6. klasse skoleår 13/14

Transkript

1 6. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 6. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I december har vi placeret et projektarbejde. Meningen er at lade eleverne arbejde projektorienteret allerede i de mindre klasser for at imødekomme det problemløsende projektarbejde og projektopgaven i udskolingen. Vi har lagt fokus på selve arbejdsformen og de vigtige elementer og givet et forslag til dette. Det faglige felt har vi derfor ladet stå åbent, så du og dine elever har mulighed for selv at finde på et relevant og interessant fagligt område. Det tværfaglige storylineforløb "Rejsen til Konstantinopel" er placeret i juni måned. et fungerer lidt som knudepunkt for de forløb, der er placeret efter jul, og især maj måneds arbejde om middelalderen i Danmark. I årsplanen kommer eleverne omkring følgende af kanonpunkternes i Fælles Mål: Kalmarunionen, Reformationen, Den Westfalske Fred, Statskuppet ene i årsplanen indeholder mange forskelligartede aktiviteter og aspekter, hvor eleverne får arbejdet med historien på forskellige måder og via forskellige undervisnings-, lærings- og erkendelsesformer. Det er vigtigt, at arbejdet i historieundervisningen inddrager historieerfaringer i og uden for skolen, og at de eksemplariske (væsentlige, vedkommende og perspektiverende) emner og temaer med problemstillinger, der arbejdes med, udfordrer hele eleven, dvs. hans/hendes intellekt, følelser og krop. I hele historieforløbet er det vigtigt at starte på den mentale proces, hvor eleverne lærer at skelne mellem den reelle levede historie i fortiden og fortællingerne om og fortolkningerne af den levede fortid i fx historiebøgerne. Det er endvidere som historielærer vigtigt at have for øje, at mennesket er både historieskabt og historiemedskabende. En god årsplan tager højde for differentiering, variation og uforudsete hændelser. I historieundervisningen på 6. klassetrin skal der arbejdes med elevernes kronologiske forståelse og deres kildekritiske og analytiske evner. August: uge Kend dig selv og din familie I (10-12 lektioner) et "Kend dig selv og din familie I" fortsætter sidste års forløb om "Min familie er historie". et er lavet som en del af»lær med it«-projektet, så derfor kan eleverne have mødt nogle af artiklerne og aktiviteterne i andre forløb eller på et tidligere tidspunkt. et forventes at vare hele august og de to første uger af september. Side 1 af 7

2 September: uge Kend dig selv og din familie I (10-12 lektioner) et fortsætter hele september måned. Oktober: uge og Myter (10-12 lektioner) Formålet med dette forløb er, at eleverne kommer til at arbejde med nogle af de mest kendte myter samt fremstilling af deres egne myter. Myter er en del af alle kulturer og er med til at skabe kollektiv erindring og samhørighed i en større gruppe. Arbejdet med de myter, som er knyttet til den danske historie, kan dermed blive en brik i elevernes identitetsdannelse. et forventes at vare hele oktober og november måned. November: uge Myter (10-12 lektioner) et fortsætter og færdiggøres i denne måned. December: uge Projektarbejde (8-10 lektioner) Formålet med projektarbejdet på 6.klassetrin er dels, at eleverne lærer projektarbejdet som arbejdsform i en tidlig alder, så de er klar til projektarbejdet i udskolingen. Og dels at arbejdsformen i sig selv kan stimulere og forbedre elevernes færdigheder i vigtige elementer som at opstille relevante problemstillinger, søgning af information, gruppearbejde og samarbejde, m.v. De fem faser i projektarbejdet er desuden svære at lære på én gang, så derfor kan I vælge at have fokus på 1-2 af punkterne i denne omgang. et varer december måned ud. Januar: uge 1-5 Konge og kirke (12-14 lektioner) Dette forløb er det sidste af to, hvor eleverne skal arbejde med kirke og stat i middelalderen, renæssancen og enevælden. Det første forløb hedder "Absalon og den katolske kirke" og ligger på klassetrin. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage fagene musik og kristendomskundskab. Kanonpunkter: Reformationen, Den Westfalske Fred og Statskuppet et fortsætter hele januar måned ud samt hele februar. Side 2 af 7

3 Februar: uge 6 og 8-9 Konge og kirke (12-14 lektioner) et fortsætter og færdiggøres i denne måned. Marts: uge Mellemøstens storhed og fald (6-8 lektioner) Hensigten med dette forløb er at give eleverne en kort introduktion til Mellemøsten, hvor de ved forskellige nedslag lærer om de store riger, konflikter og religioner fra regionen. et forventes at vare hele marts måned. April: uge og Nordisk samarbejde i middelalderen (6-8 lektioner) et tager udgangspunkt i kanonpunktet Kalmarunionen og de aktører, der spillede en væsentlig rolle i forbindelse hermed. Til slut i forløbet kan man vælge at perspektivere op til idéen om et nordisk forsvarssamarbejde efter 2. verdenskrig eller EF/EU. et spænder bredt, og det vil derfor være naturligt at inddrage faget kristendomskundskab. Kanonpunktet: Kalmarunionen. Maj: uge Forberedelse til storylineforløbet (6-8 lektioner) Et forløb om middelalderen er tænkt som forberedelse til storylineforløbet "Rejsen til Konstantinopel" i juni, hvor eleverne skal på en rejse i middelalderens Europa. En viden om middelalderen i Danmark, vil give eleverne bedre forudsætninger for at arbejde med middelalderen i Europa. Juni: uge Rejsen til Konstantinopel Et storylineforløb om en sørejse gennem middelalderens Europa, hvor eleverne bruger og udbygger deres viden og kundskaber fra fagene natur/teknik, dansk, historie og kristendomskundskab. Det anbefales at bruge forløbet i en temauge. Få adgang til årsplaner og undervisningsforløb Årsplaner og undervisningsforløbene på Historiefaget.dk fungerer som et tilkøbsmodul. Når modulet er købt, bliver undervisningsforløbene synlige i menuen til venstre. Kontakt Salg på [email protected] eller tlf for at høre nærmere. Af Kirstine Sørensen Opdateret 27. juni 2013 Side 3 af 7

4 Ordforklaring Konstantinopel - Konstantinopel er navnet på Det Østromerske Riges hovedstad. Byen blev grundlagt som en kristen kejserby. Den blev opkaldt efter kejser Konstantin den Store i 330 e.v.t.. Byen var centrum og hovedstad i det byzantinske rige. Byen gik for at være uindtagelig på grund af dens gunstige beliggenhed og solide mure. Byen blev dog indtaget under det 4. korstog af korsfarerne i 1204 og igen i 1453 af de muslimske osmannere. Byen hedder i dag Istanbul. Fælles Mål - Undervisningsministeriet har til alle fag i folkeskolen lavet et sæt med klare mål for, hvad eleverne skal lære i fx historie eller dansk. Disse mål gælder for alle skolerne i Danmark og hedder derfor Fælles Mål. Reformationen - Betegnelse for den periode i tallet, hvor den kristne kirke blev splittet i en katolsk og protestantisk del. Westfalske Fred - Efter trediveårskrigen blev der indgået en fred mellem de lande i Europa, som havde været med. En af de afgørende grunde til trediveårskrigen var religion: skulle landene være katolske eller protestantiske? Og hvem der havde ret til at bestemme det. Resultatet af krigen blev bl.a., at paven mistede rigtig meget af sin magt. Han havde ikke længere en afgørende rolle i den politiske udvikling i Europa. I stedet fik de enkelte konger og kejsere mere magt til at gå i krig og bestemme over deres land. En grundtanke i fredsaftalen var, at det enkelte land skulle bestemme over sig selv. fortællingerne - Noget, som fortælles mundtligt eller skriftligt, og som beskriver et handlingsforløb, fx en roman, en novelle eller et eventyr. Myter - Kommer fra det græske "mythos" og er et sagn eller en beretning om guder eller overmenneskelige skikkelsers liv og gerninger. Formålet - Side 4 af 7

5 Det man ønsker at opnå som resultat af en handling eller længerevarende indsats = hensigt, målsætning, sigte, øjemed og plan. kulturer - En kultur er et lands eller folks vaner og traditioner som fx sprog og religion. kollektiv - Kollektiv har flere betydninger: 1. Bofællesskab, hvor flere personer bor i samme hus eller lejlighed og er fælles om økonomi og arbejdsopgaver. 2. Som omfatter mange personer som en helhed. erindring - Erindring kan betyde flere ting: 1. Et minde. 2. En påmindelse. 3. En persons beskrivelse af sit liv og sine oplevelser. renæssancen - En periode i Europa ca e.kr. I renæssancen interesserede blandt andre kunstnere og arkitekter for det gamle Grækenland og Rom. Det kan man se på kunstværker og bygninger fra den tid. Renæssance betyder genfødsel. Det gamle Grækenland og Rom bliver genfødt. enevælden - Enevælden er en styreform, hvor statsmagten er samlet hos én person, fx en konge eller en kejser. Enevælden bruges især om de monarkier, der prægede Europa fra midt i 1600-tallet til midt i 1800-tallet. I Danmark var der enevælde fra Reformationen - Reformationsbevægelsen startede i Wittenberg i Tyskland, hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik af den katolske kirke med sine 95 teser. Luthers tanker spredte sig også til Danmark, hvor stridigheder førte til en reformation af kirken i Mellemøsten - Mellemøsten er betegnelsen for de lande, der ligger i den østligste del af Middelhavet og landene ved den Persiske Bugt. Der er ikke helt enighed om, hvilke lande der tilhører regionen. EF - Side 5 af 7

6 Det Europæiske Fællesskab (EF) var en sammenslutning af en række europæiske lande, bl.a. Danmark, England, Frankrig, Belgien, Vesttyskland og Italien, der blev startet i Formålet var at sikre fred og bedre økonomi efter 2. verdenskrig. EF blev afløst af den Europæiske Union i EU - Den Europæiske Union er en politisk og økonomisk union i 2013 bestående af 28 europæiske stater. Unionen blev vedtaget ved Maastricht-traktaten i Europa - Side 6 af 7

7 Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i , hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 7 af 7