Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab for 218 Ny baseline 215* I 213 og 214 blev det konstateret, at der var kommunale bygninger, der ikke indgik i registreringen af data til brug for det grønne regnskab. Det blev besluttet, at medtage disse bygninger, når den kommende nye CO 2 -beregner skulle tages i brug fra 215. Den nye CO 2 -beregner blev udsat. Vi valgte derfor, at indføre en ny baseline, hvor alle bygninger er medregnet, for det nye politisk besluttede reduktionsmål om 1 % mindre CO 2 -udledning fra 215 til 221. Baselinen beskrives i regnskabet som 215*. Heri indgik de bygninger, der ikke tidligere havde været med, men som Ballerup kommune ejede før 215. Disse bygninger indgår i regnskabet med deres faktiske forbrugstal, da de er måleraflæste. I 215*-tallene indgik også de bygninger som Ballerup kommune havde købt eller fået bygget i årene 216 og 217. For disse bygninger gælder det, at deres forbrug i 215* er et estimeret forbrug. Der er udarbejdet en ny version af 215* baseline-tallene, som afspejler sig i graferne i bilagsmaterialet. I disse nye grafer er de nytilkomne kommunale bygninger i 216 og 217 ikke medregnet i 215*-tallene, og de vil fremadrettet ikke optræde i 215*-tallene. Som følge af at der er udarbejdet nye grafer for forbrugstal på el, vand og varme samt CO 2 -udledning, er også tallene for Ballerup Kommune som geografi ændret. CO2-emissionskoefficient variabel eller konstant Ballerup Kommune var medlem af Green City-samarbejdet, og kommunens tidligere mål var et Green Cities mål på de 25 % CO 2 -reduktion fra 26 til 215. Til at beregne CO 2 - udledningen har Ballerup altid brugt den CO 2 -beregner som KL har anbefalet. I den beregner ligger der en variabel CO 2 -faktor til grund for CO 2 -beregningerne. Der har været brugt standardfaktor for CO 2 -udledning fra benzin og olie, som er opgivet af Energistyrelsen. Vestforbrændingen har opgivet CO 2 -faktor for fjernvarme, Energinet opgiver CO 2 -faktor for elforbrug. Alle er variable. CO 2 -emissionsfaktoren er faldet på grund af at el og varmeproduktionen er blevet mere grøn igennem årene fra 26 og frem til 217. I det regionale samarbejde Energi på Tværs, som vores nuværende klimamål udspringer af, er den tilhørende nye CO 2 -beregner ved at blive færdigudviklet. Når den nye CO 2 -beregner er opdateret med alt talmateriale, er det hensigten at Ballerup Kommune, sammen med de andre kommuner i Region Hovedstaden, skal gøre brug af den til beregninger af CO 2 -udledningen. I denne beregner anvendes en lokal kommunes variable CO 2 -faktor, som Energistyrelsen beregner på baggrund af, hvor meget lokalt VEel der produceres. For at kunne være fossilfri i el- og varmeforsyningen i 235 skal kapaciteten i de kommende alternative CO2- neutrale forsyningskilder være stor nok til at dække alle forbrug. For at være sikker på at kapaciteten er stor nok, har alle 29 kommuner tilsluttet sig et delmål om at energiforbruget fra al bygningsmasse skal reduceres med 15 % fra 2915 til 225. Et mindre forbrug vil også give en mindre CO 2 -udledning, så længe varme og elforbruget produceres mere grønt. For at have denne målsætning for øje, er der sat en rød søjle ind i alle relevante forbrugsgrafer i regnskabet for 217 og fremadrettet.
Bilag - side 2 Regnskabet for 218 foreslås at indeholde følgende En opdeling som hidtil i de samme målgrupper; Ballerup Kommune som geografisk område, Erhverv, Borgere, Transport og Kommunen som virksomhed. Der vil blive indført en aktuel lokal historie for hver af de 4 målgrupper. I den forbindelse vil der også komme en mere uddybende forklaring på ændringerne i forbrugstallene. Den nye baseline for det nye reduktionsmål på 1% vil være den baseline 215*, der fremgår af Bilag 1. Der vil i bilag 1 fremgå priser på el, vand og varme, korrigeret for prisudsving samt de reelle priser. I bilag 1A, Energiprojekter, vil det i skemaform fremgå om CO 2 -udledningen er reduceret som følge af tekniske indsatser, køb og salg m.m. De konkrete tekniske projekter, adfærdsprojekter og følgende kampagner vil blive beskrevet som indsatser i klimahandleplanen, hvor det også vil fremgå hvilke af FNs verdensmål indsatserne understøtter. I bilag 1 er et eksempel på, hvordan forandringerne i CO 2 -udledningen i graferne fra 215 til 221 fremgå i tabelform, så de enkelte år lettere kan sammenlignes.
Bilag - side 3 CO 2 -udledning og forbrug i Ballerup Kommune som geografisk område 5. CO 2 -udledning for Ballerup Kommune tons pr. år 4. 3. 2. Ballerups samlede CO 2 -udledning 26-217 Fra 215-217 er CO 2 -udledningen faldet med 7,6 % fra 241.922 ton CO 2 til 223.547 ton CO 2. En stor del af faldet skyldes, at flere bilister kører på den nye motorvej uden om Ballerup Kommune. Desuden var 217 et meget vindrigt år, hvorfor emissionsfaktoren for el er meget lav. Det medfører, at selv et lille fald i elforbruget vil kunne ses i CO 2 -udledningen. 1. I dette bilag er 215-tallene korrigeret, så kun nye bygninger fra 215 er medregnet, og ikke bygninger, der er kommet til i 216 og 217. 26 213 214 215 217 215* 221 mål CO 2 -udvikling i de enkelte år fra 215-221 %. 215* 217 218 219 22 221 7,6% Skemaet viser det procentvise fald i CO 2 -udledningen i det pågældende år i forhold til CO 2 -udledningen i 26.
Bilag - side 4 CO 2 -udledning og forbrug i Ballerup Kommune som geografisk område Vandforbrug m3 pr. år Elforbrug MWh pr. år Det samlede fjernvarmeog individuelle varmeforbrug MWh pr. år korrigeret til normalår 3.. 4. 7. Fjernvarme Naturgas 2.5. 35. 6. 2.. 3. 25. 5. 4. 1.5. 2. 1.. 15. 3. 1. 2. 5. 5. 1. 28 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 225 mål 26 213 214 215 215* 217 225 mål Ballerups samlede energiforbrug 26-217 Frem til 217 har Ballerup kommune overtaget flere bygninger, hvilket medfører et større forbrug af vand, varme og el. Med udgangspunkt i den gamle og nye bygningsmasse er det nyt forbrugstal og dermed et nyt CO 2 -tal for 215 (i graferne er de markeret med en *) indsat. På denne måde er det muligt, at synliggøre udgangspunktet for de 1 procents CO 2 -reduktion, der er målet fra 215 til 221. Det samlede vandforbrug er faldet med knap 1 %, hvilket skyldes, at flere boligselskaber har fået mere fokus på deres vandforbrug, og der er indført overvågning i de kommunale ejendomme. Vandforbruget var i 215 på 2.749.376 m 3 og i 217 var det på 2.737.633 m 3. Det samlede elforbrug er de seneste år faldet 1 % fra 323.389 MWh i 215 til 32.771 MWh i 217. Målet er, at det samlede elforbrug er reduceret med 15 % i perioden 215 til 225, så elforbruget i 225 er nede på 274.88 MWh. Varmeforbruget er steget med 1 % fra 215 til 217. Det øgede varmeforbrug tydeliggør behovet for at følge udviklingen på tættere hold. Forbruget var i 215 på 558.329 MWh og i 217 på 561.834 MWh. Målet er, at det samlede varmeforbrug reduceres med 15 % i perioden 215 til 225, så varmeforbruget i 225 er nede på 474.579 MWh.
Bilag - side 5 CO 2 -udledning i Ballerup Kommunes ejendomme Ballerup kommune har overtaget flere bygninger frem til 217 og forbruget af Vand, varme og el er derfor større. På den baggrund er der blevet beregnet et nyt CO 2 -tal for 215*. De nye reduktioner skal ses i forhold til det nye 215*-tal. CO 2 -udledning tons pr. år CO 2 -udledning i de kommunale ejendomme 26-217 15. Fra 215-217 er CO 2 -udledningen faldet 6,5 % fra 6.478 tons til 6.57 tons. I talmaterialet indgår alle kommunens ejede bygninger i 215*-tallet, hvilket er den nye baseline. I denne baseline er bygninger, der er kommet til i 216 og 217 ikke længere medregnet. 1. 5. 26 213 214 215 215* 217
Bilag - side 6 Vandforbrug i Ballerup Kommunes ejendomme Vandforbrug kommunale ejendomme, m3 pr. år Skoler Institutioner Plejecentre Biblioteker Byggelegepladser 4. 4. 4. 4. 4. 3. 3. 3. 3. 3. 2. 2. 2. 2. 2. 1. 1. 1. 1. 1. 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 Andre ejendomme Samlet vandforbrug Vandforbruget er de seneste år faldet med 6 % fra 14.474 m 3 i 215 til 98.447 m 3 i 217. 4. 3. 2. 12. 1. 8. 6. På trods af at vandforbruget er steget lidt i institutionerne, er det samlede vandforbrug faldet. Også vandforbruget vil kunne mindskes ved at fokusere på brugeradfærden. 1. 4. 2. 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217
Bilag - side 7 Elforbrug i Ballerup Kommunes ejendomme Elforbrug kommunale ejendomme, kwh pr. år Skoler Institutioner Plejecentre Biblioteker Byggelegepladser 5.. 5.. 5.. 5.. 5.. 4.. 4.. 4.. 4.. 4.. 3.. 3.. 3.. 3.. 3.. 2.. 2.. 2.. 2.. 2.. 1.. 1.. 1.. 1.. 1.. 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 Andre ejendomme Samlet elforbrug Elforbruget er steget ca. 3 % fra 1.996.217 kwh i 215 til 11.332.397 kwh i 217. 5.. 4.. 12.. 1.. Målet for reduktion i elforbrug fra 215 til 225 er 15 %, hvilket svarer til, at det årlige elforbrug i de kommunale ejendomme skal ned på 9.346.785 kwh i 225. 3.. 8.. 6.. 2.. 4.. 1.. 2.. 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 225
Bilag - side 8 Varmeforbrug i Ballerup Kommunes ejendomme Varmeforbrug kommunale ejendomme, MWh pr. år Skoler Institutioner Plejecentre Biblioteker Byggelegepladser 2. 2. 2. 2. 2. 15. 15. 15. 15. 15. 1. 1. 1. 1. 1. 5. 5. 5. 5. 5. 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 Andre ejendomme 2. 15. Samlet varmeforbrug 4. 3. Samlet set har der været en stigning på 5,8 % på varmeforbruget fra 33.491 MWh i 215 til 35.452 MWh i 217. Det skyldes især at forbruget er steget på skoler og institutioner, og det viser, at der her er behov for opfølgning og optimering. 1. 5. 2. 1. Mål for reduktion i varmeforbrug fra 215 til 225 er 15 %, hvilket svarer til, at det årlige varmeforbrug i de kommunale ejendomme skal ned på 28.467 MWh i 225. 26 213 214 215 215* 217 26 213 214 215 215* 217 225 mål
Bilag - side 9 Prisudvikling i forbruget i kommunale ejendomme, kr. VAND EL VARME 215 217 215 217 215 217 36,38 35,72 1,74 1,62 Samlet xxx Fjernvarme xx,xx Naturgas xx,xx Samlet xxx Fjernvarme xx,xx Naturgas xx,xx Skoler, ialt 1.277.265 1.39.29 6.277.351 6.584.623 7.773.21 8.85.827 Daginstitutioner, ialt 692.784 77.366 2.516.752 2.261.164 2.232.149 2.248.366 Plejecentre, ialt 289.877 271.24 978.638 926.874 663.355 64.682 Biblioteker, ialt 65.884 63.43 74.724 754.734 33.954 287.784 Byggelegepladser, ialt 47.221 3.969 1.1 77.48 146.211 117.345 Andre ejendomme, ialt 1.427.733 1.134.36 8.555.942 7.753.68 6.337.885 5.694.336 IALT 3.8.766 3.516.512 19.133.417 18.358.483 17.456.764 17.74.34 Der er et fast budget til el, vand og varme, som er fastsat ud fra et gennemsnit over en årrække. Budgettet er ikke graddagekorrigeret, så der tages ikke hensyn til kolde/varme vintre. Forsyningsselskabernes enhedspriser varierer fra år til år. Kun ved varigt (fastlåst) øgning/fald i enhedspriserne vil budgetterne korrigeres tilsvarende. Ved udførte energitiltag, trækkes besparelsen fra budgettet.