Bedre Cykelruter. Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden

Bedre Cykelruter Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden Idéværkstedet De Frie Fugle Jens Erik Larsen April 2007

kkolofon Kolofon Projekt Bedre Cykelruter er udarbejdet af Idéværkstedet De Frie Fugle på eget initiativ. Tekst: Jens Erik Larsen Fotos: Jens Erik Larsen Layout og produktion: Paramedia ISBN: 87-89835-58-1 Projektet har været bakket op af en faglig følgegruppe bestående af: Heidi Wind og Ulrik Djupret, Køge Kommune Jens Chr. Højgaard, Københavns Kommune Ove Knudsen, fhv. Storstrøms Amt, nu Vejcenter Næstved Anker Madsen, Friluftsrådet Jørgen Valentiner, Vejdirektoratet Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen Jan Grub Laursen, Fhv. DTU, nu turistfører Søren Sørensen, Østdansk Turisme Per Christiansen og Erik Bølling Dansk Cyklist Forbund Sissel Jenseth, Syklistenes Landsforening (SLF), Norge Projektet har været økonomisk støttet af: Tips- og Lottomidler til friluftslivet Storstrøms Amt Foreningen Østifterne Leader+ Endvidere har Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt m.fl. hjulpet med eksempelmateriale. Forsidemotiv: Cykelrute 701 ved Arresø i Gribskov Kommune. Redaktionen afsluttet 15. marts 2007. IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Indholdsfortegnelse i Indholdsfortegnelse Kolofon Forord 1. Cykelruter og involverede myndigheder 5 1.1 Baggrund og historik 1.2 Sammenfatning 2. Cykelturismen og dens aktører 8 2.1 Aktørerne 2.2 Cycling Denmarks strategi 2.3 Eksempel Østersøruten 2.4 Eksempel København - Berlin ruten 2.5 Eksempel Hærvejen 2.6 Sammenfatning 3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter 13 3.1 Østrig: DonauRadweg og TauernRadweg 3.2 Tyskland: de mange cykelruters land 3.3 Rallarvegen i Norge 3.4 Spanien: El Camino de Santiago 3.5 Storbritanien med skulpturer 3.6 Schweiz: Nationale ruter - alt under én hat 3.7 EuroVelo - det europæiske cykelrutenet 3.8 Sammenfatning 4. Evalueringsparametre 20 4.1 Planlægningskriterier 4.1.1 EuroVelo 4.1.2 Canada 4.1.3 Finland 4.1.4 Norge 4.2 Komfort og fremkommelighed 4.3 Udvalgte parametre 4.3.1. Information inden turen 4.3.2. Adgangsforhold til ruten 4.3.3. Vejvisning og informationstavler 4.3.4. Trafiksikkerhed 4.3.5. Komfort og teknisk udformning 4.3.6. Proviantering 4.3.7. Overnatning 4.3.8. Anden service 4.3.9. Landskab og seværdigheder 4.4 Vægtning af parametre 4.5 Sammenfatning 5. Afprøvning af evalueringsparametre 25 5.1 Følgegruppens afprøvning på Stevns 5.2 Afprøvning på N9 København - Nykøbing F - Gedser af norsk metode. 5.2.1 Resultater af testen 5.2.2 Tilpasning til danske forhold 5.2.3 Tekniske forhold 5.3 Sammenfatning 6. Inspiration og værktøjer til planlægning af bedre cykelruter 29 6.1 Odsherred Kommunes cykelplan 6.2 Ny regional cykelrute Falster Rundt 6.3 Best Practise fra Københavns Kommune 6.4 Finansiering af kommunale cykelruteprojekter. 6.5 Formidling af cykelruter (nye guider, www og GPS) 6.6 Tekniske og turistmæssige værktøjer. 6.6.1 Benyttelse af veje til cykelruter 6.6.2 Info- og servicecentre 6.6.3 Rastepladser i landsbyer 6.6.4 Opgradering af lokale seværdigheder 6.6.5 Cykelfærger og shuttleservice 6.6.6 Vejregler for vejvisning på cykle- rideog vandreruter 6.6.7 Test ruterne og lav tilstandsrapport 6.6.8 Tekniske og turistmæssige krav til cykelruter 6.7 Sammenfatning Kilde- og litteraturliste samt links til www 42 Bilag (særskilt rapport) Definitioner af cykelruter og cyklistkategorier Oversigt over eksisterende cykelruter Breve til og fra ministre vedr. nationale cykelruter Bruger- og ruteundersøgelser Testrapporter for N9. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

f Forord Forord Gennem flere årtier har vejmyndighederne i Danmark etableret cykelruter af forskellig slags. En nærmere status herfor findes i kap.1. Selvom Danmark var det første land i verden til at åbne et officielt nationalt cykelrutenet (1993), fremstår ruterne ikke nødvendigvis længere som et forbillede. De er ikke blevet videreudviklede eller vedligeholdt så godt, som cyklister forventer i dag. Salget af cykelrutekort har været for nedadgående. Eksempelvis fra 59.200 kort i 1993 til 26.900 kort i 2001 (Notat af Helle Bliddal Cyklistforbundet nov. 2001). Dette har også betydet, at ajourføringen af cykelkort har haltet noget, da man først ville sælge de gamle kort (især Roskilde, Århus, Ribe og Ringkøbing amter). Tilmed kan man sige, at selvom Danmark i forvejen havde en lang historisk tradition for cykling, er vi siden hen blevet overhalet af mange andre lande med hensyn til udvikling af cykelrutenettet og ikke mindst udvikling af cykelturismen. Det gælder lande som Tyskland, Østrig og Schweiz - se nærmere i kapitel 3. Cykelruterne er det fysiske grundlag for at få flere cyklister ud i naturen på en sund og miljørigtig måde. Der er i dag bred politisk enighed om at cykling og cyklisme skal fremmes, fordi det er en miljøvenlig transportform, fordi den øger mobiliteten i alle aldersgrupper, og fordi den fremmer folkesundheden. For at få flere til at bruge cykelruterne er det afgørende, at skiltningen er til at cykle efter, vejbelægningen er god, og at der ved ruteføringen er lagt vægt på trafiksikkerhed, fremkommelighed og oplevelser. I nærværende projekt gives en status for cykelruterne og cykelturismen i Danmark, og der søges udarbejdet retningslinier for hvordan, cykelruter evalueres, vedligeholdes og planlægges bedst muligt fremover. Der findes tekniske vejledninger i, hvordan man laver afmærkning og stier langs veje (vejregler). Men der er ikke manualer til at lave cykelruter efter, herunder vurdering af hvilke veje, der er velegnede til at indgå i cykelruter m.h.t. trafiksikkerhed, komfort, oplevelsesværdi m.v. Eksempelvis har kommuner og amter haft frit slag til at benytte veje med en hel del biltrafik, som dele af en cykelrute, uden at etablere cykelstier langs disse veje. Hvor er det lige rute 70 går hen? I en manual om etablering af cykelruter, bør også indgå en vurdering af de turist- og servicemæssige kriterier så som overnatning, proviantering, service, landskab og seværdigheder, men noget sådant foreligger ikke i dag. Dog er Cycling Denmark begyndt at kvalitetsbedømme overnatningssteder ud fra cyklisters forventede behov - mere herom i kap. 2. Formålet med projektet er at udvikle en fremgangsmåde, som både kan anvendes til evaluering af cykelruterne og til en prioritering af vedligeholdelse og videreudvikling mod bedre cykelruter. Derudover vil metoden kunne anvendes til en vurdering af ruterne, så brugerne kan vælge den rute, der lever op til deres forventninger. Se nærmere i kap. 4 og 5. Udviklingsprojektet er først og fremmest tænkt som en nyttig manual for de nye kommuner med henblik på planlægning af bedre cykelruter, nu amterne er nedlagt. Se nærmere i kap. 6. Derudover håber vi, at forskellige cyklist- og miljøgrupper samt turistorganisationer kan hente inspiration heri. Tak til en tålmodig faglig følgegruppe (se kolofon) samt Anders Sørensen, Cycling Denmark, som har bistået med at få samlet de mange løse ender sammen til denne rapport. Marts 2007 Jens Erik Larsen IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Cykelruter og involverede myndigheder 1 1. Cykelruter og involverede myndigheder 1.1 Baggrund og historik Det afmærkede cykelrutenet i Danmark udgør i alt omkring 12.500 km cykelruter. De nationale ruter (N) er godt 4.000 km og de regionale ruter (R) knapt 6.000, mens de lokale ruter (L) strækker sig over godt 2.000. (CykelGuide 2006). Det nationale cykelrutenet blev etableret i 1993, som det første sammenhængende nationale cykelrutenet i verden. Det var unikt, at det nationale cykelrutenet blev etableret af vejmyndighederne som en trafikalt infrastruktur på linie med vejnettet og med ambitioner om en tilsvarende kvalitet m.h.t. vejvisning og vedligeholdelse. Antal km skiltede nationale, regionale og lokale cykelruter i Danmark 2006 fordelt på amter: Amt km nat. km reg. km lok. Ialt Nordjylland 720 455 13 1.188 Viborg 635 630 10 1.275 Ringkøbing 301 484 911 1.696 Ribe 185 375 560 Sønderjylland 375 355 1.170 1.900 Århus 360 890 1.250 Vejle 320 478 798 Fyn 163 960 10 1.133 Vestsjælland 290 139 66 495 Frederiksborg 90 269 37 396 København 43 221 264 Københavns Kommune 30 8 38 Roskilde 150 88 10 248 Storstrøms 467 492 71 930 Bornholm 104 130 234 I alt 4.233 5.874 2.298 12.405 Se kort over ruterne i bilaget eller på www.trafikken.dk Siden da har mange lande som sagt fulgt efter, med det danske cykelrutenet som forbillede, men dog i forskellige udformninger. I Storbritannien har man f.eks. anlagt mange ruter på nedlagte jernbaner og tilført ruterne skulpturer og særligt designede broer m.v. I Danmark har der ikke været så meget arkitektarbejde på etablering af ruterne, hvis man ser bort fra de landskabsmæssige formationer, som ruterne lægges igennem samt designet af skilte. Plakat fra indvielsen, hvor alle landets cyklister strømmer til Hærvejen i 1989. Muligheden for at etablere et nationalt net af cykelruter, blev nævnt første gang i en officiel rapport, da Miljøministeriet i 1985 (Planlægning for cyklister, hverdag og fritid) skrev: Miljøministeriet vil med udgangspunkt i den regionale planlægning søge etableret et landsdækkende rutenet for feriecyklister. Dette blev fulgt op med rapporten Amtskommunernes stiplanlægning med oplæg til nationalt cykelrutenet (Miljøministeriet 1988), som førte til nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe i Vejdirektoratet til udarbejdelse af det konkrete forslag der stort set endte som foreslået i rapporten i 1988 (Nationale cykelruter. Vejdirektoratet 1991). Imens udarbejdede Vejdirektoratet nye vejregler for vejvisning på cykelruter, hvori bl.a. bestemmes at nationale ruter vises med en rød baggrund for det hvide rutenummertal. Disse vejregler trådte i kraft 1991. Vejreglerne blev revideret 2000 (Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter) og igen i 2007 p.gr.a. amternes nedlæggelse (Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter). I 1993 blev det nationale rutenet med 10 cykelruter så indviet. Det var nu amterne, som stod for oprettelsen og vedligeholdelsen. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

1 CyKElrutEr og InvolvErEdE myndigheder Miljøminister (i 2003) Hans Chr. Schmidt med jubilæums T-shirt fra konferencen 2003. Brev fra Transport- og Energiminister Flemming Hansen om varetagelse af de nationale cykelruter (2006). Hærvejen er et eksempel på ejerforhold for en national cykelrute, idet de 5 amter, som den historiske Hærvej fra Viborg til Padborg går igennem, samarbejdede om afmærkning af cykelruten og udgivelse af cykelkort. Herved blev Hærvejen den første nationale cykelrute i Danmark. Den blev åbnet i 1989, og på en måde et forbillede for det efterfølgende net af nationale cykelruter. Amterne arbejdede især i de første år også en del med markedsføring heraf. Flere færgenedlæggelser førte til problemer for de nationale ruter, f.eks. Grenå Hundested, som først med 1-2 års forsinkelse flyttede N2 til Ebeltoft og senere Kulhusfærgen, der dog er genopstået. Der har ikke været fremført de store visioner fra amternes side m.h.t til videreudvikling og markedsføring af de nationale cykelruter. Dog blev en ny national rute tilføjet af de nordjyske amter, nemlig Limfjordsruten i 2002. De regionale turistgrupper har ind i mellem været interesserede i cykelruterne. Fyntour, turisme region syd (nu Østdansk Turisme) og Region Sydøst- og Sønderjylland (RST) har været de mest visionære med markedsføring af Østersøruten, men man har dog ikke fået taget sig sammen til at gøre denne rute til en samlet national rute, som det er foreslået i Miljøministeriets strategirapport 2003 (Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning). Et andet projekt Berlin - København cykelruten har haft tilsvarende koordineringsproblemer, idet de involverede turistgrupper kun havde penge til markedsføring, før ruten blev flyttet og samlet afmærket som nationale rute 9. Men denne flytning og afmærkning er nu sket takket være især Storstrøms Amt. Se mere herom i afsnit 2.4. November 2003 afholdtes en jubilæumskonference i anledning af 10 året for de nationale cykelruter. Et af formålene var at diskutere ruternes fremtid og især koordinering mellem vejmyndigheder og turistorganisationer. Der var stor interesse for konferencen se nærmere afrapportering herom på www.friefugle.dk/jubilaeumsrapport. pdf. Men der er siden ikke sket den store koordinering, og efter amternes nedlæggelse, er det de nye 98 kommuner, der skal varetage planlægning og vedligeholdelse af de nationale cykelruter og de regionale for den sags skyld. 6 IDéværksteDet De frie fugle bedre cykelruter 007

Cykelruter og involverede myndigheder 1 N12 Limfjordsruten følger trafikeret vej og er tilmed margueriterute. I forbindelse med strukturreformen var det som om, de nationale og regionale cykelruter blev glemt. Derfor skrev Dansk Cyklist Forbund og De Frie Fugle breve til Transportog Energi minister Flemming Hansen samt til Erhvervsminister Bendt Bendtsen og Miljøminister Connie Hedegaard for at gøre opmærksom herpå se breve i bilag. Vi fik et positivt svar tilbage fra transportministeren på regeringens vegne om, at der nok skulle blive taget hånd om det i løbet af efteråret 2006, og at vores forslag ville indgå i Vejdirektoratets videre arbejde hermed samt at vi ville blive inddraget i arbejdet med en fremtidig Statslig Cykelstrategi. Det sidste ser nu ikke ud til at blive tilfældet, men Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om, at det nationale cykelrutenet bevares som det er nu, at evt. ændringer, som kommunerne måtte foretage, skal indberettes til Vejdirektoratet, som ajourfører et kort over ruternes aktuelle beliggenhed. Miljøministeren svarede i øvrigt også efterfølgende. Dette kan måske følges op i forbindelse med formidling af cykelruterne se afsnit 6.5. Det er positivt, at det nationale cykelrutenet opretholdes, og at et ajourført kort skal ligge på Vejdirektoratets hjemmeside. Men når det kun er kommunerne, som tager sig af evt. ændringer, er det vanskeligt at se, hvordan der skal ske nogen videre udvikling af det nationale cykelrutenet, herunder evt. tilpasninger til udviklingen i de europæiske ruter og evt. nye projekter indenfor cykelturismens aktører. 1.2 Sammenfatning Danmark har verdens bedste nationale cykelrutenet med en relativ god afmærkning. Det er alene kommunerne, som i fremtiden står for vedligeholdelse og evt. videreudvikling af nettet. Tiden vil vise, hvor meget udvikling, der bliver heraf. Ligeledes er det vigtigt, at de regionale cykelruter vedligeholdes og udvikles, hvilket kræver samarbejde over kommunegrænserne. Dette er mere overskueligt for de nu store kommuner end hele nationale forløb. Flere af de regionale cykelruter har da også stor turistmæssig betydning se mere herom i næste kapitel. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 7

2Cykelturismen og dens aktører 2. Cykelturismen og dens aktører 2.1 Aktørerne Hvis man skal lave en sammenhængende strategi for cykelturisme, har man i hvert fald brug for: Feriecyklister Cykelruter Service (overnatning, mad, cykelreparation m.v.) Hertil kommer et meget vigtigt element, som hedder markedsføring. De nødvendige aktørerne, er overordnet set: cyklisterne - vejbestyrelser - lodsejere - turisterhvervet Cyklisterne kan enten bevæge sig på cykel fra overnatningssted til overnatningssted (feriecyklister) eller foretage ture ud fra et bestemt sted (udflugtscyklister) se definitioner i bilag. De nationale og regionale cykelruter er primært for cyklister, der bruger cyklen som transportmiddel fra sted til sted medbringende deres bagage. Cyklisternes organisation, Dansk Cyklist Forbund, har i de senere år mest arbejdet med hverdagscyklisters forhold, men på hjemmesiden www.dcf.dk kan man også få en del information om feriecykling. På www.visitdenmark.com er der også gjort en del ud af oplysningerne til såvel udflugts- som feriecyklister. Ifølge Vejloven er det vejbestyrelserne, dvs. kommunerne og Vejdirektoratet (tidl. også amterne), der tager sig af planlægning, afmærkning og vedligeholdelse af veje og stier og cykelruter. Dette gælder i og for sig også på private fællesveje og private veje, som indgår i cykelruter. Dog kan vedligeholdelse m.v. være aftalt med lodsejerne. En særlig betydningsfuld lodsejer, når det drejer sig om længere cykelruter, er Skov- og Naturstyrelsen som administrerer mange af de statsarealer, hvor cykelruter går igennem. Eksempelvis ejer styrelsen mere end halvdelen af den 27 km lange R33 fra Hillerød til Gilleleje. Det indgår i Statsskovenes afmærkningsregulativ, at gennemgående cykel- og vandreruter afmærkes med vejreglernes blåhvide skilte og ikke med skovens normalt grønne skilte. www.sns.dk Der har vel siden cyklens opfindelse været en form for cykelturisme i Danmark. Tidligere fulgte cyklisterne bivejene rundt og cykelstier anlagt på tidligere jernbanestrækninger. I 1980 erne udkom en række cykelbøger med turforslag, bl.a. Ud at cykle på Sjælland m.v., som blev flittigt brugt. Turforslagene kædede eksisterende stier og kommuneveje sammen og lagde grundstenen til de senere afmærkede regionale cykelruter. I 1990 lavede Friluftsrådet en fynsk cykelturisme analyse, (Dansk Cykelturisme Analyse) som viste at cykelturismen var en indbringende forretning. Man fandt ud af at cyklister faktisk skulle have et sted at overnatte og ofte et hotel samt noget at spise hver dag ofte restaurant, da man ikke som camping- og sommerhusturister slæbte meget med selv. Der påvistes et relativt højt døgnforbrug (165 kr pr cyklist). I senere undersøgelser (Værd at vide: Cykelferie i Danmark 1998) ses dette at være steget til 245 kr. I senere undersøgelser (Tøbbe 2004) er vi oppe på 355 kr pr. cyklist pr. døgn. Det har overrasket turistfolk og satte på daværende tidspunkt skub i Danmarks Turistråds (nu VisitDenmark) markedsføring af cykelturismen. I 1993 fik vi som beskrevet i forrige kapitel, de nationale cykelruter, som Danmarks Turistråd dengang også opfattede som et godt produkt at markedsføre. Der blev udgivet en række kataloget på forskellige sprog, som tog udgangspunkt i det nationale cykelrutenet. I Danmark har udviklingen hidtil været, at vejmyndighederne etablerede cykelruterne. Som beskrevet i forrige kapitel blev det nationale cykelrutenet opbygget som en trafikal infrastruktur af vejdirektoratet og amterne mere eller mindre uden turisterhvervets medvirken. Turisterhvervet udtrykker sig i 1994 på denne måde: Med den standard af cykelvenlighed, som Danmark efterhånden har opnået, er det blot et spørgsmål om at få markedsført dette produkt på samme succesfulde måde, som det er lykkedes i Østrig og andre steder. (Udvikling af cykelturismen i Danmark. Inspirations- og idékatalog). I 2007 lyder det Velkommen til Danmark landet med verdens lykkeligste cyklister (Danmark 2007. Cykelferie. Overblik over danske cykeloplevelser). Læg mærke til at cykelrutenettet i første citat kaldes et produkt. I cykelturismen skal man afgrænse den vare/det produkt, som skal markedsføres og sælges. Dette har i Danmark i høj grad været selve cykelrutenettet, selv om nettet altså er etableret som et trafikalt ikke kommercielt produkt. Som det vil fremgå i næste kapitel, er der IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Cykelturismen og dens aktører2 i andre lande i højere grad tale om enkelte berømte ruter, som nogen har et slags ejerskab til og dermed interesse i at markedsføre og sælge. Man kan godt sige, at vi her har at gøre med 2 forskellige strategier for udvikling af cykelturismen: Sammenhængende cykelrutenet eller konkrete cykelturistprodukter (f.eks. temaruter) Sissel Jenseth har beskrevet denne konflikt (Sykkelturisme og nationale sykkelruter i Norge (ikke publiceret)) og siger, at man skal være opmærksom på de forskellige interesser hos de involverede aktører. Det gælder f.eks. tidshorisonten i projekterne og den videre vedligeholdelse. Specielt advarer Sissel mod turistprojekter med begrænset tidshorisont. Hun nævner endvidere at en cykelrute som turistprodukt for at virke attraktiv på cykelturisterne og blive en succes for udbyderne skal have : stor oplevelsesværdi en klar identitet et navn og gerne et logo et ejerskab god afmærkning, kort- og guidebog samt information på nettet en plan for drift, fornyelse og vækst et årligt markedsføringsbudget. For Danmarks vedkommende kunne man sige, at de nationale cykelruter er en god basis for cykelturismen, til at udvikle cykelturisme produkter. Der har da også været nogle tiltag. Den første nationale cykelrute, Hærvejen blev udviklet og markedsført af de 5 jyske amter mellem Viborg og Padborg over en årrække. Her kan man sige, at der var tale om et entydigt ejerskab af ruten. Men da amterne slap taget, var turistorganisationerne ikke vakse til at tage over, hvilket bl.a. skyldes at turistorganisationerne var delt i en Vestkyst- (Turistgruppen Vestjylland) og en Østkystgruppe (Region Sydøst- og Sønderjylland, RST), hvorved Hærvejen ligesom faldt ned imellem 2 stole. Under alle omstændigheder har turistorganisationerne aldrig vist interesse for at medvirke i den fysiske etablering og vedligeholdelse af cykelruter. Herved er turisterhvervet helt afhængigt af vejmyndighedernes administration heraf. Firkantet kan man sige, at branchen på denne måde ikke har indflydelse på kvaliteten af den vare, som man sælger. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en zigzag kurs med flere cykelturisme produkter se eksempler sidst i kapitlet. 2.2 Cycling Denmarks strategi Inspireret af udenlandske initiativer har turisterhvervet nu struktureret markedsføringen i foreningen Aktiv Danmark, eller rettere i dens underafdeling, som hedder Cycling Denmark, som er en sammenslutning af aktører fra turisterhvervet. Foreningen har udviklet tre mærkningsordninger med henblik på cykelturister. Det er en mærkningsordning for overnatningssteder, som ligner den tyske mærkningsordning, Bett und Bike og den norske Syklist Velkommen samt en mærkningsordning for cykelområder og en varedeklaration for cykelruter. Cycling Denmarks Mærkningsordning for overnatningsstederne Mærkningsordningen for overnatningsstederne er en garanti for, at overnatningsstederne lever op til en række minimums krav, som er opstillet af Cycling Denmark. Kravene er følgende: 1. Gratis cykelparkering 2. Tørremulighed for tøj 3. Udlån af en lang række specificeret værktøj 4. Der skal tilbydes en kulhydrat rig morgenmad og mulighed for at smøre madpakke 5. Gæstebog for cyklister 6. Salg eller leje af cykelkort og guider (www.visitdenmark.com) Cycling Denmarks mærkningsordning for cykelområderne Er en kvalitetsgodkendelse af cykelområder med henblik på de cykelturister, der med udgangspunkt i samme overnatningssted tager på cykeltur i et bestemt område. Et kvalitets godkendt cykelområde skal leve op til følgende kriterier: 1. Der skal være minimum 3 overnatningssteder, som er kvalitetsgodkendte af Cycling Denmark 2. Personalet eller tilknyttede personer til turistbureauet skal have gennemcyklet områdets cykelruter. 3. Turistbureauet skal have salg af cykelkort 4. Det skal være muligt at bestille overnatning gennem turistbureauet. 5. Der stilles krav til kvaliteten af cykelkort og rutebeskrivelser 6. Udlejning af cykler af god kvalitet (www.visitdenmark.com) Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

2Cykelturismen og dens aktører Cycling Denmarks varedeklaration for cykelruter Er henvendt til cykelturister, der cykler fra overnatningssted til overnatningssted. Der er kun enkelte minimumskrav til ruterne. De beskrives i stedet gennem forskellige fakta for ruterne. Ordningen kaldes derfor varedeklaration for cykelruter: De parametre, der beskrives er blandt andet: 1. Rutens længde 2. fordelingen mellem asfalt og grus på vejene 3. cykeludlejning 4. cykelsmede 5. trafikerede vejstrækninger (www.visitdenmark.com) Cycling Denmarks initiativ gør udbyderne af overnatningsstederne mere opmærksomme på at gøre noget særligt for cykelturisterne. Mærkningsordningen for cykelområder og cykelruter kan være med til at øge turistbureauernes viden og interesse for cykelruter og dermed deres servicetilbud mod cykelturister. Der har dog manglet en kobling mellem dem, der anlægger, vedligeholder og laver kortmaterialer for cykelruterne og turisterhvervet, der markedsfører ruterne. I fremtiden vil kortudbyderne og turisterhvervet dog være knyttet nærmere sammen takket være initiativ fra Cycling Denmark, Dansk Cyklist Forbund og Fyntour til udgivelse af nye kortguider se nærmere i kap 6. Mærkningsordningerne for cykelområderne handler kun om servicen fra overnatningssteder og turistbureauet og ikke om cykelruternes beskaffenhed. Varedeklarationen for cykelruterne er en beskrivelse af forholdene og ikke en egentlig vurdering, der bygger på en registrering. For at både administratorerne af ruterne og turisterhvervet kan forbedre deres videns grundlag vil det være godt med en systematisk registrering af ruternes beskaffenhed. Cycling Denmark har givet udtryk for stor interesse i Projekt Bedre Cykelruters evalueringsværktøj til at give en mere objektiv registrering af ruternes beskaffenhed, der dels vil kunne anvendes til en mere præcis beskrivelse og vurdering af ruterne, og dels vil være et redskab, som administratorerne kan anvende til vedligeholdelse og forbedring af ruterne. Østersøruten skulle primært følge N8, som her er skiltet meget specielt med lilla 8-tal (vest for Svendborg), andre steder med uskøn placering af skilt og løst underskilt. 2.3 Eksempel Østersøruten Under betegnelsen Østersøruten er der udgivet en guidebog for en rundtur på 800 km med overskuelig vejvisning ad skiltede nationale, regionale og lokale ruter: Østersøruten Danmarks smukkeste cykelrute. Nærmere oplysninger Fyntour (66 13 13 37) eller www.bikeandsea-denmark.com. Østersøruten vil udgør en del af den europæiske rute Baltic Sea Cycle Route (8.000 km). Desværre er det ikke lykkedes at få en ensartet skiltning af ruten. Det ville være oplagt at ændre N8 til at være en entydig rundtur omkring Østersøen, men de nu nedlagte amter og kommunerne har ikke vist interesse herfor. Det ville ellers gøre ruten noget mere forståelig for cyklisterne. I dag står skilte på strækningen i Vestsjællands Amt og venter på et 8-tal. Ruten er her således indtil videre en lokal cykelrute, kun med navn. Andre steder er skiltningen lemfældig og fejlagtig, ligesom der mangler informationstavler til at oplyse cyklisterne om rutens eksistens og omfang og afmærkning. Idémæssigt har det været et spændende projekt, men ærgerligt at det ikke er fuldført. Det er vigtigt for brugeren, dvs. cyklisten at det er meget enkelt at finde vej, ligesom det markedsføringsmæssigt gør ruten meget lettere at sælge. 10 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Cykelturismen og dens aktører2 2.4 Eksempel København - Berlin Ruten Cykelruten København - Berlin mellem de to kulturbyer åbnede i 2001 med udgivelse af gratis kortbrochure: Cykelrute København Berlin, Ferieoplevelser i eget tempo. Endvidere kan man købe 2 guidebøger med kort 1:75.000: Radfernweg Berlin - Kopenhagen. Bikeline (Esterbauer). Radweg Berlin-Kopenhagen. Bielefelder Rad Spiralo. Nærmere oplysninger hos Østdansk Turisme (54 86 13 48) og på www.bike-berlin-copenhagen.com Ruten følger den østlige kyst af Sjælland forbi Stevns Klint. Den runder også Møn og Bogø og fortsætter så langs den smukke østkyst på Falster med de maleriske bøgetræer på stranden, ned til landets sydligste punkt, Gedser. Denne strækning er 255 km. Dernæst krydses Østersøen. I Tyskland tilføjes ca. 380 km i Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg med naturskønne områder og hyggelige landsbyer. Da turistorganisationerne gennem 2-3 år skød penge i markedsføring af ruten, var den endelige skiltning heraf i Danmark ikke faldet på plads og da dette var tilfældet havde man ikke flere penge til at markedsføre ruten. Endvidere savnes et etableret samarbejde med DSB og DB, således at man kan cykle den ene vej og tage cyklen med tog den anden vej. Endelig er den danske nummer skiltning af ruten ikke forklaret i foreliggende brochurer eller på informationstavler til tyske cyklister, hvorfor en del tøver med at bruge den danske del. Stort anlægs- orienteringstavle vedr. Berlin - Kopenhagen ruten i Tyskland samt stianlægget øverste billede. Initiativet har dog ført til at flere cykler på strækningen, hvilket bl.a. kan måles på antal cykler, som færgen Stubbekøbing - Bogø medtager samt antal overnattende cyklister på Bogø Kro m.v. Ruten indgår som en delstrækning i EuroVelo projektets 12 europæiske cykelruter, nemlig den, som går fra Nordkap til Malta (ca. 6.000 km) og passerer København og Berlin. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 11

2Cykelturismen og dens aktører Højderyggen nær Kollemorten. 2.5 Eksempel Hærvejen Cykelruten Hærvejen var som beskrevet i kap. 1 den første længere cykelrute, der åbnedes i Danmark (1989). Ruten går fra Viborg til Padborg og er 240 km lang, hvilket passer meget godt til en uges cykelferie i adstadigt tempo med tid til at se de mange historiske seværdigheder undervejs. Fra rutens åbning var den meget populær, hvilket dels skyldes at: den i forvejen var kendt som historisk rute det var den første længere cykelrute i Danmark der samtidig udkom nogle gode cykelkort for ruten (Hærvejen til fods og på cykel 1-3.) ruten blev godt markedsført af amterne. Der blev således solgt 30.000 kortsæt alene i de første år fra 1989 til 1993. Samtidig opstod der mange private initiativer undervejs på ruten. Flere Hærvejskroer, som ikke havde været åbne i flere hundrede år, genåbnede. Teltpladser opstod og små boder skød op som paddehatte, ligesom man ser på Ærø og andre steder. Men her i det øde og mørke midterste Jylland, lagde man mærke til det. I 1992 åbnedes også en Hærvejsvandrerute (264 km). I 1993 blev cykelruten forlænget op til Skagen i forbindelse med etablering af det nationale cykelrutenet. Institut for Grænseregionsforskning udgav i 1993 en interessant analyse af cykelturismen (og vandreturismen), hvor man har været ude og spørge cykelturisterne om diverse. Generelt var turisterne vældig godt tilfredse med skiltning, rute og kort. Instituttet indsamlede forskellige forslag til forbedringer og konkluderede, at hærvejsturismen var inde i en god udvikling (Hærvejen - Grøn Turisme. Notat 54.). Senere er kortene blevet afløst af en netudgave (www. haervej.dk), men mange ønsker stadig at få fat i de udsolgte papirudgaver. Der er især mange ældre mennesker, som kan lide at cykle på Hærvejen. Lokale turistbureauer (Viborg og Jels) har lavet turpakker på Hærvejen, ligesom Dansk Cykel Safari (www.cykelsafari.dk) stadig sælger ture på Hærvejen. Men de regionale turistgrupper har ikke dyrket Hærvejen så meget og ruten er gået noget i glemmebogen. En ny guide er dog udkommet i Bikeline serien: Hærvejen, Oksevejen. Fra Viborg til Hamburg. 2.6 Sammenfatning Danmarks Turistråd, nu VisitDenmark startede for nogle år siden en strategi med markedsføring af Fyrtårnsruter, vel nok inspireret af supercykelruterne i udlandet (se kap. 3). Det er umiddelbart en fornuftig tanke at bruge hele det nationale net som grundlag og så udvælge de mest spændende ruter til ekstra markedsføring. Der er i 2007 udvalgt følgende, som nu kaldes temaruter (www.visitdenmark. com) - i parentes angivet, hvem der står for markedsføringen : Nordsøruten (TGV) Hærvejen (RST, turistbureauerne og Midtjysk Turisme) Limfjordsruten (VisitNordjylland) Østersøruten (Fyntour, Østdansk Turisme og RST) København - Berlin (Østdansk Turisme) Grænseruten (RST) Fjordstien (Odsherred Turistbureau sammen med 5 øvrige turistbureauer). Herved bevægede man sig fra markedsføring af det samlede rutenet mod afgrænsning af cykelturismeprodukter, som siden er fulgt op af Cycling Denmarks strategi. Problemet er stadig, at der ikke foreligger noget tydeligt ejerskab af disse temaruter/turistprodukter som indbefatter vedligeholdelse og fornyelse af selve cykelruterne. Ejerskabet omfatter kun markedsføring, som angivet ovenstående. 12 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter En del udlændinge holder cykelferie i Danmark, og mange danskere tager til udlandet på cykelferie. Generelt er verden blevet mindre og folk rejser mere og længere væk. Derfor er de europæiske cykelferiemarkeder på en måde i konkurrence med hinanden. Danske turistfolk har da også flere gange været på studieture til udlandet for at se på udviklingen af cykelturisme. Og der er meget, vi kan lære. De mest benyttede cykelruter er nu dem langs floderne i Europa, herunder Donau med omkring 150.000 cyklister om året. I Tyskland viste en undersøgelse, at der på et år (15/5 05-14/5 06) cyklede 1,5 mio. cykelturister på 350 tyske cykelruter, og at de mest besøgte netop var ruterne langs floderne se senere under Tyskland. 3.1 Østrig: Donauradweg og Tauernradweg Østrig har markedsført cykelferie meget gennem et par årtier, og selvom Donau har været flagskibet, findes der i alt 30 skiltede ruter på tilsammen godt 4000 km. Der er ikke tale om noget systematisk nummereret rutenet. Ruterne er vokset op nedefra. De fleste ruter følger dalene, så hvis man starter oppefra, går det mest nedad! Donauradweg Hvis man virkelig ønsker sig en magelig cykelferie med lettere rygvind, nedadbakke, asfalt under hjulene og fri for biler, så er den klassiske DonauRadweg et godt valg. Fra Passau ved Tysklands grænse til Wien, er der 326 km og et højdemeter fald på 150 m (0,05 %). Afstanden passer meget godt til en uges ferie. Det skal siges, at man sagtens kan supplere den magelige gliden med strømmen, ved at tage afstikkere op i bjergene og besøge nogle klostre m.v. Omvendt kan man også undlade at cykle nogle dage og tage en flodbåd. DonauRadweg har uden tvivl været den europæiske spydspids for udvikling af cykelturismen. Ruten er egentlig opstået lidt tilfældigt på arbejds- og adgangsveje til vandkraftværkerne, og skiltningen er først hen ad vejen blevet systematiseret. Til gengæld har salget af pakketure og udlejning af cykler kørt meget professionelt i mange år med Mr. DonauRadweg, Manfred Traunmüller som lokomotiv (direktør for Donau Touristik). Der cykler ca.1500 feriecyklister om dagen i sæsonen (maj - oktober) og det bliver på årsbasis ca.150.000. Cyklisterne er primært tyskere(60 %) og hollændere(25 %), men også danskere finder vej hertil (2 %). Andelen af pakketurscyklister er 31 %. Cyklister bydes velkommen til landsby på TaurnRadweg og orienteres om foreliggende faciliteter. Tauernradweg En af de mest spændende ruter er Tauernradweg, som starter i naturparken Hohe Tauern ved Krimml 1076 m.o.h. Herfra cykles langs Salzach floden ned til Salzburg (425 m.o.h.) og videre til Passau (313 m.o.h.). Længe før cyklen blev opfundet lavede Saltfloden denne dramatiske rute, startende ved den unge buldrende flod og sluttende i den rolige aldrende del, der stille flyder ud i Donau s favn. Navnet på ruten hentyder til de tårnhøje bjerge med sneklædte toppe, som meget malerisk rejser sig ganske tæt på cykelruten i den smalle dal. Den skiltede rute er på 325 km (175 km til Salzburg), og man følger flodens fald som i Donaus tilfælde. Men her er faldet større, idet man får en netto nedad-bakke-gevinst på 750 m. Hohe Tauern er den største nationalpark i Centraleuropa og initiativet til bevarelse af naturen startede allerede i 1971. Det er lykkedes at stoppe udbygningen af skilifter m.v., og man satser nu mere på vandre- og cykelturisme. Fly skal holde sig over 5.500 m, og helikoptere må kun benyttes til redningsaktioner. Endvidere er privat bilkørsel kun tilladt i begrænset omfang i flere af sidedalene. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 13

3Inspiration fra udenlandske super-cykelruter På DonauRadweg kan cykeltrafikken være så stor, at hurtigkørende og langtsomt kørende adskilles. Kort og Guider Ruteoversigt Radtouren in Österreich, har tlf. nr. på cykeludlejning og oversigt over kort og guider. Se også www. radtouren.at. Selvom ruterne herunder Donauradweg og Tauernradweg er rimeligt godt skiltede, er det rart at have et kort, bl.a. fordi der nogen gange er valgmuligheder mellem de to flodbredder, og for at man kan planlægge at nå frem til overnatningsstedet på rette tid. Alle turistbureauer undervejs har de to vigtigste guideserier fra Schubert & Franzke samt Esterbauer. 3.2 Tyskland - de mange cykelruters land Tyskland er ganske givet undervurderet af danskere som cykelferiedestination, men er faktisk det land i Europa, hvor der er flest afmærkede cykelruter ca. 350 stk på ialt omkring 60.000 km. Alle ruterne er beskrevet i bogen Radfernwege in Deutschland med oversigtskort udgivet af cyklistorganisationen ADFC (www.adfc.de). Den tyske stat har ikke som sådan etableret nationale ruter eller vedtaget et koncept for skiltning heraf, idet planlægningen har foregået regionalt i de enkelte länder ( delstater ). Men siden 1998 har ADFC sammen med det tyske turistråd Deutscher Turismusverband, DTV defineret et nationalt rutenet og sammen udviklet cykelturismen i Tyskland. Seneste nyt i 2007 er, at der er stor politisk interesse for at tilføre dette udviklingsarbejde rigtig mange penge, bl.a. fordi mange tyskere holder ferie i hjemlandet på cykel. ADFC er en meget professionel organisation sammenlignet med andre cyklistforbund og har stået for alt, hvad der rør sig af udvikling på cykelturisme området, herunder analyser af omfanget osv se nærmere om Radreiseanalysen på www.fahrradreisen.de. ADFC og DTV har sammen udarbejdet et gratis cykelkatalog, Deutschland per Rad entdecken som beskriver die schönsten Routen auf einen Blick. I dette katalog optræder bl.a. følgende ruter, som her er prioriteret i rækkefølge efter de mest brugte jf. nævnte rejseanalyse. Det er tydeligvis langs floderne som i Østrig at de populære ruter er. Herefter kommer kysten, som Tyskland jo ikke har så meget af. Afmærkning af cykelrute i Tyskland fra studietur om cykelturisme. 1. Elbe Radweg 2. Main-Radweg 3. Weser-Radweg 4. Mosel-Radweg 5. Lahntalradweg 6. Ostsee Radfernweg (Østersøruten) 7. Drei-Länder-Radweg 8. Dortmund-Ems-Kanal 9. Neckartal Radweg 10. Fulda-Radweg 11. Bodensee Radweg 12. Nordseeküstenradweg (Nordsøruten). Østersøruten - Ostseeküsten Radweg En anden nærliggende mulighed er den anden side af Østersøen. Hvis man har fulgt den danske del af Østersøruten til Flensburg, kan man bare fortsætte rundt forbi Glücksburg, Kappeln, Kiel, rundt om Femern og ned til Travemünde. Det bliver en tur på 452 km. Man kommer flere steder helt tæt langs kysten, som generelt er mere belastet og bebygget end på den danske side. Ruten er afmærket hele vejen med blå skilte, og der er ingen stigninger af betydning. Ud over badestrande byder ruten på havnestemninger, skibsfarthistorie m.v. 100 slot ruten - 100 Schlösser Route I Münsterland findes et dejligt landskab af slotte og vinmarker. Her har vi en af de mest attraktive ruter for cykelturister eller rettere et net af ruter som tilsammen passerer 100 slotte. Hovedruten er 1250 km og hertil kommer 750 km forbindelsesruter. Så der er nok at tage fat på. Der er i alt sat 14000 skilte op og hvis man vil cykle rundt med uret, skal man følge de skilte, der har en grøn pil. Modsat skilte uden grøn pil. Alle skilte har et slotsmotiv som logo. Bielefelder Verlag har udgivet en guide med kort 1:75.000. Nærmere oplysninger Münsterland Touristik: www.muensterland.com 14 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 Bodensee Radweg Sammen med DonauRadweg er Bodensee Radweg den mest populære cykelrute i Europa. Konstant triller cyklister forbi og hvert andet hus langs søen er enten hotel, pension eller Zimmer Frei. Det er i øvrigt sjovt at studere de fantasifulde udformninger af Zimmer Frei skiltene. Bodensee er centraleuropas 3. største sø, og den ligger 394 m.o.h. mellem Tyskland, Schweiz og Østrig. Cykelruten er 250 km, hvoraf godt halvdelen ligger i Tyskland. Ruten er skiltet med et særligt logo, med cykel hvis baghjul er udfyldt med blå farve som symbol på søen og en pil, der synes at antyde, at man skal cykle mod uret rundt. Det er en let cykelbar rute med masser af restauranter, og man kan hurtigt skifte land ved at tage en færge på tværs af søen. Mange steder kan man ikke cykle tæt langs søen. Men så kommer man til gengæld gennem nogle vinmarker og landsbyer. Cykler med tog, cykeludlejning og overnatning Cykler kan medbringes i en lang række tog og på over 200 jernbanestationer kan man leje cykel. Nærmere oplysninger på www.bahn.de og Radfahrer-Hotline : 01803/194194 samt i folderen Bahn & Bike. Folderen er unik med pakkeliste til cyklister, oplysning om internationale cykeltog mv. I byerne er der masser af hoteller i forskellige kategorier. Ligesom i Østrig er der et koncept med Fahrradfreundlisches hoteller og i modsætning til Østrig bliver det tjekket en gang årligt om hotellerne lever op til kravene. Der er nu mere end 2000 sådanne: www.bettundbike.de Tyskerne cykler selv meget. Nyeste undersøgelse (2006) viser at 44,7 % (ca.22 mio.) cykler i deres ferie og bruger mange penge på det. Cykelturismen i Tyskland har en omsætning på ca. 5 mia. Euro. (Radreiseanalysen. 2006). 3.3 Rallarvegen i Norge Landet mod nord byder på spektakulære landskaber fra snirklede kystveje i syd og vest, over særprægede sæterveje og blomstrene æbletræer ved lie og fjord til uendelige vidder op mod Nordkap. En sammenligning med New Zealand er ikke helt ved siden af og vejret er ligeså friskt. Rallarvegen er Norges længste egentlige bilfri cykelrute. Den er utrolig populær med årligt over 20.000 cyklister og de kommer alle i juli og august. Selv på denne tid kan man risikere enkelte steder, at blive stoppet af sne. Men det er fascinerende, at komme over 1200 m på Nordeuropas største fjeldplateau og passere gudsforladte steder, som Finse. Det er det højeste punkt på ruten, og man kan her se et museum for jernbanearbejdet. Rallarvegen er den oprindelige anlægsvej til Bergensbanen. www.finse1222.no Trods de mange turister er rutens landskab flot, og man kan godt være heldig, at se en flok rener på fjeldsiden. Turen fra Haugastøl til Myrdal Station er 65 km. Herfra kan man cykle ned til Flåm ved Sognefjorden (17 km), men vejen er meget stejl med løst grus, så man kan også overveje at tage toget, som på forunderlig vis formår at bremse nedad og klare stigningen op igen. Cykelvejen er blevet en guldgrube for turisterhvervet, idet cyklisterne hvert år trods den korte sæson, smider 50 mio. N kr. til cykelleje, overnatning, mad, transport samt til turpakke arrangørerne. (E-nyhedsbrev Sykkelturisme nr. 10-2006). Sykkelguide Rallarvegen med kort 1:100.000. Statens Kartverk og STIN. 1999. Sykkelturisme i Norge (STIN). www.bike-norway.com Syklistenes Landsforening www.syklistene.no Statens Vegvesen www.vegvesen.no Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 15

3Inspiration fra udenlandske super-cykelruter El Camino de Santiago i Rioja området. 3.4 Spanien: El Camino de Santiago Den gamle pilgrimsrute gennem Nordspanien - El Camino de Santiago er blevet et populært turistmål. Til fods og på cykel godkendes man som pilgrimsrejsende og får lov til at bo på præsternes herberger undervejs. Vandrere følger den skiltede sti på 782 km. Cyklister, som primært vil køre på asfalt og ikke større omveje end 10-15 % kan følge en endnu ikke afmærket rute, der mest følger mindre veje, af og til dog større veje. Disse har dog en bred kantbane, som cyklister kan bruge. Ruten er ca. 863 km. Moderne pilgrimme bruger jernheste for at nå frem til apostlen Jakobs grav i Nordspanien. Og selv om der er enkelte, som tager turen helt fra Hærvejen i Jylland, så er det mest populært at tage en 2-3 ugers pilgrimsferie på cykel fra Roncesvalles i Pyrenæerne til Santiago de Compostela i Galicien. Her får man så også cremen af cremen med historiske mindesmærker hele vejen og et fascinerende landskab, der skifter fra Pyrenæernes frodige kløfter over højsletten (Mesetaen) og Leon s golde bjerge for at ende i Galiciens grønne bjerge. Men det mest fascinerende er dog alle disse moderne pilgrimme, som bevæger sig mod samme mål. Der er fortsat mange til fods, som af gode grunde har mere ro og tid end os hurtige pedaltrampere, og således måske bedre kan leve op til rutens omdømme som den smukkeste vej til dig selv. Selvom vi må nøjes med en smag af denne honning, så får man alligevel pr. pedaler trampet stemningen ind oven i købet på et par uger. Det sker især på de herberger hos præsterne, hvor de fleste vælger at bo. På nogle af disse lever traditionen om, at præsten laver suppe til de rejsende om aftenen og byder på kaffe med brød om morgenen. Man møder uvilkårligt andre rejsende fra forskellige lande, følges ad et par dage, skilles igen for så måske først at ses i Santiago. Nogen taler man med, andre dukker op på vejene, når man havde opgivet at se dem igen. Gennem de mindre byer, er der altid nogen til at vise vej alle ved, hvor man skal hen. Og fra herbergerne henvises man ofte til særlige restauranter, der tilbyder billige pilgrimsmenuer. Via Verde: Olot - Girona - Sant Feliu de Guixols De spanske jernbanemyndigheder har anlagt ca. 35 grønne stier, især på nedlagte jernbaneanlæg. Et eksempel er strækningen Olot (447 m.o.h.) Girona (70 m.o.h.) Sant Feliu de Guixols (0 m.o.h.) på 94 km. Ruten kan passende indgå i en uges cykelferie rundt i Katalonien med udgangspunkt i Barcelona. www.viasverdes.com 3.5 Storbritanien med skulpturer I England, Skotland og Wales samt Nordirland kan man opleve de romantiske billeder, vi kender fra puslespil og gamle gobeliner med smukke huse, landevejskroer og høje hække langs smalle veje hvis man kommer tilstrækkeligt langt ud på landet altså. For nær byerne er cykling ikke så let. Nationale cykelruter Det store spring fremad kom i september 1995, da sti-bygger organisationen, Sustrans (Sustainable Transportation) fik 42,5 mio. fra tips og lottomidlerne (Millenium Fund) til at lave nationale cykelruter (National Cycle Network). Senere suppleret op til 206 mio., som kun udgør 23% af samlede anlæg. Resten kommer fra andre fonde og lokale myndigheder. Der er tale om det største vejbyggeri i UK siden de nationale motorveje blev bygget. Der har været så meget PR på denne sag, at cykling generelt har vundet meget terræn, og man regner nu med at de ialt ca. 12.800 km planlagte nationale ruter vil være klar om få år. Omkring 1/3 af ruterne er bilfri forløbende på nedlagte jernbaner m.v. En undersøgelse viste, at der i 2005 blev foretaget 232 mio. ture på det nationale cykelrutenet, hvoraf cyklister foretog de 117 mio. ture. De bilfri strækninger af rutenettet har en klar overvægt af antal ture (80% af ture selvom de bilfri stræk kun udgør 35% af rutenet). (The National Cycle Network. Route User Monitoring Report To end of 2005. Sustrans). De nationale ruters skilte ligner og er taget fra de danske. De har således hvide tal og symboler på blå baggrund med nationale rutenumre på rød baggrund. Vore vikinger sætter stadig spor i briternes land! Bemærk dog at afstande angives i miles. 1 mile = 1,609 km. 16 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 3.6 Schweiz: Nationale cykelruter alt under én hat Schweiz har lagt sig i baghjulet på Østrig med hensyn til udvikling af cykelturismen, men er dog foran de fleste lande med hensyn til systematisk information og skiltning. Sommeren 1998 indviedes 9 nationale cykelruter på i alt 3300 km. Forud havde været en udviklingsfase fra 1992 foretaget af de schweiziske Frie Fugle, Velobureau Olten. Samlede etableringsomkostninger: 10 mio. SFR. Lost Legion af David Kemp ved Chichester. Drikkefontæne skulptur på Bristol - Bath cykelruten. Nordsøruten, Harwich to Hull No 1 Ruten på 595 km er blevet fremskyndet af entusiastiske lokale myndigheder, som gerne vil have cyklisterne gennem det bløde østengelske landskab, forbi slotte og hyggelige landlige pub er. Ruten er blevet forlænget nordover til Newcastle og videre gennem Skotland helt op til Orkney øerne og Shetlandsøerne en samlet strækning på omkring 2300 km. Denne rute indgår i den europæiske North Sea Cycle Route, hvor man kan opleve fiskerkultur, havets fascination og rigdom samt historiske minder om dengang vikingerne cyklede på ruten for 1000 år siden. Skulpture på cykelruterne En særligt oplevelse på de fleste cykelruter er, at man undervejs befinder sig midt i et kunstmuseum, fordi Sustrans direktør engang har besluttet, at skulpturer og stier hører sammen. Sustrans kalder det for verdens største udendørs kunstgalleri. En tåget morgen ved Chichester sydligst i Hampshire kan man opleve banemænd bryde ud af tågen på vej ud af jernbanestien Kilmacolm Path. Det er elementer fra jernbanetiden, som på fantasifuld måde er møbleret om til at vise den nye anvendelse ( Lost Legion af David Kemp). Undertiden har skulpturerne samtidig en nyttefunktion i form af drikkefontæne, bomme, porte, bænke eller lignende. Men vær vågen, overraskelser venter undervejs. Sustrans www.sustrans.org.uk, Cyclists Touring Club www.ctc.org.uk Vedligeholdelse af ruterne, Information, kortsalg, booking af overnatning m.v. er nu samlet i en ny organisation, Veloland Schweiz, hvilket gør det let at udvikle og vedligeholde cykelruter og for brugeren let at planlægge en cykelferie i landet. Organisationen omfatter alle 26 kantoner, SBB (Schweiz s DSB), turistorganisationer, cyklist- og diverse friluftsorganisationer m.v. Allerede efter et år viste en undersøgelse, at de investerede midler var betalt tilbage i form af øgede turistindtægter. Der gennemføres hvert år systematisk tællinger og spørgeskemaundersøgelser se i bilaget herom. Seneste tal er (2004) der har ikke været gennemført undersøgelser siden: Antal cykelrejser: 4,5 mio Samlet forbrug: 130 mio SFR De samlede årlige udgifter til drift og markedsføring er ca. 1 mio. SFR. Man kan simpelthen vælge, om man bare skal købe et kort eller en guidebog, eller leje cykel og om cyklen skal hvile lidt undervejs i et tog eller om man vil købe en total pakkeløsning med det hele med overnatning på Velótel. En speciel ting i forhold til tilsvarende ordninger i Tyskland og Østrig, er et krav om at hotelejerne skal være personligt engagerede i cykling! Sammen med andre overnatningsformer er disse samlet i Bike and Bed. En vigtig ting i samarbejdet drejer sig om banedriften, idet fine nyere cykler (efter 2 år sælges de til private og nye indkøbes) udlejes på alle stationer (www.rent-a-bike.ch) og kan afleveres på en anden station, cykler medtages uden snævre begrænsninger, som i Danmark og stationernes kiosker sælger cykelkort- og guider. www.sbb.ch/en (eng. udg.). Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 17

3Inspiration fra udenlandske super-cykelruter Endelig er et regionalt cykelrutenet under udbygning efter dansk model med rutenumre 21-99. i alt 4500 km, som ventes færdigt i 2008. De 9 nationale ruter: 1. Route du Rhone 316 km 2. Rhein Route 424 km 3. Percorso Nord-Sud 363 km 4. Alpenpanorama Route 483 km 5. Mittelland Route 365 km 6. Ruta Grischun 152 km 7. Route du Jura 275 km 8. Aare Route 305 km 9. Seen Route 501 km De to første ruter følger floder og søer med begrænsede stigninger og er derfor velegnede til børnefamilier. Det samme gælder rute 5, som forbinder Geneve Søen og Bodensee, rute 8, der byder på forskellige landskaber og rute 9, som slynger sig mellem søer. Til de lidt mere udfordrende ruter hører den klassiske rute 3 nord-syd, tur 6 nær de sydligste alper og tur 7 i Jura bjergene. Disse ture anbefales også til familier med større børn. Den sidste rute, nummer 4, henvender sig til virkelig bjerggeder, og som navnet, Alpenpanorama antyder, belønnes anstrengelserne med flotte udsigter. Ruterne forløber hovedsagelig på asfaltveje. Alle ruter undtagen 2 og 5 har under 10% veje og stier med grusbelægning. Skiltning af ruterne - Kort og Guider - Bike und Bahn De nationale ruter er forsynede med små glade pilvejvisere i nationale rød/hvide farver, og hver rute har sit logo med navn og nummer på blå baggrund. Andre ruter har lignende skilte, men med andet logo. Eksempelvis Tre lande rutens grønne trekant. Endvidere kan skiltene indeholde nyttig information om stigningsprocenter, angivet f.eks.: ruten stiger 630 m de næste 7,5 km. Ved stationer og informationsposter i byer findes informationstavler med kort 1:200.000. Det mest interessante er dog de detaljerede guider med kort 1:100.000, seværdigheder og Velótels m.v. Guiderne er meget flotte med hver én rute med solide spiralrygge og koster 25 SFR (ca. 16 EUR). Cykeludlejning og cykelmedtagning i tog kører på skinner i Schweiz. På 56 stationer findes samme butik drevet af firmaet Rent a bike i samarbejde med de nationale jernbaner. Cyklerne kan afleveres på en anden station end der, hvor de er lejet og de kan ligesom ens egen cykel medtages i en række tog. Cykelbutikkerne på stationerne sælger guider og kort samt oplyser om lokale forhold. Veloland Schweiz: www.cycling-in-switzerland.ch, Velotel: www.myswitzerland.com/en, toginfo: www.sbb.ch/en, nyhedsbreve og teknisk information: www.velodata.ch. 3.7 EuroVelo - det europæiske cykelrutenet. Faktisk er det blevet meget populært at tage på længere cykelture gennem Europa. Dette falder fint i tråd med at Det europæiske Cykelrutenet (EuroVelo) konstant er under udbygning. Der er også noget magisk ved at befinde sig på en international rute og vide, at man bare kan følge skiltene fra land til land, fra hovedstad til hovedstad osv. Den første europæiske rute, som åbnede i sin helhed, var Nordsøruten på knapt 6000 km. Men hvis nu man foretrækker lidt varmere himmelstrøg, så er Solruten fra Nordkap til Malta jo oplagt. Start i det kolde nord og cykl sydpå og lad solen tø dig op og til sidst koge de brunede cykelmuskler: Særligt ihærdige cyklister har her fået en ny udfordring: 7305 km fra Nordkap til Malta! Det er en af de europæiske cykelruter i EuroVelo projektet, hvis detaljerede forløb nu kan ses i en ruterapport på nettet. Ruten kaldtes tidligere Middle Europe Route, men på forslag fra det italienske cyklistforbund FIAB, er den blevet omdøbt til The Sun Route (Solruten). Gennem Italien følger man nemlig den nationale cykelrute Ciclopista del Sole, og da hele ruten fra nord til syd, forbinder midnatssolen i Norge med Middelhavets sol, er navnet jo soleklart! 18 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Inspiration fra udenlandske super-cykelruter3 Cykelruten fra Nordkap til Malta er afmærket med nationale skilte gennem Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Tjekkiet og Østrig. Der er ikke udgivet nogle guidebøger endnu, men ruterapporten giver en mere detaljeret beskrivelse af forløbet samt baggrundsinformation om EuroVelo projektet incl. europæisk oversigtskort for alle 12 ruter omfattende ca. 66.000 km. Rapporten kan hentes på www.eurovelo.org og www.friefugle.dk Cykelruten København - Berlin Det danske nationale rutenet er blevet korrigeret, så man kan cykle hele vejen på national rute 9, der er godt skiltet. Et projekt initieret af turistmyndighederne lancerede i 2000 cykelruten København - Berlin, men først i 2004 blev den gennemgående skiltet som N9 i Danmark. Denne del indgår i den omtalte europæiske Solrute, EuroVelo nr. 7. Gennem Danmark går der 4 EuroVelo ruter: N3 Hærvejen er del af EV3 (Pilgrimsroute) Trondheim Santiago de Compostela. N1 Vestkystruten (og N5 Østkystruten ned til Grenå) er del af North Sea Cycle Route N9 (og lidt af N6 over Vestamager) er del af the Sunroute Nordkap Malta. N8 er del af Baltic Sea Cycle Route. 3.8 Sammenfatning Generelt har nutidens større muligheder for at rejse udenlands forandret folks valg af feriedestination det gælder også for feriecyklisterne. Hermed er konkurrencen mellem feriedestinationer øget. I nogle tilfælde har bedre klima motiveret og ellers bare en søgen efter mere eksotiske oplevelser. De netop nævnte eksempler har dog ikke væsentlig forskellig klima fra den danske sommer, men i nogle tilfælde dog en længere sæson. Med hensyn til udbygget infrastruktur for cyklister har Danmark i mange år ligget i front. Kun Holland kan siges at have en tilsvarende eller bedre cykeltradition og udbyggede cykelstier og cykelruter. Danmark har til gengæld et mere varieret landskab end det flade Holland. Men markedsføringsmæssigt er vi klart blevet overhalet indenom af lande som Østrig, Tyskland, Schweiz. Og organisationsmæssigt har den danske opdeling i vejsektor og turistsektor m.v. forhindret en sammenhængende koordinering. Men teoretisk set kan det godt lade sig gøre at lave en model, som beskrevet under Schweiz med alt i én hat. Det kunne f.eks. være et dansk nationalt cykelruteråd. Det er godt nok, at vi har et afmærket nationalt cykelrutenet et godt fundament i hvert fald. Det er ligesom lagkagebunde, der er gode at have, når man skal lave en lagkage. Men der skal også noget fyld i og noget pynt på toppen. Der er i hvert fald ingen af de danske cykelruter, der har virket som magneter på turisterne på samme måde, som f.eks. Donauradweg i Østrig, Rallarvegen i Norge og El Camino de Santiago i Spanien. Disse 3 har tiltrukket mange via nogle enkle budskaber så som for Donau s vedkommende: nedadbakke, ingen biler, masser af service og Rallarvegen: unik cykelvej højt oppe i fjeldet, kun åben 1-2 måneder om året (juli-august), ingen biler. Og endelig Pilgrimsruten i Spanien med dens historie og mystik og massebevægelse mod samme mål. Hertil kommer en massiv markedsføring, men det hjælper også at cyklister fortæller videre om oplevelserne til andre, så interessen breder sig som ringe i vandet. Det gælder for alle disse 3 destinationer, at der jævnligt dukker artikler op i blade og aviser med beskrivelser, hvor opleveren giver indtryk af at tro at være først med nyheden, eller i hvert fald at have haft en overraskende god oplevelse. Naturtemaet er gennemgående for de 2 førstnævnte og historietemaet i den sidste. Turister leder i vore dage efter lidt specielle oplevelser og udfordringer. Den engelske avis The Guardian (www.side2.no/reise/article852063.ece) har for nyligt lavet en hitliste over de mest attraktive cykelruter i verden, og her er de norske fjelde (Jotunheimen) med på listen og omtales i sammenligning med New Zealands Ringenes Herre landskab. En rute over Bolivias saltsøer er også nævnt, men dog ikke den ellers meget populære the death road dødens vej i Bolivia fra La Cumbre (4.670 m) ved La Paz til Yoloso (1.295 m). 3.375 meter fald på 64 km uden autoværn. Det er den vej i verden, som der bliver slået flest ihjel på turoperatører sælger ture her. Lidt ekstremt eksempel måske, men også udtryk for en trend i tiden og i turismen. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 19

4Evalueringsparametre 4. Evalueringsparametre 4.1 Planlægningskriterier Der er igennem flere årtier etableret mange cykelruter i Danmark og i udlandet. Men der er overraskende få bud på, hvilke parametre, der skal indgå i en god cykelrute. Man ser heller ikke nogen steder, at der er opstillet minimumskrav til cykelruter. For at skyde os ind på, hvilke parametre, der bør indgå i evaluering af cykelruter, har vi set på hvilke planlægningskriterier, der er brugt forskellige steder. 4.1.1 EuroVelo EuroVelo projektet, der går ud på at etablere 12 europæiske cykelruter, har i EuroVelo Guidelines for Implementation opstillet nogle tekniske basis-kriterier for hvilke veje og stier, der kan bruges i en cykelrute: Veje med under 50 biler i årsdøgntrafik kan betegnes "bilfrie" og dermed velegnede. Veje med biltrafik under 1000 biler i årsdøgntrafik og kun i særtilfælde over 3000, anses som (måske) egnede. Cykelstier langs veje duer ikke, hvis årsdøgntrafikken er over 10.000 Bredden af sti/vej skal være således, at man kan cykle to og to og alligevel kunne passeres af modkørende. Stigninger max 6% Åbne hele året Ruteforløbet eller dele heraf må ikke være domineret af vandrere og ryttere, så der bliver konflikter hermed. Endvidere er der samme sted nogle konkrete kriterier for EuroVelo ruter. Af generel interesse kan nævnes, at ruterne skal: gå gennem bycentre, også i storbyer, og forbindes med lokale ruter så vidt muligt have et tema (f.eks. geografisk eller kulturelt) integrere attraktive cykelområder være komfortable for alle slags cykler (f.eks. m.h.t. dækbredde og hastighed) være forståeligt skiltede, også for udenlandske brugere. 4.1.2 Canada I Canada på Viktoria Transport Policy Institute har man lavet et studie med titlen: Cycling Condition Evaluation Techniques. Heri foreslås følgende model (se figuren) for vurdering af vejes anvendelighed i cykelruter: (Pedestrian and Bicycle Planning. A guide to Best Practices. Viktoria Transport Policy Inst. www.vtpi.org/nmtguide.doc): Cykerutens egenthed Stress niveau Hastighed km/t Antal biler pr. time pr. vejbane Andel tung trafik Bredde af kørebane i meter Antal krydsende veje og indkørsler 1 < 40 < 50 < 2 % > 4,6 < 6 2 50 51-150 4 % 4,3 13 3 60 151-250 6 % 4,0 19 4 65 251-350 8 % 3,7 25 5 >70 351-450 >10% < 3,3 > 31 Vejes anvendelighed Sum af værdier for stress niveau Gennemsnits stress niveau Vejen egnethed som cykelrute < 7 1 Rimelig sikker for alle slags cyklister 7-12 2 Kan bruges af voksne hverdagscyklister, men ikke børn 13-17 3 Kan bruges af voksne erfarne cyklister 18-22 4 Skal forbedres for at kunne bruges af erfarne cyklister, duer ikke til andre typer > 22 5 Ubrugelig for al slags cykling 20 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Evalueringsparametre4 4.1.3 Finland Generelt anvendes følgende anbefaling: En vej med årsdøgntrafik under 500 kan bruges som cykelrute, hvis der er hastighedsbegrænsning på 40 km/t, evt. også ved 50 km/t, men ved højere hastighed, skal der bygges cykelsti langs vejen. 4.1.4 Norge Statens Vegvesen har opstillet kriterier for anvendelse af vejvisningsskilte på cykelruter, således at skiltningen samtidig er en garanti for fremkommelighed og trafiksikkerhed: belægningen skal være så god, at man uden problemer kan cykle med anhænger der skal laves en trafiksikkerhedsanalyse for kryds og strækninger cykelruter kan ikke forløbe på eller langs veje med > 90 km/t hvis 80 km/t eller mere må sommerdøgntrafikken max være 2000 køretøjer og frisigt min. 1,5 x stopsigt hvis > 60 km/t og > 6000 køretøjer skal der være cykelsti/bane på min. 1 m hvis > 50 km/t skal der være god oversigt 1,5 x stopsigt. 4.2 Komfort og fremkommelighed Man kan således godt opstille visse tekniske krav til en cykelrute. Ovennævnte fokuserer på sikkerhed og tryghed. Men der skal også ses på komfort og fremkommelighed. Komfort hænger tit sammen med overfladebelægningens jævnhed. Der kan faktisk foretages en objektiv måling heraf. Dette har Københavns Kommune f.eks. gjort med forskellige instrumenter og herunder målt evt. forskel på vejbanes og cykelsti s jævnhed. Nyeste udstyr er en Smart LWP en lille bil, der måler cykelstiujævnheden og gemmer data med GPS koordinater. Odense Kommune har eksempelvist fået målt hele sit stinet op således. (www.dynatest.com). Fremkommeligheden kan nedsættes, hvis der er bomme, som er vanskelige at komme igennem med bagage på cyklen (evt. anhænger), hvis en cykelsti er for smal eller hvis man skal stoppe for rødt lys hele tiden. I København (og Odense) har man prøvet at indføre grønne bølger for cyklister for at fremme fremkommeligheden, dvs. rejsehastigheden. På Nørrebrogade i København vist nok med blandet succes. 4.3 Udvalgte parametre Hertil kommer så de mere turistmæssige kriterier, som kan være noget sværere at kvantificere, men ikke mindre vigtige at have med, når man skal se på feriecyklistens samlede vurdering af oplevelsen undervejs på en cykelrute. På baggrund af ovennævnte og de i bilaget beskrevne ruteundersøgelser m.v. har vi udvalgt følgende 9 parametre af betydning for en cykelrutes kvalitet (der er ikke på nogen måde tale om prioriteret rækkefølge og det er ikke sikkert, at hver parametre skal vægtes lige meget): 1. Information inden turen 2. Adgangsforhold til ruten 3. Vejvisning incl. informationstavler 4. Trafiksikkerhed 5. Komfort/teknisk udformning 6. Proviantering 7. Overnatning 8. Anden service 9. Landskab og seværdigheder Alle punkter undtagen 1 måles på en enhed af ruten svarende til en dagsmarch (40-60 km bestemt konkret i forhold til mål så som byer/overnatningssteder) og så benyttes et gennemsnit af enhederne, som samlet værdi. Hver punkt kan max. få 5 point og min. 1. 4.3.1 Information inden turen Information drejer sig først og fremmest om kort og guider. Kort for hele ruten og kort/kortbøger eller guider med alle relevante oplysninger. Der kan være tale om kort og guider på nettet (til evt. udskrivning) eller på papir i form af guider/foldere/kort. Trykte kort og guider er ofte lettere at medbringe og har et mere handy format end sider, der printes ud fra nettet. Cyklister foretrækker dette til at medbringe på turen, men det er en fordel med guider på nettet, at de i princippet lettere kan ajourføres. Kortskala bør være 1:100.000 eller mere detaljeret. Til planlægning af ferieturen kan et oversigtskort i grovere skala (f.eks. 1:500.000) være nyttigt. Man har dog brug for oplysninger om belægning (grus/asfalt), stigningsforhold og trafiksikkerhed (separat sti eller delt vej). Dette har betydning for planlægningen. Både kvaliteten af materialet, og hvor svært det er at få fat i, har betydning for cyklisterne. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 21

4Evalueringsparametre Dæmningen Bogø-Møn har 3 cykelruter og 2.700 biler i årsdøgntrafik. Det skal være let at fremskaffe informationen inden cykelturen om det nu er pr. telefon, netside, brochurer, guider eller kort. Dette forudsættes at være i orden, ligesom det omtalte materiale forventes at være ajourført. Vi koncentrerer os derfor om krav til informationsmaterialet i form af kort/kortguider: Skala (1:100.000 eller mere detaljeret) Symboler (skal svare til standard i vejregler for vejvisning) Oplyse om belægning, stigninger, trafiksikkerhed Service- og turistoplysninger Skal kunne sidde i kortholder/styrtaske dvs. max format A5. Her måles på hele ruten samlet: Kortguide for ruten med kort min. skala 1:100.000 uden væsentlige fejl samt tilsvarende i netudgave: 5 point Kortguide for ruten med kort min. skala 1:100.000 uden væsentlige fejl og gode rutebeskrivelser : 4 point Cykelkort for ruten min. skala 1:100.000 uden væsentlige fejl : 3 point Andre (grovere) kortskalaer + guide: 2 point Anden skriftlig information af rimelig kvalitet: 1 point 4.3.2 Adgangsforhold til ruten Kan man komme til start og slutpunkt med kollektiv trafik incl. cykel? (bus, tog, færge, fly). (tog og færge er mest komfortabelt flest point). Med tog er der adgang fra flere punkter, med færge kun fra et punkt. Evt. noget om langtidsparkering af biler, taxakørsel eller shuttle service (servicetransport til hotel, terminal eller lign.). Om transportmuligheder undervejs: se 4.8 Anden Service. Adgang med tog i startpunkt: 2 point Adgang med tog i slutpunkt: 2 point Adgang med andre kollektive transportmidler i start og slutpunkt: 1 + 1 point Supplerende kollektiv transport (f.eks. færge): 1 point 4.3.3 Vejvisning og informationstavler Kravene til afmærkningen er, at ruten skal kunne køres igennem i begge retninger uden brug af kort. Alle skilte skal med andre ord være synlige og retvisende, og der skal skiltes ved alle valgmuligheder. Endvidere bør der være afstandsanvisning og bekræftelser på at være på rette vej samt informationstavler (min. krav til indhold). Alt dette er beskrevet i www.vejregler.dk. Ruteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse = 5 point Ruteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse (mangler max 1-2 skilte) = 4 point Ruteafmærkning efter vejregler incl. rimelig vedligeholdelse (max problemer med 5-10 skilte) = 3 point Ruteafmærkning delvis efter vejregler og mangelfuld (man kører forkert flere gange) = 1-2 point Ingen vejvisning = 0 point 4.3.4 Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden varierer i forhold til ruteføringen f.eks. på separat sti, adskilt cykelsti eller veje med biltrafik samt oversigt i kryds, rutens/stiens bredde, årsdøgntrafik, andel tung trafik, vejbredde, kørebanebredde, oversigtsforhold m.m. Se Canada model ovenstående. Vi prøver den med omvendt proportional 1-5 point selvom det måske er for tungt at registrere. Ruteføring på separat sti må gives max point, idet der ses bort fra single uheld. 4.3.5 Komfort og teknisk udformning Bredde og Belægningen og bomme Belægningen registreres i forhold til asfalt, grus, skov- eller markvej, men også på kvalitet/ vedligeholdelses niveau af de forskellige underlag. Kan man cykle med bagage og anhænger uden at stå af? Kan man cykle 2 ved siden af hinanden? Københavns Kommune har en komfortmåler, som måler belægningens jævnhed på stier. Vind- og Stigningsforhold Vinden er nok den værste op ad bakke i Danmark, hvis den er imod. Ruter kan lægges i læ til en vis grad, mens stigningsforhold kan oplyses i guider og på kort og evt. alternativer gives. God bredde, hvor man let kan cykle to ved siden af hinanden og samtidig møde en forfra: 1 point 22 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Evalueringsparametre4 Belægning og bomme bevirker ikke at man må stå af cyklen: 1 point Asfaltbelægning eller tilsvarende 90 % af vejen: 1 point Gode læforhold eller altid rygvind!: 1 point Ingen væsentlige stigninger: 1 point 4.3.6 Proviantering Proviantering måles på afstand mellem indkøbsmuligheder med et minimum af udbud (mad og drikkevarer, toiletforhold, vand), og af disses afstand til ruten/omveje. Der skal være nedenstående tilbud såvel i start og slutpunkt for dagsetapen samt undervejs. Hvis der kun er provianteringsmulighed i start- og slutpunkt, men ikke undervejs, kan der gives 1 point. Der medregnes faciliteter max. 2 km cykelafstand fra ruten. Mulighed for proviantering (dagligvarebutik) 2 point Restaurant 1 point Café/traktørsted/grill og lign. 1 point Vand (ud over ved ovennævnte): fontæner, kilder, kirker 1 point 4.3.7 Overnatning Overnatningsstederne skal ligge med passende intervaller (max 30-40 km). Det gælder overnatningssteder af samme slags. Eksempelvis hvis cyklister medbringer telt og tilhørende campingudstyr, vil de som regel gerne benytte dette hver nat, nu det er slæbt med. Cyklister, der ikke har det med, kan jo ikke bruge camping- og teltpladser med mindre de kan få en hytte/shelter. Der skal være et varieret udbud på en rute mht. pris og kvalitet, således at så mange forskellige cyklist/ turistgrupper kan benytte ruten. Vurdering af overnatningstilbud langs eller i umiddelbar nærhed af ruten (max. 2 km cykelafstand): A B C Cyklist-velkommen-bedrift og andre hoteller Pensionater, B&B, vandrerhjem, hytter Camping og teltpladser Indenfor hver af kategorierne A, B og C skal der være én for hver 25 km, dvs. 2 stk på en dagsetape = 5 point. Ellers gradueres nedefter. 4.3.8 Anden service D. Toilet (offentlige toiletter, ved kirker, i forb. m. anden service) og Rastepladser (evt.cykelinfoterier) E. Cykelreparation og Cykeludlejning F. Stationer og andre terminaler samt mulighed for transport med tog/bus på en del af ruten G. Bagagetransport og Shuttle-service H. Parkeringsservice i byer (cykelopbevaring incl. bagage) Hvert punkt D-H registreres og vurderes og gives 1 point for tilfredsstillende niveau. I alt max. 5 point. 4.3.9 Landskab og seværdigheder Oplevelse drejer sig både om seværdigheder og natur/landskab. Tæthed og kvalitet, afstand og skiltning. Max afstand fra rute normalt 2 kms cykling. Ruteføring i forhold til seværdigheder og landskabelige oplevelser. Kørselsdynamiske faktorer kan evt. registreres, dvs. forhold der opleves visuelt fra cykelruten, således at ruten føles kortere og mere spændende. Det kan være vekslen i landskaber, landemærker, vejens linieføring, skift i udsigter mv. (Cykelveje IVTB rapport nr. 15 1978). Landskabet der cykles igennem hvordan opleves det: Naturlandskabet Kulturlandskabet Hvilke landskabsområder gør ruten interessant Attraktioner: Museer Mindesmærker Andre seværdigheder Gallerier, kunsthåndværk Legepladser Badestrande Andet Landskabets kørselsdynamik/variation: 0-1-2-3 point Seværdigheder og attraktioner med Johannes kors: 2 point for hver Andre attraktioner, som man får lyst til at stoppe ved: 1 point for hver Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 23

4Evalueringsparametre 4.4 Vægtning af parametre For at kunne foretage en multi-kriterie analyse er det nødvendigt at normalisere alle parametrene. At normalisere dem vil sige at gøre dem sammenlignelige ved at vurdere dem på samme skala. Det kan f.eks. være på en skala på 1 til 5 hvor 1 er ringe og 5 er meget godt. Efter at parametrene er blevet normaliseret skal der tages stilling til hvordan de forskellige parametre skal vægtes i forhold til hinanden. Vægtningen af parametrene vil formentlig være forskellig alt afhængigt af hvilke aktører man spørger. Derfor vil det være en god øvelse at få de forskellige aktører til at vægte parametrene. Det kan f.eks. ske ved at hver aktørgruppe får 100 point som de bliver bedt om at fordele på de forskellige parametre. Herefter vil man kunne se hvor god en vurdering de forskellige ruter/ strækninger får af de forskellige aktører. De forskellige aktører kunne f.eks. være: Feriecyklister Udflugtscyklister Hverdagscyklister Cykelruteforvaltere Turisterhvervet Da projektets følgegruppe af hensyn til projektets tværfaglige karakter, rummer alle disse kategorier, lod vi gruppens medlemmer gøre denne øvelse og resultatet var: Resultat Parameter Point Trafiksikkerhed 15 Information inden turen og undervejs 14 Vejvisning og infotavler 14 Komfort, teknisk udformning 13 Overnatningssteder 12 Adgangsforhold til ruten 10 Landskab og seværdigheder 9 Proviantering undervejs 8 Anden service 8 samlet antal point 103 # #Summen er 103 da tallene er blevet afrundet ved beregningen af gennemsnittene. Parametrene er ordnet efter gennemsnitlig pointtildeling. I en ny undersøgelse er feriecyklister af forskellige nationaliteter blevet spurgt under deres ophold i DK om hvad de lægger størst vægt på, når de er på cykelferie og rækkefølgen af de prioriterede faktorer var (Cycling Denmark/Aktiv Danmark): 1. Få biler på ruten 2. Udførlige og præcise cykelkort 3. Skiltning af cykelruterne 4. Mulighed for at medtage cykler i tog og bus 5. Stort udbud af overnatningssteder 6. Indkøb langs ruterne 7. Cykelruternes belægning 8. Mange seværdigheder på ruterne 9. Vejret 10. Prisen for denne ferieform 11. Badestrande langs ruten. Konklusionen er ind til videre at det er ligesom at lægge æbler og kartofler sammen! Følgegruppen var præget af en teknisk tilgang til sagen. En ferie cyklist vil nok vurdere landskab og seværdigheder højest, når et turmål skal vælges og derefter se på om de tekniske parametre er tilfredsstillende og ellers vælge en anden destination. 4.5 Sammenfatning Foregående er listet op de relevante parametre, som kan give et overblik over, hvad man skal have med i overvejelserne vedr. planlægning af gode cykelruter. Endvidere er forsøgt en pragmatisk kvantificering af de enkelte parametre. En sammenfattende matematisk model er dog vanskelig at opstille. Andre er velkommen til at arbejde videre hermed. Fremtidige cykelruteplanlæggere kan dog bruge dette som en slags tjekliste for, hvilke forhold man skal se på, når man skal vurdere en cykelrute eller planlægge en ny. For udvikling af den enkelte cykelrute som turistprodukt, kan parametrene bruges til at sætte mål for en bestemt standard på et givet tidspunkt i fremtiden benchmarking. 24 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Afprøvning af evalueringsparametre 5 5. Afprøvning af evalueringsparametre I første omgang er her indsat værdier ud fra analysen i forrige kapitel af de forhold, man kan undersøge hjemmefra, uden research i marken på National Cykelrute 9. Dog kræver overnatningssteder et besøg for at kortlægge kvaliteten heraf. Her har vi kun testet få overnatningssteder i forbindelse med den norske test se figuren nederst og bilagsrapporten. 5.1 Følgegruppens afprøvning på Stevns Følgegruppen foretog en test af delstrækningen Køge Rødvig (Egl. Sigerslev - Køge) i forbindelse med møde afholdt i Køge Kommune. Se det anvendte testskema opdelt i 4 underetaper i figuren på næste side. Noter: Info: Cykelkort Roskilde Amt (1999), Cykelkort Storstrøms Amt med turbeskrivelse (2005), Turistbrochure Cykelrute København - Berlin (ca. 2002), Bielefelder Spiralo Radweg Berlin-Kopenhagen 1:75.000 kort. (2004). København - Berlin, Bikeline. Adgang: S-tog Kbh. - Køge. Østbanen Køge - Rødvig. hvad mangler på kortet (sammensat af Roskilde Amt ældre kort og Storstrøms Amt nyt kort)? hvad mangler undervejs set med cykelturistens øjne med hensyn til afmærkning (skiltning) kunne man se på: virker afmærkning over amtsgrænsen? Mellem land og by? Til service så som proviantering og til seværdigheder? Er der nogen informationstavler/behov herfor? Er ruten afvekslende? Både den teoretiske skrivebordsmodel og afprøvningen på Stevns, viste at man ikke umiddelbart kan proppe alle de relevante parametre ind i en formel eller en maskine og så få et entydigt resultat ud af det. Man må skrive sig ud af en del af vurderingen, fordi kriterierne er så forskellige, og fordi en meget detaljeret research i marken er urealistisk at få gennemført. Nationalrute 9 - opdelt i 5 dagsetaper 1. Helsingør - København, 45 km 2. København - Køge, 70 km 3. Køge - Præstø, 67 km Adg. optimal tog 5 p Adg. optimal tog 5p Adg. Køge tog Præstø bus 3,5 p Info: Fr.Borg Cykelkort og Roskilde Amt 3 p Storstrøms Amt kort Kbh. Kommune 3 p og Berlin-Kbh. 4 p Afmærkning: Nat. 9 Ind i København ikke skiltet 4 p Sikkerhed: Hver etape underopdeles og undersøges Komfort: Hver etape underopdeles og undersøges Landskab og seværdigheder: Service: Tegnes ind på kort hjemmefra og tjekkes undervejs Proviantering: Overnatning: Anden service: Nat. 6 ud af Kbh. dernæst 9 igen 4 p 4. Præstø - Stege - Stubbekøbing, 53 km Adg. bus og færge 2,5 p Storstrøms Amt kort + Østersøguide og Berlin-Kbh. 5 p Nat. 9 5 p Nat. 9 5 p Nat. 9 5 p Opdelt i ca. 15 km etaper: Køge-Strøby Ladepl. -Højerup-Fakse- Ladeplads-Præstø 5-3 - 5-5 Opdelt i ca. 15 km etaper: Præstø-Kalvehave- Stege- Stubbekøbing 3-5 - 5 5. Stubbekøbing - Gedser, 65 km Adg. bus, færger, tog (?) 2,5 p Storstrøms Amt kort + Østersøguide og Berlin-Kbh. 5 p Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 25

5Afprøvning af evalueringsparametre Registrering af vanskelige passable bomme. 5.2 Afprøvning på N9 København - Nykøbing F - Gedser af den norske metode Imidlertid har man i Norge i en årrække gennemført test af cykelruter, som beskrevet i bilaget. Metoden er udviklet af Per-Erik Winther, Horwath Consulting for det norske cyklistforbund (SLF). De overordnede parametre, som her anvendes er (se detaljering og skema i bilag): Tilgjengelighet Opplevelse Overnatting Trafikkforhold Skilting Guide/info Registrering af grafiti-hærgede skilte syd for København. Umiddelbart virker den norske metode bedst anvendelig som kombination af tekniske og turistmæssige kriterier. Samtidig har den en afprøvet pragmatisk fremgangsmåde. Vi har derfor valgt at afprøve denne på danske forhold og tilmed har vi fået en af de rutinerede norske testere til at komme herned og gennemkøre national cykelrute 9. Endvidere har 3 erfarne cyklister fra følgegruppen været ude på dele af ruten med den norske metode. Den samlede testede rute går fra Rådhuspladsen i København ad N6 til Brøndby Strand og derfra til Gedser ad N9. De detaljerede testrapporter samt det norske testskema findes også i rapportens bilag. Testskema Stevns 1-5 point *) A. Rødvig - Sigerslev 13 km B. Sigerslev - Magleby 7 km C. Magleby D. Strøby Egede -Strø by Egede 10 km - Køge 7 km Samlet eller Gennemsnit 1. Info inden turen (kort og guider) - - - - 2. Adgangs - forhold til ruten - - - - 3. Afmærkning 5 5 5 4 4,75 4. Trafiksikkerhed 4 4 4 4 4,00 5. Tekn. Udform.: 5 5 5 4 4,75 Belægning Asfalt Asfalt asfalt Asfalt Bredde vej vej Smal vej og sti Læforhold bomme eller lign. 6. proviantering 4 3 4 4 3,75 7. overnatning - - - - 8. Anden service: Toiletter Toilet 3 Cykelrep. Bus med cykelmedtag Andet 9. Attraktioner: Seværdigheder Slots park 4 *) 1 point = meget dårligt, 2 point = dårligt, 3 point = OK, 4 point = godt og 5 point = meget godt. 26 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Afprøvning af evalueringsparametre 5 5.2.1 Resultater af testen Ruten blev gennemcyklet i november 2006 under ikke optimale forhold, men alle havde cyklet turen før og kunne i en vis grad abstrahere herfra med hensyn til landskabsoplevelser m.v. Videre foranstaltninger Skemaet dækker de væsentligste forhold af betydning for feriecyklister og giver anledning til at fokusere på disse parametre under gennemcyklingen. Herefter kan man henvende sig til de ansvarlige myndigheder og bede om at få rettet op på manglerne. Det vil vi f.eks. gøre til Københavns Kommune og Tårnby Kommune vedr. at N6 vist slet ikke er der mere hen over Amager Fælled og Vestamager. Endvidere sendes rapport til Møn Kommune. Testresultat norsk metode på N9 Transport Overnatning Trafik, Kort- Etape og testperson km tilgængelighed Oplevelsesværdi og service sikkerhed, vejforhold Skiltning og guider Gns. Forslag og bemærkninger København - Køge 59 Skandaløs skiltning PER 5 4,25 3,75 2,5 3 3,7 over Vestamager. Højdepunkt er Køge Bugt Strandpark. Rastepladser i landsbyer. Pt. mangler kort og guide på dansk. Køge - Præstø 76 3,94 Strøby langs vand flot POUL - 4 4 3 4-3,75 rute. MK 4 4,5 5 5 3 4 4,25 Utilfredshed med asfalten i vejkant. JGL 4 4 3 4 4 4 3,83 DSB s rejseplan kender ikke cykelmedtagning. Farlig vej langs Præstø Fjord. Præstø - Kalvehave 29 4,04 Fin rute ad småveje. MK 4 4,5 5 5 3 4 4,25 JGL 4 4 3 4 4 4 3,83 Møn + Bogø 40 3,74 Kalvehave - Stege og MK 3 4 5 3 4 4 3,83 JE 2 4 5 3 4 4 3,66 Møn-Bogø dæmning er farlig og ubehagelig. Foreslår omlægning for N8, N9 og shutleservice via Farøbroen. Håbløs lokal guide for Møn. Stubbekøbing - Nykøbing F 52 4,08 Meget flot langs Østfalster. Skilte parallelt MK 4 4 5 5 4 4 4,33 med rute et problem. JGL 3 5 3 4 4 4 3,83 Nykøbing F - Gedser 24 3,83 Godt rutekort og turbeskrivelser. Rute øst JGL 3 5 3 4 4 4 for Nyk. kedelig. Samlet 280 3,6 4,3 4,1 4,0 3,7 3,9 4,00 PER = Per Christiansen, POUL = Poul Petersen, MK = Morten Kerr (Norsk tester), JGL = Jan Grubb Laursen, JE = Jens Erik Larsen 1 = veldig dårlig, 2 = ganske dårlig, 3= tilfredsstillende, 4 = bra (god), 5 = veldig bra Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 27

5Afprøvning af evalueringsparametre 5.2.2 Tilpasning af norsk metode til danske forhold Den norske metode har nogle forhold, som passer bedst til norske forhold. Det gælder ang. vanskelige stigningsforhold. Her skulle man i en dansk udgave, måske spørge om rutens læforhold. Endvidere bærer den norske metode præg af forventede lange afstande mellem service, mens der i Danmark ikke er længere mellem landsbyerne end man kan høre kirkeklokkerne fra sogn til sogn. Dette er dog ikke nogen garanti for, at der er en åben butik i hver landsby. Endelig har vi mere asfalt på cykelruterne her, hvorfor en mere detaljeret vurdering af dennes kvalitet, måske burde fremgå af testskemaet. En enkelt tester har noteret en del asfaltfejl. De cyklistvenlige overnatningssteder er endnu ikke så udbredte i Danmark, så man kan ikke satse en cykelferie alene på disse i hvert fald ikke på N9. Et par testere udspurgte overnatningssteder herom og de udspurgte B&B steder fungerede fint for cyklister, men havde stort set ingen bevidsthed om at skulle leve op til særlige krav. Nu kan man også købe lappegrej i Brugsen i DK og der er ikke problemer med at få parkeret cyklerne inde og få tørret tøj. Et enkelt punkt i testen, blev dog bemærket, nemlig rygepolitikken. Her bør tages mere hensyn til cyklisternes følsomme lunger. Skemaet bør nok udformes som et lille let håndtérbart skema ( Pixibog ) til brug ude i felten og visse informationer, som vanskeligt ses i felten, tages ud for sig til evt. research på nettet inden turen. Tekniske forhold Følgende tekniske problemer på ruten kom frem via testmetoden forhold, der nok ikke ellers ville blive belyst: Parallelskiltning, dvs. at skiltene står parallelt med ruten, så man ikke ser dem, når man cykler på ruten. Desuden savner MK nogle bekræftelser på ruten samt sidevejvisning til teltpladser og seværdigheder. Endvidere er afstande til mål på rute 8 og 9 tilsyneladende blevet blandet sammen, rute 9 går ikke til disse mål. Asfaltkant på kommuneveje det er her cyklisterne færdes og nogen gange trænges derud af bilerne. Passageproblemer ved bomme. Rastepladser savnes i landsbyer. 5.3 Sammenfatning Det var godt, at vi fik en rutineret norsk testpilot herned samt havde glæde af et par erfarne cyklister, som kendte projektet fra følgegruppen. Fremtidige rutetestere bør briefes grundigt inden udkørsel og nybegyndere evt. følges med en erfaren tester første gang. En fremtidig kompetenceudvikling kunne evt. foregå i DCF, hvor der er mange ivrige frivillige cyklister. Om metoden kan benyttes til at sammenligne forskellige cykelruter, kan vi ikke vide på baggrund af denne test, men det antages at være tilfældet på baggrund af de norske erfaringer. De forskellige etaper af N9 kan imidlertid så nogenlunde sammenlignes. Ud fra dette løber etapen Stubbekøbing Nykøbing Falster af med sejren. Her er også noget af det mest typiske danske landskab med den kystnære skov ved Østersøen. Den samlede gennemsnitlige karakter for ruten er 4 som i øvrigt også de fleste norske ruter lander på (På Sykkel 2/2003: God standard på testede sykkelruter). Under alle omstændigheder har vi fået testet den første cykelrute i Danmark i forbindelse med dette projekt og en opfølgning med andre ruter vil kunne føre til sammenligninger og videre foranstaltninger. Metoden kan bruges på danske forhold med de nævnte tilpasninger. 28 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter6 6. Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter Projektet har forsøgt at bygge en model for etablering af bedre cykelruter, hvor såvel tekniske- som turistmæssige krav indgår. Ud fra foregående kapitlers research kan modellen se ud som Akropolis, idet man såvel til et tempel som til et alm. hus har brug for såvel fundament, bærende søjler, som tag og overbygning. Og alle elementerne er vigtige for at give cyklisten en samlet set rigtig god oplevelse: 1 6 2 3 4 1. Basis dvs. landets/områdets demografi og klima 2. Infrastrukturen (cykelruten teknisk set) incl. adgang og info 3. Overnatning, proviantering og anden service 4. Landskab og attraktioner incl. evt. tilførte skulpturer m.v. 5. Cykelturistproduktet, f.eks. temaruten med tilhørende service 6. Markedsføring. I erkendelsen af at ideelle forløb og udformninger af cykelruter næppe kan ske ud fra én og samme formel eller metode, bringes nogle værktøjer, som kan hjælpe med til at skabe de bedst mulige cykelruter i Danmark. Her er både tale om teoretiske værktøj og eksempler på nyere planlægninger efter amternes ophør. Først et par eksempler på sammenhængende planlægning. 5 6.1 Odsherred Kommunes cykelplan De 3 kommuner, Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm blev 1. januar 2007 til Odsherred Kommune. Sammen med Odsherred Turistråd har kommunerne allerede i 2006 igangsat arbejdet med en cykelplan for at skabe et overblik over eksisterende og mulige fremtidige cykelstier og cykelruter. Den vil tillige indgå i grundlaget for planlægning og prioritering af de fremtidige investeringer for stier. Hensigten med cykelplanen er at fremme udviklingen i Odsherred, så egnen bliver et endnu mere attraktivt område for cyklister i fremtiden. Det gælder for såvel borgere som sommerhusbeboere samt turister og besøgende. Herved har de 3 kommuner foregrebet kommunalreformen og faktisk optrådt som et nyt amt og derfor er planlægningseksemplet medtaget her. En baggrund for det igangsatte arbejde har også været, at området følte, at Vestsjællands Amt ikke havde gjort meget for cyklisterne i dette yderste hjørne af Sjælland. Tilmed udgav amtet 3 gange et cykelkort fyldt med fejl, hvorfor området da også har lavet sit eget cykelkort (Cykelkort Odsherred & Holbæk regionen. 1:50.000). Projektet startede med en kortlægning af eksisterende anlæg for såvel, hverdags-, udflugts- som feriecyklister og kortlagde derefter fremtidige ønsker for disse 3 cyklistgrupper. Endelig nåede man frem til en Odsherred Cykelplan 2006-2011, som sidst i januar 2007 blev politisk vedtaget som fremtidig investeringsplan og som fremtidig del af, såvel trafikplanen, som kommuneplanen (13-tal til cykelplan www.odsherred.dk/page823.aspx ). Overordnet infrastruktur for feriecyklister Det overordnede cykelnet udgøres af N2, der nordligst går vest øst, N7 der går fra Odden og syd midt ned gennem regionen og R40, der går nord-syd østligst, langs Isefjorden. Hvis N7 rykkes ud mod vest til turistområdet i Sejerøbugten med de mange sommerboliger og gode strande, vil forløbet heraf blive mere direkte, mere naturligt, mere attraktivt. Desuden vil hele regionen så kunne hænges op på en nordlig vest-øst (N2), en østlig nord-syd (R40), en vestlig nord-syd (N7) samt endelig en sydlig vest-øst (Lammefjordsstien). Herved kunne der laves rundtursmulighed for dette overordnede netværk og flere fleksible gennemcyklingsmuligheder. Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 29

6InsPIrAtIon og værktøjer til PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr Cykelplan Odsherred 2006-2011 7 G 303 301 K _ H _ F R I _ P 302 E 2 D J 67 Q 305 304 L2 L1 C O B 40 _ A N M Nationale rute Regionale ruter Lokale ruter Stier langs v eje Stier i eget tracé Nationale ruter: Rute 2 Rute 7 Regionale ruter: 40 Fjordstien 67 Kattegatstien Lokale ruter: 301 Sejerøbugtstien 302 Uroksestien 303 Lammefjordsstien 304 Hav-Fjord ruten 305 Højlandsruten 4000 m 8000 m 0 Eksisterende stier langs veje: A: Rørvigvej B: Østerlyngvej C: Egebjergvej D: Højby mod Stårup E: Vig mod Jyderup Skov F: Asnæs - Høve G: Vallekilde - Hørve H: Fårevejle - Asnæs I: Asnæs - Grevinge J: Grevinge - Herrestrup K: Høve Stræde ved Høve Strand Eksisterende stier i eget tracé: L1: Hospitalsstien L2: Plejerstien M : Skolesti ved Lokkemosevej N : Egebjerg til Fjordstien O : Nord for Ulkerup Skov P : mlm Jyderup Skov og Vig Q : mlm Højby og Nykøbing R : Centerstien i Asnæs 1:200000 ER 13-11-2006 mål: 1. fjordstien r40 Et stort projekt mangler at få de sidste søm slået i. Amtet vil bidrage med skilte, før der lukkes og kommunerne må gennemføre forløb på private fællesveje i sommerhusområderne efter Vejlovens 97. Staten må lave stien bag om Audebo Dæmningen, hvor der i forvejen planlægges en anlægsvej. Herefter mangler Fjordstien omkring Roskilde Fjord og Isefjorden kun et mindre stykke i Holbæk Kommune. Deadline for timing med kortudgivelser ca. 1. marts 2007. 2. omlægning af n7 Her lægges op til 2 projekter, som Vejdirektoratet bør udføre og derved få en fin sammenhængende cykelrute frem for at bruge midler mere spredt langs rute 21. Det drejer sig om 2 stiforbindelser langs Oddenvej, som forbindes med den fredelige kommunale vej Ebbeløkkevej. Det ene projekt er beskrevet allerede af Vejdirektoratet (Prioritering af cykelstier Rute 21 Projekt nr. 123-1) til 0,45 mio. kr. (2001 priser). Ligeledes skal der med amtets (efter 31/12 Odsherred kommunes) godkendelse sendes ansøgning til Vejdirektoratet om den foreslåede omlægning af N7. I forslaget indgår en strækning gennem Ellinge Indhegning på en gammel skolesti. Hertil forventes tilskud til renovering fra Skov- og Naturstyrelsen. 3. højlandsruten Her mangler kun få skilte, idet flere kan genbruges fra gl. N7 m.v. forudsat at punkt 2 er søsat. Men noget lokal markedsføring til fremme af den lokale brug, ville være godt. Dette kunne Agenda 21 Centret/Odsherred Miljøråd medvirke til i form af kampagner. Endvidere er det en god markedsføring af nye cykelruter at lave indvielsesarrangementer, hvor borgere, brugere, pressefolk, planlæggere Skilteplan for delstrækning. Skilteattrap fotograferes i marken og fotos videregives til dem, der skal sætte skiltene op. Cykelplankortet er tegnet af Elsebeth Rask. og politiker cykler sammen. En del af ruten løber gennem Jyderup skov. Til denne del søges midler i Skov- og Naturstyrelsen. 4. hav - fjord ruten Her kobles flere skove sammen, og der udformes et særligt projekt til ansøgning af midler via Skov- og Naturstyrelsens naturforvaltningsmidler. Kommunen skal afsætte midler til afmærkning og markedsføring. 5. Kattegatstien En pendant til den populære Nordkyststi i Frederiksborg Amt. En del eksisterer allerede i plantagerne nord og vest for Rørvig. 6. registrering og formidling af alle lokale stier De 3 kommuner har hver sin fortegnelse over offentlige stier, men ingen har et reelt overblik over stiernes tilstand og brugsværdi. I dette projekt er nævnt og indtegnet sådanne stier, som er cykelbare og som har en længde over 1 km se kortet. Den nye Odsherred Kommune kunne lave en registrering af alle de offentlige stier. Noget sådant er i øvrigt foreslået af Odsherred Miljøråd som led i Strategi for et bæredygtigt Odsherred. Herefter kunne man udgive et fælleskommunalt stikort med såvel cykelruter som offentlige stier, således at befolkningen bliver mere opmærksom på at benytte disse. Odsherred Turistråd planlægger at udgive nyt cykelrutekort i 2008 måske disse projekter kunne integreres. 7. udflugtsforbindelse og hverdagstrafik. Som beskrevet ovenfor er udflugtsforbindelserne integreret i forslagene til sammenhængende ruter, som herved i høj grad får en flersidet anvendelse. Den eneste udflugtsforbindelse, som ikke dækkes af de øvrige ruteforslag, er forbindelsen mellem Højby og Højby Lyng. Men der er særskilt afsat penge til stiforbindelse her. Spørgsmålet er, om man ikke skulle trække N2 med herned så og få samlet cykelforbindelserne på denne måde. 0 IDéværksteDet De frie fugle bedre cykelruter 007

Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter6 R40 Falster Rundt. Motiv fra Hesnæs. Kort over ruten er leveret af Birgitt Bjerre. Gode ruter til hverdag og udflugt De faste beboere i kommunen vil også få stor glæde af cykelplanen, idet der laves forbindelser mellem byerne og fra byerne til stranden m.v. Eksempelvis etableres en Centerrute som forbinder byerne inde på halvøen, herunder de gamle rådhuse med mange arbejdspladser. Politikerne var meget begejstrede for planen og gav den et 13-tal! Prioritering og handlingsplan Af de opstillede forslag til ændringer/færdiggørelser/nyetableringer af cykelruter og stier foreslås en tidsmæssige prioritering til tallene på modstående side: 1. Fjordstien R40 Herved blev små lokale stier og lidet trafikerede veje sat sammen til nye cykelruter og de eksisterende cykelruter forlænget/ændret/forbedret. Færdiggørelse af Fjordstien blev vægtet højt og arbejdet er allerede blevet udført, bortset fra anlæg af sti bag om dæmningen ved Lammefjorden. 6.2 Ny regional cykelrute Falster Rundt Hvordan laver man en ny regional cykelrute, når amterne er lige ved at lukke og slukke? Jo, man tager en ildsjæl, åbner en kommunekasse og tilsætter lidt teknisk konsulentbistand. Dernæst farer ildsjælen rundt og tjekker alle skilte og snakker med kommuner og lodsejere m.v. Samtidig kontaktes også turisterhvervet med henblik på markedsføring af ruten i Cycling Denmarks katalog m.v. Det var i hvert fald sådan Birgitt Bjerre fra Nykøbing Falster gjorde, da hun havde født ideen om at få en sammenhængende cykelrute Falster rundt for at tiltrække flere cykelturister til øen. I forvejen er Birgitt moder til Sundruten, og hun indså, at der skulle mere til for at konkurrere med andre landsdele om cykelturisterne. Det nye i projektet er, at: Sundruten, der hidtil har været en lokal rute (privat initiativ ikke med på amtets cykelrutekort), kan blive en regional rute ved simpel tilføjelse af rutenummer på eksisterende skilte. Dette foreslog amtet udsat til efter 1/1 2007, hvor det kan forhandles direkte med Guldborgsund Kommune. Den ikke afmærkede strækning mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev, der var tiltænkt R45, bliver skiltet som R40. Den tilsvarende uafmærkede del af R49 mellem Gedser og Marielyst, bliver herved integreret og afmærket som rute 40. Alt i alt samles nogle stumper ruter sammen til en større sammenhæng, der gør rutenettet på Falster mere forståeligt for cyklister og derved nemmere at markedsføre for turisterhvervet. Som noget nyt sættes der 13 informationstavler op til at hjælpe cyklisterne og igen yderligere markedsføre ruten. Det er denne helhedstænkning og planlægning, der gør eksemplet interessant. Nærmere oplysninger på: www.falster-rundt.dk Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 31

6Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter Sådan kunne en ny cykelrute langs Søerne i København komme til at se ud. Tegnet af Søren Amsnæs. 6.3 Eksempler fra Københavns Kommune København har jo tilbage i tiden været kendt som cyklisternes by og faktisk har man trods tilbagegang andre steder for cykeltrafik opretholdt en stor andel af den samlede trafik som cykeltrafik. Således cykler godt 1/3 til arbejde. I Cykelpolitik 2002-2012 er der opstillet 5 målsætninger, bl.a. at 40% skal cykle på arbejde. Der er ca. 330 km cykelstier langs vejene og planer om endnu flere (Cykelstiprioriteringsplan 2006-2016). Hertil kommer planer om 22 grønne cykelruter svarende til ca. 110 km, hvoraf ca. 40 km er lavet (Forslag til grønne cykelruter). Kommunen evaluerer også sit arbejde ved hvert andet år, at lave en status, hvori indgår cyklisternes tilfredshed. Cykelregnskab 2004. (2006 udgives i foråret 2007). Søruten og andre grønne cykelruter Der har i mange år været talt om at lave en cykelrute langs Søerne i København, men nu vil kommunen i gang med at etablere mulighed for at cykle. Der har i efteråret 2006 været afholdt en række borgermøder herom, hvor beboere og brugere har haft mulighed for at diskutere forskellige tekniske udformninger m.v. Endvidere har internettet været udnyttet til dialog. Det giver mulighed for at mange flere kan give deres mening til kende og sagen har været bakket op af aviserne. www.vejpark.kk.dk Cykelruter og cykelstier har høj politisk prioritet. Der er f.eks. afsat 75 mio. kr. til området 2007-09. Hvordan disse penge bruges bedst har cyklister og andre borgere netop kunnet give deres bud på i en høring. Planlægning af cykelruter i en tæt by som København er noget anderledes end i landområder. Det gælder mere om at finde attraktive sammenhængende forløb, hvilket de grønne cykelruter f.eks. er udtryk for. Der er et stort potentiale i attraktive cykelruter, både i forbindelse med pendling og rekreation. De nationale cykelruter, der går igennem København eller ind til centrum, vil efterhånden blive koordineret med de grønne cykelruter, så også cykelturisterne kan få glæde af dem. 6.4 Finansiering af kommunale stiprojekter Som nævnt vedr. Odsherred Kommune, er det vigtigt at en cykelplan behandles politisk på rette tidspunkter og medtages i kommunens samlede planlægning og budget. Hertil kan der som supplement blive tale om eksterne tilskud til cykelplanen, hvilket ofte kan virke som katalysator på processen. Inspireret af et arrangement i Ry Kommune efteråret 2006, hvor en cykelstigruppe arbejder hårdt på at få kommunen til at lave cykelstier især i landområder er udarbejdet en liste over mulige eksterne finansieringskilde, idet som det også blev sagt på mødet i Ry er der i kommunerne er en hård prioritering, om man skal have cykelstier eller vuggestuer osv. Det hjælper ofte med noget tilskud udefra, så plejer der at komme mere skub i tingene. Eksempelvis fik Cykelplanen for Odsherred indledningsvis tilskud fra tips- og Lottomidlerne fra Friluftsrådet og fra Odsherred Turistråd. Nu søges midler til fortsættelsen fra SNS og via Grønne Partnerskaber, i håb om at fordoble den pulje på 2 mio kr, der er afsat til cykelplanen. Kommunale stiprojekter bør primært finansieres af kommunale midler, men for kreative kommuner og borgergrupper m.v. findes der faktisk en række forordninger, som kan bidrage med supplerende midler: Lokale grønne partnerskaber Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har aftalt at etablere lokale partnerskaber om grønne projekter. Fra Miljøministeriet afsættes 2007-2009 50 mio. kr. Det forudsættes, at øvrige parter også bidrager i sub- 32 IDéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007

Inspiration og Værktøjer til planlægning af bedre cykelruter6 stantielt omfang. Beregnet netop til lokale borgergrupper, som i samarbejde med virksomheder, foreninger m.v. og evt. kommunen udfører projekter så som stier, teltpladser, cykelruter, motionsstier m.v. Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk og www.gronnepartnerskaber.dk Lokale Miljøinitiativer I 2006-2008 afsættes hvert år knapt 4 mio. kr. til konkrete, lokale miljøinitiativer. Projekterne retter sig især mod at holde et nærområde rent, miljøundervisning, nationalparkarbejde, sundhed og miljø i naturområdet eller andre emner der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø. Ordningen er skræddersyet til initiativgrupper, institutioner, foreninger mv. Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk Tips- og Lottomidler til friluftslivet Her vil nye grupper, nye ideer, nye konstellationer have gode chancer for at få midler, hvis man har et godt friluftsprojekt. Normalt gives max til halvdelen af et budget, men man kan godt kombinere det med f.eks. Midler fra grønne partnerskaber. Det hjælper hvis der indgår frivillig/gratis arbejdskraft i projektet. Der er ansøgningsfrist 1.marts, 1. juli og 1. november. Nærmere oplysninger og ansøgningsskema: www.friluftsraadet.dk eller www.tipsmidler.dk Naturforvaltningsmidler Der afsættes årligt 150-200 mio. kr. til naturforvaltningsprojekter. Fra 1. januar 2007 får kommunerne stillet ca. 45 mio. kr. til rådighed til typisk mindre og/eller lokale, regionale projekter på private/kommunale arealer. Det kan f.eks. være markering af cykelruter, anlæg, afmærkning, formidling heraf. Andre muligheder er der jo også naturlegepladser, motionsruter m.v. Nærmere oplysninger: Den pågældende kommune Skov- og Naturstyrelsens andel af midlerne går til større projekter f.eks. søer, skove eller meget store naturstinet, samt projekter på statsejede arealer, hvilket også godt kan involvere større sammenhængende stinet. Det vil altid være relevant at kontakte Skov- og Naturstyrelsens lokale statsskovdistrikt, hvis projekterne involverer statsejede arealer, men også i andre tilfælde kan det være relevant. Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk samt nærmeste statsskovdistrikt. Turistudviklingsmidler De centrale midler til turistudvikling er ikke så velegnede til lokale projekter, men en symbiose med udvikling af lokale cykelruter, som turister også kan bruge samt kort og brochure, som formidler disse, burde give anledning til at turismen kunne investere heri. Lav et møde med de lokale turistchefer. Landdistriktsstøttemidler Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som står for denne pulje på 22 mio. kr. årligt (2006) til forsøgsprojekter i landområder. Nye ideer er meget velkomne, og man kan netop bygge på lokale etablerede netværk i form af borgergrupper med emner som trafik eller tilhørende landsbyfællesskaber. Et af puljens formål nævner børn og unge som målgruppe. Måske et samarbejde mellem landsbyer om trafiksikkerhedskampagner og foranstaltninger kunne stables på benene. Også kommuner kan søge. Ansøgningsfrist normalt en gang årligt. I 2007 forventes 23 mio. kr., men ordningen er i indkøringsfase med ny lov gældende fra1. januar 2007. Nærmere oplysninger: www.im.dk eller tlf. 72 26 90 00. Leader+ og andre EU tilskud Der er lavet mange lokale projekter bl.a. om teltpladser og stier og turisme med Leader+ tilskud. Se f.eks. www. shelternet.dk Tilskuddet kan kun bruges i visse områder af landet ( tilbagestående regioner og følsomme landdistrikter ), som dog ser ud til at være ret bredt fortolket. Det er ikke så indviklet at søge, idet puljen administreres i Danmark. Man søger først via det regionale kontor (spørg i regionen) og pengene administreres så af fødevaredirektoratet ca. 800 mio. kr. årligt. Projektet Leader+ kommer i fremtiden til at være en del af EU s nye Landdistriksprogram 2007-2013. Nærmere oplysninger: Direktoratet for Fødevareerhverv www.dffe.dk og www.leaderplus.dk Idéværkstedet de frie fugle bedre cykelruter 2007 33

6InsPIrAtIon og værktøjer til PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr Forlaget Esterbauer fra Østrig er inde i DK med flere guider. Ny guidebog for Fyn 2006 - en skabelon for de næste. i serien. Dette fastlåser også layoutet til lavformat selvom et højformat ville være mere oplagt til nord-sydgående ruter, f.eks. Nordsøruten og Hærvejen. 6.5 formidling af cykelruter Kort og guider En ny guideserie med cykelkort 1:100.000 er under udarbejdelse på initiativ af Dansk Cyklist Forbund, Fyntour og Cycling Denmark et godt initiativ, nu da amterne ikke er der mere til at udarbejde og vedligeholde cykelkortene. Selve kortene trykkes på plast-papir, så de kan tåle det danske vejr, uden at blive pakket ind. Den første i serien dækker Fyn med øer og udkom sommeren 2006. Heri var dog en del fejl i terminologi, signaturer, illustrerede skilte samt en manglende sammenhæng mellem bog og kort, som skal rettes op i de følgende guidebøger. Det bliver spændende om udgiverne i fremtiden formår at vedligeholde oplysninger og holde gang i omsætningen osv. Et særligt problem er kontakten til alle kommunerne. Der bør etableres en hjemmeside, hvor kommunerne kan indtaste ændringer af cykelruterne. Indtil videre må kommunerne henvende sig til udgiverne Fyntour og Dansk Cyklist Forbund (arc@dcf.dk). Ud over disse fladedækkende cykelguider, udgives der guidebøger for visse ruter, så som Vestkyst (Nordsø) ruten, Limfjordsruten, Hærvejen, Østersøruten, Berlin - København (tysk). Disse udgives på udenlandske forlag (Esterbauer i Østrig og Bielefelder Verlag i Tyskland) og vedligeholdes af disse. Konceptet er således udenlandsk, hvilket bl.a. fremgår af signaturerne, der kan virke lidt fremmedartede. Endvidere bruger bøgerne meget plads på rutebeskrivelser selvom ruterne er skiltede, fordi bøgerne skal være som de øvrige www Det ville være ønskværdigt at have adgang til kortene og service oplysningerne på internettet - evt. mod betaling. En ajourføring her ville også være muligt at foretage hurtigere, end når det drejer sig om bogudgaverne. Et statsligt projekt skulle måske træde til her, f.eks. Miljøministeriets Skov- og Naturstyrelse (jf. www.friluftskortet. dk ). Måske Miljøminister Connie Hedegaards svarbrev (se bilag) kan åbne en dør herfor. I forbindelse med kommunernes overtagelse af de nationale cykelruter, er der lavet en aftale mellem KL og Vejdirektoratet, som indbefatter at Vejdirektoratet skal ajourføre et digitalt kort på www. trafikken.dk med de nationale ruter (www.kl.dk). En anden mulighed var at gøre dette mere brugervenligt for alle cyklister og få det til at omfatte også regionale og lokale skiltede cykelruter. Det at bruge et interaktivt kort, hvor man kan vælge detaljeringsgrad, kendes f.eks. fra Kraks kort (www.krak.dk). Men her er ikke cykelruter på. Krak har dog lavet en cykelruteplanner for byerne Aalborg (www.aalborg-trafikinfo. dk) og Odense (www.cykelby.dk ), hvor man som cyklist kan gå ind og finde en cykelrute. Man kan vælge den korteste eller den sikreste. Det ville være godt om et sådant system kunne udvikles til brug i hele landet for feriecyklister. I Tyskland findes allerede et interaktivt kort på: www. germany-tourism.de/biking/ incl. ruteplanner. gps I Tyskland benytter flere og flere cyklister sig også af små navigationsenheder sat på cyklen. Det bygger på GPS (Global Position System) bestemmelse af cykelruter. Men cykelruterne i DK er ikke GPS kortlagte endnu. Danske bilister bruger i stigende grad navigationssystemer - i 2006 havde 1/5 af alle husstande en sådan i bilen. Kortudbyderne Navteq og Teleatlas har ikke vist interesse for at lægge cykelruter på. De har problemer nok med at ajourføre IDéværksteDet De frie fugle bedre cykelruter 007