R FILEN Nyhedsbrev Nr. 4 2009 30 års jubilæum LEDER: DALFs historie s. 2-3 DALFs fremtid s. 4 Gode råd før gravningen s. 12 Profilens historie s. 9-11 Formandsliste s. 3 Sager og Konflikter s. 5-7 Løn før og nu s. 8-9 DALFs stiftelse s. 12 Adresseændring s. 12 God læselyst! Velkommen til Profilen nummer 4! I dette nummer af Profilen har vi valgt at sætte fokus på Danske Arkæologistuderendes LandsForening (i daglig tale DALF). Det er i disse dage faktisk 30 år siden at DALF blev dannet af de arkæologistuderende i Århus og København. I løbet af de tredive år er der sket meget og opnået meget, og det vil vi gerne gøre opmærksom på i dette blad. DALF er ikke bare en samlebetegnelse for de tre kredsforeninger (SIDAH, HIKUIN og Foreningen). DALF s bestyrelse er det forum, hvor sager og konflikter bliver taget op, diskuteret og håndteret. DALF s bestyrelse består af medlemmer fra alle tre kredsforeninger. Antallet af medlemmer i DALF afhænger af antallet af medlemmer i Kredsforeningen. Så jo flere medlemmer i Kredsforeningen jo flere medlemmer i DALF s bestyrelse til at tale Kredsforeningens sag! Det er i DALF regi, at cirkulæret fra 1984 blev udarbejdet, og det er DALF, der forhandlede særaftalen hos Dansk Magisterforening igennem. Denne særaftale er vigtig, da den giver os ret til mere rådgivning og juridisk støtte hos DM end andre studentergrupper. Så husk at melde dig ind i DALF-gruppen i DM. Du skal være medlem af en Kredsforening for at blive medlem af denne gruppe. I de sidste to år har DALF s bestyrelse koncentreret sig om at skabe en stærkere kontakt mellem medlemmer og bestyrelsen. Det er vigtigt for os, at vores medlemmer ved, vi er der. Derfor genoplivede vi blandt andet Profilen og uddelte flyers til nye studerende. Derudover søsatte vi forskellige undersøgelser af studerendes erfaringer og hvordan studerende behandles på museerne. Dette skabte en del debat, og det er vi i bestyrelsen meget glade for. I takt med at studieordningerne ændres, og man skal igennem uddannelsen hurtigere, så bliver der også mere udskiftning i DALF s bestyrelse. Det har været tendensen de sidste par år, at det er de samme Tordenskjolds Soldater, der tager arbejdet på sig hver gang. Det er opslidende og hårdt arbejde at sidde i bestyrelsen, men der er også en masse fordele. Tænk på de kontakter, der her skabes mellem fagene og byerne! En gammel formand takker af og giver faklen videre til en ny bestyrelse med masser af saft, kraft og gåpåmod Meget godt er gjort meget godt er stadig at gøre!!! Kontakt I skal huske, at I ALTID kan kontakte os. Ring, skriv, råb op, hvis I har spørgsmål om noget. Det er det vi er her for. Har man indlæg eller kommentarer eller en artikel, man bare må ud med, så skriv til profilenred@gmail.com. Bestyrelsen kan altid kontaktes på ls.dalf@gmail.com, hvis der opstår spørgsmål. Tak for (vist nok) 5 gode år i DALF, de sidste to som Formand Kamma Marie Poulsen-Hansen, Formand 1979-2009 1
DALF s historie Af Jonas Sigurdsson DALF s forhistorie Allerede i 1976 ser man de første spæde skridt til det, der senere bliver Dansk Arkæologisk LandsForening (forkortet DALF). Der havde i årene optil 1976 været problemer med aflønningen af studenterne samt efterfølgende skattesager. De følgende forhandlinger skete på foranledning af studenterne i København med løfte om støtte fra studenterne i Århus. Studenterforeningen i København med mandat fra Århus forsøgte således at lave en aftale med enten HK eller SiD, dette mislykkes dog. I stedet for HK og SiD viser Magisterforeningen sig villige til at lave en aftale. Magisterforeningen tilbød at køre sagen for de studerende, hvis lønforhandlingerne skulle bryde sammen. Magisterforeningen forslog en timelønsordning som i vore dages penge ville svare til 154,5 kr. i time. Efter en lang række studentermøder i sommeren 1977 besluttede de arkæologistuderende i København og Århus at boykotte alle udgravninger, som var finansieret af Forskningsrådet indtil aflønningssystemet var identisk med det, som blev benyttet af Nationalmuseets 1. afdeling. Boykotten påvirkede dog kun udgravningen i Vorbasse, da dette var den eneste som på daværende tidspunkt var i gang. Forskningsrådet indvilligede umiddelbart efter i kravene om det nye aflønningssystem. Efter boykotten stod det dog klart at der i processen havde været fejl og mangler, som der burde rådes bod på. Beklageligvis var der blandt andet ikke lavet klare retningslinjer i forbindelse med økonomisk kompensation til de berørte studerende som nedlage arbejdet. Aktionen viste således med al tydelighed nødvendigheden af en samlet organisering af studenterne i København og Århus. Diskussion om oprettelsen af en landsdækkende forening kaldet DALF startede i februar 1978. Eksistensen af en sådan forening optræder i forbindelse med udfærdigelse af vedtægter samt beskrivelse af foreningens formål. Udformningen af DALF s struktur skete de efterfølgende 12 måneder primært gennem omfattende korrespondance mellem Foreningen i København og Fagudvalget i Århus. Dertil kom en række studentermøder i København og Århus, hvoraf enkelte blev foretaget med deltagelse af repræsentanter fra det modsvarende universitet. DALF s nyere tid DALF blev stiftet den 20/2 1979 (se stiftelseserklæringen her i bladet) og efterfølgende konstitueret ved generalforsamlingen den 28/2 1979. DALF blev stiftet for at skabe sammenarbejde på landsplan mellem de studerende i Århus og København. Dette samarbejde skete på baggrund af flere års drøftelser i lønforhandlingsudvalget. DALF s målsætning var fra starten at blive statsanerkendt som fagforening og derved få ret til egen overenskomst. Igennem fagforeningsarbejdet ønskede man, at få en harmonisering af arbejds- og lønforholdene. Målet om statsanerkendelse blev dog aldrig opnået, det samme kan til dels siges om målene om en ensretning af forholdene på museerne. Her 30 år efter oprettelsen af DALF kan disse mål stadige ikke erklæres for opnået. I 1979 var der lige så mange aflønningsformer som der var museer i Danmark, siden da er der i nogen grad sket en ensretning mellem museerne, men forskellene er dog stadig utalte. I 1979 lå det i tidens ånd at oprette studenterforeninger, det var derfor også et naturligt træk, at de danske arkæologistuderende valgte at danne fælles front da arbejds- og lønforhold ikke længere blev fundet acceptable. Udover de gamle studenterforeninger ( Foreningen 1948, Hikuin 1966 og Sidah?) var der begyndt at ske en fragmentering med nye foreninger, med nye stridsemner som f.eks. kvindespecifikke problemer. Med oprettelsen af DALF ønskede man således at samle de kræfter som eksisterede indenfor alle disse studenterbevægelserne. Af de ting som DALF har opnået er det allervigtigste bibeholdelsen af de skattefri diæter. Gennem forhandlinger og advokatbistand lykkes det at bibeholde skattefriheden i forhold til diæterne, når vi altså får dem! 2 Implementeringen af DALF som ledende og effektivt organ har dog ikke været uden problemer. På baggrund af forskellige sager og konflikter har DALF gennem sin levetid raget uklar med forskellige museer rundt om i landet (Se artiklen om sager og konflikter). Disse konflikter har i konkrete sager betydet, at museer er holdt op med f.eks. at bruge jobformidlingerne til at skaffe studenter til udgravningsarbejde. I enkelte sager er der desuden sket en eskalering som beklageligvis har været DALF s egen skyld. Der har således været eksempler på
overvurdering af foreningens egen styrke, taktiske brølere, mangel på forudseenhed, mangel på god nok argumentering samt intern uenighed i DALF s politik. Desværre har forskellige museer i højere grad ønsket at skaffe arbejdskraft gennem personlige kontakter og ikke gennem DALF. Ud fra DALF s synspunkt er dette beklageligt, da et af vores mål som forening blandt andet er, at skaffe en ligelig fordeling af udgravningserfaringen blandt studenterne. Vi kan derfor kun udtrykke ønske om at museerne fortsætter med at fordele gravearbejdet gennem DALF og således er med til at ligge grobund for erfaringsgrundlaget i den næste generation. En væsentlig og vigtig ting i en hvilken som helst forening er engagement og virkekraft. I en foreningen som DALF hvis hovedbestyrelse udelukkende består af studenter, er en vis mængde kontinuitet også en nødvendighed, for at videregive erfaringer og anden tilegnet viden. Ulempen ved denne kontinuitet er dog at der ikke bliver tilført nyt blod og Tordenskjolds soldater således bare marcherer videre til de segner om af udmattelse. Hvad er DALF s rolle? Efter DALF blev underlagt magisterforeningen mistede landsforeningen noget af dens form, identitet og rolle som fagforening. Det samme var for så vidt også gældende da kredsforeningerne blev underlagt DALF. Både DALF og kredsforeningerne har derfor været nødt til at genopfinde sig selv... dette er dog kun lykkes i større og mindre grad. Der er her i teksten flere gange blevet nævnt et ønske om ensretning, de sidste 30 års erfaringer har dog vist at det ikke er noget som kommer af sig selv. Gennem Dansk magisterforening har vi fået tilbud om, at forhandle om vores egen overenskomst, hvis vores medlemstal i DM s DALF-gruppe udgør 50% af forhistorisk og middelalderarkæologistudenterne i København og Århus. På nuværende tidspunkt er vi ca. 1/3 del af vejen til at opnå dette mål om vor egen overenskomst Oprettelsen og den forsatte brug af en landsdækkende studenterforening igennem 30 år mellem to universiteter, må betegnes som næsten helt uhørt. Resten er som man siger historie... og forhåbentlig fremtidigt. DALF s formænd 1979/1980 1. Steffen Stumann Hansen (Foreningen) 1980/1981 2. Steffen Stumann Hansen (Foreningen) 1981/1982 3. Bobil Holm Sørensen (Hikiun) 1982/1983 4. Vibe Ødegaard (Foreningen) 1983/1984 5. Curt Jensen (Foreningen) 1984/1985 6. Lene Husum (Foreningen) 1985/1986 7. Stig Grummesgaard-Nielsen (Foreningen) 1986/1987 8. Lars Buus Eriksen (Foreningen) 1987/1988 9. Mogens Bo Henriksen (Hikiun) 1988/1989 10. Mogens Bo Henriksen (Hikiun) 1989/1990 11. Tine Lunn (Foreningen) 1990/1991 12. Marie Foged Klemensen (SiDAH) 1991/1992 13. Martin Appelt (Foreningen) 1992/1993 14. Henrik Shilling (Foreningen) 1993/1994 15. Ann Birgitte Bech Pedersen (SiDAH) 1995/1996 16. Rikke Tørnsø Sørensen (Foreningen) 1996/1997 17. Rikke Tørnsø Sørensen (Foreningen) 1997/1998 18. Thomas Nygaard Andersen (SiDAH) 1998/1999 19. Thomas Nygaard Andersen (SiDAH) 1999/2000 20. Marlena Jensen (Hikiun) 2000/2001 21. Marlena Jensen (Hikiun) 2001/2002 22. Christina Wind (Foreningen) 2002/2003 23. Christina Wind (Foreningen) 2003/2004 24. Michael Vinter (Hikiun) 2004/2005 25. Michael Vinter (Hikiun) 2005/2006 26. Kirstine Haase (SiDAH) 2006/2007 27. Kirstine Haase (SiDAH) 2007/2008 28. Kamma Marie Poulsen-Hansen (Foreningen) 2008/2009 29. Kamma Marie Poulsen-Hansen (Foreningen) 2009/2010 30.? 3
DALF s fremtid Af Kamma Marie Poulsen-Hansen Som afgående formand er det umiddelbart nemt at komme med et bud på DALF s fremtid, da det ikke er mig, der skal være med til at levere varen. Men i dette tilfælde har vi i det sidste halve år drøftet intenst til bestyrelsesmøderne, om det var på tide efter 30 år at ændre lidt på strukturen. I de seneste par år, er der sket store forandringer i det landskab vi som unge arkæologer befinder os i. Der er blevet gravet som aldrig før, samtidig med universiteterne har sat tryk på pumperne, for at få os uddannet hurtigst muligt. Presset på os som arkæologistuderende har derfor været stort, og heraf er mange nye spørgsmål og situationer opstået. DALF s bestyrelse har prøvet at skabe en forståelse af disse forandringer og den betydning det har for os som fag. Et sådant arbejde er opslidende både for DALF, men også for bestyrelserne i de tre kredsforeninger. Det har præget DALF s bestyrelsesmøder de sidste to år, at det er Tordenskjolds soldater, der sidder i bestyrelserne, og at kun meget få øvrige hjælper til. Jeg er sikker på, at der nu er nogle der føler sig ramt! Og det er også meningen. Hvis kredsforeningerne og derigennem DALF skal blive ved med at bestå, så er det tid til en forandring. Derfor har vi i bestyrelsen talt om, at omstrukturere således at meget af det arbejde, der udføres i kredsforeningen nu skal udføres af DALF s bestyrelse. Det betyder, at udarbejdelse af medlemskort samt udsendelse af disse, udsendelse af Profilen, revidering af lister fra DM, oplysning om DM med mere skal udføres af DALF s bestyrelse og IKKE kredsforeningen. Dette betyder forhåbentligt at kredsforeningen vil få mere tid til at arrangere gode fester, sjove foredrag og andre hyggelige, gode, faglige arrangementer for medlemmerne. Vi gør dette som et forsøg i ét år, for at se hvordan det går? Får kredsforeningerne mere tid til at kredse om deres medlemmer i det nære? Og dør DALF s bestyrelse af administrativt arbejde? Det vil blive evalueret om ét år. Det er vigtigt for mig her at understrege, at vi gør dette for at understøtte DALF s og Kredsforeningernes Profil. Det er ikke for i sidste ende at nedlægge kredsforeningerne og slå det hele sammen i DALF regi! Denne omstrukturering får foreløbigt heller ingen betydning for Jobtelefonen. Hertil er for meget på spil for de tre kredsforeninger. Foreløbigt får det heller ingen betydning for økonomien i de tre foreninger. Når Foreningsåret 2009-2010 er gået, så evalueres der på forsøget, og det afgøres om en større omstrukturering kan anbefales. Hvis det er tilfældet vil alle medlemmer selvfølgelig blive inddraget! Vi er i bestyrelsen enige om, at det er et forsøg værd, og alle håber meget på, at dette kan frigive tid til kredsforeningerne til at udføre nogle af de ting, de gerne vil. DALF s fremtid afhænger af jer, kære medlemmer. Det er bydende nødvendigt, at I er aktive og gør en indsats, jo flere hænder, jo nemmere bliver arbejdet. Lige i øjeblikket sidder mange af DALF s bestyrelsesmedlemmer også i Kredsforeningens bestyrelse, dette dobbelte bestyrelsesarbejde er hårdt. Meld jer til de forskellige bestyrelser, festforeninger, foredragsudvalg med mere og oplev det netværk og de nye kontakter, som dette vil give jer. Hvis jeg nu som gammel og afgående formand må se på DALF s fremtid i Krystalkuglen, så tror jeg, at det mål vi bør sigte mod nu, er en decideret overenskomst for arkæologistuderende. Jeg tror tiden er moden til dette. Der sker mange ting på museerne nu, der kan betyde meget for os som studerende, og det virker ikke så usandsynligt og umuligt længere at arbejde hen imod en overenskomst måske endda en overenskomst der gælder fra arkæologistuderende til bachelor til færdig kandidat! DALF har, som denne Profil bærer præg af, opnået rigtig meget. Forhåbentlig kan 30 års jubilæet fejres med endnu en stor sejr under bæltet! 4
Sager og konflikter Af Jonas Sigurdsson Generelt har DALF s rolle været at videregive oplysninger om arbejdsforhold og løn, samt at løse problemer med folks manglende praktiske udgravningserfaring. Før DALF lavede samarbejdsaftalen med DM, var det DALF som lavede overenskomstforhandlingerne bl.a. med Finansministeriet. Nedenstående sager og konflikter er efter bedste evne en sammenskrivning af de spredte oplysninger som findes fra gamle mødereferater samt korrespondance i det Københavnske arkiv. 1979 Gratis arbejde på udgravninger Studenterne arbejder flere steder gratis på arkæologiske udgravninger. 1980 Oprettelse af jobformidlingen skete som resultat af det store naturgas projekt. Jobformidlingen fungerede via et vagtbureau af studenter som på skift passede telefonen. 1980 DALF engagerer en fast sagfører til hjælpe med det juridiske med overenskomster, kontakter og lønforhold. 1980 I november 1980 bliver Middelalderarkæologi ved Århus universitet optaget som en del af DALF. 1990 Sagen om halv løn Grundet studenternes manglende udgravningserfaring som for fleres vedkommende var under 16 uger, blev der kun udbetalt halv løn. Konflikten endte med at udgravningen blev afviklet med halv løn, dog under protest. Sagen illustrerede DALF s mangler, herunder blandt andet aktionsformer. 1980 Sagen om gassen. I 1980 erne startede naturgas projektet, som bestod af udgravninger i forbindelse med etableringen af naturgasnettet. DALF forsøgte at lave en samarbejdsaftale med de pågældende ansvarshavende museer, som herefter omtales som gasmuseerne. Samarbejdsaftalen som DALF forelagde gasmuseerne gik blandt andet ud på at alt studenterarbejde skulle formidles gennem DALF. Dertil kom at det ikke var alle gasmuseerne som udbetalte diæter. Da disse krav ikke blev opfyldt blev det besluttet, at de studerende skulle boykotte gas projektet, samtidig blev magistrene ligeledes opfordret til ikke at deltage i udgravningerne. Resultatet af den beslutning blev til intern splid, da enkelte studenter ikke fulgte DALF s anbefalinger, hvilket måtte betegnes som problematisk. Ud fra studenternes synspunkt var en anden uheldig sideeffekt af boykotten, at brugen af ufaglært arbejdskraft blev mere udbredt. 1981 Militærnægtersagen Sagen har sin oprindelse i et konkret eksempel, hvor en arkæolog som militærnægter blev udstationeret på et museum. DALF fandt dette forkert. Sagen endte hos Militærnægteradministrationen og her blev retningslinjerne efterfølgende indarbejdet i reglerne for udstationering. 1982 Oprettelse af sygeforsikring I 1980 var 16 arkæologistuderende indkvarteret i et hus som nedbrændte i Bergen (Norge). En dansk og 5
Sager og konflikter engelsk arkæologistuderende omkom og fire andre danske studenter blev kvæstet og forbrændt. Efterfølgende opstod der problemer, da de tilskadekomne ikke kunne få dækket de store udgifter til hjemtransport. Som følge heraf tegnede DALF i 1982 en kollektiv forsikring i forbindelse med udenlandsarbejde. 1984 DALF finder brugen af langtidsledige på udgravninger kritisabel og er derfor i dialog med Det arkæologiske nævn. 1985 Diætsagen Problematikken i diætsagen lå i at Finansministeriet/skattevæsenet tolkede cirkulæret fra 1984 om diæter, således at tjenestestedet blev regnet for at være det pågældende museum og ikke universitetsbyen/ens faste bopæl. Dette medførte at diæter udbetalt til implicerede studerende blev betragtet som uretmæssigt udbetalt, og at der derfor var tale om A-indkomst d.v.s. skattepligtig indkomst. Sagen blev afsluttet i 1986 da statsdirektoratet besluttede at diæterne for fremtiden skulle være skattefri. 1986 Sagen om weekendarbejde Weekendarbejde uden overtidsbetaling. Efter pres fra forskellige sidder resulterede det i en interessekonflikt mellem DALF og de pågældende studerende, da disse ikke ville kræve overtidsbetaling. 1987 Sagen om tjenestemandsloven De ansatte arkæologistuderende modtog ikke de berettige timepenge, ifølge museet henholdte de sig til tjenestemandsloven. Resultatet blev dog at museet rettede sig efter DALF s krav og genoptog udbetalingen af timepengene. 1990 Kontrakterne Indtil 1990 fandtes der ikke nogle retningslinjer for kontakternes udformning. Gennem advokatbistand blev et udkast til kontrakt udformet. Det blev forsøgt at få Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat og Kommunernes Landsforening til at anbefale brugen af kontrakten. Begge institutioner afslog med henvisning til at de ikke kunne bestemme over lokal museerne. DALF valgte derfor selv at kontakte museerne. 1990 Sagen om uddannelsesgravningen Efter endt uddannelsesgravning på de officielle 4 uger blev de tilbudt en ekstra uges arbejde dog uden løn. Beslutningen om denne ekstra uges gravearbejde kom fra universitetet i København. DALF anbefalede studenterne ikke at tage imod tilbudet. 1991 Sagen om udenlandske studenter 12 udenlandske studenter deltager i arkæologisk arbejde uden løn. DALF gør opmærksom på at de finder dette kritisabelt 1992 Kritik af gratis udgravning i forbindelse med marine arkæologi 6 1996 Sagen om publiceringsrettigheder En studerende som fungerede som udgravningsleder ønskede at publicerer resultatet. På trods af at
rigsantikvaren fældede en dom i sagen om publiceringsrettigheder til udgravningsmateriale fra pågældende museum, var der stadig problemer. DALF har således fået en anmodning fra studenten om advokatbistand. Sagen undersøges af advokat, pengene går fra konfliktkassen og DALF lader den falde 1997/1998 Boykot af et museum Københavnerne besluttede alene at boykotte det pågældende museum, da der her, ikke blev udbetalt diæter. Efter dialog med museet som henviste til at de derimod betalte ophold og transport, samt at museet var et Amts museum og det derfor ikke var museets beslutning ikke at betale diæter, blev konflikten afblæst. 1998 Arbejdsskader Efter en DALF henvendelse til RAS om arbejdssikkerhed besluttede RAS at lave en oplysningskampagne. Dialogen med RAS skyldes at arbejdstilsynet ikke havde vist vilje til at være behjælpelige med de praktiske problemer, men kun de lovhævdende. Som en del af denne debat om arbejdssikkerhed blev der også skrevet flere indlæg i profilen. 2001 Danske Magisterforening DALF tager initiativ til at blive en del af Danske Magisterforening (DM). Det lykkes at lave en særaftale med DM og der bliver derfor oprettet en DALF-gruppe. 2002 Sagen om timepengene Studenter som havde arbejdet for museet have fået en regning fra skattevæsnet om tilbagebetaling af timepenge samt befordring. DALF kontaktede museet og skattevæsenet om problematikken. Resultatet blev at museet hjalp studenterne med at finde dokumentation for befordringen, men desværre var der ikke noget at gøre i forhold til timepengene, de skulle således tilbagebetales. Museet modtog derfor en næse af studenterforeningen, som de godtog, da de ikke havde informeret deres medarbejder om timepenge-reglerne. 2005 KUAS brevet I 2005 lavede DALF i samarbejde med DM retningslinjer for ansættelse og aflønning af arkæologistuderende. Disse retningslinjer blev sendt til Kulturarvsstyrelsen, for at få dem til at ensrette forholdene på landets museer. Retningslinjerne bliver afslået i kulturarvsstyrelsen. 2007 Fejl i kontrakten Det pågældende museum blev gjort opmærksom på kontraktens mangler. Museet ville dog ikke anerkende retningslinjerne og mente at ansættelsesforholdet burde ophøre. Der var således tale om en uretmæssig opsigelse, hvilket blev påpeget af DM, som karakteriserede det som en mindre lovovertrædelse. 2007 Ingen løn udbetaling Efter flere mdr. med vedvarende problemer med helt eller delvis manglende lønudbetalinger fra kommunens bogholderi, gik de studerende på det pågældende museum til fagligt møde i 3 dage indtil løn problemerne var blevet løst. Gennem processen var der dialog med DM. 7
Lønforholdene før og nu Af Jonas Sigurdsson Det største problem med aflønningen af de arkæologistuderende har altid været, at der ikke eksistere en ensretning. I dag findes der 44 arkæologiske museer i Danmark, som alle har en lang tradition i, at gøre tingene på deres egen måde. Der er således ikke noget entydigt, som angiver hvorvidt museerne aflønner efter HK eller AC overenskomst eller om der bliver udbetalt diæter eller anden godtgørelse! Hvordan skaber man ensretning på 44 museer landet over? Som studenterforening/fagforening kan vi på nuværende tidspunkt ikke tvinge museerne til en ensretning af lønforholdene. Kulturarvsstyrelsen vil/kan ikke bestemme hvordan museerne skal aflønne de studerende. Et krav om konsekvent brug af AC overenskomsten med udbetaling af BA løn er heller ikke en realitet, da dette vil kræve at man kan godtgøre, at en BA uddannelse er en nødvendighed for udførelsen af det pågældende arbejde. Gennem vores samarbejde med Dansk magisterforening er vi nået frem til at målet om ensretning skal ske gennem eksemplets magt, hvorvidt dette mål nogensinde opnås kan man dog stille sig tvivlende overfor! Da DALF blev oprettet var et af målene bl.a. en afskaffelse af aflønning af arkæologistuderende efter HK overenskomsten og en mindsteløn på 40-45 kr. svarende til 112,54-126,60 kr. i dag. Vi er således nået halvvejs med denne mindste løn, så måske skal der bare 30 år mere til. Der er dog også sket lidt positivt i de forgangne 30 år, selvom det nok ikke kun er vores fortjeneste. En 3. års studerende som f.eks. arbejder i Odense på HK overenskomst, får i dag hvad der svarer til 5,37 kr. mere i timen end i 1979. Studenterløn - Ikke-akademisk studenterarbejde efter HK overenskomst Staten timelønsats pr. 1 april 2008 Anciennitet Stedtillægssats II III IV V VI 1. år 103,43 105,47 106,89 108,94 110,36 2. år 103,43 105,47 106,89 108,94 110,36 3. år 105,15 107,24 108,7 110,8 112,25 4. år 105,15 107,24 108,7 110,8 112,25 5. år > 108,31 110,51 112,04 114,24 115,77 Studenterløn - Ikke-akademisk studenterarbejde efter HK overenskomst Staten timelønsats pr. 1 april 1979 omregnet til krones købekraft i 2007 eft.danmark statistik zoneinddelinger Anciennitet I II III IV V VI < 1 2. år 83,64 84,77 86,15 87,58 88,99 90,39 1 2. år 86,82 88 89,49 90,96 92,45 93,97 1. år 89,86 91,1 92,67 94,19 95,74 97,32 11 2. år 91,13 92,39 93,97 95,54 97,15 98,72 2. år 92,36 93,66 95,26 96,89 98,5 100,1 21 2. år 93,63 94,95 34,33 98,22 99,85 101,54 3. år 100,44 101,87 103,67 105,47 107,28 109,08 NB: Stedtillægssatserne og zoneinddelingerne er en klassificering af landets kommuner. For lettere at kunne sidestille timelønningerne er zoneinddelingerne blevet spejlvendt og svarer således bedre til stedtillægssatserne. 8
En personlig kommentar: Arkæologi er et lille intimt fag, hvor alle kender alle, og hvor der er en meget lille udskiftning i den faste arbejdskraft. Der er således også en stor konkurrence om studierelevantarbejde de studerende imellem. Arkæologistuderende bliver primært uddannet til musealt arbejde og mængden af udgravningserfaring m.m. har således altid været af stor betydning. Kravene om erfaring bevirker derfor, at der stort set altid findes studerende som er villige til at arbejde også under uacceptable forhold, for at gøre et godt indtryk. På nuværende tidspunkt er arkæologistudiet i en brydningstid, de studerende skal stadig hurtigere gennem uddannelsen samtidigt med at arbejdsmarkedet befinder sig i grænselandet til lavkonjunktur. Hvordan disse to faktorer vil få indvirkning på studiet og den enkelte studerendes udgravningserfaring er stadig uvis. Udgravningsarbejde skal dog ikke fortages for enhver pris, selvom man er studerende skal arbejdsforholdende være i orden. Bryd mønstret - stå sammen og vis solidaritet. Profilens historie Af Steen Frydenlund Jensen Indlæg til fremtidige numre af DALF-nyt skal være skrevet på skrivemaskine i A4-format, helst på elektrisk maskine. (DALF-nyt 1, 1979) Den 28/02 1979 blev DALF etableret, og ingen forening uden et medlemsblad, så for at lette kommunikationen mellem bestyrelse og medlemmer lavede man DALF-nyt. Her kunne bestyrelsen komme med meddelelser, og medlemmerne med indlæg, samt debattere aktuelle emner. Bladet var endvidere det eneste sted bestyrelsen publicerede mødereferater, da man fandt det uhensigtsmæssigt at lærere og arbejdsgivere kunne læse referaterne på opslagstavlerne på studiestederne. Bladet udkom i A5 format, men allerede efter de første par numre, hvor man havde rigeligt med stof fra bestyrelsen, begyndte man at savne indlæg fra de menige medlemmer, samt reaktioner på de trykte indlæg og debatemner. En efterhånden småolm redaktør beder således i august 1980 det enkelte medlem om for helvede at få fingeren ud af røvhullet og vis, at du har en holdning til tingene. Men tavsheden fra medlemmerne forbliver lige larmende, og man forsøger sig på andre måder at gøre bladet mere læservenligt. Der bliver gjort forsøg på at skrive hele bladet på den samme skrivemaskine, så det får et helhedspræg, samt at sælge årsabonnement til ikke medlemmer og institutioner for den rørende pris af 30 kr. (begge dele kun i nr. 5, 1980). Fra nr. 11 forsøger man sig med et mere muntert layout med håndskrevne overskrifter og små tegninger og tegneserier rundt omkring i bladet. Sidstnævnte dukker med jævne mellemrum op igen i løbet af resten af bladets levetid i A5-formatet. I nr. 18, oktober 1983 forsøger man sig med uddrag fra den da nyligt udgivne bog med børnefejlcitater De to første mennesker på Jorden var Hans og Grete af Niels Vogel, hvilket dog dybt beklages i næste nummer. Da undertegnede aldrig har prøvet at få indholdet af sine artikler beklaget af en redaktion, bringes her et uddrag, der unægtelig ryster faget i dets grundvold: I jernalderen tabte man engang to guldhorn ned i jorden, og selv om man ledte og ledte, blev de først fundet mange hundrede år senere. Det er det man har økologerne til. (Vogel, 1983:14). I nr. 23, april 1985 forsøger man sig med uddrag Fra Foreningens Annaler (1948-65), der indeholder grundige og personlige referater af alt fra møder til private fester. Det er meningen at klummen skal fortsætte, men som så mange andre af de oppeppende indslag ender den som et engangsforetagende, vist mest grundet manglende tid fra den ansvarshavende skribents side. 9
Profilens historie Udover referater og oppeppende indslag begynder der dog også at dukke indlæg op om seminarer og konferencer, praktiske oplysninger om Moesgård og andre ikke DALF-relevante ting, op i bladet. I nr. 8 kommer det første (og eneste) annoncerede medlemsindlæg. Bladets indhold hænger således meget på DALF og på kredsforeningernes bestyrelsers skuldre. For at få så ens tryk som muligt, skal manuskripter skrives på kuglehovedmaskiner IBM eller skrivehjulstype Courier 10 skrift (DALF-nyt 27, 1986) I starten går redaktionen tilsyneladende på skift imellem de forskellige kredsforeninger, men fra 1982 tager stud. mag. Curt Jensen i København over, og bliver siddende som redaktør frem til 1986; i den sidste tid under det selvbestaltede navn Den gamle redacteur. I nr. 26, 1986 takker Den gamle redacteur af i hvad der tilsyneladende er det første computerskrevne indlæg i bladets historie, og i april 1986 udkommer nr. 27, der bliver det sidste nummer af DALF-nyt. Det er bestyrelsens holdning at bladet trænger til fornyelse, og redaktørposten flyttes til Hikuin i Århus med redaktionsgrupper hos alle tre kredsforeninger, hvis formål det er at skaffe flere skribenter til bladet. Samtidig med redaktionsskiftet ønsker man et nyt navn og udskriver i den forbindelse en konkurrence, hvor læserne kan indsende forslag til et nyt navn og hoved og dermed vinde 1 2 flaske gammel dansk. Det nye format skal blive A4, og skrifttypen forsøges også standardiseret efter de elektriske skrivemaskiners formåen. Hvad skete der så? Kom bladet op i A4? Blev læserskaren forøget? Var der nøgenbilleder af rigsantikvaren på side 9, og hvem fik Gammel Dansken? Ja, vi ved det faktisk ikke! - Trods en ihærdig higen og søgen fra kredsforeningsarkivar Jonas i København lykkedes det ikke at lokalisere numrene 28 34. De ér og bliver forsvundet, og vi er nået til den første lakune i kildematerialet. Vi ved således ikke hvornår det første nummer af Profilen udkom, ud over at det nok var i 1986, og vi ved heller ikke hvem der fandt på navnet. To rimeligt væsentlige detaljer i gennemgangen af Profilens historie er forsvundet, takket være vore forgængeres hang til enten a) Ikke at gemme tingene, eller b) Rydde lidt for kraftigt op, eller c) Øl! Forfatteren hælder personligt til løsningsmodel c, men skulle nogen have Profilen nummer 28-34, 36 og 49-53 liggende må de gerne give et praj, så samlingen kan blive komplet. Men vi skal jo videre i beretningen, og fortsætter med nr. 35 fra 1988, der således er det ældst kendte bevarede nummer af Profilen. Ved navneskiftet vælger man pudsigt nok at fortsætte nummereringen fra DALF-nyt, så den første Profilen har nr. 28! Bladet har ved navneskiftet fået et lidt mere 80 er-fancy navnetræk og indeholder en ivrig brug af vignetter og træsnit fra ældre bøger, taget ud af og placeret helt udenfor kontekst. Indholdet er dog fortsat fokuseret på nøjagtige gengivelser af referater, og i et tilbageblik i 1989 konstaterer man at det nye appetitlige layout desværre ikke blev fulgt af et tilsvarende indhold! Der kommer dog efterhånden en del andre indlæg i bladet, mest beskrivelser af grave- eller uddannelsesophold i udlandet, samt seminarer og andre oplevelsesskildringer, der gør bladet mere læsevenligt. Og i nr. 45 og 46 (begge 1991) har man faktisk nøgenbilleder på side 9!!! Det drejer sig om stregtegninger af hhv. en topløs bronzealderpige i snoreskørt og en ditto herre. 10 Debat har der generelt ikke været meget af i bladets historie, men noget må der være sket i de forsvundne numre 49-53, for i nr. 54, 1994 beklages mudderkastningen og den perfide sprogbrug i forrige nummer, og de muntre ting og indlæg savnes stærkt. Om der hermed menes de omtalte stregtegninger vides dog ikke.
Materialet bedes sendt på DOS-formatterede disketter og helst skrevet på Word Perfect (Profilen nr. 56, 1995). Fra nummer 54, 1994 begynder det gamle layout at forsvinde (er på nr. 55, 1994 som det sidste nummer) hvorefter navnet Profilen skrives med forskellig skrifttype fra nummer til nummer. Desuden er man efterhånden nået ned på to årlige numre, hvoraf det sidste er nummer 58, 1996. Herefter opstår der tilsyneladende så stor redaktionel diskontinuitet, at man ved næste udgivelse i 1998 ikke kan huske hvilket nummer man er kommet til, og starter forfra med nummer 1 igen. Bladet har sædvanen tro skiftet layout igen, mens indholdet er frisket op med interviews med prominente personer. Daværende rigsantikvar Steen Hvass, og direktør for Moesgård Museum Jan Skamby, var dog de eneste der nåede at opnå den udsøgte ære at blive interviewet til bladet inden idéen gik i sig selv igen. Det efterhånden brede artikeludbud med debatoplæg og opsummerende referater fortsættes dog i de sidste numre af Profilen. Den ny nr. 1 bliver sidste nummererede profil, og de sidste 6 numre er kun navngivet med måned og årstal. Fra oktober 1999 til april 2000 forsøger man at holde samme design, men allerede i juni 2001 skifter man igen. Det kniber dog med at få samlet stoffet og i april 2003 får den profilansvarlige en næse for ikke som lovet at have lavet bladet. Man laver i stedet DALF s Nyhedsbrev, en mindre folder uden det vilde layout, men indeholdende de informationer man gerne vil have ud. Herefter kommer der kun en pamflet med info om hvad der sker og løn- og ansættelsesforhold, mens Profilen er lagt i graven, da man fra DALF s side for eftertiden vil kommunikere via hjemmesiden. Det står dig frit for om du vil maile eller snaile. Send gerne disketter og HUSK billeder eller forslag til billedmateriale. Dokumenter skal gemmes i Rich Text Format (RTF). (Profilen, april 2000) I 2007 genopstår Profilen atter som en fugl Phønix af asken; nu endeligt i højformat A4, farvetryk og i helt nyt layout. Numrene er tematiserede, og man går i dybden med emner som Arbejdsmiljø, Arbejdsforhold og Nye studieordninger, samt hvad der ellers optager de arkæologistuderende. Væk er det rene pjat, og væk er langt om længe også de støvede mødereferater. Man ønsker stadigvæk at give medlemmerne et indblik i bestyrelsens arbejde, men i stedet for at bringe ukommenterede referater sker det nu med deciderede artikler omhandlende de relevante emner. Der er i løbet af de 4 år bladet har været gravlagt virkelig sket et stort fremskridt i layout og indhold! Slutteligt en kort gennemgang af bladets udgivelsesrate. Bladet var fra starten planlagt til at udkomme 1 gang i kvartalet, og det gik også meget godt til og med det første nummer, der udkom i juni 1979 allerede andet nummer udkom 1 2 år forsinket! Fra og med 3. nummer (der udkommer som planlagt i april 1980) satser man på at udkomme 6 gange årligt, et mål man dog først når i 1982 og faktisk kun kommer op på dette ene år. I 1984 udregnes gennemsnittet til 3,8 nummer pr. år, og pr. 2002, der er det sidste år den gamle Profilen udkommer, er der kommet 2,7 blad pr. år, eller i alt 65 udgaver af Profilen. Hvis man indregner både de nye udgaver og de døde år fra 2003-2007 er vi stadigvæk oppe på et snit på 2,3 blad pr år. Hvilket faktisk passer meget godt med den nuværende redaktions ønske om at udgive to blade om året. Og havde nummereringen ikke kokset midt i 1990 erne, så ville du nu sidde med nr. 69 i hænderne (forudsat at der naturligvis ikke dukker flere unummererede numre op). Det er da hvad man kan kalde et veletableret tidsskrift! Har man indlæg eller kommentarer eller en artikel, man bare må ud med, så skriv til profilenred@gmail.com. (Profilen nr. 3, 2008) 11
Stiftelseserklæring Gode råd, adresseændring Foreningen godkender DALF Gode råd før årets gravninger Graveske: - efter sigende udmærket redskab til at mure med, hvis man skulle have de lyster. - Glimrende kageudskærer i en snæver skurvognsvending. - Fantastisk til at lukke øl op med. - Excellent til at rense de 10 cm mudder under en gummistøvler af med. Trillebør: - fantastisk lænestol når den tippes om på snuden - god til at transportere trætte arkæologer i efter deres første dag på gravning Treben: - Udgør sammen med en presenning et udmærket telt på en regnfuld dag. - Livsfarligt mordvåben hvis det ikke transporteres af autoriserede personer til og fra feltet. Advarsler: - Stil dig ALDRIG under grabben på gravemaskinen den kan falde af. - Hold hele tiden øje med, hvor grabben befinder sig, når du går efter maskinen den er ikke rar at få i hoved, og den kan give et godt rap over fingrene hvis den rammer din skovl. - Pas på hvis du beskriver høje uafstivede profiler. - Det samme gælder dybe uafstivede brønde det hele kan skride sammen om ørerne på dig. Adresseændring? Desværre er hverken DALF eller kredsforeningerne tilsluttet folkeregisteret. Det vil med andre ord sige, at der ikke er en levende sjæl som ved hvor du flytter hen. Lige så beklageligt er det, at vi ikke har ansat en sekretær til at indføre nye adresser til diverse adresselister fra Flyttemeddelelse, som du evt. husker at sende. Flyttemeddelelsen forsvinder derfor blot i et uoverskueligt brevfag. Som du nok har gættet allerede er det nødvendigt selv at tage kontakt til din kredsforening pr. e-mail. Ønsker du derimod at forsvinde ud i den blå luft er det selvfølgelig ikke nødvendigt at gøre noget som helst! Mvh. DALF 12 Redaktionen: Jonas Sigurdsson og Kamma Marie Poulsen-Hansen Korrektur: Signe Helles Olesen Opsætning & design: Signe Helles Olesen Copyright 2008 Danske Arkæologistuderendes Lands- Forening DALF