3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde med den nære historie, nemlig forløbet "Min familie er historie". Det er hensigten, at eleverne skal blive opmærksomme på, at historie også kan have relation til det nære, og at den ikke kun behøver at være forbundet med den såkaldte store historie fx. ældre tiders skrifter og fjerne fortider. Kildebegrebet introduceres derved allerede fra start af, i form af familiemedlemmers beretninger i "Min familie er historie", og som levn i det efterfølgende arbejde med danske monumenter og mindesmærker. I december lægges der op til et tværfagligt arbejde mellem religion og historie, om månedens højtid jul. Årsplanen følger den vejledede rækkefølge af kanonpunkternes i Fælles Mål, og i løbet af dette år, kommer eleverne omkring Ertebøllekulturen, Tutankhamon, Solvognen og Kejser Augustus. Arbejdet med disse kanonpunkter er indlejret i de forskellige forløb, som tager udgangspunkt i perioderne Jægerstenalderen, Bondestenalderen og Jernalderen, samt forløb om Det gamle Ægypten og Det gamle Rom. Disse forløb indeholder mange forskelligartede aktiviteter og aspekter, hvor eleverne får arbejdet med historien på forskellige måder, og via forskellige undervisnings-, lærings- og erkendelsesformer. Det er vigtigt, at arbejdet i historieundervisningen inddrager historieerfaringer i og uden for skolen og at de eksemplariske (væsentlige, vedkommende og perspektiverende) emner og temaer med problemstillinger der arbejdes med udfordrer hele eleven, dvs. hans/hendes intellekt, følelser og krop. I begynderundervisningen og forøvrigt i hele historieforløbet er det vigtigt at starte på den mentale proces, hvor eleverne lærer at skelne mellem den reelle levede historie i fortiden og fortællingerne om og fortolkningerne af den levede fortid i fx. historiebøgerne. Det er endvidere som historielærer vigtigt at have for øje, at mennesket er både historieskabt og historiemedskabende. Et god årsplan tager højde for differentiering, variation og uforudsete hændelser. August : Min familie er historie et "Min familie er historie" åbner op for, at eleverne allerede i 3.-4. klasse begynder at stille spørgsmål til historien, bl.a. ved at elevernes og deres families egne livsvilkår sættes i relation til hinanden. Eleverne skal bl.a. foretage interviews af forældre og bedsteforældre med udgangspunkt i familiefotos og senere fremlægge resultaterne for resten af klassen. Det må forventes at forløbet fortsætter ind i september. Side 1 af 7
September ene Min familie er historie et fra august fortsættes i denne måned. Danske monumenter og mindesmærker 1 Et forløb om de danske monumenter og mindesmærker, som er oplagt at sætte i spil i forhold til lokalhistorie. Anden del foreslår vi kommer på 4. årgang. Oktober De første danskere Dette forløb handler om de første mennesker i det område, som vi i dag kender som Danmark. Eleverne får her kendskab til de første danskeres livsvilkår og samfund ved hjælp af artikler, film, værkstedsaktiviteter og måske et besøg på et nærliggende museum. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene billedkunst, håndarbejde, kristendomskundskab og sløjd. Kanonpunkt: Ertebøllekulturen. November Husdyr og fast bopæl Dette forløb handler om bondestenalderen, hvor man blev fastboende og fik husdyr. Eleverne vil arbejde meget med hands-on aktiviteter, hvor de bl.a. skal lave stenalderbrød eller rekonstruere et offer i en mose. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene: billedkunst, håndarbejde, kristendomskundskab og sløjd. December Et minitema i anledning af højtiden: Jul - dengang og i dag. Materialet om jul er både fra Historiefaget.dk og Religionsfaget.dk. Det vil være naturligt også at inddrage fagene billedkunst og dansk. Januar Det gamle Egypten - barnekongens land Meningen med dette forløb er, at sætte eleverne i stand til at erhverve historisk viden om og indsigt i en af verdenshistoriens måske mest kendte civilisationer - Egypten på faraoernes tid. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene: dansk, billedkunst og kristendomskundskab. Kanonpunktet: Tutankhamon. Februar ene Det gamle Ægypten - barnekongens land Færdiggøres. Bronzealderen Side 2 af 7
I forløbet om bronzealderen får eleverne fortsat en forståelse for oldtidens livsvilkår, samfund og kultur. I dette forløb er der mange madopskrifter, så det vil være oplagt at få adgang til skolekøkkenet og lave bronzealdermad. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene: billedkunst, håndarbejde, kristendomskundskab og sløjd. Det kan endvidere anbefales at lade eleverne lave sammenligninger i form af forskelle og ligheder mellem det gamle Egypten og vores bronzealder. Kanonpunktet: Solvognen. Det må forventes, at forløbet fortsætter ind i starten af marts. Marts Jernalderen I dette forløb skal eleverne øve sig i at placere begivenheder og personer kronologisk, eksempelvis i øvelserne "Tiden i skridt" og "Tip-generationer". Eleverne får her kendskab til den stigende indflydelse og vekselvirkning der er mellem det danske område og andre dele af Europa bl.a. gennem handel og krigsførelse. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene: billedkunst, håndarbejde, natur/teknik og kristendomskundskab. Kanonpunktet: Kejser Augustus. Det må forventes, at forløbet fortsætter ind i starten af april. April ene Jernalderen Færdiggøres. Personer i jernalderen Et mindre emneforløb om de vigtigste fund fra jernalderen. Det kan kombineres med en tur på det lokale museum. Maj Det gamle Rom I dette forløb møder og arbejder eleverne med en af de ældre og meget berømte civilisationer i verdenshistorien, nemlig Romerriget i den periode, da Caesar levede og blev myrdet og hvor Augustus blev den første kejser. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene: dansk, billedkunst og hjemkundskab. Kanonpunktet: Kejser Augustus. Det må forventes, at det fortsætter ind i juni. Juni Afslutning af forløb om Det gamle Rom. Opsamling på året. Arbejde med elevernes tidslinje. Få adgang til årsplaner og undervisningsforløb Årsplaner og undervisningsforløbene på Historiefaget.dk fungerer som et tilkøbsmodul. Når modulet er købt, bliver undervisningsforløbene synlige i menuen til venstre. Side 3 af 7
Kontakt Salg på abonnement@clioonline.dk eller tlf. 42 60 60 85 for at høre nærmere. Ordforklaring forbundet - Ord med flere betydninger: Som navneord: Et forbund: Et forbund er en stor stat, som består af flere små stater, der er blevet enige om et fast samarbejde. USA og Tyskland er eksempler på moderne statsforbund. Som udsagnsord: at forbinde At binde sammen. Fælles Mål - Undervisningsministeriet har til alle fag i folkeskolen lavet et sæt med klare mål for, hvad eleverne skal lære i fx historie eller dansk. Disse mål gælder for alle skolerne i Danmark og hedder derfor Fælles Mål. Tutankhamon - Tutanhamon var en egyptisk farao. Han levede i perioden 1333-1323 f.v.t.. Hans grav blev fundet i 1922 af englænderen Harward Carter. Augustus - Augustus (63 f.v.t. - 14.e.v.t.). Tilnavn til den romerske statsmand Octavian, Julius Caesars adoptivsøn, som tilkæmpede sig Side 4 af 7
eneherredømme i Rom år 31 f.v.t. I år 27 f.v.t. tildelte det romerske senat Octavian tilnavnet Augustus, som betyder den ophøjede. Man regner i historieskrivning om Rom og Romerriget Augustus som den første kejser. Han regerede i perioden 27. f.v.t. til 14 e.v.t.. fortællingerne - Noget, som fortælles mundtligt eller skriftligt, og som beskriver et handlingsforløb, fx en roman, en novelle eller et eventyr. lokalhistorie - Lokalhistorie er en bys eller en egns historiske udvikling. fastboende - En person, som har varig bopæl et sted, fx fast adresse i Danmark. rekonstruere - Genopbygge, genfremstille i den oprindelige form og skikkelse. Det gamle Egypten - Det gamle Egypten bruges om perioden fra ca. 3300 f.v.t. til 30 f.v.t., hvor egyptiske faraoer i lange perioder gjorde landet til det mægtigste i verden. Side 5 af 7
stand - En stand kan betyde flere ting: 1. En samfundsgruppe. Tidligere bestod samfundet af fire stænder, der havde forskellige muligheder og opgaver. Det var bondestanden, borgerstanden, gejstligheden og adelen. 2. En stade, en bod eller et område, hvor man sælger eller udstiller varer. 3. En tilstand. civilisationer - En civilisation er et samfund af mennesker. Tidligere skelnede man mellem civiliserede lande og nationer og ikke civiliserede lande. Egypten - Egypten er en stat i Nordafrika, hovedstaden hedder Kairo. Nabolande er: Libyen, Sudan, Israel. kultur - En kultur er et lands eller folks vaner og traditioner som fx sprog og religion. Europa - Side 6 af 7
Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. Romerriget - Et lille folk fra byen Rom erobrede store landområder fra ca. 500 f.v.t. til ca. 400 e.v.t., så Rom voksede fra at være en lille bystat til at dække datidens største rige. På sit højdepunkt i 1. århundrede dækkede Romerriget Nordafrika, størstedelen af Europa og Lilleasien. venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1870. Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i 1901-09, hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 7 af 7