg kan godt sige, at det må have været svært i fuld pladerustning eller ringbrynje! Branden Som de fleste jo ved, står Fyrkat der jo ikke længere. Man kan sige fra de forkullede fund, man har gjort, at den brændte ned, men man har ingen anelse om, hvordan det skete. Alle bygningerne var lavet af træ, og de stod lige op af hinanden, så man kan jo sige sig selv, at Fyrkat var udsat. Fyrkat kunne være brændt ned efter et angreb fra fjenden, men det kunne også godt bare have været ved et uheld. Personligt tror jeg mest på det med uheldet, for det lyder usandsynligt, at Fyrkat var blevet angrebet og brændt ned uden, at det blev nævnt i nogen som helst kilder fra den tid. Lige meget hvordan det skete, har man aldrig taget sig sammen til at bygge borgen op igen. Det kunne godt tyde på, at Fyrkat var en fejlinvestering. Trelleborgenes formål Eftersom man aldrig har fundet nogen skrevne kilder fra Trelleborgenes tid, er det svært at afgøre, hvad de har været brugt til, men der findes masser af teorier: Poul Nørlund mente, at vikingeborgene blev brugt som vinterkvarter og uddannelseslejr for de vikinger, der skulle erobre England. Problemet er bare, at ingen af vikingeborgene ligger sådan, at man kan sejle dertil. Tage E. Christiansen mener derimod, at Trelleborgene tjente det formål at holde sammen på riget. Før i tiden var Danmark opdelt i flere forskellige dele med hver deres høvding, men i år 958 blev Harald Blåtand konge for hele Danmark, så han havde brug Billedet her forestiller Fyrkat, som det måske har set ud engang.
for noget til at kontrollere det hele med. Så kunne han vise de gamle høvdinger, hvem der bestemmer. Denne teori byggede han på, at der ikke lå nogen borge i det sydlige Danmark, hvor Jelling lå. Dernede vidste de allerede, hvem der var bossen. En anden teori, der blev fremsat af Ole Klindt-Jensen, lød på, at borgene blev brugt som steder, hvor man kunne søge tilflugt, hvis fjenden angreb. De lå jo tit i nogen lidt afsides egne, og var alle meget nemme at forsvare. Else Roesdahl mener, at borgene slet ikke var blevet brugt til militære formål, men derimod var en slags produktionscentre for kongen. Hun byggede sin teori på, at man havde fundet nogen værksteder inde i Fyrkat. Det eneste problem er bare, at de sagtens kunne være blevet brugt til Fyrkats eget behov. Aksel E. Christensen mener, at de blev brugt til at forsvare Danmark. Kejser Otto den 2. var begyndt at angribe Danmark fra syd, og også Svenskerne og Nordmændene var begyndt at overfalde Danmark. Problemet ved denne teori er, at borgene ikke ligger steder, der gør dem egnede til at forsvare Danmarks grænser. Personligt mener jeg at, Tage E. Christiansens teori om, at borgene blev brugt til at holde sammen på riget, lyder mest sandsynlig. Selvfølgelig kan de godt være blevet brugt til flere ting, men det er umuligt at sige, med sikkerhed hvilke. Kilder Bøger: Fyrkat: En Jysk Vikingeborg. Bind 1--af Olaf Olsen og Holger Schmidt Fyrkat: En Jysk Vikingeborg. Bind 2--af Else Roesdahl Fyrkat--af Olaf Olsen Fyrkat--af Olaf Olsen Skib Og Bygd--af Bent Schiermer Andersen og Sven Frøkjær-Jensen Hjemmesider: http://kongensborge.dk http://www.viking.no http://www.sydhimmerlandsmuseum.dk http://www.vikingeborge.dk Billeder: Billede nr. 1 er fra hjemmesiden: www.vikingeborge.dk. Billede nr. 2 er fra hjemmesiden: www.geocaching.com. Billede nr. 3 er lavet af: Jens Christian Schou. Billede nr. 4 er taget af: Lasse Borgen. Billede nr. 5 er fra hjemmesiden: Mgeisler.net. Billede nr. 6 er taget af: Lasse Borgen. Billede nr. 7 er taget af: Lasse Borgen.
Efterskrift Jeg syntes, at Fyrkat var et godt emne. Der var masser af litteratur om borgen, og det var forholdsvis enkelt at få skrevet det ned. Jeg tror ikke, at man er færdig med at finde nye ting om Fyrkat. Det virker som om, man hele tiden gør nye opdagelser, og jeg syntes ikke, at man har fundet nok lige nu, hvis man kan sige det på den måde.