Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning været på godt fem millioner indbyggere. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 197 og var 1. januar 22 på 5,4 mio. I begyndelsen af 8'erne var befolkningstallet dog faldende - bl.a. som følge af et fald i antallet af fødte. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, er lidt over halvdelen af Danmarks befolkning kvinder (5,6 pct.). Det skyldes, at der er større dødelighed blandt mænd. I alle aldre til og med 57 år er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 95 år og derover er der mere end fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire komponenter: antallet af levendefødte, antallet af døde, indvandrede og udvandrede. Som det kan ses i figur 2, er de seneste års befolkningstilvækst et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens bevægelser 197-21 8. Antal personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede 6. 4. 2. 197 1975 198 1985 199 1995 2 Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark er 39,3 år pr. 1. januar 22. For mændene er den 38,1 år og for kvinderne er den 4,4 år. Går man tilbage til 198, var gennemsnitsalderen mere end to år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38, år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at der bliver flere gamle over 8 år, og at de store fødsels- Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 37
årgange fra midten af 4'erne nu er nået op over 5 år. Men den skyldes også, at de store årgange fra midten af 6'erne rykker op i aldersklasserne og erstattes af mindre årgange. Figur 3 Befolkningen 1. januar 22 Mænd Alder 95-99 9-94 85-89 8-84 75-79 7-74 65-69 6-64 55-59 5-54 45-49 4-44 35-39 3-34 25-29 2-24 15-19 1-14 5-9 -4 Kvinder 25 2 15 1 5 5 1 15 2 25 Antal personer (i tusinde) 2. Forsørgerbyrden i Danmark Hvor mange skal fremover forsørges? Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem - det vil sige dem i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 2-59 år, kan forsørgerbyrden beregnes til,78. Det vil sige, at for hver 1 personer i den erhvervsaktive alder er der 78 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i de seneste befolkningsfremskrivninger, vil forsørgerbyrden vokse til,9 i år 21 og til 1, i år 23. Ser man på forsørgerbyrden i 196, var den,79. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, hvilket hænger sammen med, at der bliver flere og flere ældre. 38 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
Lav forsørgerbyrde sammenlignet med andre lande i EU For 2 er det muligt at sammenligne forsørgerbyrden hos medlemslandene af EU. Her er den erhvervsaktive alder også sat til 2-59 år. Tallene viser, at Danmark er blandt de lande inden for EU, som havde den laveste forsørgerbyrde, nemlig,77, Nederlandene havde det laveste tal med,74. Gennemsnittet for EU var,81. Sverige havde den højeste forsørgerbyrde med,86 fulgt af Irland med,85. Irland er det eneste land i EU, hvor hovedparten af dem der skal forsørges udgøres af unge i alderen -19 år. 3. Fødsler Hvor mange børn bliver født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de senere år ligget på ca. 67. om året. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn en kvinde får, ligger i Danmark på 1,7. Høj fertilitet i Danmark Med 1,7 barn pr. kvinde ligger Danmark blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2 var den samlede fertilitet for hele EU 1,5. Irland havde sammen med Frankrig den højeste fertilitet (1,9), mens Spanien havde den laveste (1,2). Ældre mødre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2 var gennemsnitsalderen blandt de fødende kvinder 29,7 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 197, hvor de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. 4. Samlivsformer Ægteskaber udskydes Den måde vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 3 år. Samlivsformerne har ændret sig; ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 78 pct. alle par, der bor sammen, er gift. Men andelen er faldende, især blandt de yngre. I 197 var 88 pct. af alle 3-årige kvinder gift. I 22 gælder dette kun for 47 pct. af de 3-årige kvinder. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 22,8 år til 3,3 år og for mænd fra 25,1 år til 32,8 år. Vi lever alligevel i parforhold At personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder ikke, at de venter med at danne par. Men det betyder, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen uden at være gift. Det gør sig især gældende hos de yngre. Færre enlige Efter mange år med flere og flere enlige er der de sidste par år sket en lille nedgang. Men der er stadigvæk mere end en tredjedel af alle voksne, der ikke lever i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de, som ikke har en partner, bor 61 pct. af kvinderne og 56 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er forældre eller børn. Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 39
Figur 4 Voksne personers familietype 2.5 Antal personer (tusinde) 2. 1.5 1. Ægteskab Enlige Andre partyper 5 198 1985 199 1995 2 22 Anm. Pr. 1. januar Flere ægteskaber opløses ved skilsmisse Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 195 var opløst ved skilsmisse efter 25 år. Det var tilfældet for 37 pct. af ægteskaberne fra 1975. Der ses altså en stigning i andelen ægteskaber, der bliver opløst ved skilsmisse. Der er for tiden tegn på, at billedet er ved at vende for de ægteskaber, som er indgået i 199 og senere. De viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra 1985. Andelen af tilbageværende ægteskaber efter fem år var knap 85 pct. for 1985-vielsesårgangen mod 89 pct. af dem, der blev indgået i 1995. Figur 5 Den andel af ægteskaberne indgået i 195-1995, som 5-25 år efter stadig består 1 Procent 8 6 4 2 Efter 5 år Efter 1 år Efter 15 år Efter 2 år Efter 25 år 195 196 197 198 1985 199 1995 4 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
5. Dødelighed De fleste af os passerer de 6 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på ca. 6. personer om året. De fleste dør, når de er over 6 år. I 21 skete godt 85 pct. af dødsfaldene i denne aldersgruppe. Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I så godt som alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd. De har altså en overdødelighed i forhold til kvinder. Dødeligheden for drengespædbørn er en tredjedel højere end for piger. Endnu større er forskellen i aldersgruppen 15-35 år, hvor mændenes dødelighed er op til 2-3 gange så stor som kvindernes. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for, hvornår folk dør. De seneste middellevetider er beregnet til 74,5 for mænd og 79,2 for kvinder. Øget middellevetid Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det var især hos kvinderne, man så en tendens til stagnerende middellevetid. Danmark var i 6'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. En sammenligning mellem dødeligheden i 1995/1996 og 2/21 viser øget middellevetid for mænd på 1,6 år og for kvinder på 1,2 år. Figur 6 Middellevetid i udvalgte lande 2 84 82 Alder Mænd Kvinder 8 78 76 74 72 7 Sverige Island Norge Frankrig Finland Storbritannien Tyskland Danmark Frankrig Sverige Island Norge Finland Tyskland Storbritannien Danmark Kilde: EUROSTAT: European Social Statistics, Demography, 21 Anm. Storbritannien og Tyskland omhandler året 1999. En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. Knap to tredjedele af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. An- Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 41
tallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet af døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i en årrække, og den seneste opgørelse viser 762 selvmord i 1999, hvilket svarer til ca. 1,3 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så hyppigt blandt mænd som blandt kvinder. Figur 7 Antal selvmord 1975-1999 1.8 Antal personer 1.6 1.4 1.2 Kvinder Mænd 1. 8 6 4 2 1975 198 1985 199 1995 6. Flytninger og vandringer Hver sjette person flytter I 21 blev der registreret mere end 848. indenlandske flytninger. Det svarer til, at hver sjette person flytter i løbet af et år. Over 1. personer flytter dog to gange eller mere i løbet af et år. Næsten to tredjedele af de registrerede flytninger er flytninger inden for den samme kommune. Figur 8 Ind- og udvandringer 1975-21 4. Antal personer Indvandringer af danske statsborgere Udvandringer af danske statsborgere Indvandringer af udenlandske statsborgere Udvandringer af udenlandske statsborgere 3. 2. 1. 1975 198 1985 199 1995 2 42 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes tit som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. Omkring halvdelen af alle indvandrede er danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid. Danskerne udvandrer - og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark, er størsteparten - ca. to tredjedele - danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Figur 9 Nettoindvandringer 1975-21 4. Antal personer Nettoindvandring af danske statsborgere 3. 2. Nettoindvandring af udenlandske statsborgere 1. -1. 1975 198 1985 199 1995 2 Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 8'erne og 9'erne kom fortsat en stor del af indvandrerne fra disse lande, men som noget nyt ses nu en stigende indvandring fra de asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der er i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som har fået opholdstilladelse i Danmark. Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere udgør omkring 7,7 pct. af den samlede befolkning - ca. 6, pct. er indvandrere og 1,7 pct. er efterkommere. Mere end halvdelen af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. De fleste har Tyrkiet, Tyskland eller Irak som oprindelsesland. Mange stammer dog også fra Norge, Sverige, Libanon, Bosnien-Hercegovina, Pakistan, Iran og Somalia. Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 43
7. Valg Typer af valg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg; folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og amtsråd, valg til Europa-Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover laves opgørelser over folkeafstemninger. Folketingsvalg Valg til Folketinget afholdes hvert 4. år, men med mulighed for at udskrive valg med kortere intervaller. Valg til Folketinget sker samtidigt i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 197 har der været udskrevet 13 valg til Folketinget. I 7'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 8'erne var der fire valg og i 9'erne tre valg - i 199, 1994 og 1998. Det seneste folketingsvalg var i 21. Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet 1 partier i Danmark, hvoraf de 8 opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun 9 kom ind i Folketinget. Figur 1 Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 21 7 Antal 6 5 4 52 56 3 2 1 9 16 12 22 4 4 Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Kristeligt Folkeparti Venstre Enhedslisten Rekord i antallet af kvinder i Folketinget Af de 175 valgte folketingsmedlemmer i 21 var 67 kvinder. Det var en kvindeandel på ca. 38 pct. og den største indtil nu. I 7'erne var kvindeandelen i Folketinget under 2 pct. Set i et internationalt perspektiv er Danmark et af de lande, der har flest kvinder repræsenteret i den nationale lovgivende forsamling. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire valg i 7'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 199 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,2. 44 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
Figur 11 Stemmeprocenten ved folketingsvalg 95 9 85 Procent 87 89 88 89 86 83 88 87 86 83 84 86 87 8 75 7 65 6 55 5 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1984 1987 1988 199 1994 1998 21 Valg til amtsrådene Valg til amtsrådene afholdes hvert 4. år. Det seneste valg var i 21. Stemmeprocenten ved de amtskommunale valg ligger som regel et pænt stykke under den for folketingsvalg. Ved det seneste valg, hvor der samtidigt var valg til Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser, var den 86,. Den højeste procent blev nået i Roskilde Amt, hvor den var 88,6, mens den laveste var i Nordjyllands Amt med 84,5. Ti partier opstillede i alle amtskommuner, hvoraf kun de tre opnåede valg i alle amterne. Andelen af valgte kvinder ved det seneste amtskommunale valg var 27,3 pct. Valg til kommunalbestyrelser Valg til kommunalbestyrelser bliver afholdt hvert 4. år sammen med valgene til amtsrådene. Det seneste valg var i 21. Stemmeprocenten var 85, ved det seneste kommunalvalg. Der var 1 6.91 4 kandidater opstillet til det seneste kommunevalg. Af dem blev 4.647 valgt. 27 pct. af de valgte var kvinder. Menighedsrådsvalg Menighedsrådsvalg afholdes hvert 4. år. Det seneste valg var i 2. Der afholdes dog ikke afstemning i alle kredse. Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert 5. år. Det seneste valg var i 1999. Danmark vælger 16 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg var stemmeprocenten 5,5. Der opstillede 11 partier og de 8 af dem blev repræsenteret. 37 pct. af de valgte kandidater var kvinder. Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 45
Folkeafstemninger Der er siden 192 afholdt 14 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (192, 1939 og 1953) og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU - (1972, 1992, 1993, 1998 og 2). En afstemning, i 1963, vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent - 9,1- var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. 46 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22