INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE."

Transkript

1 INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks Statistik (DS), december Definitioner og afgrænsninger. I rapporten fra Danmarks Statistik og i tabeller med Århus-tal, som er modtaget fra Danmarks Statistik, skelnes mellem på den ene side mere udviklede lande (udover EU+Norden og Nordamerika indgår også følgende lande, som i statistikkerne normalt indgår som 3. lande: Japan, Australien, New Zealand, øvrige europæiske lande excl. Tyrkiet og Cypern samt dele af det tidligere Sovjetunionen (Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien)), og på den anden side mindre udviklede lande som omfatter alle øvrige lande. En indvandrer er i denne rapport en person, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. En efterkommer er en person, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen øvrige (danskere) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen Øvrige, hvis pågældende er dansk statsborger født i Danmark. I nærværende rapport vil betegnelserne øvrige, øvrige (danskere) og danskere blive anvendt synonymt for befolkningsgruppen Øvrige. Husstande: En indvandrer-husstand består udelukkende af indvandrere og/eller efterkommere. En blandet husstand består af indvandrere og/eller efterkommere og desuden af mindst en person, der tilhører gruppen øvrige (danskere). I øvrige husstande (danske husstande) er der ingen indvandrere eller efterkommere.

2 2 Sammenfatning: Antallet af indvandrere i Århus Kommune er 3-doblet siden fra ca indvandrere pr. 1. januar 1980 til indvandrere pr. 1. januar ud af 3 indvandrere i Århus Kommune kom i 1980 fra mere udviklede lande, mens forholdet er omvendt i dag, dvs. at 2 ud af 3 indvandrere i Århus Kommune i dag kommer fra mindre udviklede lande. Antallet af efterkommere i Århus Kommune er næsten 7-doblet siden fra knap 900 efterkommere pr. 1. januar 1980 til knap efterkommere pr. 1. januar ud af 3 efterkommere i Århus Kommune kom i 1980 fra mere udviklede lande. I dag kommer 6 ud af 7 efterkommere fra mindre udviklede lande. Grunden til dette er dels den stigende indvandring fra mindre udviklede lande og dels en høj fertilitet (fødselshyppighed) i denne indvandrergruppe. Mens fertiliteten blandt indvandrere fra mere udviklede lande ligner fertiliteten hos øvrige danskere, ligger den betydeligt højere blandt indvandrere fra mindre udviklede lande. Det er et gennemgående træk inden for mange af de analyserede områder, at når der foretages en opdeling på mere og mindre udviklede lande, så er der store ligheder mellem indvandrere fra mere udviklede lande og øvrige danskere, mens indvandrere fra mindre udviklede lande afviger en del herfra. Aldersfordelingen i de 2 grupper af indvandrere er meget forskellig i Århus Kommune. I gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande er der en stor overvægt af unge - godt 60% er under 35 år - og få er over 60 år, mens aldersfordelingen blandt indvandrere fra mere udviklede lande ligger tættere på aldersfordelingen for øvrige danskere i Århus Kommune. 45% af indvandrerne fra mere udviklede lande er under 35 år mod tilsvarende 50% for øvrige danskere. 85% af efterkommerne efter indvandrere i Århus Kommune er under 15 år. For efterkommere fra mindre udviklede lande drejer det sig om godt 90% mod knap 50% fra mere udviklede lande. Dette hænger sammen med, at størstedelen af indvandrerne har været relativt kort tid i Danmark, hvorfor deres efterkommere overvejende er børn. For øvrige danskere i Århus Kommune gælder det, at knap 17% er under 15 år. Godt 13% af indvandrerhusstandene i Århus Kommune bor i parcelhus/rækkehus mod 43% blandt øvrige danske hussstande. 81% af indvandrerhusstandene bor i etageboliger mod 53% af de danske husstande i Århus Kommune. Opdeler man indvandrerhusstandene på mere og mindre udviklede lande, viser det sig, at 9% af husstandene fra mindre udviklede lande bor i parcelhus/rækkehus mod 22% af husstandene fra mere udviklede lande. Godt 90% af indvandrerhusstandene i Århus Kommune bor til leje og overvejende i en almennyttig boligforening. I alt 76% af indvandrerhusstandene i Århus Kommune bor til leje i en almennyttig boligforening. Den tilsvarende fordeling for øvrige danske husstande i Århus

3 Kommune er, at knap 60% af husstandene bor til leje, og i alt 27% af de øvrige danske husstande bor til leje i en almennyttig boligforening. Kun 8% af indvandrerhusstandene i Århus Kommune bor i egen bolig, mens den tilsvarende andel for øvrige danske husstande i Århus Kommune er godt 40%. Erhvervsfrekvensen 1) i Århus Kommune for efterkommere fra mere og mindre udviklede lande ligger meget tæt på hinanden og ligner mere erhvervsfrekvensen for øvrige danskere end erhvervsfrekvensen for indvandrere i Århus Kommune. Her er der sket en tydelig udvikling fra indvandrere til efterkommere. Dog skal der gøres opmærksom på, at der antalsmæssigt ikke er ret mange voksne efterkommere i Århus Kommune. Erhvervsfrekvensen omfattende alle årige i Århus Kommune pr. 1. januar 1997 var 75%. 47% for indvandrere, 64% for efterkommere og 77% for øvrige danskere. Arbejdsløsheden for efterkommere i Århus Kommune ligger lidt højere end for øvrige danskere i Århus Kommune, men langt under arbejdsløsheden for indvandrere i Århus Kommune. Igen skal der gøres opmærksom på, at der ikke er ret mange efterkommere i Århus Kommune i den erhvervsaktive alder. I 1997 var arbejdsløsheden for øvrige danskere i Århus Kommune 8,1%, knap 10% for efterkommere (både fra mere og mindre udviklede lande), men 15% for indvandrere fra mere udviklede lande og 32% for indvandrere fra mindre udviklede lande. For de beskæftigede efterkommere i Århus Kommune ses en branchefordeling for lønmodtagere, der har en endnu større koncentration i handel-, hotel- og restaurationsvirksomhed, end det ses for indvandrere - det gælder især efterkommere fra mindre udviklede lande. Den vigtigste lønmodtagerbranche for indvandrere i Århus Kommune er offentlige og personlige tjenesteydelser, idet 40-50% af de indvandrere - der er lønmodtagere - er beskæftiget inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette gælder også efterkommere fra mere udviklede lande. En meget stor del af de indvandrere, der er selvstændige, er selvstændige inden for branchen handel-, hotel- og restaurationsvirksomhed. Det gælder således 3 ud af 4 selvstændige indvandrere fra mindre udviklede lande. For indvandrere blandt de uddannelsessøgende i Århus Kommune er mænd/drenge generelt overrepræsenteret på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser, mens kvinder/ piger er overrepræsenteret på den almene gymnasiale uddannelse. 3 1) Erhvervsfrekvensen er lig forholdet mellem antallet af årige personer i arbejdsstyrken 2) og antallet af årige personer. 2) Arbejdsstyrken er lig summen af antallet af beskæftigede og arbejdsløse personer.

4 4 Nogle forhold der har betydning for en del af sammenligningerne i notatet om indvandrere i Århus : Når man sammenligner Århus Kommune med hele landet, skal man være opmærksom på, at befolkningssammensætningen i Århus Kommune i sig selv, dvs. også uden indvandrere og efterkommere, afviger fra hele landet. Det samme forhold gør sig gældende på boligområdet. Befolkningens aldersfordeling i Århus Kommune er påvirket af de mange uddannelsessøgende i alderen år. Dette betyder relativt færre børn og gamle og flere unge i Århus Kommune end på landsplan. Godt 40% af boligerne i Århus Kommune er parcelhuse/rækkehuse og 55% er etageboliger, mens det modsatte forhold stort set gør sig gældende på landsplan. Dette forhold afspejler sig også i ejerforholdet, idet godt 60% af boligerne i Århus Kommune er lejeboliger mod 46% på landsplan. Endelig er de beskæftigede indvandreres og efterkommeres uddannelsesniveau i statistikkerne påvirket betydeligt af, at Danmarks Statistik kun har oplysninger om uddannelser taget i Danmark, hvilket betyder, at mange indvandrere har uoplyste uddannelsesforhold. Befolkning, husstande og boliger. Tabel 1. Befolkningen i Århus Kommune og hele landet fordelt på indvandrere, efterkommere og øvrige (danskere) pr. 1. januar Århus Kommune Hele landet Antal pct. Antal pct. Indvandrere , ,2 Efterkommere , ,3 Øvrige (danskere) , ,4 I alt , ,0 Af tabel 1 fremgår, at Århus Kommune har en noget større andel indvandrere og efterkommere end på landsplan.

5 5 Tabel 2. Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune og hele landet fordelt på mere og mindre udviklede lande pr. 1. januar Århus Kommune Hele landet Indvandrere Efterkommere I alt Indvandrere Efterkommere I alt Antal Mere udviklede lande Mindre udviklede lande I alt Mere udviklede lande 34,5 14,5 30,1 52,1 27,8 47,2 Mindre udviklede lande 65,5 85,5 69,9 47,9 72,2 52,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Mens fordelingen af indvandrere og efterkommere tilsammen opdelt på mere og mindre udviklede lande for landet som helhed næsten er 1:1, kommer mere end 2 ud af 3 indvandrere og efterkommere tilsammen i Århus Kommune fra mindre udviklede lande (jfr. tabel 2). Tabel 3. Indvandrere, efterkommere og øvrige (danskere) i Århus Kommune og hele landet fordelt efter alder pr. 1. januar Relativ fordeling. Århus Kommune Hele landet Indvandrere Efterkommere Danskere I alt Indvandrere Efterkommere Danskere I alt Alder 0-4 år 1,0 45,5 6,3 6,8 1,3 38,1 6,4 6,5 5-9 år 3,5 27,7 5,6 5,9 3,4 23,7 6,0 6, år 5,9 11,5 4,6 4,8 4,8 11,9 5,2 5, år 6,4 6,3 4,9 5,0 5,4 9,4 5,6 5, år 10,7 3,8 10,8 10,6 8,4 6,4 6,7 6, år 14,4 1,4 10,3 10,4 11,8 2,2 7,1 7, år 14,5 0,8 8,4 8,6 13,0 1,7 7,9 8, år 12,2 0,8 7,1 7,4 11,3 1,8 7,1 7, år 8,5 1,1 7,0 7,0 9,0 1,8 7,0 7, år 6,7 0,3 6,7 6,6 7,8 0,7 7,1 7, år 4,8 0,2 6,8 6,5 6,7 0,5 7,8 7, år 3,3 0,1 4,8 4,6 5,0 0,3 5,8 5, år 2,1 0,1 4,0 3,7 3,5 0,3 4,8 4, år 2,1 0,1 3,4 3,3 2,9 0,3 4,3 4, år 1,7 0,2 3,2 3,0 2,2 0,3 3,9 3, år 1,1 0,1 2,8 2,6 1,6 0,2 3,3 3, år 0,6 0,0 1,8 1,7 1,1 0,1 2,2 2, år 0,4 0,0 1,0 1,0 0,7 0,1 1,3 1, år 0,1 0,0 0,4 0,4 0,3 0,0 0,5 0,4 95 år + 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt absolut Knap 75% af efterkommerne i Århus Kommune er under 10 år mod godt 60% på landsplan. Ses der på indvandrerne, er de århusianske indvandrere generelt yngre end tilsvarende på landsplan (jfr. tabel 3 og figur 1a og 1b).

6 Figur 1a. Befolkningens aldersfordeling i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar Relativ fordeling procent Indvandrere Efterkommere Danskere år 5-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år år 95 år + alder Figur 1b. Befolkningens aldersfordeling i hele landet opdelt på herkomst pr. 1. januar Relativ fordeling. 40 procent Indvandrere Efterkommere Danskere år 5-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år år 95 år + alder

7 7 Tabel 4. Antal husstande i Århus Kommune og hele landet med og uden personer med udenlandsk herkomst pr. 1. januar Århus Kommune Hele landet Indvandrer- Blandede Danske I alt Indvandrer- Blandede Danske I alt husstande husstande husstande husstande husstande husstande Antal husstande i alt, abs Antal husstande i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 1 person 33,4-41,2 39,1 39,0-37,9 36,6 2 personer 17,1 44,3 32,3 32,0 15,6 49,4 33,1 32,9 3 personer 14,6 23,8 12,4 13,0 13,4 25,0 13,0 13,4 4 personer 13,7 18,1 10,2 10,7 14,2 20,1 11,6 11,9 5 personer eller derover 21,2 13,8 3,8 5,2 17,8 5,5 4,4 5,2 Gns. antal personer 2,9 3,5 2,1 2,2 2,7 3,4 2,1 2,2 Det gennemsnitlige antal personer pr. indvandrerhusstand i Århus Kommune er lidt højere end på landsplan. Dette gælder også for blandede husstande (jfr. tabel 4). Tabel 5. Husstande i egentlige 1) boliger i Århus Kommune og hele landet fordelt efter boligens art og husstandstype pr. 1. januar Husstandstype Århus Hele landet Parcelhuse mv. Etageboliger Andre boliger I alt Parcelhuse mv. Etageboliger Andre boliger I alt I alt Indvandrerhusstand Blandet husstand Dansk husstand I alt 41,6 54,3 4,1 100,0 59,5 38,7 1,8 100,0 Indvandrerhusstand 13,3 80,8 5,9 100,0 21,0 74,9 4,1 100,0 Blandet husstand 48,7 46,1 5,2 100,0 60,3 37,9 1,8 100,0 Dansk husstand 43,0 53,1 3,9 100,0 61,0 37,2 1,7 100,0 Antal For alle husstandstyper er husstandene i Århus Kommune mere tilbøjelige til at bo i etageboliger end for landet som helhed, mens det modsatte gør sig gældende på parcelhusområdet (jfr. tabel 5). Dette skyldes især boligsammensætningen, idet ca. 40 % af boligerne i Århus Kommune er parcel- huse og ca. 55% er etageboliger, mens det omvendte forhold stort set er gældende på landsplan.

8 8 1) Egentlige boliger er antallet af boliger excl. sommerhuse og fælleshusholdninger. Tabel 6. Husstande i Århus Kommune og hele landet i egentlige boliger 1) fordelt efter husstandstype og ejer/lejerforhold for boligen pr. 1. januar Århus Udlejede boliger Boliger benyttet af ejeren Husstande I alt Heraf I alt Heraf i egentlige Privat person el. Almennyttigt Privat person el. boliger interessentselsk. boligselskab interessentselsk. I alt Antal I alt Indvandrerhusstand Blandet husstand Dansk husstand I alt 60,7 10,3 29,7 39,0 31,8 100,0 Indvandrerhusstand 91,5 4,2 75,9 8,2 5,3 100,0 Blandet husstand 55,3 10,5 25,2 44,3 36,5 100,0 Dansk husstand 59,2 10,7 27,2 40,6 33,1 100,0 Hele landet Udlejede boliger Boliger benyttet af ejeren Husstande I alt Heraf I alt Heraf i egentlige Privat person el. Almennyttigt Privat person el. boliger interessentselsk. boligselskab interessentselsk. I alt Antal I alt Indvandrerhusstand Blandet husstand Dansk husstand I alt 46,4 8,4 19,7 53,2 48,7 100,0 Indvandrerhusstand 83,7 8,8 50,5 15,8 11,3 100,0 Blandet husstand 42,4 7,7 15,9 57,2 51,2 100,0 Dansk husstand 45,1 8,4 18,6 54,6 50,1 100,0 Anm. Husstande med uoplyste udlejningsforhold indgår kun i tabellens yderste kolonne til højre. 8% af indvandrerhusstandene i Århus Kommune ejer deres egen bolig mod det dobbelte (15,8%) på landsplan, mens resten af indvandrerhusstandene i Århus Kommune bor til leje og langt overvejende i almennyttige boligselskaber - i alt 76% af indvandrerhusstandene i Århus Kommune bor til leje i almennyttige boligselskaber mod godt 50% på landsplan (jfr. tabel 6).

9 9 1) Egentlige boliger er antallet af boliger excl. sommerhuse og fælleshusholdninger. Arbejdsmarked og uddannelse. Tabel 7. Antal årige i Århus Kommune og hele landet fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning pr. 1. januar Århus I alt Arbejds- Beskæf- Arbejds- Erhvervs årige styrken tigede løse frekvens Antal I alt ,8 Indvandrere i alt ,7 Efterkommere i alt ,1 Øvrige (danskere) ,3 Hele landet I alt Arbejds- Beskæf- Arbejds- Erhvervs årige styrken tigede løse frekvens Antal I alt ,4 Indvandrere i alt ,8 Efterkommere i alt ,3 Øvrige (danskere) ,9 Erhvervsfrekvensen for indvandrere i Århus Kommune er 47% mod 55% på landsplan, mens de tilsvarende tal for efterkommere er 64% for Århus og 67% for hele landet og for øvrige (danskere) 77% i Århus og 79% i hele landet (jfr. tabel 7). Dvs. at efterkommerne nærmer sig erhvervsfrekvensen for øvrige (danskere).

10 10 Tabel 8. Befolkningen i Århus Kommune og hele landet fordelt efter herkomst, landegruppe og overordnet socioøkonomisk status pr. 1. januar Århus Kommune Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Øvrige Indvan- Efter- I alt Indvan- Efter- I alt (danskere) I alt drere kommere drere kommere 1. Hele befolkningen (2+8) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 2. I arbejdsstyrken (3+7) 53,8 37,4 52,1 31,5 4,5 24,5 56,4 54,3 3. Beskæftigede i alt (4, 5, 6) 46,9 33,7 45,5 22,8 4,1 18,0 52,6 50,2 4. Selvstændige ialt 4,3 1,9 4,0 3,8 0,1 2,9 3,2 3,2 5. Medarbejdende ægtefæller 0,2-0,2 0,0-0,0 0,1 0,1 6. Beskæftigede lønmodtagere 42,5 31,8 41,3 19,0 3,9 15,1 49,2 46,9 7. Arbejdsløse 6,9 3,7 6,6 8,6 0,4 6,5 3,8 4,1 8. Uden for arbejdsstyrken 46,2 62,6 47,9 68,5 95,5 75,5 43,6 45,7 Hele befolkningen absolut Hele landet Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Øvrige Indvan- Efter- I alt Indvan- Efter- I alt (danskere) I alt drere kommere drere kommere 1. Hele befolkningen (2+8) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 2. I arbejdsstyrken (3+7) 47,5 37,5 46,4 43,4 8,8 34,1 55,2 54,3 3. Beskæftigede i alt (4, 5, 6) 41,6 34,1 40,7 31,1 7,9 24,9 51,8 50,6 4. Selvstændige ialt 4,2 2,2 4,0 5,1 0,4 3,9 4,2 4,2 5. Medarbejdende ægtefæller 0,4 0,1 0,4 0,2-0,2 0,4 0,4 6. Beskæftigede lønmodtagere 36,9 31,9 36,3 25,8 7,5 20,9 47,3 46,1 7. Arbejdsløse 6,0 3,4 5,7 12,3 0,9 9,2 3,4 3,7 8. Uden for arbejdsstyrken 52,5 62,5 53,6 56,6 91,2 65,9 44,8 45,7 Indvandrere fra de mere udviklede lande i Århus Kommune ligner stort set øvrige (danskere) i Århus Kommune med hensyn til overordnet socioøkonomisk status/arbejdsmarkedstilknytning. Derimod er der stor forskel i arbejdsmarkedstilknytning, når der ses på indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Her indgår kun 31,5% af indvandrerne og 4,5% af efterkommerne i arbejdsstyrken. Forskellen i arbejdsmarkedstilknytning gælder både i forholdet til øvrige (danskere) i Århus Kommune, og i sammenligningen mellem Århus Kommune og hele landet. Efterkommere fra mere udviklede lande har en betydelig lavere arbejdsmarkedstilknytning end indvandrere fra mere udviklede lande, men der er ikke forskel på fordelingen mellem Århus Kommune og hele landet. En hovedårsag til den lavere arbejdsmarkedstilknytning generelt blandt efterkommere er, at ca. 85% af alle efterkommere i Århus er under 15 år.

11 11 Tabel 9. Personer uden for arbejdsstyrken i Århus Kommune og hele landet fordelt på herkomst, landegruppe og socioøkonomisk status pr. 1. januar Århus Kommune Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Indvan- Efter- I alt Indvan- Efter- I alt Øvrige I alt drere kommere drere kommere (danskere) Uden for arbejdsstyrken i alt, abs Uden for arbejdsstyrken i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Uddannelsessøgende og børn 22,2 83,7 30,7 31,6 99,0 53,6 50,4 50,1 Efterlønsmodtagere 2,7 0,4 2,4 0,6-0,4 4,4 4,0 Pensionister 25,2 4,2 22,3 7,6 0,0 5,1 32,9 29,7 Overgangsydelse 1,9-1,6 1,0-0,7 1,5 1,4 Orlov fra ledighed 0,9 0,2 0,8 1,4 0,0 1,0 0,7 0,7 Øvrige uden for arbejdsstyrken 47,1 11,5 42,2 57,8 0,9 39,2 10,1 14,0 Hele landet Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Indvan- Efter- I alt Indvan- Efter- I alt Øvrige I alt drere kommere drere kommere (danskere) Uden for arbejdsstyrken i alt, i pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Uddannelsessøgende og børn 21,2 82,2 29,5 30,1 97,8 55,2 45,4 45,3 Efterlønsmodtagere 3,3 0,7 3,0 1,2 0,0 0,7 5,5 5,2 Pensionister 29,1 7,5 26,1 9,9 0,1 6,3 38,4 36,4 Overgangsydelse 1,9 0,1 1,7 2,0 0,0 1,2 1,9 1,9 Orlov fra ledighed 0,7 0,4 0,6 2,5 0,1 1,6 0,6 0,7 Øvrige uden for arbejdsstyrken 43,8 9,1 39,1 54,4 2,1 35,0 8,1 10,5 En meget stor andel af efterkommere uden for arbejdsstyrken såvel fra mere som mindre udviklede lande er i både Århus Kommune og i hele landet uddannelsessøgende og børn - fra de mindre udviklede lande er det således næsten alle (99% i Århus Kommune)). Blandt indvandrere er det derimod kun %, der er uddannelsessøgende og børn (jfr. tabel 9).

12 12 Tabel 10. Indvandrere og efterkommere samt øvrige (danskere) i Århus Kommune og hele landet fordelt på beskæftigelsestype, landegruppe og branche pr. 1. januar Århus Kommune Selvstændige Lønmodtagere Indvandrere Efterkommere Øvrige Indvandrere Efterkommere Øvrige Mere udvik- Mindre udvik- Mere udvik- Mindre udvik- (danskere) Mere udvik- Mindre udvik- Mere udvik- Mindre udvik- (danskere) lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande I alt absolut I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2,3 0,2 6,3-9,9 0,8 1,4 1,1 2,3 0,9 Fremstillingsvirksomhed 5,5 3,0 6,3-7,9 13,9 23,4 15,0 29,9 13,6 Energi- og vandforsyning ,0 0,2 0, ,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,5 0, ,2 3,3 1,5 3,4-4,0 Handel- hotel- og restaurationsvirks. mv. 37,4 73,5 18,8 100,0 25,4 15,1 19,9 22,2 39,5 17,9 Transportvirks., post og telekommunika. 2,6 1,2 12,5-4,6 5,6 5,5 5,6 6,2 7,9 Finansieringsvirks. mv., forretningsserv. 25,5 6,0 25,0-24,4 12,1 8,7 10,2 6,2 12,8 Offentlige og personlige tjenesteydelser. 11,3 5,0 12,5-11,5 49,0 39,5 42,5 15,8 42,6 Uoplyst 11,9 10,4 18,8-9,1 0, ,0 Selvstændige Lønmodtagere Hele landet Indvandrere Efterkommere Øvrige Indvandrere Efterkommere Øvrige Mere udvik- Mindre udvik- Mere udvik- Mindre udvik- (danskere) Mere udvik- Mindre udvik- Mere udvik- Mindre udvik- (danskere) lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande lede lande I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 10,1 0,4 7,8 1,0 28,1 2,3 1,7 0,8 1,3 2,2 Fremstillingsvirksomhed 6,3 2,0 4,3 2,5 6,1 19,3 25,1 16,7 22,5 18,9 Energi- og vandforsyning 0,0 0, ,2 0,5 0,2 0,5 0,1 0,7 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,8 0,5 7,5 1,0 8,3 3,4 1,3 3,9 1,0 5,8 Handel- hotel- og restaurationsvirks. mv. 31,8 70,8 23,1 69,5 22,5 15,0 20,4 21,3 38,2 17,3 Transportvirks., post og telekommunika. 3,4 4,8 4,8 3,0 5,3 6,9 7,7 7,7 6,6 6,8 Finansieringsvirks. mv., forretningsserv. 22,3 6,4 27,1 5,9 14,6 12,4 14,1 13,9 13,1 10,7 Offentlige og personlige tjenesteydelser. 10,1 3,8 13,0 2,0 9,1 40,3 29,4 35,2 17,3 37,6 Uoplyst 12,1 11,1 12,5 15,3 5,8 0,0 0, ,0

13 13 En stor andel af de indvandrere i Århus Kommune og hele landet, der er selvstændige, er beskæftiget inden for handel-, hotel- og restaurationsvirksomhed. Det gælder især indvandrere fra mindre udviklede lande. Erhvervsfordelingen for de lønmodtagere, der er indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande i Århus Kommune og hele landet, ligner erhvervsfordelingen for øvrige (danske) lønmodtagere i henholdsvis Århus og hele landet. Den tilsvarende fordeling af lønmodtagere fra mindre udviklede lande udviser i Århus Kommune en overvægt inden for fremstillingsvirksomhed i forhold til øvrige (danske) lønmodtagere i Århus Kommune (jfr. tabel 10). Tabel 11. Det gennemsnitlige antal ledige i Århus Kommune og hele landet fordelt på herkomst, alder og landegrupper Århus Kommune år år år år I alt I alt absolut I alt 4,4 10,0 9,2 13,6 8,9 Øvrige (danskere) 4,1 8,9 8,8 13,2 8,1 Mere udviklede lande. 2,6 15,5 15,4 24,7 14,4 - Indvandrere. 2,7 15,8 15,0 25,3 14,8 - Efterkommere. 3,2 12,1 36,4 0,0 9,8 Mindre udviklede lande. 15,0 35,2 34,8 45,0 31,3 - Indvandrere. 16,0 35,3 34,8 45,0 32,1 - Efterkommere. 9,6 0, ,5 Hele landet år år år år I alt I alt 5,0 8,3 8,3 12,4 7,9 Øvrige (danskere) 4,6 7,5 8,0 12,2 7,3 Mere udviklede lande. 8,6 14,8 13,4 18,1 14,0 - Indvandrere. 8,8 15,2 13,4 18,1 14,4 - Efterkommere. 8,1 11,0 12,9 18,3 10,4 Mindre udviklede lande. 15,5 32,9 32,6 33,2 29,4 - Indvandrere. 17,0 32,9 32,6 33,3 30,5 - Efterkommere. 11,6 21, ,4 Af tabel 11 ses, at arbejdsløsheden er højere for indvandrere for såvel mere som mindre udviklede lande end for øvrige (danskere) både i Århus Kommune og i hele landet, og at den er højest (over 30%) for indvandrere fra mindre udviklede lande. Efterkommernes arbejdsløshedsprocent nærmer sig niveauet for øvrige (danskere) både i Århus og hele landet, dog jfr. tidligere spiller det ind, at der ikke er ret mange efterkommere i den erhvervsaktive alder.

14 14 Tabel 12. Indvandrere og efterkommere med bopæl i Århus Kommune, der er beskæftiget i private virksomheder beliggende i Århus Kommune, den øvrige del af Århus Amt og resten af landet opdelt på køn pr. 1. januar Mænd Kvinder I alt Antal personer Århus Øvrige del af Resten af Århus Øvrige del af Resten af Kommune Århus Amt Danmark Kommune Århus Amt Danmark Indvandrere ansat i private virks Efterkommere ansat i private virks Indvandrere eller efterkommere ansat i udlandet eller uoplyst I alt Ca indvandrere med bopæl i Århus Kommune er ansat i private virksomheder. Heraf er de 86% af jobbene beliggende i Århus Kommune. Der er tilsvarende 331 efterkommere med bopæl i Århus Kommune ansat i private virksomheder, heraf er de 89% af jobbene beliggende i Århus Kommune (jfr. tabel 12). Tabel 13. Indvandrere og efterkommere med bopæl i Århus Kommune, der er beskæftiget i henholdsvis den kommunale forvaltning, den amtslige forvaltning og den statslige forvaltning opdelt på køn pr. 1. januar Mænd Kvinder Antal personer Kommunale Amtslige Statslige Offentlige Kommunale Amtslige Statslige Offentlige I alt forvaltning forvaltning forvaltning sektor i alt forvaltning forvaltning forvaltning sektor i alt Indvandrere Efterkommere I alt Ca indvandrere og 134 efterkommere med bopæl i Århus Kommune er ansat i den offentlige forvaltning, heraf er knap halvdelen ansat i den kommunale forvaltning (jfr. tabel 13).

15 15 Tabel 14. Indvandrere og efterkommere blandt uddannelsessøgende i Århus Kommune og hele landet pr. oktober 1997 fordelt på køn. Århus Kommune Indvandrere Efterkommere Samtlige studerende Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal Antal Antal Grundskole 8-9. kl Grundskole kl Almen gymnasial Erhvervsuddannelser i alt Kort videregående udd Mellemlang videregå. udd Lang videregående udd i alt Hele landet Indvandrere Efterkommere Samtlige studerende Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Antal Antal Grundskole 8-9. kl Grundskole kl Almen gymnasial Erhvervsuddannelser i alt Kort videregående udd Mellemlang videregå. udd Lang videregående udd For indvandrere blandt de uddannelsessøgende i Århus Kommune er mænd generelt overrepræsenteret på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser, mens kvinderne er overrepræsenteret på den almene gymnasiale uddannelse. Det samme forhold gør sig gældende på landsplan pånær for de mellemlange videregående uddannelser, hvor der er flest kvinder.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr..7 Aug. 3 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL 3 Fortsat stigning i ledigheden i forhold til sidste år. Der var i juni 3 en stigning i antallet

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i Ringsted

Indvandrere og efterkommere i Ringsted Indvandrere og efterkommere i Ringsted - en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune- 2. oktober 28 UDKAST Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Indledning...3

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere