ÅRSPLAN FOR 3. KLASSE
|
|
|
- Maria Ibsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv var anderledes i gamle dage end i dag 4-7, 4-7 anvende bruge digitale beskrive bruge billeder som kilder til at fortælle om gamle dage bruge en tekst som kilde til at fortælle om gamle dage Stenalderen relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før formulere sig om samfund og fællesskaber i stenalderen fortælle om kvinders, mænds og børns opgaver i stenalderen give eksempler på forskelle på fællesskabernes opbygning og funktion i jæger- og bondestenalderen 8-21, 8-15 beskrive ændringer og før fortælle om ændringer i klima og naturgrundlag i løbet af stenalderen og konsekvenser det fik for levevilkår og samfund beskrive forandringer i måden at bo og skaffe sig mad på i løbet af stenalderen fortælle om udvikling af redskaber og våben drøfte forklaringer på, hvorfor jægerfolket blev bønder
2 Stenalderen anvende bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet samtale om spor fra stenalderen i lokalområdet læse enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold fagord og begreber og historiske kilders formål og struktur bruge læremidlets kilder til at fortælle om stenalderen Det legede vi relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før give eksempler på, hvordan og med hvad børn har leget omkring 1500, 1900 og 1960 erne fortælle om legens betydning for at skabe og fastholde fællesskaber 22-35, beskrive ændringer og før beskrive sammenhænge mellem samfundstype og leg og legetøj give eksempler på samfundsmæssige forhold, der har ført til ændringer af synet på leg og legetøj
3 Det legede vi anvende bruge digitale beskrive demonstrere viden om historiske lege og legetøj fra billedkilder ud fra kilder beskrive historiske lege fortælle om, opnå viden om gennem brug af historiske scenarier Eleven har viden om historiske scenarier bruge billeder, der viser scener med lege i gamle dage til at fortælle om gamle dage lege historiske lege og på baggrund heraf fortælle om gamle dage 22-35, forklare, hvorledes de og andre er skabte og skaber Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i n fortælle, hvordan lege altid har haft betydning for at forstå sig selv
4 Det gamle Egypten relatere ændringer beskrive ændringer i magtforhold og samfundsstrukturer over tid Eleven har viden om magtforhold og samfundsstrukturer før beskrive faraoerne og magten i det gamle Egypten gøre rede for karakteristisk træk ved det gamle egyptiske samfund fortælle om egypternes religion bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter forklare, hvorfor Tutankhamon er en af de mest berømte faraoer med Tutankhamon som fikspunkt skabe sammenhænge i n om det gamle Egypten anvende bruge digitale beskrive besvare spørgsmålene til kilderne bruge enkle kildekritiske begreber til at analysere og beskrive indholdet i de anvendte kilder fortælle om, forklare, hvorledes de og andre er skabte og skaber Eleven har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i n fortælle, hvordan de gamle egypteres påvirkede måden, de levede og forestillede sig verden på. sammenligne de gamle egypteres forestillinger om at være skabte og skabende med sin egen.
5 Sådan levede vi relatere ændringer placere elementer fra n tidsmæssigt i forhold til hinanden Eleven har viden om relativ kronologi aflæse en tidslinje, der anvender relativ kronologi beskrive træk ved hverdagslivet omkring år 1800 og , 32-39, Kopiside 1 beskrive ændringer og før nævne væsentlige forandringer i samfundet fra 1800 til 1900 fortælle om ændringer i boligforhold fra 1800 til 1900 give eksempler på samspil mellem teknologiske og samfundsmæssige forandringer gøre rede for faktorer, der skabte forandringer anvende bruge digitale beskrive besvare spørgsmålene til kilderne bruge enkle kildekritiske begreber til at analysere og beskrive indholdet i de anvendte kilder på baggrund af kilderne fortælle om hverdagslivet omkring år 1800 og år 1900 fortælle om, skelne mellem typer af historiske fortællinger Eleven har viden om særtræk ved historiske fortællinger beskrive de forskellige typer af fortællinger, der anvendes i grund- og arbejdsbogen
6 Bronzealderen relatere ændringer beskrive ændringer og før udtrykke viden om livet som bonde i bronzealderen forklare, hvordan bronzealdersamfundet var organiseret 66-79, bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter med Solvognen som udgangspunkt fortælle om religionen i bronzealderen med Solvognen som udgangspunkt sætte andre begivenheder fra n i relativ kronologisk orden anvende bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet fortælle om gravhøje og genstande fra bronzealderen, der er fundet i nærområdet fortælle, hvordan man gravsatte de døde fortælle om, opnå viden om gennem brug af historiske scenarier Eleven har viden om historiske scenarier opnå viden om bronzealderen gennem dramatiseringer (jf. grundbogen side 79)
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017
Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget
Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Bilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læseplan for faget historie
Læseplan for faget historie Indledning Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb 3. 4. kl., 5. 6. kl. og 7. 9. kl. Mennesker tager
Du kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Du kan forklare, hvorfor de historiske perioder skifter.
Årsplan for historie 6. kl. 2015-16 Fællesmål Læringsmål Tegn på læring Kronologi og sammenhæng Du kan sammenligne væsentlige træk ved perioder Fra middelaldertænkning til renæssancetænkning Principper
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse
Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse Kapitel Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde Færdigheds- og vidensmål LÆSNING Sprogforståelse Eleven kan identificere ukendte ord og ord i tekst og tale
ind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4
Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie
ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Overvåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017
Årsplan for engelsk i 6. klasse Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Vi arbejder både i grupper, i par og enkeltvis. Desuden
Historie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Når katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv
GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed
Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge
Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser
3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
HVOR KOMMER MADEN FRA?
ø æ ø å å HVOR KOMMER MADEN FRA? Hvor kommer de madvarer egentlig fra, som vi spiser hver dag, og hvordan ser de ud, før de bliver til mad? Det ser vi nærmere på i dette forløb. Efter en quiz, hvor eleverne
Victor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Undervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk [email protected] Undervisningsplan for faget
Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål
Årsplan historie 33 Hvad er historie 34 Danmark før Danmark Fælles oplæsning + samtale om Hvad er historie i Indblik og udsyn Skriftlig opgave: Skriv din livshistorie Placer dine familiemedlemmers oprindelse
Delmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Fransk - 2. fremmedsprog
Fransk - fremmed Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund på mundtligt om nære i et meget enkelt og forståeligt
Sprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Fransk - 2. fremmedsprog
Fransk - fremmed Fagformål for faget Eleverne skal i faget udvikle kompetencer til at kommunikere på både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige
Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.
2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15 Budskabet: Vi kan hjælpe andre. Aron kan godt lide at lege med babyen. Se babyens lille hånd.
7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Leg, legekultur, legeredskaber
Leg, legekultur, legeredskaber Horsens Uddannelsescenter 18. august 2008 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet www.carsten-jessen.dk Leg bærer formålet i sig selv betyder Leg er formålet
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Historie Faghæfte 2019
Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder
Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
Du, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Tysk (2. fremmedsprog)
Tysk ( fremmed) Fagformål for faget tysk Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle
