Indholdsfortegnelse 1 Om denne plan 9 2 Indledning 10 3 Sammendrag 11 3.1 Kloakanlæg 11 3.1.1 Kloakfornyelse 11 3.1.2 Nye kloakoplande 11 3.1.3 Nye ejendomme i eksisterende oplande 11 3.1.4 Anlægsudgifter 11 3.2 Renseanlæg 12 3.2.1 Planlægning 12 3.2.2 Anlægsudgifter 12 3.3 Regnbetingede udløb 13 3.3.1 Vandmiljø 13 3.3.2 Tiltag i planperioden 13 3.3.3 Anlægsudgifter 14 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land 14 3.4.1 Tiltag i planperioden 14 3.4.2 Udgifter 14 3.5 Planens økonomi 14 3.6 Miljøvurdering 17 4 Planlægningsgrundlaget 18 4.1 Lovgrundlag 18 4.2 Kommuneplan 19 4.3 Vandforsyningsforhold 19 4.4 Miljøvurdering 20 5 Overordnede målsætninger 21 6 Recipienter - Vandmiljø 22 6.1 Søer 22 6.2 Vandløb 24 6.3 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) 26 6.4 Habitatdirektivet 27 6.5 Kildetyper 28 6.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb 29 6.6.1 Samlet belastning fra renseanlæg 29 6.6.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb 30 6.6.3 Udledninger til hovedrecipienter 32 12. januar 2010 2
7 Kloakfornyelse 33 7.1 Servicemål for kloakfornyelse 33 7.2 Kloakkens omfang og alder 33 7.3 Investeringer i kloakfornyelse 34 7.4 Strategi for kloakfornyelsesplanlægning 36 7.5 Udgifter for tilstandsundersøgelse 36 8 Spildevandsanlæg 37 8.1 Generelt 37 8.1.1 Definitioner 37 8.1.2 Beregningsgrundlag 37 8.1.3 Regnbetingede udløb 38 8.1.4 Udledning af renset spildevand 39 8.1.5 Tømningsordning 41 8.1.6 Separering af fælleskloak 43 8.2 Renseanlæg status og plan 44 8.2.1 Viborg Centralrenseanlæg 45 8.2.2 Bjerregrav Renseanlæg 47 8.2.3 Bjerringbro Renseanlæg 47 8.2.4 Borup Renseanlæg 47 8.2.5 Daugbjerg Renseanlæg 48 8.2.6 Fiskbæk Renseanlæg 48 8.2.7 Hammershøj Renseanlæg 48 8.2.8 Karup Renseanlæg 49 8.2.9 Klejtrup Renseanlæg 49 8.2.10 Knudby Renseanlæg 49 8.2.11 Løvel Renseanlæg 50 8.2.12 Lånum Renseanlæg 50 8.2.13 Resen Renseanlæg 50 8.2.14 Roum Nedsivningsanlæg 50 8.2.15 Skals Renseanlæg 51 8.2.16 Stoholm Renseanlæg 51 8.2.17 Tindbæk Renseanlæg 51 8.2.18 Trevad Renseanlæg 51 8.2.19 Ulbjerg Renseanlæg 52 8.2.20 Vammen Renseanlæg 52 8.2.21 Vejrumbro Renseanlæg 52 8.2.22 Ørum Renseanlæg 53 8.2.23 Fremtidig rensestruktur 53 8.3 Kloakerede oplande status og plan 54 8.3.1 Viborg by 54 8.3.2 Almind 56 8.3.3 Birgittelyst 56 8.3.4 Bjerregrav 57 8.3.5 Bjerring 57 8.3.6 Bjerringbro 58 12. januar 2010 3
8.3.7 Brandstrup 59 8.3.8 Bækkelund og Hald 60 8.3.9 Dalsgårde 60 8.3.10 Daugbjerg 60 8.3.11 Dollerup 61 8.3.12 Elsborg 62 8.3.13 Finderup 62 8.3.14 Fiskbæk 63 8.3.15 Fly 64 8.3.16 Flyvestation Karup 64 8.3.17 Formyre 65 8.3.18 Foulum 66 8.3.19 Frederiks 66 8.3.20 Fristrup 67 8.3.21 Fårup 67 8.3.22 Gammelstrup 68 8.3.23 Grundvad 68 8.3.24 Grønhøj 69 8.3.25 Gullev 69 8.3.26 Hagebro 69 8.3.27 Hald Ege 70 8.3.28 Hammershøj 71 8.3.29 Havredal 71 8.3.30 Hjarbæk 72 8.3.31 Hjermind 73 8.3.32 Hjorthede 73 8.3.33 Holmmark 74 8.3.34 Hvam og Gl. Hvam 74 8.3.35 Hvidding 75 8.3.36 Højbjerg 75 8.3.37 Iglsø 76 8.3.38 Karup 76 8.3.39 Kjeldbjerg 77 8.3.40 Klejtrup 78 8.3.41 Knudby og Borup 78 8.3.42 Kobberup 79 8.3.43 Kvols 79 8.3.44 Kvorning 80 8.3.45 Kølsen 81 8.3.46 Kølvrå 81 8.3.47 Lee 82 8.3.48 Lindum 82 8.3.49 Lynderup 83 8.3.50 Lysgård 83 8.3.51 Løgstrup 83 8.3.52 Løvel 84 12. januar 2010 4
8.3.53 Løvskal 85 8.3.54 Lånum 85 8.3.55 Låstrup 86 8.3.56 Mammen 86 8.3.57 Mollerup 87 8.3.58 Møldrup 87 8.3.59 Mønsted 88 8.3.60 Mønsted Kalkgruber 89 8.3.61 Nr. Rind 89 8.3.62 Nr. Vinge 90 8.3.63 Nøddelund 90 8.3.64 Over Viskum 91 8.3.65 Ravnstrup 91 8.3.66 Resen 92 8.3.67 Rindsholm 92 8.3.68 Rogenstrup 93 8.3.69 Romlund 93 8.3.70 Roum 94 8.3.71 Rødding 94 8.3.72 Rødkærsbro 95 8.3.73 Sahl 96 8.3.74 Sdr. Rind 96 8.3.75 Sjørup 97 8.3.76 Skals 98 8.3.77 Skelhøje 99 8.3.78 Skjern 99 8.3.79 Skringstrup 100 8.3.80 Sparkær 100 8.3.81 Stoholm 101 8.3.82 Sundstrup 102 8.3.83 Tange 102 8.3.84 Tapdrup 103 8.3.85 Tastum 104 8.3.86 Tindbæk 105 8.3.87 Tjele Gods 105 8.3.88 Torsager 106 8.3.89 Tårupgård 106 8.3.90 Ulbjerg 107 8.3.91 Vammen 107 8.3.92 Vejrumbro 108 8.3.93 Velds 108 8.3.94 Vester Tostrup 109 8.3.95 Vindum 109 8.3.96 Vinkel 110 8.3.97 Vorde 110 8.3.98 Vorning 111 12. januar 2010 5
8.3.99 Vridsted 111 8.3.100 Vroue 112 8.3.101 Øby 112 8.3.102 Ørum 113 8.3.103 Øvrige kloakoplande 114 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 115 9.1 Forbedret rensning i udpegede oplande 115 9.2 Renseklasse og anlægstype 117 9.3 Spildevandsafgift 118 9.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 118 9.5 Tidsplan for forbedret rensning 119 9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 120 9.7 Hvad koster et renseanlæg? 121 9.8 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak 123 10 Særlige forhold 125 10.1 Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis 125 10.1.1 Regler for nye kloakker 125 10.1.2 Regler for eksisterende kloakker 126 10.1.3 Simple beregninger 126 10.2 Risiko for kælderoversvømmelser 126 10.3 Forbedret vejafvanding 127 10.4 Offentlige og private anlæg 127 10.5 Udtræden af kloakforsyning (Viborg Spildevand A/S) 130 10.6 Reduktion af regnvandsudledning 131 10.6.1 Eksisterende bebyggelser 131 10.6.2 Planlagte bebyggelser - byggemodninger 131 10.6.3 Ejendommes interne kloakering 131 10.7 Regler for vejafvanding 131 10.8 Tilslutningsret og -pligt 132 10.9 Afgivelse af areal og pålæg af servitut 133 10.10 Kloakprojekter - detailprojektering 134 10.11 Lugtproblemer ved drift af kloakanlæg 134 10.11.1 Trykledninger 134 10.11.2 Faldende vandforbrug 134 10.11.3 Problemets omfang og tiltag 135 10.12 Straf 135 10.13 Revision af planen 135 11 Økonomi 137 11.1 Driftsudgifter 137 11.2 Anlægsudgifter 138 11.3 Indtægter 141 11.4 Samlet budget 142 12. januar 2010 6
11.5 Finansiering 142 11.6 Udvikling i vandafledningsbidraget 143 12 Referencer 145 Tekst- og skemabilag: Nr. Skematype 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Årlige udledte vand- og stofmængder fra regnbetingede udløb 6 Angivelse af anlægsoverslag for tiltag på regnbetingede udløb 7 Screening for Miljøvurdering 12. januar 2010 7
Kortbilag: Nr. Kort Nr. Kort Nr. Kort 0 Signaturplan 28 Hvam og Gl. Hvam 62 Romlund 1 Oversigtskort 29 Hvidding 63 Roum 2 Viborg 30 Højbjerg 64 Rødding 3 Almind 31 Iglsø 65 Rødkærsbro 4 Birgittelyst 32 Karup 66 Sahl 5 Bjerregrav 33 Kjeldbjerg 67 Sdr. Rind 6 Bjerring 34 Klejtrup 68 Sjørup 6 Bjerringbro 35 Knudby og Borup 69 Skals 7 Brandstrup 36 Kobberup 70 Skelhøje 8 Bækkelund og Hald 37 Kvols 47 Skjern 9 Dalsgårde 38 Kvorning 71 Skringstrup 10 Daugbjerg 39 Kølsen 72 Sparkær 11 Dollerup 40 Kølvrå 73 Stoholm 12 Elsborg 41 Lee 74 Sundstrup 13 Finderup 42 Lindum 75 Tange 45 Fiskbæk 43 Lynderup 76 Tapdrup 14 Fly 44 Lysgård 77 Tastum 40 Flyvestation Karup 45 Løgstrup 47 Tindbæk 15 Formyre 46 Løvel 78 Tjele Gods 15 Foulum 47 Løvskal 79 Torsager 16 Frederiks 48 Lånum 80 Tårupgård 17 Fristrup 49 Låstrup 81 Ulbjerg 18 Fårup 50 Mammen 82 Vammen 73 Gammelstrup 51 Mollerup 83 Vejrumbro 19 Grundvad 52 Møldrup 91 Velds 20 Grønhøj 53 Mønsted 84 Vester Tostrup 6 Gullev 54 Mønsted Kalkgruber 85 Vindum 21 Hagebro 55 Nr. Rind 86 Vinkel 22 Hald Ege 56 Nr. Vinge 87 Vorde 23 Hammershøj 57 Nøddelund 88 Vorning 24 Havredal 58 Over Viskum 89 Vridsted 25 Hjarbæk 59 Ravnstrup 90 Vroue 6 Hjermind 60 Resen 79 Øby 26 Hjorthede 61 Rindsholm 91 Ørum 27 Holmmark 45 Rogenstrup 12. januar 2010 8
1 Om denne plan Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Viborg Kommune. I nævnte paragraf samt i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. er fastsat, hvad en spildevandsplan skal indeholde. I planen gør Byrådet rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden ultimo 2008, og planbeskrivelsen dækker årene 2009-2013. Spildevandsplan 2009 2013 erstatter de tidligere gældende Spildevandsplaner for de tidligere kommuner, som er: Kommune Spildevandsplan Bemærkning Viborg 2006 2012 - Bjerringbro 2003 2010 - Tjele 2006 2012 - Karup 2004 2012 - Fjends 1990 1994 25 tillæg til planen Møldrup 2002 2009 2 tillæg til planen Aalestrup 2001 2008 Kun Hvam og Gl. Hvam Tabel 1.1 Tidligere gældende spildevandsplaner I perioden 4. juni til 5. august 2009 har planen været fremlagt i offentlig høring og Miljøcenter Ringkøbing er orienteret. Den 17. juni 2009 afholdt Teknisk Udvalg et offentligt møde om forslaget. Ved høringsfasens udløb havde Viborg Kommune modtaget 4 indsigelser/bemærkninger til planen. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen er offentliggjort i januar 2010. Med Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen, udgør den Viborg Kommunes juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter og tiltag på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 3, kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside www.viborg.dk. 12. januar 2010 9
2 Indledning Spildevandsplan 2009 2013 for Viborg Kommune omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år 2012 samt den forventede økonomi i den efterfølgende periode 2013-2020. Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. I planperioden 2009 2013 vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021 og lokalplaner. Optimere og ombygge Viborg Centralrenseanlæg. Indførelse af tømningsordning for bundfældningstanke. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse i det åbne land. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningen ikke hindrer, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021, Regionplan 2005 og lovgivningen i øvrigt. Det indebærer, at der stilles skærpede krav til spildevandsanlæggenes funktion og rensning. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af de nye fysiske anlæg. Som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering og økonomiske forhold skelnes der fremover ikke mellem offentlige og private spildevandsanlæg, men mellem de spildevandsanlæg, der ejes og drives af et spildevandsselskab, og andre spildevandsanlæg. Byrådet har den 25. november 2009 besluttet at udskille den kommunale kloakforsyning til Viborg Spildevand A/S med virkning fra 1. januar 2010. 12. januar 2010 10
3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er: Kloakanlæg Renseanlæg Regnbetingede udløb Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Planens økonomi 3.1 Kloakanlæg I Viborg Kommune er der ca. 93.000 indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør 5.930 ha i 2009. Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca. 2.289 ha og separatkloakerede oplande ca. 3.642 ha. 3.1.1 Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af samtlige offentlige kloakledninger i kommunen, men ikke alle kloakker er opmålt og inspiceret med kloak-tv. Gennem det seneste årti er der foretaget en løbende fornyelse af kloakken. Der er udarbejdet en plan for rammerne for kloakfornyelsen. 3.1.2 Nye kloakoplande På baggrund af den nuværende byudvikling vil det kloakerede opland i planperioden 2009-2013 blive øget med ca. 300 ha fra ca. 5.900 ha til ca. 6.200 ha. I Kommuneplan 2009-2021 og nærværende spildevandsplan er der udlagt arealer for en tilvækst på indtil 1.318 ha. Det er Viborg Byråds mål, at så meget regnvand som muligt bliver afledt uden om kloakken. Derfor skal denne intention realiseres gennem lokalplanlægningen ved forskrifter om etablering af vejgrøfter, damme og tilsvarende våde landskabselementer. I nye byområder skal spildevand og regnvand afledes i hver sin ledning. Hvis det er muligt skal tag- og overfladevand nedsives på egne grunde. Ny kloakering med fælleskloak vil kun forekomme undtagelsesvist og i supplement til eksisterende fælleskloak. 3.1.3 Nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. ubebyggede grunde, skal tag- og overfladevand, hvis det er muligt, nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning. 3.1.4 Anlægsudgifter Beregninger udført på grundlag af kloakkens aktuelle tilstand og værdi viser, at den gennemsnitlige årlige udgift til kloakfornyelse bliver ca. 31 mio. kr. 12. januar 2010 11
frem til 2020. På dette tidspunkt er de dårligste kloakker blevet fornyet, men udgifterne til kloakfornyelse bør være på samme niveau frem til 2035. Når de mange kloakledninger af beton fra 1960 erne og 1970 erne skal fornys, vil udgiften stige til et markant højere niveau. Til anlæg af nye hovedkloakker og udbygning af de eksisterende kloakanlæg, bl.a. pga. klimaforandringer afsættes et årligt anlægsbeløb på ca. 11 mio. kr. 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på 22 renseanlæg, der ejes af Viborg Spildevand A/S. Disse kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca. 194.000 personer. Den gennemsnitlige teoretiske belastning er svarende til ca. 105.000 personer, fordelt med spildevand fra ca. 79.000 personer og ca. 26.000 fra erhverv. Spildevand fra den spredte bebyggelse renses og afledes oftest ved nedsivning på egen grund og sjældnere ved udledning til vandløb eller søer. For disse spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende bundfældningstank. 3.2.1 Planlægning I planperioden vil der være behov for at optimere og ombygge Viborg Centralrenseanlæg. Dette skyldes primært, at det i praksis har vist sig, at der ved den eksisterende belastning er problemer med kvælstof- og fosforfjernelse på grund af hydraulisk overbelastning af anlægget. Desuden er der i perioden 1985 2001 oplagret overskudsslam i tre store slambassiner. Disse bassiner ønskes tømt i planperioden for eventuelt at kunne anvendes som supplement til det eksisterende sparebassin (forbassin). Endelig har Viborg Amt i 2005 truffet beslutning om at ændre vedligeholdelsespraksis for Nørreå. Dette medfører en højere vandstand i Nørreå, hvilket igen vil kunne påvirke udløbsforholdene for Viborg Centralrenseanlæg. Der etableres således en højvandspumpe i 2010. 3.2.2 Anlægsudgifter De samlede anlægsudgifter for Viborg Centralrenseanlæg i perioden frem til 2020 beløber sig i alt til 73,5 mio. kr. 12. januar 2010 12
3.3 Regnbetingede udløb I kommunen er der følgende regnbetingede udløb fra kloakerede områder: Udløbstype Ejerforhold Kloakfor. Ø vrige Fælleskloak, overløb uden bassin 32 1 Fælleskloak, overløb med bassin 90 0 Separatkloak, regnvandsudløb uden bassin 141 19 Separatkloak, regnvandsudløb med bassin 87 6 O verløb/udløb i alt 350 26 Tabel 3.1 Regnbetingede udløb fordelt på type og ejerforhold Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at der meddeles udledningstilladelse til udledningssted, mængder og renseforanstaltninger. 3.3.1 Vandmiljø Målsætningen er opfyldt i ca. 51 % af vandløbene. Årsagen til, at målsætningen for de resterende vandløb ikke overholdes, er primært de fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af egne vandløb arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene. Målsætningen for målsatte søer i Viborg Kommune er kun opfyldt i to søer. Generelt skyldes den manglende overholdelse, at udledningen af fosfor til søerne har været alt for stor i mange årtier. Udledningen skyldes primært tilløb fra det åbne land og de regnbetingede udløb/overløb. Gradvist er indholdet af fosfor gennem årene blevet lavere i Viborg Søerne, men desværre ikke tilstrækkeligt lavt. Dette skyldes bl.a. frigivelse af det fosfor, der er ophobet i søbunden. Selvom der opnås en yderligere reduktion af fosfortilførelsen vil der gå årtier før Viborg Søerne opnår en tilfredsstillende miljøtilstand. Dette forudsætter nemlig, at det meste af fosforet er frigivet fra søbunden eller eventuelt bliver kemisk bundet til denne. 3.3.2 Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb og søer fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. For de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 44 bassiner samt 55 sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. For de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 11 bassiner. 12. januar 2010 13
Desuden er det planlagt at nedlægge 4 udløb fra fælleskloakken i forbindelse med separering af denne samt ombygge 3 eksisterende bassiner på fælleskloakken af driftsmæssige og hygiejniske grunde. Alle nye regnbetingede udløb etableres efter retningslinjerne i Regionplan 2005 og fra 2011 de statslige vandplaner. 3.3.3 Anlægsudgifter Etablering af foranstaltningerne på de regnbetingede udløb koster ca. 61 mio. kr. frem til 2020. Af Regionplan 2005 fremgår, at foranstaltningerne skulle have været udført senest i 2008. 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Der er ca. 6.500 ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. I Regionplan 2005 er udpeget 8 oplande til recipienter, hvor målsætningen ikke opfyldes pga. direkte udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land. I de udpegede 8 oplande er der tilsammen ca. 65 registrerede ejendomme med direkte udledning. 3.4.1 Tiltag i planperioden Kommunen vil undersøge, hvilke ejendomme, der skal have forbedret rensningen. For de ejendomme, hvor spildevandsrensningen skal forbedres, får ejerne påbud herom. Derudover vil Viborg Kommune fortsat tilskynde grundejerne til at få ændret gamle udløb og nedsivningsanlæg til nye nedsivningsanlæg. Normalt sker det på grundejernes eget initiativ at afløbsforholdene forbedres, typisk ved større ombygninger eller ejerskifte. Det drejer sig årligt om ca. 50 ejendomme. 3.4.2 Udgifter Som udgangspunkt vurderes det, at hovedparten af grundejerne selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning til offentlig kloak eller medlemskab af kloakforsyningen. Derfor vil der ikke være væsentlige udgifter for kloakforsyningen. 3.5 Planens økonomi De efterfølgende tabeller viser de planlagte anlægs- og driftsudgifter samt forventede indtægter i det vedtagne budget for 4 års perioden 2009-2012 samt overslag for perioden 2013-2020. Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Viborg Byråd i november 2009 har truffet beslutning om, at udskille den kommunale kloakforsyning til Viborg Spildevand A/S med virkning fra 1. januar 2010. 12. januar 2010 14
A nlæ gs udgif t e r 2 0 0 9 2 0 10 2 0 11 2 0 12 2 0 13-2 0 I a lt Særligt højt prio riterede anlægsarbejder S pe c if ik k lo a k f o rnye ls e 0,0 Gl. Vibvej/Hannerupvej - Ledning m.m. 0,1 0,1 Tilslutning af Gartnervænget 11 - Ledning 0,1 0,1 H annerupvej - Ledning 0,1 0,1 Gl. Å lbo rgvej - Ledning 0,7 0,7 Tho rsgade - Om lægning 0,1 0,1 Om lægning af ledning på Iglsøvej 0,6 0,6 Langgade syd - Om lægning af ledninger 1,1 1,1 Langgade no rd - Om lægning af ledninger 0,1 0,1 P unkt- o g brøndreparatio ner 0,2 0,2 Gl. Vibvej/Kirkebyvej - Ny ledning + sløjfning 1,7 1,7 Lisebo rg plantage - Ny regnvandsledning 2,8 2,8 G e ne re l k lo a k f o rnye ls e 11,6 14,1 11,1 3,8 248,0 288,6 T ilt a g på re gnbe t inge de udlø b - s e bila g 6 11,2 11,2 11,2 33,6 Fo rnyelse af bassin i Frederiks 3,1 3,1 Ko m bibassin på udløb H 1U, H vam B æk 1,2 1,2 Fællesbassin på udløb I1U, Hvam B æk 0,3 0,3 B ygværker - SR O-tilslutning 0,2 0,2 M iddagshøjvej - B assinanlæg 10,4 10,4 Herm anshøj - Etablering af rørbassin 1,0 1,0 Gl. R andersvej - Om lægninger + bassin 1,8 1,8 Fo rnyelse af bassin i B irgittelyst 2,1 2,1 Udvidelse af bassin sam t separering regnvand 0,4 0,8 1,2 Rensedam på udløb REC11-2, Vintm ølle Sø 1,6 1,6 Rensedam på udløb REC5-04, Nørrem ølle Å 0,9 0,9 Rensedam på udløb REC3-15, Handelssko len 0,5 0,5 Ko m bibassin i Sjørup - fo rnyelse 1,9 1,9 Sparebassin i Låstrup ved K11001U 0,4 0,4 Regnvandsbassin ved 741000U, Trevad M øllebæk 0,4 0,4 Regnvandsbassin ved 742001R, Trevad M øllebæk 0,1 0,1 F o rbe dring o g udbygning a f ho v e dk lo a k 6,9 5,0 3,7 121,8 137,4 Klo akering Fristrup 1,3 1,3 So m m erhuso m råder i Hjarbæk 2,3 2,3 Separering A 42 - vest 6,3 6,3 Separering A 46 1,4 1,4 S R O på le dnings ne t t e t i V ibo rg by 1,0 1,0 1,0 3,0 T ilt a g på pum pe s t a t io ne r 1,0 2,0 2,0 2,0 16,0 23,0 T ilt a g på V ibo rg C e nt ra lre ns e a nlæ g 24,0 16,5 10,0 23,0 73,5 T ilt a g på ø v rige re ns e a nlæ g 6,8 15,0 25,8 0,4 154,0 202,0 S a m le de a nlæ gs udgif t e k s k l. bygge m o dning 50,7 64,1 62,1 56,2 574,0 807,1 B ygge m o dninge r 14,0 14,0 14,0 14,0 112,0 168,0 S a m le de a nlæ gs udgif t e r [ m io. k r.] 6 4,7 7 8,1 7 6,1 7 0,2 6 8 6,0 9 7 5,1 Tabel 3.2 Anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2009 12. januar 2010 15
Drifts udgifte r 20 09 2010 2011 2012 2013-20 I a lt A dm inistration, fæ llesudgifter m.m. 27,1 27,1 27,1 27,1 216,8 325,2 Ledninger og brønde 11,2 11,2 11,2 11,2 89,6 134,4 R enseanlæ g 21,0 21,0 21,0 21,0 168,0 252,0 Sa m le de drifts udgifte r [m io. k r.] 59,3 59,3 59,3 59,3 474,4 711,6 Tabel 3.3 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2009 Indtæ gte r 20 09 2010 2011 2012 2013-20 I a lt V andafledningsbidrag - v ariable 111,3 109,5 107,7 110,4 988,4 1.427 V andafledningsbidrag - fast 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 S æ rbidrag 2,0 1,0 1,0 1,0 8,0 13,0 A fv andingsbidrag fra statsv eje 1,8 1,8 1,9 1,9 17,1 24,5 A fv andingsbidrag fra k om m unale v eje 2,7 3,7 4,0 4,8 40,7 56,0 Samlede indtæ gter [mio. kr.] 117,7 116,1 114,6 118,1 1.054,2 1.520,7 Tabel 3.4 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2009 Bortset fra tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodning finansieres drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. I 2009 er vandafledningsbidraget fastsat til 25,00 kr. pr. m³ ekskl. moms. Der opkræves ikke fast bidrag i Viborg Kommune. Vandafledningsbidraget forventes i planperioden at få en realstigning på 2,5 % årlig og bliver som vist i figur 3.1. Beløbet forventes derudover at følge inflationen. 35 30 Vandafledningsbidrag [kr./m³] 25 20 15 10 5 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Figur 3.1 Udvikling i vandafledningsbidraget i planperioden 12. januar 2010 16
Udviklingen i vandafledningsbidraget forudsætter: at kriterierne for beregning af spildevandsafgifterne (statsafgift) ikke ændres i perioden. *) at det årlige afgiftspligtige vandforbrug falder fra det nuværende forbrug på ca. 4.450.000 m³ til ca. 4.100.000 mio. m³ i 2011 og derefter stabiliserer sig på dette niveau. at der ikke kommer yderligere krav til udledninger fra renseanlæg ud over de, der p.t. er kendte. Saldoen for kloakfonden pr. 31. december 2008 viser et tilgodehavende på ca. 25,0 mio. kr. 3.6 Miljøvurdering Der er foretaget en screening for miljøvurdering af spildevandsplanen. På baggrund af screeningen vurderes spildevandsplanen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer. Ved ansøgning om tilladelse til etablering af nye anlæg eller ændring af bestående anlæg skal anlæggets indvirkning på miljøet vurderes. *) Note: Ved lov har Folketinget besluttet at hæve spildevandsafgiften med 50 % med virkning fra 1. januar 2011. 12. januar 2010 17
4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås her ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne www.retsinfo.dk og www.blst.dk. Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som senest ændret ved lov nr. 460 af 12. juni 2009. Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 250 af 31. marts 2009. Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni 2005. Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007, som senest ændret ved lov nr. 460 af 12. juni 2009. Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998), som senest ændret ved lov nr. 522 af 12. juni 2009. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 936 af 24. september 2009. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 12. januar 2010 18
4.2 Kommuneplan Viborg Byråd har den 2. september 2009 vedtaget Kommuneplan 2009-2021 med tilhørende rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Viborg Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2013. De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i kommuneplanen og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende tabel er vist byerne med de 10 største planlagte oplandsudvidelser til byggemodning: By Status - 2009 [ha] Plan [ha] Udvidelse [ha] Viborg 2.112,6 2.554,8 442,2 Bjerringbro 562,0 784,2 222,2 Rødkærsbro 160,0 236,5 76,5 Karup 182,0 254,0 72,0 Stoholm 187,4 238,5 51,1 Frederiks 112,6 143,7 31,1 Hammershøj 79,7 109,6 29,9 Skals 137,3 165,4 28,1 Løgstrup 114,9 142,8 27,9 Mønsted 70,7 95,9 25,2 10 største udvidelser 3.719,2 4.725,4 1.006,2 Tabel 4.1 Byerne med de 10 største planlagte oplandsudvidelser til byggemodning På baggrund af den nuværende byudvikling vil det kloakerede opland i planperioden 2009-2013 blive øget med ca. 300 ha fra ca. 5.900 ha til ca. 6.200 ha. I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på indtil 1.318 ha, men udviklingen af nye byområder i planperioden er meget usikker. 4.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. 12. januar 2010 19
Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Regionplan 2005. I sådanne områder må nedsivning af spildevand kun etableres under forudsætning af, at bunden af nedsivningsanlægget placeres minimum 2,5 meter over den højeste grundvandsstand og det sikres, at jordbundsforholdene er egnede til nedsivning. Vandforsyningen i Viborg Kommune sker fra almene vandforsyninger, der alle er private. Herudover er der et antal mindre vandværker, private boringer og brønde, som hver især forsyner mindre end 10 ejendomme. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Nedsivning af spildevand og regnvand er almindeligt for ejendomme i det åbne land, hvilket er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden. 4.4 Miljøvurdering Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009), og Viborg Kommune skal vurdere, om der er behov for miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag nr. 7. Spildevandsplanen vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da: virkninger på naturbeskyttede områder søges kompenseret ved vurdering af konkrete projekter i forbindelse med ansøgninger, planen ikke vurderes at have væsentlige negative miljømæssige virkninger, anlæg af nye bassiner såvel som ændret udledning af renset spildevand og overfladevand skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Viborg Kommune efter gældende natur-, plan- og miljølovgivning. 12. januar 2010 20
5 Overordnede målsætninger Kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service. Viborg Kommune har følgende overordnede målsætninger for spildevandsområdet. Overordnede målsætninger Spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirkningen af recipienter reduceres til et acceptabelt niveau under hensyn til økonomien. Spilde- og regnvand samt slam skal bortskaffes i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Viborg Kommunes driftspersonale eller fremmed servicepersonale. Mængden af miljøfremmede stoffer i spildevandet skal reduceres. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed. For ejendomme i det åbne land skal utidssvarende nedsivningsanlæg ændres til nedsivningsanlæg af nutidig standard. Grundvandskvaliteten skal sikres ved løbende fornyelse af kloaksystemet for at minimere udsivning af spildevand til grundvandet. Skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet skal minimeres gennem løbende tilpasning af kloakkerne til ændret klima og fortætning i kloakoplandene. Udbygningen med regnvandsbassiner skal koordineres med vandløbsrestaurering og naturgenopretning. Renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbetragtning. 12. januar 2010 21
6 Recipienter - Vandmiljø 6.1 Søer Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, en fjord eller et kystområde, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. I Viborg Kommune er der mange recipienter, hvilket skyldes den geografiske placering på den jyske højderyg samt kommunens store areal på 1.422 km². I den efterfølgende tabel 6.1 er de større søer i Viborg Kommune anført med angivelse af målsætning, om målsætningen er opfyldt, og om der er spildevandsudløb eller spildevandsoverløb til søerne. Sø Målsætning Opfyldt? Spildevandspåvirkning Bavsø B Tilstand ukendt Nej Birkesø A1/A2 Nej Nej Brandstrup Sø B Tilstand ukendt Ja Bredmose Fjends A1 Opfyldt Nej Bredmose Viborg B Nej Nej Hald Sø A1/A2 Opfyldt ved iltning Nej Hale Sø A1 Nej Ejendomme Hærup Sø A1/B Nej Ejendomme Klejtrup Sø A2/B Nej Ejendomme Kragsø A1 Tilstand ukendt Ja Kransmose B Tilstand ukendt Nej Loldrup Sø B Nej Nej Lyngsø Sø B Tilstand ukendt Nej Movsø B Nej Nej Nørremose Sø B Tilstand ukendt Nej Ormstrup Sø B Nej Nej Rogenstrup Sø B Nej Nej Rødding Sø B Nej Ja Rødsø B Tilstand ukendt Nej Stensig Sø B Tilstand ukendt Nej Sø øst for Movsø B Tilstand ukendt Nej Tange Sø A2/B Nej Ja Tapdrup Sø B Tilstand ukendt Nej Tjele Langsø A2/B Nej Ja Vansø B Nej Nej Vedsø A2/B Nej Ja Viborg Nørresø A2/B Nej Ja Viborg Søndersø A2/B Nej Ja Vintmølle Sø B Nej Ja Tabel 6.1 Søer sorteret alfabetisk med angivelse af målsætning, om den er opfyldt, og om der er spildevandsudløb/overløb eller påvirkning fra ejendomme i det åbne land (2007). 12. januar 2010 22
To af søerne i kommunen opfylder målsætningen. Generelt skyldes den manglende målopfyldelse, at udledningen af næringssalte (primært fosfor) til søerne har været alt for stor i mange årtier. For flere af de bynære søer er belastningen med næringssalte fra punktkilder stadig et problem. For flere søer gælder, at det tager årtier inden målsætningen bliver opfyldt. I henhold til Miljømålsloven skal målsætningen være opfyldt ultimo 2015. Viborg Søerne: Målsætningen for Viborg Søerne er ikke opfyldt. Dette kan bl.a. ses ved, at søerne gror til i alger og bliver uklare, hvilket giver dårligere betingelser for dyrelivet i og omkring søerne. Den dårlige vandkvalitet skyldes, at tilførslen af fosfor gennem mange årtier har været for stor. Derfor har Viborg Kommune siden starten af 1970 erne løbende udbygget kloakken bl.a. for at minimere tilledningen af fosfor til Viborg Søerne. Gradvist er indholdet af fosfor blevet lavere i Viborg Søerne, men desværre ikke tilstrækkeligt lavt. Dette skyldes bl.a., frigivelse af det fosfor der er ophobet i søbunden. Det tidligere Viborg Amt har vurderet, at der kan frigives i alt ca. 10 tons fosfor fra søbunden. Det tidligere Viborg Amt har endvidere vurderet, at en tilfredsstillende miljøtilstand kan opnås i Viborg Søerne, hvis den årlige tilledning af fosfor reduceres med ca. 725 kg. De årlige regnbetingede udledninger fra kloakken til Viborg Søerne udgør ca. 500 kg fosfor. Derfor er der behov for i betydeligt omfang at reducere tilledningen af fosfor fra andre kilder end kloakkens regnbetingede udløb. Selvom der opnås en samlet årlig reduktion på ca. 725 kg af fosfor til Viborg Søerne, vil der gå årtier før Viborg Søerne opnår en tilfredsstillende miljøtilstand. Dette forudsætter nemlig, at alt fosfor først er frigivet fra søbunden eller eventuelt bliver kemisk bundet til denne. Tiden indtil der opnås en tilfredsstillende miljøtilstand, kan dog forkortes. Dette kan ske ved enten at sikre, at fosfor ikke frigives eller ved at trække fosfor ud af søbunden. I /3/ er beskrevet 11 løsningsforslag til reduktion af fosforbelastningen af Viborg Søerne. Disse løsningsforslag er sammenlignet med effekt og investering. De 4 løsningsforslag fra /3/, som giver mest miljø for pengene, er der arbejdet videre med i /4/. Følgende løsningsforslag er vurderet nærmere: 12. januar 2010 23
1. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken. 2. Afskærende ledning for separatkloakken. 3. Mekanisk/kemisk rensning af søvand. 4. Reduktion af søernes interne belastning ved behandling med aluminiumssalt. Løsningsforslag 1 og 2 vil reducere den årlige tilledning af fosfor til Viborg Søerne med hhv. ca. 90 kg/år og ca. 370 kg/år. Løsningsforslag 3 vil på sigt fjerne fosforpuljen i søbunden, mens løsningsforslag 4 vil sikre, at fosforpuljen ikke kan frigives fra søbunden. Gennemførelse af de to sidstnævnte forslag skal efter gældende regler skattefinansieres. Løsningsforslag 4 giver en øjeblikkelig effekt på vandkvaliteten i søerne, som vil blive helt klarvandet. For at virkningen skal være permanent, skal der også foretages en begrænsning af andre fosforkilder. Dette gælder specifikt fosfor fra de dyrkede arealer hhv. naturområder opstrøms Nørresø. Viborg Kommune planlægger at gennemføre løsningsforslag 1 med etablering af 5 rensedamme til regnvand. Løsningsforslag 1 vil reducere den årlige udledning af fosfor til Viborg Søerne med ca. 90 kg. 6.2 Vandløb I Viborg Kommune er der omkring 450 km offentlige vandløb. Tilstanden i vandløbene vurderes i udvalgte stationer i vandløbene. Beskrivelse af tilstanden indeholder en vurdering af de fysiske forhold og bedømmelse af faunaklassen (DVFI). I nogle vandløb er der foretaget tilstandsvurdering ved flere stationer, og i andre vandløb har det ikke været muligt at foretage tilstandsvurdering, pga. f.eks. okker eller udtørret vandløb. Ved sammenstilling af faunaklasse og målsætningen for vandløbet (målsætningsklasse) kan det opgøres om målsætningen for vandløbet er opfyldt. I tabel 6.2 er målsætningsklasserne sammenstillet med resultaterne af tilstandsvurderingerne for perioden 2002-2006. 12. januar 2010 24
Målsætning Antal vandløbsstationer [stk.] [%] Opfyldt 195 51 % Ikke opfyldt 185 49 % Ikke bedømt 1 0 % I alt 381 100 % Tabel 6.2 Tilstandsvurderingens (2002-2006) angivelse af, om målsætningen er opfyldt eller ej. I nogle vandløbsstationer har det ikke været muligt at foretage en tilstandsvurdering, f.eks. pga. okker eller udtørret vandløb I den efterfølgende figur er vist de fysiske forhold fordelt efter om målsætningen er opfyldt eller ikke. Figur 6.1 Angivelse af de fysiske forhold i vandløb bedømt i perioden 2002-2006 fordelt efter om målsætningen er opfyldt eller ikke opfyldt Figur 6.1 viser f.eks., hvis de fysiske forhold er gode, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at målsætningen er opfyldt. Hvis de fysiske forhold er dårlige er der en tendens til, at målsætningen ikke er opfyldt. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. ved at fjerne spærringer samt foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og oprensning. For private vandløb arbejdes der på at indføre miljøvenlig vedligeholdelse. 12. januar 2010 25
Det vurderes, at det kun er i meget få vandløb, hvor årsagen til manglende overholdelse af målsætningen skyldes regnbetingede udløb. Dette skyldes, at de tidligere kommuner gennem mange år, har anlagt bassiner på både de eksisterende og nye regnbetingede udløb. Dette arbejde skulle afsluttes i 2008, hvilket er et krav i Regionplan 2005, der nu er ophøjet til Landsplandirektiv. Viborg Kommune har iværksat en opgørelse af udledningen og bassiner ved de regnbetingede udløb, som skal sammenholdes med vandløbstilstanden. Udledning af spildevand fra renseanlæg vurderes heller ikke at være årsag til manglende opfyldelse af målsætningen for vandløb. Udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land er ved enkelte vandløb og søer en medvirkende årsag til at målsætningen ikke overholdes. 6.3 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I - der blev udført i 2004 - omfattede bl.a. en identifikation og typeinddeling af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at vandområderne ikke opfylder deres målsætning i 2015. I følge Vandrammedirektivet skal vandforekomsterne i 2015 være i en god økologisk tilstand. Der er dog endnu ikke udsendt retningslinjer fra EU, der definerer denne tilstand. Disse forventes i løbet af 2009. I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætningen fra Regionplan 2005. En række påvirkninger af vandforekomsterne er allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand grundlaget for risikoanalysen. Vurderingen af hvilke søer og vandløb, der i 2015 må formodes at være påvirkede, baserer sig på den eksisterende viden om den nuværende tilstand og målsætningsopfyldelse samt amternes viden om planlagte tiltag til miljøforbedring. Resultatet af basisanalyse II er, at målsætningen i hovedparten af vandløbene og søerne ikke forventes at være opfyldt i Viborg Kommune i 2015 ved den nuværende indsats. Vandplaner Statens miljøcenter skal senest den 22. december 2009 udarbejde vandplaner for recipienternes tilstand og indsatsplaner for målopfyldelsen. Statens vandplaner forventes dog først at foreligge i 2010. 12. januar 2010 26
Hvis kravet om god økologisk tilstand i nogle af recipienterne er teknisk umuligt at opfylde eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger, kan miljøcentrene i samarbejde med kommunerne fastsætte mindre strenge krav eller aftale at udskyde tidsfristen for målopfyldelsen. Kommunale handleplaner I 2010 skal der udarbejdes kommunale handleplaner, som skal sikre målopfyldelsen for vandområderne ultimo 2015. I den forbindelse skal spildevandsplanen revideres. 6.4 Habitatdirektivet Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Viborg Kommune findes der 10 habitatområder: H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk H33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk H34 Brandstrup Mose H35 Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker H37 Rosborg Sø H38 Bredsgård Sø H39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal H40 Karup Å H226 Kongenshus Hede H227 Hessellund Hede Habitatområderne er udpeget i henhold til EU s habitatdirektiv og administreres efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nu bek. nr. 408 af 1. maj. 2007. Jævnfør 7 og 8 skal projekter om udledning af spildevand vurderes inden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Hvis tilladelsesmyndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 12. januar 2010 27
6.5 Kildetyper Kilder for tilførsel af organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Renseanlæg Regnbetingede udløb Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse med egen udledning Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Natur og landbrug Atmosfærisk deposition Tilførsel af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer til vandløb og søer er normalt den dominerende kilde. Hjarbæk Fjord I rapporten /2/ er der bl.a. foretaget en beregning af belastningen med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra de enkelte kilder i Viborg Kommune, der påvirker Hjarbæk Fjord. I figur 6.2 er vist fordelingen af udledningen af fosfor på kildetyper til Hjarbæk Fjord. Figur 6.2 Procentuel fordeling på kilder af den årlige udledning af fosfor til Hjarbæk Fjord fra Viborg Kommune. Den samlede nuværende belastning (100 %) er ca. 32 ton Figuren viser at udledningen af fosfor fra natur og landbrug er ca. 83 % og udledningen fra punktkilder er ca. 17 %. 12. januar 2010 28
Miljømålsætningen for Hjarbæk Fjord er ikke opfyldt. Derfor må bl.a. belastningen med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra regnbetingede udløb ikke stige. For at befæstede arealer i kommende byggemodninger ikke skal give øget belastning i oplandet til Hjarbæk Fjord, ønsker kommunen at etablere rensedamme ved de regnbetingede udløb i fjordens opland. I den efterfølgende tabel er angivet de udløb, hvor kommunen vil ændre den planlagte foranstaltning til en rensedam. By Recipient Udløbs nr. Bef. areal Fosfor [kg/år] [ha] Status Plan Løgstrup Fiskbæk Møllebæk REC19-4 8,8 21 8 Løvel Løvel Enge U606 10,0 24 10 Møldrup Skravad Bæk W51001U 8,7 21 8 Mønsted Mønsted Bæk B84U1R 2,8 7 3 Mønsted Mønsted Bæk B85U1R 3,4 8 3 Mønsted Mønsted Å B82U1R 12,1 29 12 Skals Elbæk Grøft C21001U 6,4 15 6 Skals Nørbæk Landgrøft C51001U 16,8 40 16 Stoholm Afløb Grønkær B40U1R 9,0 22 9 Stoholm Afløb Grønkær H35U1R 2,4 6 2 Stoholm Jordbro Å B30U1R 3,5 8 3 Stoholm Jordbro Å B31U1R 12,0 29 12 Stoholm Jordbro Å B37U1R 3,7 9 4 I alt 99,5 239 96 Tabel 6.3 Tiltag på regnbetingede udløb i oplandet til Hjarbæk Fjord så der opnås en fosfor reserve på 143 kg til kommende byggemodninger. Dette sker ved at etablere rensedam i stedet for et tørt regnvandsbassin eller sand- og oliefang 6.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb I de efterfølgende afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg (status) samt belastningen fra regnbetingede udløb i Viborg Kommune opdelt på aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i 2013 (plan). Det kan ikke udelukkes, at handleplanen, som kommunen skal udarbejde i 2010 i henhold til Miljømålsloven, kan få konsekvenser for nærværende spildevandsplan inden 2013. Planen skal i så fald revideres. 6.6.1 Samlet belastning fra renseanlæg I den efterfølgende tabel er vist de udledte mængder i 2008 fra kommunens 22 renseanlæg. Mængderne er beregnet på baggrund af analyserne til egenkontrol. 12. januar 2010 29
Renseanlæ g Recipient Årlig udledning fra renseanlæ g i 2008 Andel Volum en BI5 N P [%] [m ³] [kg] [kg] [kg] V iborg C e ntralre nse anlæ g Nørre å 41,3 % 4.535.574 8.884 32.721 1.443 Bjerregrav Renseanlæg Skals å 3,5 % 379.298 947 2.394 152 B je rringbro R e nse anlæ g G ude nå 23,7 % 2.597.009 8.373 13.118 810 B orup R odzone anlæ g Hjarbæ k Fjord 0,0 % 3.611 14 56 13 Daugbjerg Renseanlæg Jordbro å 0,4 % 45.042 87 335 76 Fiskbæk Renseanlæg Fiskbæk å 2,5 % 271.907 608 1.329 131 Hammershøj Renseanlæg Mejerigrøften 2,0 % 216.855 796 1.451 50 Karup Renseanlæg Karup å 8,1 % 886.361 2.852 2.828 391 Klejtrup Renseanlæg Klejtrup Møllebæk 2,1 % 228.994 741 1.343 248 Knudby Rodzoneanlæg Hjarbæk Fjord 0,0 % 326 1 4 1 Løvel Renseanlæg Løvel Enge 0,5 % 53.070 165 275 39 Lånum R e nse anlæ g A fløb Lånum 0,1 % 9.699 118 182 48 Resen Renseanlæg Resen bæk 0,1 % 8.540 27 191 16 R oum Ne dsiv ningsanlæ g "Ne dsiv ning" 0,1 % 15.372 1.722 758 135 S k als R e nse anlæ g Nørland Landgrøft 3,2 % 349.774 959 1.542 105 S toholm R e nse anlæ g Jordbro å 4,7 % 518.594 1.121 1.923 171 Tindbæ k R e nse anlæ g Nørre å 0,5 % 50.447 103 940 13 Trevad Renseanlæg Karup å 3,1 % 343.887 781 1.316 70 Ulbjerg Renseanlæg Lovns Bredning 0,9 % 101.108 424 567 80 Vammen Renseanlæg Vammen Afløbsgrøft 0,9 % 95.759 208 576 30 Vejrumbro Renseanlæg Nørreå 1,0 % 113.094 252 1.087 31 Ørum Renseanlæg Morrild Bæk 1,4 % 154.513 474 931 39 Renseanlæ g i alt 100 % 10.978.834 29.657 65.867 4.092 Tabel 6.4 Samlet belastning fra renseanlæg i 2008 I tabel 6.4 er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til den samlede udledte mængde af renset spildevand (volumen). Tabellen viser bl.a., at de største udledninger sker fra Viborg Centralrenseanlæg, Bjerringbro Renseanlæg og Karup Renseanlæg. Disse anlægs andel udgør ca. 73 % af den samlede udledte mængde spildevand fra renseanlæg. 6.6.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb I den efterfølgende tabel er angivet den årlige belastning af de fem recipienter som påvirkes mest af regnbetingede udløb. I bilag 5 er vist den komplette liste. 12. januar 2010 30
Recipientnavn Årlig belastning fra regnbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Status - 2009 Andel Volumen COD N P Andel Volumen COD N P Kanal til Blærb Sø 13 % 744.693 43.148 2.110 529 9 % 748.234 43.325 2.118 531 Gudenåen 10 % 573.054 35.869 1.843 470 10 % 850.421 47.083 2.301 569 Nørremølle Å 9 % 536.931 11.385 868 113 7 % 581.144 11.625 930 115 Nørreå 8 % 458.853 7.952 3.359 838 2 % 169.727 15.460 977 241 Nørresø 7 % 408.931 16.876 785 170 5 % 408.931 11.953 719 121 5 mest påvirkede 46 % 2.722.462 115.230 8.965 2.120 33 % 2.758.457 129.446 7.045 1.577 Plan Tabel 6.5 Samlet belastning fra regnbetingede udløb fordelt på de 5 recipienter som belastes mest i status De 5 recipienter i tabel 6.5 belastes i status volumenmæssigt med ca. 46 % af kommunens samlede udledning fra regnbetingede udløb. Bortset fra Gudenåen påvirkes de 4 øvrige nævnte recipienter primært af Viborg by. I den efterfølgende tabel ses, at de årlige mængder fra regnbetingede udløb vokser i planperioden. Ved fuld byudvikling efter Kommuneplan 2009-2021 vil vandmængden stige med ca. 28 % og mængden af fosfor vil i middel falde med ca. 12 %. Stigningen i vandmængde svarer til stigningen af det separatkloakerede befæstede areal. I den efterfølgende tabel er fordelingen vist på de 3 hovedrecipientoplande. Opla nd Volum en [m ³] Fosfor [kg] Fosfor Sta tus Pla n Sta tus Pla n æ ndring G udenåen 3.540.809 4.384.193 2.386 1.955-18 % Hjarbæ k Fjord 1.982.601 2.566.687 1.562 1.421-9 % Lim fjorden 405.380 663.456 281 361 28 % Kom m unen i alt 5.928.790 7.614.336 4.229 3.737-12 % Tabel 6.6 Udledning til de 3 hovedrecipientoplande Ovenstående tabel viser, at i Viborg Kommune sker den største udledning i Gudenåens opland. Fosformængden vil blive reduceret til Gundeåen, hvilket primært skyldes, at udledningen fra bassin ved Viborg Centralrenseanlæg reduceres markant, da renseanlægget udbygges til at rense en større vandmængde under regn. Udledningen til Hjarbæk Fjord er stort set neutral, selvom den udledte vandmængde stiger med 29 %. Ved planperiodens udløb i 2013 forventes byudviklingen at være ca. 23 % af den i planen forudsatte mulige byudvikling. Derfor vil udledningen i 2013 være lavere end den angivne for plan. 12. januar 2010 31
6.6.3 Udledninger til hovedrecipienter Belastningerne fra renseanlæg, tabel 6.4, og regnbetingede udløb, bilag 5, er opstillet i efterfølgende fire tabeller for hhv. Kommunen i alt og specielt for oplandene til Gudenåen, Hjarbæk Fjord og Limfjorden. Alle angivelser er for status. Det skal bemærkes, at data fra de regnbetingede udløb er middelværdier og data fra renseanlæg er målte værdier fra 2008. Kilde Volumen BI5 N [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] R enseanlæ g 10.978.834 65 % 29.657 35 % 65.867 79 % 4.092 49% R egnbetingede udløb 5.928.790 35 % 55.386 65 % 18.000 21 % 4.229 51% Ko m m une n i a lt 16.907.624 100 % 85.043 100 % 83.867 100 % 8.321 100% For regnbetingede udløb er BI 5 = 0,2 COD mængden Tabel 6.7 Viborg Kommune i alt. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2008 P Kilde Volumen [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] R enseanlæ g 7.667.492 68 % 18.882 40 % 50.248 83 % 2.386 50% R egnbetingede udløb 3.540.809 32 % 28.069 60 % 10.490 17 % 2.386 50% Gude nå e ns o pla nd 11.208.301 100 % 46.951 100 % 60.738 100 % 4.772 100% For regnbetingede udløb er BI 5 = 0,2 COD mængden Tabel 6.8 Gudenåens opland. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2008 BI5 N P Kilde Volumen [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] R enseanlæ g 1.971.446 50 % 6.691 23 % 10.717 63 % 1.149 42% R egnbetingede udløb 1.982.601 50 % 22.725 77 % 6.390 37 % 1.562 58% Hja rbæ k F jo rd i a lt 3.954.047 100 % 29.416 100 % 17.107 100 % 2.711 100% For regnbetingede udløb er BI 5 = 0,2 COD mængden Tabel 6.9 Hjarbæk Fjord oplandet. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2008 BI5 N P Kilde Volumen BI5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Renseanlæ g 1.339.896 77 % 4.084 47 % 4.902 81 % 557 66% Regnbetingede udløb 405.380 23 % 4.593 53 % 1.120 19 % 281 34% Lim fjorde n i a lt 1.745.276 100 % 8.677 100 % 6.022 100 % 838 100% For regnbetingede udløb er BI 5 = 0,2 COD mængden Tabel 6.10 Limfjordens opland via Skive Fjord og Lovns Bredning. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2008 Samlet set udleder renseanlæg største mængde vand og kvælstof (N). Mængden af fosfor (P) er omtrent ens fra de to typer udløb, mens regnbetingede udløb udleder den største mængde BI 5. 12. januar 2010 32
7 Kloakfornyelse 7.1 Servicemål for kloakfornyelse Servicemål for kloakfornyelsen i Viborg Kommune er: 1. Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra egen grund i stueplan og opfatte kloakken som velfungerende. 2. Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne ikke sker under normal påvirkning og drift. 3. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt. 4. For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2009, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. 5. I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder. 6. Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne og funktionen af denne. 7. Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere og planlagte vejarbejder. 8. Generende lugt for omgivelserne fra kloakken skal minimeres. 9. Der skal løbende udføres en effektiv rottebekæmpelse. 10. Kloakkens placering skal være registreret digitalt. Tabel 7.1 Servicemål for kloakfornyelsen 7.2 Kloakkens omfang og alder Hele kommunens kloaksystem er registreret i en database. Pr. januar 2009 er der registreret 1.502 km offentlige hovedkloakker i Viborg Kommune. I kommunens kloakdatabase er der derudover registreret kloakledninger og - brønde, som har andre ejere end Viborg Spildevand A/S. I den efterfølgende tabel er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg pr. januar 2009. Kloaktype Ledningslæ ngder I alt Gravitation Tryk TV inspiceret Antal brø nde [km ] [km] [km ] [%] [stk.] Fæ lles 563 445 118 74 % 9.664 S eparat spildev and 495 398 97 58 % 8.687 S eparat regnv and 444 443 1 56 % 9.357 Kloak i alt 1.502 1.286 216 63 % 26.445 Tabel 7.2 Nøgletal over indholdet i kommunens kloakdatabase pr. jan. 2009 12. januar 2010 33
Viborg Kommune mangler at undersøge ca. 37 % af gravitationsledningerne med TV-inspektion for at fastlægge deres fysiske tilstand. I Viborg Kommune er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne ca. 31 år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår kloakledningerne er anlagt: Figur 7.1 Etablering af kloakledninger i 5 års perioder (undtaget 2006-08) samt den akkumulerede længde af disse. Ledninger uden angivelse af anlægsår (ca. 40 km) er ikke medtaget Af figur 7.1 kan beregnes, at ca. 47 % af kloakledningerne er udført i årene 1961 til 1980, samt at der er sket en større byudvikling specielt siden 1996 kombineret med kloakering af landsbyer, hvor ca. 24 % af kloakken er etableret. 7.3 Investeringer i kloakfornyelse For at opgøre værdien af kloakken, herunder pumpestationer, bassiner m.m., er der foretaget en beregning af genanskaffelsesværdien pr. 31. december 2008 med edb programmet DAKAR. Genanskaffelsesværdien er beregnet til ca. 3.800 mio. kr. På baggrund af ledningernes tilstand og alder kan beregnes de fremtidige udgifter til kloakfornyelse over en lang periode ekskl. renseanlæg. Beregningerne viser, at der ved udgangen af 2008 mangler at blive udført kloakfornyelse for ca. 193 mio. kr., for at overholde de nævnte servicemål i Tabel 12. januar 2010 34
7.1 og bevare kloakkens værdi. Udgiften er beregnet efter laveste anlægsudgift for de enkelte ledninger ved sammenligning af en løsning ved opgravning med en løsning ved strømpeforing af ledningen. I den efterfølgende figur 7.2 er vist forslag til udgifter til fornyelse og vedligeholdelse af kloakken frem til år 2050. Figur 7.2 Akkumulerede afskrivninger af kloakken i perioden 2009-2050 sammenholdt med forslag til årlige udgifter til fornyelse prisniveau 2009. De væsentligste forudsætninger for beregningen er desuden vist. Figur 7.2 viser, at der er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 193 mio. kr. Efterslæbet (aktuelt fornyelsesbehov) kan indhentes i løbet af ca. 10 år ved en årlig investering på ca. 31 mio. kr. Denne investeringstakt skal dog fortsætte helt frem til 2035. Herefter skal investeringen øges til omkring 80 mio. kr. årligt. Dette er forårsaget af de mange ledninger, der er anlagt i perioden 1961 til 1980 og som forventes fornyet efter 2035. Genanskaffelsesværdien for kommunens renseanlæg skønnes til ca. 500 mio. kr. 12. januar 2010 35