Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie. 3. Når skolen mister en elev 4. Når skolen mister en medarbejder Bilag: Børns forståelse af døden. Litteraturliste. For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Konkrete forløb foregår i tæt samarbejde mellem implicerede medarbejdere og ledelse. Planen deles ud til samtlige medarbejdere. HUSK nye. Revideres/repeteres 1 gang årligt. (Storting, MED-udvalg og Skolebestyrelse). Der orienteres om planen på forældremøderne ved skolestart. Det er vigtigt at forældre orienterer os, når der sker noget alvorligt for børnene. Revideret den 30.05.16. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. side 1 af 9
Når ovenstående erfares, orienteres kontaktlærer. Kontaktlærer er forpligtet på, at alle omkring klassen, SFO og ledelsen orienteres. Kontaktlærer, evt. sammen med en anden ressourceperson (SFO eller anden kollega) kontakter hjemmet for at finde ud af: Hvad der skal gøres. Hvem der skal orienteres. Hvilken rolle skolen skal tage sig på. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. Aftalen forelægges nødvendige personer. Kontaktlærer sørger for opfølgning. Det er vigtigt at holde løbende kontakt med hjemmet både under fraværet og i den første tid efter elevens tilbagevenden til skolen. side 2 af 9
2. Når et barn mister i nærmeste familie Når ovenstående erfares, orienteres kontaktlærer. Kontaktlærer er forpligtet på, at alle omkring klassen, SFO og ledelsen orienteres. Kontaktlærer, evt. sammen med en anden ressourceperson (SFO eller anden kollega) kontakter hjemmet for at finde ud af: Hvad der skal gøres. Hvem der skal orienteres. Hvilken rolle skolen skal tage sig på. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. Aftalen forelægges nødvendige personer. Personalet orienteres. Følgende overvejes: Besøg i hjemmet. Deltage i begravelse lærer/klasse. Besøge gravsted. Klassen sender blomster. Skolen sender blomsterhilsen. Sker dødsfaldet i ferien gennemføres det, der er muligt af proceduren., resten efter ferien. Opfølgning efter aftale med efterlevende voksen og barn. Evt. emnearbejde: Sorg/tab/livsmod. Kontaktlærer sørger for opfølgning. Er opmærksom over for eleverne og deres sorgreaktioner. Sundhedsplejerske, psykolog, Familiehuset, sorggruppe, eller præst kan kontaktes som gæstelærere. side 3 af 9
3. Når skolen mister en elev. Når ovenstående erfares, orienteres kontaktlærer. Kontaktlærer er forpligtet på, at alle omkring klassen, SFO og ledelsen orienteres. Kontaktlærer evt. sammen med en anden ressourceperson (SFO eller anden kollega) kontakter hjemmet for at finde ud af: Hvad der skal gøres. Hvem der skal orienteres. Hvilken rolle skolen skal tage sig på. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. Aftalen forelægges nødvendige personer. Personalet orienteres. Skolelederen sørger for, at der kommer en dødsannonce i Dagbladet. Følgende overvejes: Besøg i hjemmet. Fælles mindehøjtidelighed. Flaget sættes på halv. (Klasse, søskendes klasser, hele skolen.) Tom plads markering. (Billede, lys, blomster.) Deltage i begravelse medarbejdere/klasse/ledelsen. Besøge gravsted. Klassen sender blomster. Skolen sender krans med bånd. Sker dødsfaldet i ferien gennemføres det, der er muligt af proceduren, resten efter ferien. Evt. emnearbejde: Sorg/tab/livsmod. Forældrene orienteres. Skolens forslag til mindehøjtidelighed drøftes med forældrene. side 4 af 9
Kontaktlærer sørger for opfølgning. Er opmærksom over for eleverne og deres sorgreaktioner. Sundhedsplejerske, psykolog, Familiehuset, sorggruppe eller præst kan kontaktes som gæstelærere. Bilag: Børns forståelse af døden. Børns forståelse af døden hænger nøje sammen med, hvor gamle de er. Det samme gælder for de forestillinger, de gør sig i forbindelse med deres fars eller mors død. I store træk kan man opdele i følgende grupper fra 2 18 år. 2 4 år: Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender hjem. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: Kommer far/mor ikke snart hjem igen? Hvor er far/mor henne? Hvad laver far/mor? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde dumme far/mor. 5 9 år: Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig, det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm. 10 11 år: Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børnene har ofte vanskeligt ved at falde i søvn eller at sove. side 5 af 9
Børns forståelse af døden. fortsat. 12 13 år: Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt, at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Børnene er meget påvirkede af, hvordan de voksne i deres nærhed taler om døden. Fornemmer børnene, at døden og talen om den afdøde er tabu, holder de deres tanker for sig selv. 14 18 år: Børnene er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres egne behov. Reaktionerne spænder fra at spille høj musik - til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybtfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. side 6 af 9
Litteratur om børn og sorg for voksne generelt og specielt til skolebrug. Forfatter Titel Forlag Als, Birte (1989) Kun et knust hjerte er helt. Gyldendal Aronsson, Ulla (1992) At sige farvel. Hernov Bøhle, Solveig (1991) Nogen bliver tilbage når et Borgen menneske tager sit liv. Cullbert, Johan (1993) Krise og udvikling. Hans Reitzel Forlag Davidsen Nielsen, Marianne og Leick, Nini (1987) Den nødvendige smerte. Munksgard socialpædagogiske biliotek Davidsen Nielsen, Marianne Blandt løver. Munksgaard/Rosinante (1995) Dyregrov, Alte (1996) At tage afsked. Ritualer der hjælper barnets gennem sorgen. Hans Reitzel Forlag Dyregrov, Atle (1992) Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dyregrov, Atle og Raundalen, Sorg og omsorg i skolen. Bergen. Magne (1994) Edvardson, Gudrum (1986) Børn i sorg, børn i krise. Hans Reitzels Forlag Ekvik, Steinar (1991) Skolen i møte med elever Ad Notam Gyldendal som sørger. Ekvik, Steiner Tårer uten stemme Når Vebom. Norsk forlag barn er blandt de som sørger. Folkeskolen (1994) Hjælp Læreren har pligt til at blande sig, hvis en elevs far eller mor bliver syg og dør. Artikel i Folkeskolen nr. 23. Ford, Michael (1994) Holm, Karsten (1987) Jacobsen, Anne (1978) Cancergaden hånd i hånd. 749 dage med diagnosen cancer. Julie er død. Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom og død. Hans Reitzels Forlag Gyldendals pædagogiske bibliotek. Jacobsen, Anne (1988) Børn og sorg. Om børns Clausen bøger. reaktion på tab og død. Jensen, Karen Søndergaard Et år i angstens favntag. Kræftens Bekæmpelse (1991) Johnsen, Arnstein N. (1991) Barn sørger. IKO-forlaget, Oslo side 7 af 9
Johansson, Birgitta og Gun- Britt Larsson (1978) Kübler Ross, Elizabeth (1988) Leijonheilm, Maria (red.) (1996) Børns tanker om døden. Om børn og døden. Håb og afmagt spørgsmål om mening I forbindelse med børns sygdom og død. Gyldendals pædagogiske bibliotek Unitas Forlag. Leunbach, Budda (1994) Mor, hvor er døden henne? Dansk Psykologisk Forlag Meister, Birgit (1991) Bogen til mine kære. Borgen Nuland, Sherwin B. (1994) Sådan dør vi. Munksgaard/Rosinante Nørhøj, Henning (1993) Døden og livet: Kristendommen og dødens problemer. Poulsen, Lene (1995) At miste vidne sbyrd fra en sorg. Schwar Hansen, Anni (1989) Når sorgen bliver synlig. Nyt Nordisk Forlag Stenbak, Else (1988) Vi og vort syge barn når et barns sygdom varer længe. Varmer, Jette Tusmørke-træet. Vadis 2004 Varmer, Hjørdis Det bedste sted i verden. Vadis 1997 Værge, Johannes (1991) Når døden bliver virkelig. Rosinante Ørum, Poul (1982) Ravnen mod aften. Gyldendal Ørum, Poul (1984) Sorgens følelser. Gyldendal Østerlund, Jette Må man få legetøj med i himlen? Når børn får kræft. (38.51 læ) Handlingsvejledning ved omsorgssvigt. (30.1752 læ.) Børn skriver til børn om skilsmisse. Flere bøger om sorg på biblioteket og nettet. Flere bøger om skilsmisse på biblioteket nettet. Hans Reitzels Forlag Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kroghs Forlag 2003 Kroghs Forlag side 8 af 9
Pjecer og bøger fra Kræftens Bekæmpelse: Hvad fejler du far? Kræft og sorg. Når forældre dør. Ved livets afslutning. Unges sorg omsorg for Af Nygaard, Bibi og unge. Marianne Paulsen (1992) Et godt liv kan ikke måles på Af Roth, Flemming. en kalender. Solsort og snefnug. Novellesamling 1999 Video: Om sorg. Når livet går sin vej. Hunden der smilede. Revideret den 30.05.16 side 9 af 9