DREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm



Relaterede dokumenter
Afgiftssystemet en barriere for udbredelsen af varmepumper Dansk Energi - Jørgen S. Christensen

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Den almene boligsektor i 2050

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag

Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug

ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid. - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet Niels Chr.

Bygningers energiforbrug

Hybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner

PRAKTISK IT-SIKKERHED

Smart Grid i Danmark Perspektiver

NY EPOKE F Vølund F2120 luft/vand-varmepumpe sætter nye standarder inden for økonomi og effektivitet... VØLUND HAR EN SCOP VÆRDI HØJERE END 5,0

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Driftsoptimering af distributionsnettet

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Dueholm varmeværk som legeplads for nye forsøg for intelligente og grønne løsninger. V/Jim Friis, Forsyningsdirektør

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP

Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

HP-Hub - Hvad kan den bruges til?

Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

1. Potentialet for varmebesparelser ved anvendelse af varmlagring i konstruktion

Smart Grid - fremtidens energisystem David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri

OVERVEJER DU SOLCELLER?

Hybrid. Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen?

PreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem

Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

1) Fjernvarmeforbrug MWH

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Der skal sendes målerværdier med timeopløsning til Energinet.dk kr./år ekskl. moms. (Afregningsart: B kunde)

Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

DLF Netværkstræf - Optimér dit sortiment!

Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme

Stabilitet hele vejen rundt

en lille sag for forbrugerne

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Brug af data ved Energibesparelser, Energimærkning, samt Intelligente (Flexible) Bygninger. Henrik Madsen (DTU Compute)

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.

Klimakommune Allerød 2012

Temadag om Varmepumper Vejen Kommunes Kursuscenter Præsentation Den 5. april 2016

Driftsoptimering af distributionsnettet

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

ESWA - et Smart Grid projekt

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

100 % vedvarende energi til bygninger

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Program for ny varmekilde

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Styring af reaktiv effekt i havvindmølleparken Borkum riffgrund - Tyskland

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Celleregulator Fuldskala Test 2010

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Fremtidens standard ligger i huldækket. Indstøbningsboks til huldæk

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

BESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør)

VØLUND F2120 VØLUND F2120 GIVER MERE END5 GANGE SÅ MEGET VARME MERE END MEGET VARME

HPW varmepumpe væske-vand

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Solcelleanlæg i elnettet Hvis sol-energi er smitsom, kan elnettet så hjælpe med at sprede det? Søren Bækhøj Kjær, sbk@danfoss.com

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger. Temadag 17. september 2012 Ivan Katic ik@teknologisk.dk

Ta de gode vaner med i sommerhuset

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts Tekniske bestemmelser Side 1

Fra byggeri til drift

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Afsluttende resultater fra Celleprojektet

Fremtidens bilteknologier

DREAM. WP2 Den økonomiske model og resultater. 15. januar 2015

Transkript:

DREAM simuleringer 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Introduktion til DREAM analyser. Analyserne er opdelt i 3 stadier: Indledende overfladisk analyse af områder for deres potentiale for solceller, varmepumper og elbiler. Ingen model. Efterfølgende load flow analyser af de mest relevante områder. Simpel, jævnt fordelt rent teoretisk middelmodel. Endelige detaljerede analyser af det mest egnede område. Kompleks, autonom model for enkelte forbrugere. 15/1 2015 side 2 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

De indledende analyser. Analyse af egnetheden af 17 forskellige områder i det valgte projektområde. Ingen model eller simuleringer foretaget. Udelukkende potentialet for varmepumper, solceller og elbiler som kriterie, med den lokale elnet struktur i baghovedet. Udvalgt de 3 mest velegnede områder til videre analyse. 15/1 2015 side 3 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Load flow modellerne. 1. Simpel dimensionerende belastning. Maks. forbrug for vinter maks. produktion sommer. 2. Et døgn simuleret på kvarters basis. 1. Uden nogen form for styring. Forbedring ift. dimensionerende belastning, men stadig ustyret. 2. Urealistisk Smart Grid styring. Maksimalt potentiale, men urealistisk i praksis. 3. Realistisk Smart Grid styring. Næstbedst resultat, men praktisk muligt for en aggregator. 15/1 2015 side 4 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Dimensionerende belastning. Dimensionerende belastning bør dække de værste muligheder. Det almindelige forbrug fra en højlast dag (juleaften) er ikke helt på niveau med den dimensionerende belastning. [%] 70 60 50 40 30 20 10 0 Linjebelastning alle kabler 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Fordeling [%] 15/1 2015 side 5 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Uden nogen form for styring. Jævnt spredt mængde af varmepumper øget 10 % af gangen. Transformer-, kabelbelastning og spænding i kabelskabe kontrolleres. Efter den maksimale mængde varmepumper er fundet (30 %) for en vinterdag, benyttes en sommerdag til at finde maksimalt antal solceller. 15/1 2015 side 6 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Urealistisk Smart Grid. Superoptimering alle varmepumper ved alt, og optimerer efter det. Urealistisk i praksis, men giver det bedste resultat 90 % har en varmepumpe her. 15/1 2015 side 7 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Realistisk Smart Grid. Mere realistisk styring med begrænset viden om systemet. Lade tilstand for alle varmepumper og egen spænding. Kun plads til 80 % varmepumper her. Et enkelt overbelastet kabel, ud over transformeren. 15/1 2015 side 8 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Den dynamiske model. Individuel varmepumpe på alle husstande uden elvarme. Alle husstande har varmetab, isoleringsevne mv. baseret på størrelse og seneste renoverings år. Selvstyrende modeller, der kigger efter tvungent tænd/sluk signal på timen. Dynamisk udregning af varmeforbrug, COP faktor, temperatur af buffertank mv. 15/1 2015 side 9 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Detaljerede simuleringer Nord Ingen overbelastede kabler, men en belastning op til mellem 60 og 70 %. 15/1 2015 side 10 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Detaljerede simuleringer Nord Ingen overbelastede kabler, men en belastning op til mellem 60 og 70 %. Til gengæld en kraftigt belastet transformer, med periodevise overbelastninger. 15/1 2015 side 11 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Detaljerede simuleringer Nord Ingen overbelastede kabler, men en belastning op til mellem 60 og 70 %. Til gengæld en kraftigt belastet transformer, med periodevise overbelastninger. Ej heller problemer med spændingen, dog under forudsætning af en stabil 10 kv spænding. 15/1 2015 side 12 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Detaljerede simuleringer Syd Kabelbelastning omkring 80 % i snit, med kortvarige overbelastninger på det mest belastede stykke. 15/1 2015 side 13 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Detaljerede simuleringer Syd Kabelbelastning omkring 80 % i snit, med kortvarige overbelastninger på det mest belastede stykke. Transformer kun belastet omkring 70 % i snit, og kun kortvarigt op til 90 %. 15/1 2015 side 14 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Detaljerede simuleringer Syd Kabelbelastning omkring 80 % i snit, med kortvarige overbelastninger på det mest belastede stykke. Transformer kun belastet omkring 70 % i snit, og kun kortvarigt op til 90 %. Spændingen er i simuleringen heller ikke et problem, men kan blive det. Hvis de 6 V den er over 230 V i første kabelskab korrigeres, vil den være for lav i sidste kabelskab. 15/1 2015 side 15 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Temperaturer Generelt meget stabile. Fleksibiliteten i indetemperatur er ikke udnyttet aktivt, og reguleringen er mere optimal en den vil være i praksis. 15/1 2015 side 16 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Temperaturer Generelt meget stabile. Fleksibiliteten i indetemperatur er ikke udnyttet aktivt, og reguleringen er mere optimal en den vil være i praksis. Buffertanken (ikke brugsvand) holdes fint oppe, men energien drænes hurtigt, og den langtidssigtede fleksibilitet er meget begrænset. Brugsvandstanken holdes også fyldt, da denne prioriteres i simuleringerne. 15/1 2015 side 17 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Konklusioner Med få forstærkninger er det muligt at alle kan få varmepumper, men den høje belastning efterlader ikke plads til fremtidigt forbrug. Konkret vil ganske få elbiler, eller nogle års naturligt stigende forbrug kunne presse belastningen op hvor forstærkning er uundgåeligt. Den høje andel af el-baseret opvarmning ændrer den traditionelle belastningskurve, den er nu mere domineret af udetemperaturen end den traditionelle kogespids. Længere kolde perioder vil således give et jævnt, højt forbrug. Kickback fra fleksibilitet vil herefter blive de mest udprægede forbrugsspidser, der vil kræve fleksibilitet for at løse. 15/1 2015 side 18 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm