NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var 60 GJ i 2011. Dette er en del lavere end det danske gennemsnit (118 GJ/indb.). Det hænger sammen med Frederiksberg Kommunes høje befolkningstæthed (etageboliger, kortere afstande m.m.), høj andel af cykel- og gangtrafik, en stærk offentlig transport, begrænset industrivirksomhed, samt høj andel af fjernvarmetilslutning. Ser vi udelukkende på husholdningerne var energiforbruget per indbygger 29 GJ i 2011, hvilket også er en del lavere end landsgennemsnittet (38 GJ/indb.). Den samlede CO 2 -emission er opgjort til ca. 360 kt i 2011. Figur 1: Endeligt energiforbrug per indbygger 2011 (GJ/indb.) i hhv. Frederiksberg Kommune (blå) og Danmark (rød). Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 1
Scenarier Hvad skal der til for at komme i mål? Scenarierne belyser forskellige ambitionsniveauer for perioden til år 2030 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommunes langsigtede mål er lig det nationale, nemlig et fossilfrit energisystem i 2050. Scenarierne skal desuden forholde sig til Frederiksbergs overordnede mål som omfatter bl.a. følgende: At understøtte den nationale omstilling til en bæredygtig energi (energivision 2050), At nedbringe CO 2 -emissionen indenfor kommunegrænsen med 35 % i 2020 i forhold til 2005, samt At sikre velfærd for borgere og erhverv i Frederiksberg Kommune (som angivet i Frederiksbergstrategien). Det foreslås at udarbejde følgende scenarier frem til 2030, hvoraf det ene er referencen: 1. Reference-scenarie: Fremskrivning af nuværende tendens baseret bl.a. på Energistyrelsens fremskrivninger for Danmark og kun allerede besluttede/finansierede ændringer i brændselssammensætning ved produktion af fjernvarme. 2. Biomasse-omstilling: Som reference, men med omstilling til biomasse i fjernvarmeproduktionen, så den er CO 2 neutral i 2025, som det fremgår af Varmeplan Hovedstaden 2 og Kommuneplan 2013. 3. Fleksibilitet og mindre ressourceforbrug Fremskrivning som scenarie 2, men øget fokus på at minimere energiforbruget i sektorerne. Desuden fokus på at sikre fleksibilitet og samspil mellem energiformer og sektorer gennem en række alternative varmeformer med tæt samspil med elsystemet. Desuden synliggøres effekten af en indsats for reduktioner i transportsektoren. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 2
Tabel 1: Skematisk fremstilling af kriterier i scenarier Det vil sige, at scenarierne belyser tre forskellige ambitionsniveauer for 2030 under forudsætning af, at Frederiksberg Kommunes langsigtede mål for 2050 er lig det nationale, nemlig et fossilfrit energisystem i 2050. Dette er søgt illustreret i Figur 3 nedenfor. Figur 3: Niveauer af lokal indsats i udviklingen af energisektoren. Udover disse scenarier med fokus på energiforbruget og fossilfri energiproduktionen lokalt og regionalt, vil det også blive belyst, hvilke muligheder der vil være for at fremskynde en lavere netto CO2 udledning gennem øgede investeringer indenfor en sektor, både i og udenfor kommunen som kompensation for udledninger i andre sektorer. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 3
Virkemidler Hvilke håndtag har vi at skrue på som kommune? Energibalancen for 2011 giver et indblik i, hvor der skal sættes for at påvirke CO 2 -udslippet. Næste skridt er at overveje, hvilke virkemidler der kan tages i brug og i hvilket tempo. I første omgang er perspektivet langsigtet (2030 og 2050) og hovedvirkemidlerne identificeres. Senere skal der udarbejdes en mere kortsigtet handlingsplan med forslag til mere konkrete tiltag. Kommunen som virksomhed Ejer af selskaber Myndighed Partnerskaber og facilitering Oplysning af borgere og erhverv I det følgende beskrives hovedvirkemidlerne kort. Hovedvirkemidlerne kategoriseres i forhold til kommunens primære roller: Ejer eller medejer af forsyningsselskaber /servicevirksomhed (fx Frederiksberg Forsyning, CTR, Amagerforbrænding og MOVIA), myndighed, katalysator/formidler, samt oplysning af borgere og erhverv. Virkemiddellisten er bl.a. baseret på resultatet af diskussionerne fra det interne temamøde i forvaltningen d. 23. januar 2013. En oversigt over hovedvirkemidlerne og hvilken i kapacitet Frederiksberg Kommune kan medvirke ses i Tabel 2. I dette korte oplæg behandler vi ikke, hvilke muligheder virksomheden Frederiksberg Kommune har for at feje for egen dør i forbindelse med fx indkøb af apparater, transportmidler og renovering af egen bygningsmasse. Dette udgør en relativt lille procentdel af det samlede energisystem og er derfor af mindre relevans for de overordnede aktiviteter på lang sigt. Ved udvikling af en handlingsplan frem til 2020 vil handlinger for kommunen som virksomhed blive behandlet særskilt. Forbrug af el og varme Energieffektivisering og energibesparelser er et vigtigt redskab til at understøtte et skift fra fossile brændsler i energiforsyningen til vedvarende energi. Varmebesparelser kommer ikke over en nat. Historien viser, at realistisk set kan nettobesparelserne frem til 2030 nå måske 10-20 %. Økonomisk er der meget vundet ved at gennemføre besparelser i forbindelse med øvrige renoveringstiltag og nybyggeri. Elbesparelser i husholdninger og erhverv er især styret af udbuddet (eksistens og tilgængelighed) af energieffektive apparater, hvilket kommunen kun har begrænset indflydelse på. Et af de vigtigste virkemidler til at påvirke energiforbruget er netselskabernes energispareforpligtelse, som er ca. 3 % om året fra 2015. Frederiksberg Forsynings forpligtelse skønnes groft til ca. 90 TJ, men der er ikke lovmæssige krav om at indfri forpligtelsen lokalt, tværtimod. Anvendes forpligtelsen i forhold til lokalt forbrug, kan den være en vigtig løftestang. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 4
Øvrige virkemidler i forhold til varmebesparelser: Nye bygninger: Bygningsreglementet inklusive planlagte stramninger vil sikre, at byggeriet opføres med lavt energiforbrug. Her kan Frederiksberg Kommune sørge for opfyldelse af kravene og specificere særlige krav for udvalgte områder. Eksisterende bygninger: o Opsnappe muligheder i byggesagsbehandlingen og sikre koordinering og helhedstænkning. o Gøre borgere og erhverv opmærksomme på potentialer og muligheder, samt facilitere særlige projekter såsom fælles udbud. Med hensyn til elforbrug i husholdninger og erhverv kan der i tillæg til almindelig oplysning og i kraft af ejerskabet af bl.a. Frederiksberg Forsyning også laves målrettet oplysning og opsøgende tiltag fx rettet mod forbrugere med usædvanligt høje forbrug. Netbunden el- og varmeforsyning: Omlægningen er i gang og forventes at fortsætte således, at varme og el i meget stort omfang er CO 2 -neutrale i 2025 blandt andet som følge af Frederiksberg Kommunes involvering i denne omstilling. Hovedvirkemidler omfatter: Affald: o Bedre sortering med henblik på at opnå ressourcegevinster. Regeringen forventes snart at fremlægge en ressourcestrategi, som muligvis vil indeholde konkrete genanvendelsesmål for kommunerne. o Større genanvendelse af plast, hvilket medfører et lavere CO 2 -indhold i affaldet, der anvendes til energiproduktion, hvilket vil gavne CO 2 -regnskabet. Fjernvarme: o Understøtte en omstilling af kraftvarmeværkerne i de kommende 5-10 år til biomasse (Varmeplan Hovedstaden) i kraft af kommunens rolle som medejer. Dette vil også være af betydning for andelen af vedvarende energi i elproduktionen. o Reducere afhængigheden af biomasse i de planlagte omstillinger af værkerne, ved at supplere med fx solvarme, geotermi og varmepumper. Dette giver ingen umiddelbar CO 2 -gevinst, men der er en mulig gevinst i forhold til bæredygtighed og mindsket følsomhed overfor udsving i biomasseprisen. Fjernkøling: o Mulighed for at understøtte udviklingen af fjernkølingssystem som alternativ til individuelle køleanlæg hos storforbrugere. Etablere ny elproduktion, som kan kompensere for CO 2 -udslippet fra energiforbrug i transportsektoren: o Lokal elproduktion baseret på vedvarende energi. Mest oplagt er solceller, som stadig i dag har en relativt høj samfundsøkonomisk omkostning, men Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 5
selskabsøkonomisk kan være interessant under de nuværende rammebetingelser. Kommunen kan investere via forsyningsselskab og godkende anlæg. o Elproduktion baseret på vedvarende energi udenfor kommunen. Det kunne fx være landvindmøller i andre kommuner eller investeringer i havvindmølleprojekter. Samfundsøkonomisk er disse billigere end fx solceller og selskabsøkonomisk kan det også være attraktivt. Kommunen kan investere via forsyningsselskab og facilitere partnerskaber om projektet. o Med køb af grøn strøm betaler man en merpris for sit strømforbrug for, at andre investerer i elproduktion baseret på vedvarende energi. Svarende til at investere i vedvarende energi udenfor kommunen, men koblingen til Frederiksberg Kommune er mindre direkte og der har desværre været eksempler på salg af grøn strøm, som ikke medførte en reel merudbygning med vedvarende energi. Individuel forsyning Omlægge de sidste oliefyr/brændeovne i kommunen til fjernvarme eller eventuelt eldrevne varmepumper. Transportsektoren Transportsektoren bidrager med et væsentligt CO 2 -udslip, men samtidig er mulighederne for en kommune for at påvirke udviklingen typisk enten meget ressourcekrævende (anlægsprojekter) eller af begrænset holdbarhed (oplysning). Hovedvirkemidlerne for Frederiksberg Kommune er: Reducere transportbehovet: o Målrettet byplanlægning, der samtænker transportbehov og bæredygtighed. Fremme cyklisme via bedre hård og blød infrastruktur og promovering af cyklisme. Forbedre den kollektive transport udvide og forbedre koordinering. Flere effektive og miljøvenlige offentlige køretøjer: Den teknologiske udvikling af køretøjer styres i høj grad udefra, men kommunen kan i samabejde med MOVIA med flere stille krav til udbydere af kollektiv transport vedrørende effektivitet og drivmidler (fx el og gas). Flere effektive og miljøvenlige private køretøjer ved at give gode vilkår og faciliteter for miljøvenlige køretøjer i form af ladestandere, fyldeinfrastruktur, miljøzoner, parkeringsforhold, m.m. Nye løsninger Aktivt udvikle nye samspil, løsninger og demonstration via samarbejder og facilitering sammen med uddannelses-/forskningsinstitutioner og private virksomheder i tråd med Frederiksbergstrategien. Sikre fleksibilitet og samspil mellem energiformer og sektorer. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 6
Myndighed (MYN) Med-(ejer) af forsyningsselskab/ serviceselskab (SV) Partnerskaber og facilitering (PF) Oplysning af borgere og erhverv (OPL) Kategori Virkemiddel Forbrug Spareforpligtelse realiseres i Frb.K. Nybyg skærpede krav Eksisterende bygninger byggesagsbehandling Eksisterende bygninger opmærksomhed Differentierede tariffer Målrettet og opsøgende oplysning Fælles udbud / stordrift Netbunden forsyning Affald bedre sortering Affald genanvendelse af plast mv. Omstilling af kraftvarmeværker i Hovedstadsregionen til vedvarende energi Fjernvarme alternativer til biomasse fx sol, varmepumper og geotermi Fjernkøling alternativ til individuelle anlæg Ny elproduktion placeret lokalt Ny elproduktion placeret nationalt Ny elproduktion Indkøb af grøn strøm Individuel forsyning Omlægning af oliefyr og brændeovne Transport Byplanlægning Fremme cyklisme bedre hård og blød infrastruktur og promovering Forbedre kollektiv transport (udvide, koordinere) Krav til kollektiv transport (effektivitet, drivmidler) Fremme alternative drivmidler i privat transport (ladestandere, fyldestationer m.m.) Nye løsninger Udvikling og demonstration Tabel 2: Hovedvirkemidler og primære kommunale roller. Set i et tidsperspektiv, vil de listede virkemidler til påvirkning af forbrug kunne i værksættes umiddelbart (og Frederiksberg er i gang med nogle af disse). Andre tiltag såsom ny produktion og omlægning til andre energiformer har en længere tidshorisont. Transporttiltagene er en blanding af tiltag der umiddelbart kan iværksættes (f.eks. promovering af cyklisme), tiltag med mellemlang horisont (f.eks. elbiler og ladestandere) og tiltag med en lang tidshorisont (f.eks. ændringer i infrastruktur). Nye løsninger kan iværksættes hurtigt men tidspunktet for aktiv anvendelse af resultaterne kan variere meget. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 7
Vigtigt er dog en forståelse af at alle er delelementer af en langsigtet vision, som bør holdes for øje i implementeringen af tiltagene. Revideret ce9fe38e-df30-4ee5-9cec-258bb01a50d3.doc 8