StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv: Næstformand i landsklubben Bestyrelsesmedlem i Nordjylland Tillidsmand i NSU Med i landsklubbens bladudvalg StilladsInformation: - Claus, en af grundene til, at du er dette jubilæumsnummers side 9-mand, er jo at du allerede var stilladsarbejder, da landsklubben blev stiftet. Hvornår og hvordan kom du ind i branchen? Claus - Jeg startede i sommeren 1979. Min kammerat, Kim Hæsum, var stilladsarbejder og jeg husker at jeg i den grad blev misundelig hver gang han blev sendt hjem hvis vejret var dårligt. Det var jo lige noget for mig at holde fri i tide og utide. Var sgu ikke klar over hvad der blev krævet af en i denne branche, og mine 63 kg blev i den grad sat på prøve og misbrugt, men opgive ville jeg ikke. Heldigvis. StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du arbejdet i? Claus - Jeg startede hos Bera uden nogen som helst erfaring eller viden om stillads. Den første dag blev jeg makker med Preben Korsgaard, min nuværende mester, og vi skulle ud på Aalborg Portland og rejse et enkeltsøjlestillads. Systemet hed BT og skulle bankes sammen med trækølle.
Jeg knoklede rundt i dette forvirrende virvar af søjler, bjælker, stikbomme, rør osv. Anede ikke hvordan det skulle bruges, men vidste bare at hele molevitten skulle op på det repos, hvor Preben trissede rundt. Det så godt nok ud til, at Preben også lavede noget, men han var ikke specielt træt, da dagen var omme. Det var jeg, og jeg sov fra jeg fik fri til jeg skulle møde næste morgen, og sådan gik det tit den første lange tid. Hvad lønnen angik, snød han mig så vandet drev (datidens lønsystem hos Bera), men pyt, jeg har fået revanche mange gange, og det har vi moret os meget over siden. Efter ca. 3 år flyttede jeg til Cimbrer Stillads, hvor jeg slog mine folder indtil forårskonflikten i 1985. Herefter blev Tim og jeg så ansat hos Hünnebeck, som i 1992 blev til Nordjysk Stilladsudlejning, NSU. StilladsInformation: -Hvordan synes du, at stilladsbranchen har udviklet sig igennem de sidste 20 år - generelt og i Nordjylland? Claus - Den har helt klart udviklet sig til det bedre på de fleste områder. Vi er måske blevet lidt for pæne. Standarden er i den grad blevet forbedret, både hvad angår stilladserne, men især den måde folk bliver behandlet på. Kort tid efter jeg startede, lukkede De Forenede Stilladser, så Bera var faktisk alene om at drive stilladsforretning i Aalborg, kun med konkurrence af Cimbrer Stillads som havde 4 mand ansat i højsæsonen. Dette faktum, samt at der ikke var noget fagligt sammenhold mellem stilladsarbejderne, gjorde at mester kunne gøre, som det passede ham.
StilladsInformation: - Af gamle numre af StilladsInformation kan vi se, at du allerede var bestyrelsesmedlem i Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland i maj 1983, da landsklubben blev stiftet. Kan du huske noget om diskussionerne omkring stiftelsen af landsklubben - Hvordan så I på det i Nordjylland? Claus - Øhhhhh. Her må jeg melde blankt pas. Jeg er bange for, at jeg dengang ikke tillagde arbejdet omkring en landsklub særlig interesse. Der blev talt lidt om københavneri. Men jeg kan kun glæde mig over, at andre tog slæbet og fik landsklubben op og stå. En klub jeg er glad for at lægge lidt arbejde i nu, og som vi alle kan være stolte af. Gud ved hvor vi havde været nu uden landsklubben? StilladsInformation: - Imange år kørte du jo som makker med Tim (Vinther Sørensen), som lavede mange af de herlige tegninger til bladet. Hvad er historien bag denne tegning af Hr. Swing? Claus - Jo, det var dengang Hünnebeck lukkede, og NSU tog over. Materialerne skulle tælles op og noget skulle returneres til Hünnebeck. Der stod jeg så på pladsen med en barelle fyldt med ryglæn, men kun barellen skulle af sted. Den stod ellers pænt på sin plads, men alternativet var at flytte alle ryglænene over i en anden, og så vild med at arbejde har jeg aldrig været. Så ind til en af chaufførerne for lige at få ham til at løfte den ud med sin kran. Efter en del ventetid slap min tålmodighed op, og jeg overbeviste mig selv om at sådan en kranbil kunne jeg sagtens klare.
Efter flere minutters hektisk kamp med alle håndtagene opgav jeg. Jeg havde ikke fået ryglænene ud, men det var lykkedes mig at få dem til at stå i 45 grader op ad en væg. Slukøret pakkede jeg kranen sammen, og mens kollegerne hyggede sig på min bekostning, flyttede jeg dem med håndkraft. Da vi senere sad i stuen og hyggede os med en øl, sad Tim som sædvanligt med papir og pen, og frem dukkede tegningen. StilladsInformation: -Er der også en speciel historie knyttet til denne tegning? Claus - Ja, i en periode skulle man tro Tim var et yndet offer for AT. I hvert fald blev han taget uden hjelm tre gange ret hurtigt efter hinanden, både berettiget men også uberettiget. Tim var helt sikker på, at de jagtede ham, og uanset hvor han var og hvad han lavede, skulle de nok få ram på ham. Om så han sad på lo. De fleste af Tims tegninger blev til, når vi sad i stuen og hyggede os, og folk fortalte om dagens oplevelser. Guderne må vide, hvor mange sjove tegninger, der er røget i skraldespanden. StilladsInformation: - Hvordan har Tim det iøvrigt? Claus - Tim er lige blevet færdig med en IT-uddannelse. Jeg kan aldrig huske hvad det hedder, men det er nogle fine ord. Jeg vil så bare håbe, at han snart får et arbejde, hvor han kan udfolde sine evner som tegner og IT-mand. StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Claus - Min værste oplevelse på stilladserne var da jeg så Tim med to rammer, glide ned af et tag og forsvinde ud over kanten.
Vi var ved at sætte stillads op på flere tagpaptage. Materialerne skulle stikkes op og slæbes rundt. Mellem to tage havde jeg lagt et stilladsdæk. Det lå lidt tvivlsomt men det går jo nok. Efter en længere pause pga. regn havde vi lidt travlt og Tim kom op på taget og hjalp til med at slæbe. Han træder forkert på dækket og dette forsvandt under ham og de to rammer han gik med trak ham med ned. Jeg løb hen til kanten og meget nervøst kiggede jeg ned. Tre meter nede stod Tim på endnu et tag og holdt fast i rammerne, men denne gang fordi hans ene knæ ikke kunne bære. Heldigvis kostede det kun et sprængt korsbånd, beskadigede ledbånd og nogle brækkede ribben. StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Claus - Den var svær. Der har været så mange gode oplevelser igennem alle årene, og jeg mener faktisk, at den bedste er den der nu har varet i snart 24 år - på godt og ondt. For pokker, hvor kan det være surt om vinteren, men det opvejes fuldt ud om sommeren. StilladsInformation: - Hvordan tegner fremtiden sig for stilladsbranchen - set med dine øjne? Claus - Med alle de tiltag der er oppe i dag, så som uddannelse, tekniske hjælpemidler o.s.v. for at sikre os et længere arbejdsliv i branchen, ser jeg fortrøstningsfuld på fremtiden. Hvis vi hele tiden er med fremme i denne udvikling og er med til at indrette tingene bedst muligt, kan det blive til stor hjælp for alle parter. Okay, - uddannelsen er ikke et nyligt tiltag, men den halter forfærdeligt, og her er det min opfattelse, at det især er arbejdsgiverne, der ikke vil deltage. Jeg er af den mening at man nok bør arbejde hen mod, at lærlinge bliver ansat på nogenlunde samme vilkår som i andre brancher. Det giver godt nok mindre i løn, men de skal så heller ikke presses til at yde som de gamle rotter efter tre måneder. Et eller andet sted kan det jo ikke være rigtigt, at det er de gamle der skal betale for at et firma får uddannet folk. Tak for interviewet!