APPENDIX 1: DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS), A1. DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS), sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster, og sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller.
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RANDERS_ HOBRTERN SILKEBOR ROSKILDE RINGKBIN NAKSKOV_ FREDERIC KOLDING_ HORSENS_ VEJLESYG ARHUSAMT SKEJBYSY FREDHAVN HOLSTEBR HERNINGC SKIVESYG FREDBORG VESTSJAL GLOSTRUP AMAGERHO KOGE NYKBINGF GENTOFTE NASTVED_ FREDBERG HERLEV ESBJERG_ VIBKJELL HJORBRON ARHUSKH_ BISPEBJE HVIDOVRE SONDERBO HADERSLE RIGSHOSP ODENSE NYKOBTHI AALBORGS FYN BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A1.1. DEA produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster. 2
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RANDERS_ HOBRTERN SILKEBOR NAKSKOV_ RINGKBIN SKEJBYSY ROSKILDE FREDERIC ARHUSAMT KOLDING_ VEJLESYG FREDHAVN SKIVESYG HOLSTEBR HORSENS_ HERNINGC AMAGERHO GLOSTRUP KOGE ARHUSKH_ FREDBORG FREDBERG VESTSJAL RIGSHOSP GENTOFTE HERLEV NYKBINGF NASTVED_ BISPEBJE VIBKJELL ODENSE ESBJERG_ HJORBRON HVIDOVRE HADERSLE SONDERBO AALBORGS NYKOBTHI FYN BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A1.2. DEA produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 3
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Nakskov_ Frederic HobrTern Holbaek_ Randers_ Holstebr Silkebor Ringkbin SkejbySy Kolding_ HerningC VejleSyg Fredhavn Nastved_ Horsens_ Koge Fredberg ArhusAmt SkiveSyg Fredborg Slagelse NykbingF VibKjell Gentofte Bispebje Hadersle Esbjerg_ Odense Hvidovre AmagerHo ArhusKH_ Sonderbo Herlev HjorBron NykobThi AalborgS Fyn Rigshosp Bornholm Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A1.3. DEA produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster. 4
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Nakskov_ Frederic HobrTern Holbaek_ Randers_ SkejbySy Holstebr Silkebor Ringkbin VejleSyg Kolding_ HerningC Nastved_ Fredhavn Koge Fredberg ArhusAmt Horsens_ SkiveSyg ArhusKH_ Slagelse Fredborg VibKjell NykbingF Gentofte Bispebje Odense Rigshosp Hadersle Herlev Esbjerg_ AmagerHo Hvidovre Sonderbo AalborgS HjorBron NykobThi Fyn Bornholm 0 SumMet 0 3-4 0 2-5 0 1-6 Figur A1.4. DEA produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 5
APPENDIX 2: DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Varying Returns to Scale (VRS). A2. DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Varying Returns to Scale (VRS), sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de relative takster, og sorteret dels efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 6
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RIGSHOSP FREDBORG RINGKBIN RANDERS_ HOBRTERN SKEJBYSY VESTSJAL ROSKILDE NAKSKOV_ SILKEBOR ODENSE GLOSTRUP FREDERIC GENTOFTE HERLEV ARHUSAMT KOLDING_ HORSENS_ FREDHAVN VEJLESYG SKIVESYG HOLSTEBR HERNINGC ARHUSKH_ AALBORGS HVIDOVRE ESBJERG_ AMAGERHO KOGE NYKBINGF BISPEBJE NASTVED_ VIBKJELL FREDBERG HJORBRON FYN HADERSLE SONDERBO NYKOBTHI BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A2.1. DEA-VRS produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de relative takster. 7
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 RIGSHOSP FREDBORG RINGKBIN RANDERS_ HOBRTERN SKEJBYSY VESTSJAL ROSKILDE NAKSKOV_ SILKEBOR ODENSE GLOSTRUP ARHUSAMT ARHUSKH_ HERLEV FREDERIC GENTOFTE VEJLESYG KOLDING_ FREDHAVN SKIVESYG HOLSTEBR HORSENS_ HERNINGC HVIDOVRE AMAGERHO KOGE AALBORGS BISPEBJE FREDBERG ESBJERG_ NASTVED_ VIBKJELL NYKBINGF FYN HJORBRON HADERSLE SONDERBO NYKOBTHI BORNHOLM Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A2.2.DEA-VRS produktivitetsanalyse 2001 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 8
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Rigshosp Fredborg Nakskov_ Frederic Ringkbin Randers_ SkejbySy Holbaek_ Odense Holstebr HobrTern Silkebor VejleSyg Kolding_ HerningC Nastved_ Fredhavn Horsens_ Koge Fredberg ArhusAmt Slagelse SkiveSyg VibKjell Gentofte NykbingF AalborgS Bispebje Esbjerg_ Hvidovre ArhusKH_ Hadersle Herlev AmagerHo Sonderbo Fyn HjorBron NykobThi Bornholm Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Figur A2.3. DEA-VRS produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den største procentuelle afskæring (serie 4), dvs indeksene baseret på de relative takster. 9
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Rigshosp Fredborg Nakskov_ Frederic Ringkbin Randers_ SkejbySy Holbaek_ Odense Holstebr VejleSyg HobrTern Silkebor Kolding_ HerningC Nastved_ ArhusAmt ArhusKH_ Fredhavn Koge Fredberg Bispebje Gentofte Horsens_ SkiveSyg Slagelse VibKjell Hvidovre Herlev AalborgS NykbingF Esbjerg_ Fyn AmagerHo Hadersle Sonderbo HjorBron NykobThi Bornholm 0 SumMet 0 3-4 0 2-5 0 1-6 Figur A2.4.DEA-VRS produktivitetsanalyse 2000 data, sorteret efter DEA indeksenes størrelse med den mindste procentuelle afskæring (serie 1), dvs indeksene baseret på de største konfidensintervaller. 10
APPENDIX 3: Forskelle i antallet af overførsler mellem sygehuse som en mulig forklaring på forskelle i produktivitetsindeks. En mulig forklaring af nogle af forskellene i produktivitetsindeksene kan tænkes at hænge sammen med forskelle i andelen af patientforløb, der er delt ud over mere end et sygehus. Der kan her være tale om såvel overførsler mellem sygehuse inden for et givet amt, men også overførsler på tværs af amtsgrænserne. Specielt er der en mulighed for, at de relativt pæne indeks, som sygehusene i Århus Amt får i denne analyse, kan være overvurderede, idet sygehusstrukturen i Århus Amt viser sig at resultere i procentuelt flere inden-amtslige overførsler end mange andre sammenlignelige sygehuse. For nærmere at undersøge en mulig sammenhæng mellem omfanget af inden- og uden-amtslige overførsler og de opnåede produktivitetsindeks, er der lavet beregninger, der forsøger at kvantificere, hvor meget hvert enkelt sygehus værdiprodukt ville formindskes, hvis ethvert forløb, der er delt over mere end et sygehus kun bidrog til værdiproduktet som et forløb, altså som et forløb i en af DRG erne. Mere præcist er følgende analyse for årene 2000-2002 foretaget: For hvert sygehus fokuseres der på patientforløb, som involverer to sygehusforløb og en overflytning fra det ene sygehus til et af de andre sygehuse. For hvert sygehus optælles antallet af denne type af forløb, og for hvert forløb bestemmes værdien af det tungeste af de to delte sygehusforløb. Værdien af det tungeste forløb fordeles derefter på de to sygehus i et forhold, der afspejler forholdet mellem taksten af den relevante DRG bestemt ud fra forløbet på det ene sygehus i forhold til taksten af den relevante DRG bestemt ud fra forløbet på det andet sygehuse. Værdien af det letteste forløb fjernes fra de videre udregninger, idet dette forløb ikke ville bidrage til værdiproduktet, hvis de to sygehuse havde indberettet under et sygehusnummer. Bemærk, at dette gøres for både delte forløb inden for det enkelte amt og på tværs af amterne. Derefter er de enkelte sygehuses værdiprodukter ganget ned med den beregnede procentsats, der angiver, hvor stor en del af værdiproduktet, der ville forsvinde, hvis sådanne delte forløb kun havde været et forløb. Endelig er DEA-analyser med konstant og varierende skalaafkast beregnet for disse korrigerede værdiprodukter, og produktivitetsindeksene er sammenlignet med de tilsvarende indeks baseret på ukorrigerede værdiprodukter. Denne sammenligning fremgår af Figur A3.1-A3.6, hvor sygehusene er sorteret efter størrelsen af DEA-indeksene baseret på de korrigerede data, d.v.s. de blå søjler. Figur A.3.1-A.3.3., som sammenligner CRS-DEA analyser, giver anledning til følgende kommentarer: 1. For langt hovedparten af sygehusene kan man se, at det ikke spiller den store rolle, om sygehusene rangordnes efter indeks baseret på korrigerede data eller ukorrigerede data. Da de korrigerede data per konstruktion implicerer en nedskalering af værdiproduktet er hovedparten af indeksene efter korrektion af data faldet med 1-3 procent point i 2002 og 0.5-1 procent point i 2000-2001. Ændringen af indeksenes generelle størrelse er højere i 2002, da korrektionen i dette år medfører, at det CRS-produktive sygehus skifter fra at være Randers til at være Ringkøbing sygehus. 11
2. For visse sygehuse rager den røde søjle markant op, d.v.s. disse sygehuse rangordnes væsentligt ringere efter data korrektionen. Det drejer sig specielt om Skejby i alle tre år men også i en vis grad om Rigshospitalet i 2001 og Århus K.H. i 2000. Der er således grund til at være forsigtig med fortolkningen af Skejby sygehus relativt pæne produktivitets indeks i analysen præsenteret i afsnit 2. En del af den pæne performance skyldes uden tvivl overflytningsproblematikken. 3. Frederiksborg Amt klarer i 2000-2001 som forventet lidt højere indeks i analysen baseret på korrigerede data og Ringkøbing opnår også lidt højere indeks i denne analyse. 4. For enkelte af sygehusene kan man iagttage, at deres rangordning i.f.t. de øvrige sygehuse påvirkes moderat. Eksempler er Esbjerg, Frederiksborg Amt og i 2002, som på ukorrigerede data rykker cirka 4 pladsen ned i rangordningen. Figur A.3.4-A.3.6., som sammenligner VRS-DEA analyser, giver anledning til følgende kommentarer: 1. Mange af de samme fænomener, som blev påpeget ovenfor i relation til Figur A.3.1-3, kan også iagttages i disse tre figurer, men effekten på indeksene af korrektionerne af data er som forventelig kraftigere på VRS-indeksene. 2. Som under CRS kan man for hovedparten af sygehusene se, at det ikke spiller den store rolle, om sygehusene rangordnes efter indeks baseret på korrigerede data eller ukorrigerede data. Igen er hovedparten af indeksene efter korrektion af data faldet med 0.5-2 procent point i de tre år, men billedet er mindre eentydigt. 3. Skejby i 2000-2002 rangordnes også her væsentligt ringere efter data korrektionen. Nakskov og HobroTerndrup får lidt dårligere indeks efter korrektionen i 2001-2002 og Ålborg og Århus K.H. påvirkes ligeledes negativt i 2001. 4. Herlev og Hvidovre får lidt bedre indeks efter datakorrektionen i 2000 og 2002 og det tilsvarende gælder for Gentofte i 2000. 12
DRG indeks 2002, CRS Rigshosp B o rnho lm Fyn AalborgS A rhuskh_ Od ense Had ersle So nderbo NykobThi Herlev Hjo rbron Bispebje Nastved_ Hvid o vre VibKjell Fredberg SkejbySy Gent o f t e Frederic Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytnigner Vestsjal Fred havn Fredborg Kolding_ Esbjerg_ A magerho Koge Ho rsens_ NykbingF Herning C VejleSyg SkiveSyg Nakskov_ ArhusAmt Ho b rtern Ho lst eb r Silkebor Rand ers_ Ringkbin 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.1. Sammenligning af produktivitetsindeks 2002-data med konstant skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 13
DEA indeks 2001, CRS Bornholm Fyn AalborgS Rigshosp NykobThi ArhusKH_ Odense Bispebje Hadersle Sonderbo HjorBron VibKjell Hvidovre Fredberg Esbjerg_ Herlev Gentofte Nastved_ Horsens_ Koge Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytnigner NykbingF SkejbySy AmagerHo Vestsjal SkiveSyg HerningC Fredhavn ArhusAmt VejleSyg Holstebr Fredborg Kolding_ Nakskov_ Frederic Ringkbin Silkebor HobrTern Randers_ 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.2. Sammenligning af produktivitetsindeks 2001-data med konstant skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 14
DEA indeks 2000-data CRS Bornholm Rigshosp AalborgS Fyn ArhusKH_ NykobThi HjorBron Sonderbo Herlev Odense Bispebje AmagerHo Hvidovre Esbjerg_ Hadersle Horsens_ Gentofte VibKjell NykbingF Slagelse Fredberg ArhusAmt Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger SkiveSyg Koge Fredborg SkejbySy Nastved_ Fredhavn VejleSyg Kolding_ HerningC Holstebr Silkebor HobrTern Holbaek_ Randers_ Ringkbin Frederic Nakskov_ 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.3. Sammenligning af produktivitetsindeks 2000-data med konstant skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 15
DRG-indeks 2002, VRS Bornholm Hadersle Fyn NykobThi Sonderbo HjorBron Nastved_ ArhusKH_ Fredberg Fredhavn Frederic Horsens_ AalborgS Kolding_ Nakskov_ AmagerHo Koge VibKjell Bispebje NykbingF Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger HerningC SkiveSyg Herlev HobrTern VejleSyg Hvidovre Esbjerg_ Holstebr SkejbySy ArhusAmt Silkebor Gentofte Vestsj Odense Fredborg Randers_ Ringkbin Rigshosp 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.4. Sammenligning af produktivitetsindeks 2002-data med varierende skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 16
DRG-indeks 2001, VRS Bornholm NykobThi Fyn Sonderbo Hadersle HjorBron Fredberg VibKjell Bispebje ArhusKH_ AalborgS Nastved_ Horsens_ Koge NykbingF AmagerHo Esbjerg_ Hvidovre HerningC SkiveSyg VejleSyg Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger Holstebr Fredhavn ArhusAmt Kolding_ Herlev Gentofte Frederic SkejbySy Nakskov_ Vestsj Odense Silkebor HobrTern Randers_ Ringkbin Fredborg Rigshosp 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.5. Sammenligning af produktivitetsindeks 2001-data med varierende skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 17
DEA-indeks 2000, VRS Bornholm NykobThi HjorBron Sonderbo AmagerHo Hadersle Fyn Horsens_ AalborgS ArhusKH_ Bispebje Herlev Esbjerg_ NykbingF Hvidovre SkiveSyg Slagelse Fredberg ArhusAmt VibKjell Koge Ikke korrigeret for overflytninger Korrigeret for overflytninger Gentofte Fredhavn VejleSyg Kolding_ HerningC Nastved_ HobrTern Silkebor Holstebr SkejbySy Holbaek_ Odense Randers_ Ringkbin Frederic Nakskov_ Fredborg Rigshosp 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Figur A3.6. Sammenligning af produktivitetsindeks 2000-data med varierende skalaafkast for værdiprodukter korrigeret h.h.v. ukorrigeret for delte sygehusforløb. Sygehusene er sorteret efter størrelsen af produktivitetsindeksene baseret på korrigerede data. 18
APPENDIX 4: Forskelle i antallet af endagsindlæggelser i DRG er, der ikke er gråzone DRG er, som en mulig forklaring på forskelle i produktivitetsindeks. Ringkøbing sygehus fremstår i mange af analyserne i denne rapport som et meget produktivt sygehus. Det har været nævnt, at dette forhold kunne have en sammenhæng med forskelle i registreringspraksis for så vidt angår endagsindlæggelser i DRG er, der ikke er gråzone DRG er. Lad os betragte situationen, hvor to sygehuse anvender forskellig registreringspraksis vedrørende endagsindlæggelser. Sygehus A registrerer sådanne indlæggelser som stationær aktivitet, d.v.s. der registreres en regulær indlæggelse på sygehuset. Sygehus B derimod registrerer behandlingen som en ambulant behandling. Hvis sådanne forskelle i registreringen af aktiviteten udelukkende vedrører aktiviteter i gråzone DRG er, er det for så vidt ligegyldigt i relation til beregningen af værdiproduktet, idet behandlinger i gråzone-drg er netop er kendetegnet ved at få samme takst uafhængig af, om behandlingen registreres som stationær eller ambulant aktivitet. Der opstår imidlertid problemer, hvis sådanne forskelle i registreringspraksis vedrører behandlinger, der ikke havner i grå-zone DRG er. Figur A4 beskriver den procentuelle fordeling af samtlige udskrivninger fra ikke gråzone DRG er i henholdsvis flerdagsindlæggelser og endagsindlæggelser for 2001-data. Af figuren kan man se, at både Skejby og Ringkøbing har en højere andel af endagsindlæggelser end alle andre sygehuse. For Skejby sygehus vedkommende har dette sikkert meget at gøre med forskelle i antallet af overførsler mellem sygehuse, som beskrevet i appendiks 3. For Ringkøbing sygehus kunne det imidlertid indikere, at dette sygehus ret store værdiprodukt i forhold til de korrigerede tilrettede driftsomkostninger måske har noget at gøre med sygehusets registreringspraksis. Hvis Ringkøbing sygehus s ret høje procentdel af endags indlæggelser havner i en eller flere ikke-gråzone DRG er med relativ høj DRG-takst, så vil dette forårsage en oppustning af sygehusets værdiprodukt. En nærmere analyse af dette forhold bør foretages i en opfølgende analyse baseret på DKDRG. 19
Frederikshav Hjørring/Brønd Aalborg Sygehus Nord Skive ViborgKjelle Skejby Randers Århus amtsgh ÅrhusKH Silkeborg Ringkøbing Herning Holstebro Vejle Kolding Horsens Fredericia Esbjerg Aabenraa Haderslev Sønderborg flerdagindl. endagsindl. Fyn Odense Bornholms Nakskov Nykøbing F. Næstved Ringsted Kalundborg Slagelse Holbæk Vestsjælland Køge Frederiksborg Herlev Gentofte Frederiksberg Amager Hvidovre Bispebjerg Rigshospitalet 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 20
Figur A4. Den procentuelle fordeling af samtlige udskrivninger fra ikke gråzone DRG er i henholdvis flerdagsindlæggelser og endagsindlæggelser. 2001-data. 21