Translatørforeningen. Det foreslås ligeledes, at alle, der oversætter, fremover skal kunne kalde sig translatør.

ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Mandag d. 24. november 2014 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. samt forskellige andre love samt ophævelse af lov om translatører og tolke og ophævelse af lov om dispachører Høringssvar Det er i vækstpakken foreslået at ophæve loven om statsautoriserede translatører og tolke. Vi mener, det er en stor fejl, som Folketinget ikke må begå. Hvis translatørers statsautorisation ophæves vil det få en række uhensigtsmæssige konsekvenser: Det vil gøre livet langt mere besværligt og dyrere for dansk erhvervsliv. Det vil gå ud over borgernes retssikkerhed. Det vil betyde udflagning af et helt erhverv. Det vil være et kraftigt signal om, at uddannelse ikke må være en konkurrencemæssig fordel. Det vil indføre en yderligere afgift for erhvervslivet. Det vil være endnu et slag i hovedet på randområderne i Danmark. Ophævelse af en funktion Ophæves translatørloven er det ikke titlen, der ophæves: det er en hel funktion, som i dag sikrer erhvervslivet og retsvæsenet bekræftede oversættelser af høj sproglig kvalitet på en enkel og billig måde. Det foreslås ligeledes, at alle, der oversætter, fremover skal kunne kalde sig translatør. Oversætter kan alle være. Oversættere oversætter alle former for dokumenter mellem dansk og et fremmedsprog. Langt de fleste aktører på det danske oversættermarked har ikke en translatørbaggrund. Translatør derimod kan man KUN blive, 1) når man har en kandidateksamen (cand.ling.merc.) med profilen translatør og tolk fra CBS eller Aarhus Universitet; 2) når man har bestået den særlige

translatøreksamen, 3) eller man har fået den på basis af en eksamen i oversættelse af fagsprog. Dvs. man får sin beskikkelse på basis af en akademisk sproglig uddannelse, hvor translatøren har opnået kompetencer i oversættelse af fagsprog, dvs. det sprog, jurister, økonomer, ingeniører mv. anvender i deres professioner. Det er væsentligt for erhvervslivet og udlandet at kunne skelne, da udlandet ofte kræver, at bekræftede oversættelser er udarbejdet af en "certified translator", dvs. en oversætter, der er godkendt af en statslig myndighed som værende en person med passende kvalifikationer til at udføre funktionen. En autoriseret translatør bekræfter en oversættelses korrekthed med sit stempel og sin underskrift, hvorefter oversættelsen har juridisk gyldighed. Den autoriserede translatør hæfter juridisk for, at oversættelsen også er korrekt. I modsat fald kan der søges regres mod translatøren, som hæfter med sit navn og sin formue og som medlem af Translatørforeningen er dækket af en særlig professionel erhvervsansvarsforsikring. Translatøren må ikke have forfalden gæld til det offentlige og er underlagt særlige krav om etisk adfærd, herunder især tavshedspligt i alle forhold, der kommer til translatørens kendskab via dennes virke samt krav om ikke at medvirke i sager, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved translatørens habilitet. Translatøren giver således sikkerhed for kvalitet og integritet. Translatørsystemet fungerer i dag smidigt og effektivt i 22 sprog, hvilket langt fra er nok til at dække alle behov. Heldigvis er vi vidende om, at yderligere en lille håndfuld sprog, herunder kinesisk, er på vej i løbet af de næste par år, og det ville således give god mening, hvis man fra statsligt hold arbejdede proaktivt på at anspore til at få uddannet autoriserede translatører i endnu flere sprog. I sprog, hvor der ikke findes en statsautoriseret translatør, skal oversætteren personligt tage til en notar, som bekræfter oversætterens underskrift. Prisen for dette er oversættelsens pris samt gebyret til notaren plus oversætterens transportudgifter. Leveringstiden er således længere, da der skal lægges tid til notarbesøg oveni. I tilgift giver denne proces ikke nogen sikkerhed for oversætterens kvalifikationer, fordi det ikke er et krav, at oversætteren skal have gennemført en akademisk sproglig uddannelse i fagsprog eller bestået en eksamen i fagsprog. Derfor kan resultatet af en oversættelse være mere usikkert. Alligevel er det ifølge forslaget denne ordning, som kun fordyrer og forlænger leveringstiden, der fremover skal gælde for alle bekræftede oversættelser. Eksempel Vores translatør i Vojens har undersøgt, hvad det vil betyde, at hun ikke længere kan bruge sit stempel som gyldig bekræftelse. Hvis hun i stedet skal have en oversættelse bekræftet for notar, kan det kun foregå tirsdag mellem kl. 9 og 14.30 i Haderslev (25 km kørsel tur/retur) eller onsdag mellem kl. 9 og 10 i Tønder (105 km tur/retur) eller på hverdage mellem kl. 8.30 og 15 i Sønderborg (145 km tur/retur). Dvs. hvis hun skal lave en retsgyldig oversættelse under de regler, som regeringen ønsker at indføre, skal hun først oversætte dokumentet og derefter bruge mellem 1 og 3 timer på kørsel, som hun naturligvis skal have godtgjort med både tabt fortjeneste i den påløbne tid og kørepenge for

antal kørte kilomenter. Altså en betydelig ekstraudgift for hendes kunder. I realiteten ville denne del af hendes virksomheds aktiviteter forsvinde. Endnu en hindring, når man vælger at bo uden for de større byer. Og så kan man ikke engang betegne Vojens for et randområde. En ophævelse af translatørbeskikkelsen vil derfor på ingen måde lette byrderne for dansk erhvervsliv, men derimod gøre livet mere besværligt og mere omkostningsfuldt. Udlandets krav Det er ikke translatørerne, der har opfundet kravet om bekræftede oversættelser. Det er danske og udenlandske myndigheder, som har opfundet kravet, og det har man gjort for at sikre, at en oversættelse vil kunne betragtes som en fuldstændig og nøjagtig gengivelse af originaldokumentet. Danske firmaer mødes i udlandet med krav om at kunne levere bekræftede oversættelser af vigtige juridiske papirer i forbindelse med låntagninger, selskabsoprettelser, fusioner, kontraktindgåelser, licitationer mv. (bilag 1). Eksempler Forleden drejede det sig f.eks. om vedtægter og udskrifter fra Erhvervsstyrelsen for et dansk firma, der skulle bruge dem i forbindelse med deres aktiviteter i Frankrig. Her var det et krav fra de franske myndigheder, at dokumenterne indleveres til myndighederne i en bekræftet oversættelse. Et andet eksempel er fra et af landets største rederier. Den danske translatør i det pågældende sprog blev kontaktet sent fredag eftermiddag dansk tid. Skibet kunne ikke få lov at fortsætte sejladsen som planlagt. De lokale myndigheder krævede en bekræftet oversættelse af den danske udgave af et skibsførerbevis og maritimt pas, før skibet kunne blive frigivet til videre sejlads. En sådan forsinkelse koster et rederi mange tusinde kroner pr. døgn. Fordi translatøren er under den nuværende ordning, kunne han levere den ønskede bekræftede oversættelse om aftenen samme dag, da han kunne bekræfte den med sit stempel og sin underskrift. Skulle han have været omkring notar, som det forudsættes under en evt. fremtidig ordning, ville skibet have været nødt til at afvente translatørens besøg hos notar, når denne åbnede mandag morgen, hvilket ville have kostet store summer for rederiet samt dansk anseelse. Hvis translatøren vel at mærke drev sin virksomhed i nærheden af en notar, der har åbent mandag morgen. En ophævelse af translatørbeskikkelsen vil dog ikke kun ramme erhvervslivet, da også privatpersoner vil blive berørt. Eksempel En taxachauffør ønskede for et par år siden at emigrere til Canada fra Danmark. I løbet af et år opsøgte han translatøren fem gange, hver gang med meget personlige papirer, som de canadiske myndigheder krævede i bekræftet oversættelse: lønsedler, skilsmissepapirer, skøde på fast ejendom, selvangivelser, fødselsattest mm. Hvis translatøren skulle have været omkring notar hver gang, ville det have kostet den pågældende taxachauffør yderligere ca. 600 kr. pr. gang til translatørens køretid, transport og parkeringsafgift, i alt ca. 3.000 kr. ekstra. En betydelig merudgift for en privatperson.

EU-krav Ophævelse af translatørers statsautorisation står i skarp kontrast til udviklingen i Europa- Kommissionens politik om øget kvalitetssikring af tolkning og oversættelse, og der henvises i den forbindelse til Kommissionens Grønbog om Retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU og til Kommissionens forslag til Rådets rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager. Vi kan desuden henvise til rapporten "Studies on translation and multilingualism The Status of the Translation Profession in the European Union, der er udarbejdet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (DGT). I rapporten redegøres for betydningen af status forstået som (the presumed value of expert skills), og som noget, der f.eks. kan signaleres ved en beskikkelsesordning og en beskyttet titel, hvilket således understøtter argumenterne mod en afskaffelse. I rapporten gennemgås ordningerne i de forskellige lande. Kortet på s. 29 af rapporten giver en klar illustration af, hvordan Danmark vil havne i udkanten, hvis autorisationen ophæves. Statens krav Det nuværende system med statsautoriserede translatører blev i sin tid indført af Christian IV, da det var nødvendigt for kongen at kunne forstå skrivelser på andre sprog, så han kunne få Sundtolden sikkert i hus. I dag er det ikke kun tolden til kongen, det drejer sig om. Det drejer sig om meget mere: retssikkerhed, dansk samhandel med udlandet, opfyldelse af udenlandske og danske krav, fastholdelse af arbejde i Danmark. Translatørloven blev skabt på statens præmisser, fordi Danmark havde brug for den. Og Danmark har stadig brug for den. Samtidig er det praktisk med et enkelt system, der kan sikre oversættelsers korrekthed. Systemet er blevet kopieret af flere lande, fordi det gør en ellers tung proces let og smidig. Ophæver vi autorisationsordningen, vil vi være et af de få lande i EU, der ikke har en autorisationsordning. Vedhæftet er en liste over lande, som Danmark handler med, og som har tilsvarende autorisationsordninger (bilag 2). Retssikkerhed Et andet væsentligt område, hvor der stilles krav om bekræftede oversættelser, er inden for retsvæsenet. Det kan f.eks. dreje sig om stævninger, retsanmodninger, domme og andre vigtige juridiske dokumenter (liste over typiske dokumenter til bekræftet oversættelse fremgår af bilag 1).

Vi har allerede modtaget en mængde tilkendegivelser fra advokatfirmaer, som mener, at ophævelse af autorisationsordningen vil gøre det langt mere besværligt at føre sager, hvor udenlandske parter er involveret. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at "retsplejelovens 149, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., præciseres således, at det fremgår, at der skal være tale om en uddannet translatør eller lignende." Det står hen i det uvisse, hvad der menes med "eller lignende". Det skal desuden anføres, at lov om translatører og tolke ikke bør ophæves, uden at det samtidig er sikret, at hensynene, der varetages i retsplejelovens 149 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra e, sikres på anden måde. Den eksisterende autorisationsordning er indført med henblik på at sikre, at translatører og tolke har de fornødne kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt for at varetage deres opgaver, f.eks. med hensyn til korrekt oversættelse af juridiske dokumenter eller tolkebistand under retsmøder eller andre møder. Det er i praksis umuligt, at translatøren hver gang skal fremvise eksamenspapirer og CV for at godtgøre sine kvalifikationer. Translatørernes autorisation er vigtig af hensyn til det juridiske område, hvor retssikkerheden udgør et afgørende hensyn, og en ophævelse af translatørloven vil fjerne muligheden for at opnå den nødvendige kvalitetssikring på det juridiske område. Vi henviser desuden til Kommissionens Grønbog om Retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU. Det fremgår af Grønbogens afsnit 5.2.2. (a) under overskriften "Uddannelse, autorisation og registrering, at: "Kommissionen finder, at for at kunne overholde kravene i menneskerettighedskonventionen og mange andre internationale instrumenter skal alle medlemsstater sikre uddannelse, autorisation og registrering af juridiske oversættere og retstolke." Herefter listes en række minimumskrav til medlemsstaterne, herunder at Medlemsstaterne skal have et system for autorisation af disse oversættere og tolke. Dette giver Danmark højt og flot afkald på ved at ophæve loven i modstrid med Kommissionens intentioner. Vi henviser yderligere til rapport om tolkebistand i retssager, udarbejdet af Domstolsstyrelsen i 2003, hvoraf bl.a. fremgår, at domstolene i retssager er forpligtede til at sikre, at tolke i retssager har de bedst mulige kvalifikationer. Ophævelse af autorisationen vil være en væsentlig forringelse af retssikkerheden i forbindelse med tolkes medvirken i retssager. Der henvises til, at kvaliteten af selve tolkningen, etikken omkring tolkningen og spørgsmålet om tavshedspligt vil blive forringet, hvis det ikke fremover vil være muligt at kunne rekvirere beskikkede translatører.

Fri adgang til markedet Hvis begrundelsen for at fjerne autorisationen er at øge den frie konkurrence, må vi understrege, at oversætterhvervet allerede er ude i fri konkurrence, da langt de fleste oversættelser ikke er bekræftede. Og konkurrencen er benhård, netop fordi erhvervet er frit. Det står enhver med de nødvendige og ikke-nødvendige kvalifikationer frit at udøve oversættererhvervet, idet der ikke er tale om et beskyttet erhverv eller en beskyttet titel. Den nuværende lov om translatører og tolke er ikke en regulering af et erhverv, det er en fastlæggelse af en funktion, nemlig at kunne levere bekræftede oversættelser, der har gyldighed i ind- og udland, og som kan opfylde kravene fra danske myndigheder. Det er dog i en lang række tilfælde et krav fra myndighederne i udlandet, at en oversættelse skal være bekræftet. Der stilles endvidere i mange tilfælde krav om, at den bekræftede oversættelse skal udføres af en såkaldt "certified translator", idet man antager, at vedkommendes faglige kvalifikationer er verificeret og godkendt af en offentlig myndighed. Man ønsker med vækstpakken, at "... der skal gennemføres en række initiativer rettet mod at lette markedsadgangen og fjerne unødvendige barrierer m.v. for en række mindre erhverv." At drive virksomhed som selvstændig translatør er også et erhverv, som ydermere får opstillet barrierer, idet forslaget vil gøre det langt mere besværligt at levere bekræftede oversættelser. Ophæves loven, og skal oversætteren dermed omkring en notar for at få oversættelsen bekræftet, vil det give staten en ekstra indtjening på 300 kr./oversættelse, som den privatudøvende translatør går glip af. Med et gennemsnitligt antal bekræftede oversættelser om året på ca. 49/translatør for Translatørforeningen 1 (bilag 3), vil det alene for gebyret betyde 12.250 kr. i mistet indtægt for en translatør samt indtægten for selve oversættelsen, hvilket vil være fra ca. 400 kr. op til mange tusinde kroner. Til gengæld vil kunderne skulle betale ekstra til transporttid, kørselsgodtgørelse samt parkering som en konsekvens af oversætterens besøg hos notar. Resultatet vil derfor blive, at bekræftede oversættelser leveres fra andre lande, som har statsautorisationer, der svarer til den nuværende danske, da det vil være hurtigere og billigere. Det vil betyde et stort skattemæssigt tab for staten og gøre det endnu vanskeligere for oversættere at holde en anstændig indtjening, der svarer til vedkommendes uddannelsesmæssige kvalifikationer. Set i lyset af antallet af bekræftede oversættelse kan man desuden stille sig det spørgsmål, om notarerne er gearet til at håndtere henvendelser i de mængder. Ifølge vores undersøgelse udfærdiger alene vores medlemmer i nærheden af 4.200 bekræftede oversættelser årligt. Dertil kommer translatører, der ikke er medlem af vores forening. 1 Tallene fremkommer fra en intern medlemsundersøgelse blandt Translatørforeningens medlemmer. Medlemskab er frivilligt, og medlemmerne er primært selvstændige erhvervsdrivende, hvorfor det samlede antal translatører i Danmark er langt større end foreningens medlemstal. Det omfatter således heller ikke det store antal translatører i privat ansættelse.

Konkurrencemæssig fordel Det fremgik af høringssvarene i 2008, da man også overvejede at ophæve denne lov, at "ordningen findes tilsvarende i flere andre lande og kan ikke anses for at være mere restriktiv end nødvendig for at opnå formålet". Det er der ikke ændret på siden. En ophævelse af lov om translatører og tolke medfører en udvanding af begrebet, som gør markedet uigennemskueligt, da det gør det væsentligt vanskeligere for kunder at finde frem til en kvalificeret oversætter af bekræftede oversættelser. Man risikerer således at presse dansk som anvendt sprog i erhvervslivet. Mange firmaer har allerede indført engelsk som koncernsprog, men en meget stor del af de bekræftede oversættelser, der udfærdiges, er netop ikke på engelsk. Man er også nødt til at huske, at dansk stadig er hovedsproget i Danmark, ligesom tysk er det i Tyskland osv. Der argumenteres i bemærkningerne med, at "... Personer med en offentlig beskikkelse opnår en konkurrencemæssig fordel...". Selvfølgelig opnår personer med en offentlig beskikkelse en konkurrencemæssig fordel, ellers var der jo ingen grund til at dygtiggøre sig og investere flere år af sit liv i en høj uddannelse. Det er dog ikke autorisationen i sig selv, men den uddannelse og/eller eksamen, der ligger bag, og som tydeliggøres ved autorisationen, ligesom det er tilfældet for statsautoriserede fodterapeuter, statsautoriserede revisorer mv. På samme måde er autorisationen en fordel for kunderne, da den skaber gennemsigtighed på et ellers meget uigennemsigtigt marked. Omvendt kunne man argumentere, at der ikke er noget til hinder for, at oversættere med tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer indstiller sig til translatøreksamen og opnår beskikkelse. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, "at kvaliteten af de ydelser, som translatører leverer, ikke sikres ved selve autorisationen, men ved den uddannelse, som ligger bag...". Det er præcist det, det drejer sig om: uddannelse. Eftersom alle frit kan nedsætte sig som oversætter med eller uden en sproglig uddannelse, er det en væsentlig faktor for kunderne og dermed erhvervslivet, at en translatørs kvalifikationer er godkendte på forhånd. På samme måde kan man se på beskikkelsesordningerne for f.eks. statsautoriserede revisorer, advokatbestallinger mv. Eller vil det også være sådan fremover, at har man en cand.merc.aud. eller en cand.jur., så har man tilstrækkelig viden om regnskab og jura og kan undvære autorisationen? Er det også tanken at ophæve statsautorisation for revisorer, advokatbestallinger mv.? Translatørsystemet er det eneste i Danmark, der garanterer en høj sproglig kvalitet af oversatte tekster til eller fra dansk. Med den store samhandel, der er med udlandet i dag, er systemet vigtigere end nogensinde før. Sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne for autorisationen Det skal også bemærkes, at der er sanktionsmuligheder for en translatør, som ophører med at opfylde betingelserne for autorisationen. I så tilfælde kan Erhvervsstyrelsen tilbagekalde den.

Den foreslåede ordning, der tillader alle at udarbejde bekræftede oversættelser, åbner for en ladeport af snyd. De fleste translatører er i forbindelse med oversættelse af typisk personlige papirer som eksamenspapirer, CV'er, fødselsattester mv. blevet mødt med forslag til lidt bedre titler på uddannelser, lidt bedre beskrivelser af fagindhold og jobindhold, måske påføring af et andet navn, fordi vedkommende har ændret navn mv. Translatører, der oversætter sprog med tegnsæt, som vi i Danmark ikke kan læse, har Danmark særlig tillid til, da det i disse tilfælde vil være særligt nemt at anføre et andet navn, fødested mv. end det korrekte. Og de mødes også jævnligt med opfordringer om at foretage ændringer. Hvis translatøren følger en sådan opfordring, vil vedkommende kunne miste sin beskikkelse. Der er ikke samme sanktionsmulighed over for enhver anden oversætter. Register over beskikkede translatører og tolke I dag fører Erhvervsstyrelsen et selvstændigt register over beskikkede translatører og tolke, ligesom translatører kan deponere deres underskrifter hos styrelsen, så en offentlig myndighed altid kan kontrollere underskriften. I bemærkningerne anføres, at det ikke længere vil være nødvendigt, da oplysning om translatører kan søges hos de respektive brancheforeninger. De respektive brancheforeninger, Translatørforeningen og Danske Translatører, har naturligvis medlemslister. De omfatter dog kun de statsautoriserede translatører og tolke, der har valgt at være medlem hos de to foreninger. Der er et stort antal, som ikke er medlem, da det i sagens natur er et frivilligt medlemskab. Man må dog anføre, at disse to foreningers fortsatte eksistens er højst tvivlsom, hvis ikke den nuværende ordning eller en tilsvarende statsreguleret ordning fortsættes. Foreningernes medlemsgrundlag er statsautoriserede translatører og tolke, som også giver mulighed for en ansvarsforsikring på favorable vilkår, netop fordi forsikringstagerne har en høj grad af troværdighed i kraft af deres uddannelse. Foreningerne drives næsten udelukkende på frivillig basis af fagligt dygtige og dedikerede personer, der er valgt af deres fagfæller. Autorisationen i fremtiden Det kan undre, at man ikke afventer det interne udvalg, som har nedsat, hvis opgave det bl.a. er at identificere forslag, der kan sikre adgang til tolkeydelser af højere kvalitet på s område. Udvalgets arbejde forventes afsluttet ultimo 2014. Man bør i stedet for at ophæve translatørloven samarbejde med branchens aktører (bl.a. de nævnte brancheforeninger) om at udarbejde en fremtidssikret ordning. Specielt bør en sådan fremtidig ordning omfatte foranstaltninger til at sikre, at flere i de såkaldt fjernere sprog kan opnå beskikkelse for også at højne kvaliteten inden for disse sprog.

Den nuværende ordning bidrager til at sikre gennemsigtighed og kvalitet på området. Translatørordningen er indrettet således, at det tilsigtede formål med ordningen ikke kan opnås ved mindre restriktive foranstaltninger som f.eks. tilsyn med tjenesteydernes servicevirksomhed, ved en kompetent myndighed eller af mere enkle erklæringer, der skal indgives af translatøren. Statslige autorisationsordninger skaber gennemsigtighed på markedet til gavn for forbrugerne og giver tryghed og sikkerhed for kvaliteten. En manglende statslig godkendelse gør det modsatte og kan ydermere give problemer hos myndigheder i andre lande, især i de sydeuropæiske lande og i lande uden for EU. Endelig kan man undre sig over, at Folketinget i en tid, hvor der privatiseres og udliciteres på alle andre områder, her skal være et område, der centraliseres. Den nuværende ordning er en decentral og enkel ordning, hvor bekræftelsen er udliciteret til en privat leverandør. Sproglige uddannelser En ophævelse af statsautorisationen vil desuden få utilsigtede og gennemgribende konsekvenser for uddannelsessektoren, dvs. uddannelse af personer i sprog på højt niveau. Hvis ikke det giver tydelige kvalifikationer og fordele, vil endnu flere fravælge at tage en 5-årig akademisk, videregående sproglig uddannelse. Det bliver svært at få overbevist nogen om, at de skal dygtiggøre sig, hvis ikke de får umiddelbare fordele af det. Man bør i stedet iværksætte bestræbelser på at øge interessen for at blive statsautoriseret translatør og i langt flere sprog. I dag er det kun cand.ling.merc.-uddannelsen, der giver kompetencer i fagsprog. Har man en cand.mag.-eksamen, kan man kun opnå kompetencerne gennem selvstudium, hvilket afholder mange fra at indstille sig til translatøreksamen. Det bør derfor overvejes, hvordan man i uddannelsessystemet kan sikre, at langt flere får fagsproglige kompetencer i langt flere sprog. Som en del af dette bør bl.a. Uddannelsesguiden forbedres, så unge i det hele taget kan få øje på muligheden af en sproglig uddannelse på højt niveau. Lovforslaget har administrative konsekvenser for borgerne og dermed erhvervslivet Den foreslåede ordning vil forlænge produktionstiden for bekræftede oversættelser og gøre bekræftede oversættelser dyrere. En afskaffelse af translatørautorisationen i Danmark vil betyde, at opgaverne udflages til udlandet eller til udenlandske aktører. Med den frie bevægelighed i EU og en translatørtitel fra deres respektive hjemlande i bagagen kan de frit slå sig ned i Danmark og udkonkurrere de danskere, som har taget en lang teoretisk uddannelse for at kunne arbejde for Danmark og dansk erhvervsliv.

Langt de fleste EU-lande og alle vore nabolande har i dag autorisationsordninger efter dansk forbillede, der sikrer efterlevelsen af EU s direktiv nr. 2010/64/EU af 20. oktober 2010, om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, som er implementeret i de fleste EU-lande, herunder også Irland og Storbritannien. Selvom Danmark har et retsforbehold og dermed endnu ikke er direkte omfattet af direktivet, vil afskaffelsen hurtigt bringe Danmark i vanskeligheder i samkvemmet med de øvrige EU-lande og også andre lande. Specielt når der er tale om (rets)dokumenter, som af danske og udenlandske myndigheder kræves i bekræftet oversættelse, da der i Danmark nu ikke længere vil findes en autorisationsordning som garanti for kvaliteten i disse oversættelser. Hvis eller når det danske retsforbehold ophæves, vil direktivet skulle implementeres i Danmark, hvorefter vi så kan indføre en autorisationsordning igen. Vi kan således kun fraråde at ophæve lov om translatører og tolke. Med venlig hilsen TRANSLATØRFORENINGEN På bestyrelsens vegne Hanne Vedel Sterndorf Formand Bilag: Bilag 1 Typiske dokumenter til bekræftet oversættelse Bilag 2 Oversigt over autorisationsordninger i EU- og EØS-lande Bilag 3 Omfanget af bekræftede oversættelse 2014

Typiske dokumenter til bekræftet oversættelse ind- og udland Virksomhedsrelaterede dokumenter Aftaler om joint ventures Ansøgninger om registrering af medicin Beviser som skibsfører Bilregistrering Diverse citater af danske love. Erklæringer vedr. tegningsret og/eller repræsentation Firmaerklæringer Fuldmagter Fuldstændige selskabsrapporter Fusionsplaner Generalforsamlingsbeslutninger Handelsfakturaer på varer og tjenesteydelser Havarirapporter Historiske rapporter Interministerielle korrespondancer Konkursbegæringer Konkurserklæringer Konsortieaftaler Kontrakter, leasingaftaler, ansættelseskontrakter mv. Kuratorattester Markedsføringstilladelser til bl.a. medicin Navneændringscertifikater Oprindelsescertifikater Pantsætningsdokumenter Partnerskabsaftaler Patent- og varemærkebeviser Patentoverdragelser Prospekter Registreringsbeviser fra SKAT Regnskaber Retsindkaldelse med tilh. vejledning Sammenskrevne resuméer fra Erhvervsstyrelsen Selskabscertifikater Selskabs-/firmavedtægter Selskabsrapporter Skibsbøger Spaltningsplaner Standarder Stiftelsesdokumenter Sundhedscertifikat ifm. eksport af danske produkter Tegningsudskrifter

Udskrifter fra Erhvervsstyrelsen og CVR-registret Udskrifter fra luftfartøjsregisteret Vedtægtsændringsdokumenter Voldgiftsafgørelser Årsrapporter Årsregnskaber Civilretlige dokumenter Afgørelser om børnebidrag Afsoningsattester anklageskrifter Arveafkald Bopælsattester Bødeforelæg CPR-registrering. Diverse dokumenter fra/til politiet Domme og kendelser Erklæringer afgivet for notar Europæiske arrestordrer Faderskabsblanket Faderskabserklæring Fuldmagter Gældsbreve Indfødsretsbrev Indkaldelser Konkursbegæringer Lovtekster og uddrag heraf Pasoplysninger, stempler m.m. Polititilhold Processkrifter med tilhørende bilag Retsanmodninger Retsbogsudskrifter Retskraftspåtegninger Rettens breve til sagsøgte Rettens vejledninger Skøder Strafberegningsattester Straffeattester Stævninger Udskrifter af tingbogen Vidneindkaldelser Øvrige dokumenter til fremlæggelse i retten (rapporter, vidneudsagn, kontoudskrifter, mm.)

Privatretlige dokumenter Anbefalinger Arveudlægsskøder Attestationer fra om dansk ret Attester fra skattevæsenet Attester om ansøgning om løsning fra statsborgerskab Bankbreve Bopælsattester Dokumenter i faderskabssager Dokumenter vedrørende forældremyndighed Dødsattester Dåbsattester Erklæringer afgivet for notar Erklæringer fra SKAT Forsikringsaftaler Fuldmagter Fuldmagter ifm. fælles forældremyndighed Fødselsattester Indfødsretsmeddelelser Kontrakter, alle typer Kreditoplysninger fra banker Kørekort Ligpas Lægeerklæringer Lægejournaler Lønsedler Navneattester Omsorgs- og ansvarserklæringer Paskopier Pensionsmeddelelser Registerudskrifter Registreringsbeviser og beviser for tidsubegrænset ophold Sammenskrevne resumeer Separations- og skilsmissebevillinger Separations- og skilsmissedomme Skattepapirer Skifteretsattester Skilsmisseattester og aftaler mellem ægtefællerne vedr. Skilsmissevilkår Skilsmissedomme Skøder Testamenter, kodiciler Udskrifter fra Det Centrale Personregister

Udskrifter fra Tinglysningsretten (om oprettede testamenter og ægtepagter) Vielsesattester Værgebeskikkelser Ægtepagter Ægteskabsattester (egnethedsattester til indgåelse af ægteskab) Diverse andre dokumenter til og fra offentlige myndigheder f.eks. i forbindelse med forældremyndighedssager på tværs af grænser, personer, der ønsker at emigrere Strafferetlige dokumenter Retsanmodninger med uddrag af lovtekster Straffedomme Straffeattester Uddannelsesmæssige dokumenter Attester for beståede eksaminer ved uafsluttede videregående uddannelser Beviser for afsluttet videregående uddannelse (evt. med tilhørende eksamensudskrift) Eksamenspapirer og andre uddannelsesbeviser Eksamensudskrifter under igangværende uddannelse Studentereksamensbeviser Studentereksamensbeviser med tilhørende karakterliste

OVERSIGT OVER AUTORISATIONSORDNINGER FOR OVERSÆTTERE OG TOLKE I EU- og EØS-LANDENE Land Findes der en offentlig autorisationsordning? Beskyttet titel Autorisationsgivende myndighed Lovgrundlag for autorisationen Uddannelse/ Eksamen, som giver ret til autorisationen Nationalt register over autoriserede oversættere og tolke Myndighed med ansvar for registerføring Belgien Ja Beëdigd vertaler beëdigd tolk (Gerechtsvertaler en tolk) Traducteur juré/ assermenté Inteprète juré/ assermenté Byretterne intet (der er stillet lovforslag i 2014 om oprettelse af et nationalt register) Uddannelse som tolk eller oversætter findes, men enhver med en ren straffeattest, der påstår at kunne tale et bestemt sprog, kan blive edsvoren som retstolk ved byretten. Aflæggelse af ed ved byretten i den retskreds, man tilhører, og underskrivelse af deontologisk kodeks. Intet nationalt register, men lister ved visse byretter (Antwerpen, Turnhout Mechelen) Byretterne (hvis nationalt register oprettes, så (lovforslag) Bulgarien Ja autoriseret oversætter Udenrigsministeriet Ingen data - uddannelse: Studentereksamensbevis eller Bevis for videregående uddannelse, hvoraf det skal fremgå, at man har fået mindst 600 timers undervisning i det pågældende sprog og - erklæring på tro og love om, at man påtager sig ansvaret for sin oversættelse/tolkning og er bekendt med de strafferetlige konsekvenser af forsætlige fejl i oversættelsen/tolkningen. Ja, nationalt register ført af Udenrigsministeriet Udenrigsministeriet Cypern Ingen data - - - - - - Translatørforeningen - 24. november 2014 1

OVERSIGT OVER AUTORISATIONSORDNINGER FOR OVERSÆTTERE OG TOLKE I EU- og EØS-LANDENE Land Findes der en offentlig autorisationsordning? Beskyttet titel Autorisationsgivende myndighed Lovgrundlag for autorisationen Uddannelse/ Eksamen, som giver ret til autorisationen Nationalt register over autoriserede oversættere og tolke Myndighed med ansvar for registerføring Danmark Ja Translatør og tolk Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse af lov om translatører og tolke - Lovbekendtgørelse nr. 181 af 25/03/1988 Cand.ling.merc.-eksamen eller Cand. interpret.-eksamen eller Translatøreksamen (efter selvstudium) Ja, nationalt register ført af Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen Det Forenede Kongerige Nej, kun i samarbejde med en advokat Nej Ingen Der findes kun en privat autorisationsordning under The Institute of Translation & Interpreting (ITI) - den eneste forening i landet for praktiserende oversættere og tolke. Optager medlemmer på grundlag af intern bedømmelse. - Evaluering foretaget / Eksamen afholdt af The Institute of Translation & Interpreting Ja, dog kun i privat regi. The Institute of Translation & Interpreting Estland Ja Autoriseret oversætter og tolk Vedtægt om edsvorne oversættere og tolke - Mindst en bacheloruddannelse og - Eksamen afholdt af (eksamen omfatter to dele: juridisk oversættelse og en test i juridiske spørgsmål og EU s institutioner) Ja. Registrering fornys hvert 5. år på grundlag af eksamen. Translatørforeningen - 24. november 2014 2

OVERSIGT OVER AUTORISATIONSORDNINGER FOR OVERSÆTTERE OG TOLKE I EU- og EØS-LANDENE Land Findes der en offentlig autorisationsordning? Beskyttet titel Autorisationsgivende myndighed Lovgrundlag for autorisationen Uddannelse/ Eksamen, som giver ret til autorisationen Nationalt register over autoriserede oversættere og tolke Myndighed med ansvar for registerføring Finland Ja auktorisoitu kääntäjä auktoriserad translatör Utbildningsstyrelsen Lag om auktoriserade translatörer Translatøreksamen eller Filosofie magister-eksamen, hvor oversættelsesvidenskab skal udgøre mindst 60 studiepoints. Ja Utbildningsstyrelsen Frankrig Ja Traducteur assermenté Interprète assermenté Cour d Appel Cour de Cassation Lov nr. 71-498 af 29. juni 1971 med senere ændringer Lov nr. 2004-130 af 11. februar 2004 Videregående uddannelse i det/de pågældende sprog enten på universitetet eller på en specialiseret skole (f.eks. École Supérieure d Interprètes et de Traducteurs - ESIT) Ja - Cour de Cassation fører det nationale register over edsvorne oversættere og tolke Registrering fornys hvert 5. år. Hver Cour d Appel fører liste over sine edsvorne oversættere og tolke Grækenland Ja metafrastis - oversætter dierminèas - tolk Betegnelserne er ikke beskyttet, men autoriserede oversættelser må kun udføres af: - oversættere, der er autoriseret af Udenrigsministeriet eller - advokater Udenrigsministeriet (som også selv har en oversættelsestjeneste) Lov nr. 3712/2008 om opbygning af et system vedrørende officielle oversættelser, oprettelse af oversættelsestjeneste under Udenrigsministeriet, edsvorne oversættere og andre bestemmelser Loven er under implementering. Oversættere, der er ansat ved Udenrigsministeriets oversættelsestjeneste, antages efter at have bestået en concours i oversættelse af forskellige tekster begge veje, herunder juridiske tekster. ingen data Udenrigsministeriet Translatørforeningen - 24. november 2014 3

OVERSIGT OVER AUTORISATIONSORDNINGER FOR OVERSÆTTERE OG TOLKE I EU- og EØS-LANDENE Land Findes der en offentlig autorisationsordning? Beskyttet titel Autorisationsgivende myndighed Lovgrundlag for autorisationen Uddannelse/ Eksamen, som giver ret til autorisationen Nationalt register over autoriserede oversættere og tolke Myndighed med ansvar for registerføring Irland Nej, kun under ITIA. - Ingen Der findes kun en privat autorisationsordning under Irish Translators and Interpreters Association (ITIA) - den eneste forening i landet for praktiserende oversættere og tolke. - Kun intern evaluering foretaget af ITIA. Ja, dog kun i privat regi (ITIA) Ingen. ITIA fører register. Island Ja Ja Indenrigsministeriet Lov om translatører og domtolke nr. 148 af 20. december 2000 Translatøreksamen Nationalt register ført af Indenrigsministeriet Indenrigsministeriet Italien Nej - - - - - - Kroatien Ingen data - - - - - - Letland Nej, kun i samarbejde med en notar - - - - - - Liechtenstein Ja Ingen data Ingen data Lov af 26. november 1999 om tolkes adgang til at tolke ved domstole og i administrative sager. Iht lovens art. 5 kan kun personer, som er registreret som Ingen data Ingen data Ingen data Translatørforeningen - 24. november 2014 4

OVERSIGT OVER AUTORISATIONSORDNINGER FOR OVERSÆTTERE OG TOLKE I EU- og EØS-LANDENE Land Findes der en offentlig autorisationsordning? Beskyttet titel Autorisationsgivende myndighed Lovgrundlag for autorisationen Uddannelse/ Eksamen, som giver ret til autorisationen Nationalt register over autoriserede oversættere og tolke Myndighed med ansvar for registerføring Litauen Nej, kun i samarbejde med en notar officielt autoriserede tolke ved Liechtensteins domstole og i administrative sager må bekræfte en oversættelse. - - - - - - Luxembourg ingen data - - - - - - Malta ingen data - - - - - - Nederlandene Ja Beëdigd vertaler Beëdigd tolk (Tolk in Strafzaken/Juridisch vertaler in Strafzaken) Bureau BTV under Retshjælpsnævnet, som sorterer under Wet beëdigde tolken en vertalers lov om edsvorne tolke og oversættere fra 2009 - uddannelse som tolk eller oversætter på mindst bachelorniveau eller - bestået tolke- eller oversætterprøve, som er anerkendt af Retshjælpsnævnet eller - bestået (efter)uddannelse som Retstolk i straffesager eller Juridisk oversætter + flere andre muligheder. Desuden kræves, at man aflægger ed eller løfte ved en domstol om, at man vil udføre arbejdet efter bedste formåen og under iagttagelse af tavshedspligten. Rbtv Registeret for edsvorne tolke og oversættere Bureau BTV under Retshjælpsnævnet, som sortere under Translatørforeningen - 24. november 2014 5

OVERSIGT OVER AUTORISATIONSORDNINGER FOR OVERSÆTTERE OG TOLKE I EU- og EØS-LANDENE Land Findes der en offentlig autorisationsordning? Beskyttet titel Autorisationsgivende myndighed Lovgrundlag for autorisationen Uddannelse/ Eksamen, som giver ret til autorisationen Nationalt register over autoriserede oversættere og tolke Myndighed med ansvar for registerføring Norge Ja Statsautorisert tolk Statsautorisert translatør Norges Handelshøyskole (NHH) - siden 2003 Forskrift om bevilling som statsautorisert tolk og tolkeprøven Forskrift for translatøreksamen Tolkeprøven (autorisasjonsprøven) Translatøreksamen Ja, nationalt register ført af NHH Norges Handelshøyskole (NHH) Polen Ja tlumacz przysiegly Lov af 25.11.2004 med senere ændringer om hverv som autoriseret oversætter Portugal Nej, kun i samarbejde med en advokat - Uddannelse fra en højere læreanstalt/universitet med opnåelse af magister/cand.- graden eller - Aflæggelse af eksamen svarende til den danske translatøreksamen Ja - register over autoriserede oversættere - - - - - - Rumænien Ja Traducător autorizat / Interpret autorizat (på s område) Oversættere, som har bestået oversættereksamen afholdt af Kulturministeriet og har modtaget et oversætterbevis (på alle andre områder) (udsteder autorisation på sit område) Kulturministeriet (afholder oversættereksamen inden for juridisk, økonomisk og teknisk oversættelse og udsteder oversætterbevis) Lov nr. 178/1997 vedrørende autorisation af oversættere og tolke (på s område) For at få autorisation som oversætter og tolk på s område kræves der: - universitetsuddannelse i det pågældende sprog eller - studentereksamen fra et gymnasium med undervisning på det pågældende sprog eller - oversættereksamen på det juridiske område, afholdt af Kulturministeriet - Nationalt register over autoriserede oversættere og tolke på s område, ført af og - lister ved appelretterne og appelretterne Translatørforeningen - 24. november 2014 6