Indledning Dette notat beskriver forholdende vedrørende bevaring af kulturarv i Roskilde Kommune samt de kommunale planer og servitutter, der gør sig gældende for ejendommen Hørhusene 52. Der findes ikke belæg for, at ejendommen Hørhusene 52 skulle være udpeget som bevaringsværdig. Kulturarven i Roskilde "Kulturarven det skal der ske" Planerne for bevarelse af kulturarv i Roskilde er beskrevet i notatet "Kulturarven det skal der ske" udgivet af Roskilde kommune i 2012. Her gøres en status for arbejdet med bevaring af kulturarven i Roskilde kommune. Herudover beskrives det fremadrettede arbejde for at sikre kulturarven. De kommende fire års prioriteringer (fra 2013) er gengivet i Figur 1 nedenfor. Figur 1 De kommende fire års prioriteringer, fra "Kulturarven det skal der ske", side 4 Det fremgår, at Kommuneatlasset har været en indledende registrering, der skal danne baggrund for en fremtidig udpegning af bevaringsværdige bygninger i Roskilde kommune og en eventuel udarbejdelse af bevarende lokalplaner. Udpegning af bevaringsværdige bygninger beskrives i notatet som gengivet i Figur 2 nedenfor. Side 1
Figur 2 Udpegning af bevaringsværdige bygninger, fra "Kulturarven det skal der ske", side 10 Heraf fremgår det, at udpegningen af bevaringsværdige bygninger i høj grad vil involvere og høre ejerne af de berørte ejendomme. Specielt vil bygninger af høj bevaringsværdi have prioritet i 2013. I forhold til kommuneatlasset bemærkes det: "Som der ses, så er specielt registreringen i den oprindelige del af Roskilde - Vindinge undtaget - efterhånden næsten 25 år gammel. Registreringen blev udført i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneatlas. Mange af registreringerne er derfor højst sandsynligt utidssvarende. Der kan være bygninger, som er revet ned eller bygget meget om siden." De registrerede bygninger har altså ikke være udpeget som bevaringsværdige og har ikke været underlagt kommunens kontrol i forhold til nedrivninger eller ombygninger. Lovgivning Ifølge bygningsfredningslovens 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller i en bevarende lokalplan: " 17. En bygning er bevaringsværdig, jf. 16, stk. 1, nr. 7, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, jf. planlovens 15, stk. 2, nr. 14 [17]." Ydermere fastsætter bygningsfredningsloven 21 a, at: "Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege bevaringsværdige bygninger i kommunalplanen, jf. 17." Side 2
Dette gjorde Kulturministeren i 2002 (i bekendtgørelse nr. 838 af 03/10/2002): "I medfør af 21 a i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, fastsættes: 1. I kommuner, der i samarbejde med Kulturministeriet, Kulturarvstyrelsen gennemfører en kortlægning og registrering af bymiljøer og bygninger for hele kommunen, sidstnævnte efter bevaringssystemet SAVE, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte beslutning om udpegning skal træffes i forbindelse med den første strategi for kommuneplanlægningen, der offentliggøres mere end et år efter afslutningen af kortlægnings- og registreringsprojektet. Stk. 3. I de kommuner, der pr. 1. januar 2002 har afsluttet et kortlægnings- og registreringsprojekt skal beslutningen efter stk. 1 træffes som en del af kommunens offentliggørelse af en strategi for kommuneplanlægningen eller i tilknytning til en allerede offentliggjort strategi inden udgangen af 2003. Disse kommuner fremgår af bilag 1. 2. De bevaringsværdige bygninger skal udpeges i kommuneplanen inden udgangen af den kommunale valgperiode. I bilag 1 er Roskilde Kommune inkluderet. Bevaringsværdige bygninger identificeret på baggrund af Roskilde Kommuneatlas skulle således have været udpeget inden udgangen af valgperioden følgende oktober 2002. Roskilde Kommuneatlas "Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990" I årene 1988-1990 udarbejdede Planstyrelsen i samarbejde med Roskilde kommune et atlas over bevaringsværdierne i Roskilde kommune. I forordet til atlasset fremgår det, at "Perspektivet i arbejdet er først og fremmest at give borgere, planlæggere og politikere bedre muligheder for at vurdere, hvilke arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter man bør værne om og samtidig fremhæve de sammenhænge, der fremover bør tages hensyn til, når byernes udvikling planlægges. Derudover er det afgørende, at materialet indgår som forudsætning for den kommunale planlægning, herunder for det fremtidige kommune- og lokalplanarbejde samt for byfornyelsesbeslutninger." I indledningen bemærkes følgende om indholdet af forundersøgelsen, der dannede baggrund for atlasset: "Den resulterende kortlægning af bebyggelsernes arkitektoniske sammenhænge og den foretagne registrering af de enkelte bygninger må ikke forveksles med de traditionelle registranter eller andre specielle undersøgelser, som frembringer detaljerede videnskabelige data om specifikke forhold i bygningsmassen. Den må heller ikke forveksles med de tekniske undersøgelser, som byfornyelsen betjener sig af. Hensigten med at anvende en så enkel og hurtig metode er at tilvejebringe det første samlede overblik over bevaringsværdierne i Roskilde Kommune. Et sådant overblik, som kan danne grundlag for en ressourcebesparende prioritering af, hvilke forhold man yderligere må undersøge i forbindelse med byfornyelsen, den bevarende planlægning eller en egentlig fredningsaktivitet, et sådant overblik eksisterer ikke i dag." Side 3
Det fremgår meget klart i atlasset, at det udelukkende er et indledende arbejde til brug for fremtidig planlægning i Roskilde Kommune. I forbindelse med kortlægningen har man beskrevet forskellige byggeskikke. Landbygninger er beskrevet på siderne 32 til 35 i atlasset. Som eksempel på en landbygning er Hørhusene 52 afbilledet med følgende billedtekst: "Ældre dobbelthus i bindingsværk. Bemærk skråstiverne i hjørnefagene, som stabiliserer de yderste fag, og vinduerne, der er isat op til stolpetømmeret." Det bemærkes yderligere, at: "Tidligere stod husene helt overkalkede, men i dag er tømmeret de fleste steder tjæret. Dette sidste kan beklages, da bygningerne er bygget til at fremstå med enkle hvidkalkede flader. Gavlene har traditionelt været rette og gavltrekanten bræddeklædt. Det stråtækte tag afsluttedes øverst af en rygning eller mønning af halm, der har været fastholdt med såkaldte kragtræer dvs. korte tømmerstykker, der parvis er hængt over tagryggen." Det fremhæves altså, at Hørhusene 52 og andre tidssvarende bygninger har bindingsværk med skråstivere i hjørnerne samt rette gavle med bræddeklædte gavltrekanter. Kommuneatlasset nævner ikke kviste (deres eksistens, antal eller udformning) i forhold til bygningerne. Kort over bevaringsværdige bygninger i Roskilde kommune Roskilde Kommune har et digitalt kort, der kan vise alle temaer i forhold til kommunens regulering af områder samt regler for enkelte ejendomme. Kommunen bemærker, at " Alle vores kort og geodata løsninger kører online på nationale og kommunale datakilder. Løsningerne viser derfor altid de aktuelle oplysninger." I det digitale kort kan man udvælge en ejendom og se, hvilke forhold der er gældende. I Figur 3 nedenfor er vist et overblik over registreret bevaringsværdighed for bygninger på ejendommen Hørhusene 52. Det ses, at der ikke er registreret nogen bevaringsværdige bygninger på ejendommen. Side 4
Figur 3 Oversigt over fredede og bevaringsværdige bygninger i Roskilde Kommune. Kilde: http://roskilde.dk/kommunekort Roskilde kommuneplan 2016 Planerne for bevaring af kulturarven er beskrevet i Roskilde Kommunes kommuneplan fra 2016. Her står følgende om bevaring og brug af kulturarven: "Bevaring og brug af kulturarven er et fælles projekt. Det er centralt, at borgere, erhvervsliv, foreninger, ildsjæle, museer og andre med aktier i kulturarven er med, når vi fastlægger kulturarvens fremtid. For at skabe et fælles projekt vil kommunen starte med at kortlægge de bærende, kulturhistoriske fortællinger i kommunen sammen med blandt andet en række borgere, som har et særligt kendskab til kommunens historie. Dette arbejde er igangsat og er afspejlet i projektet Kulturarven i Roskilde. Når kommunen beslutter, om der skal udpeges nye kulturmiljøer, så spiller det også en stor rolle, om kulturmiljøet har lokal opbakning. Kulturarven skal som nævnt bygge på et fælles engagement. Vi vil gentage succesen fra de steder, hvor det er lykkedes, at kommunen og lokalsamfundet går hånd i hånd om at bevare og udvikle kulturarven. På Sankt Jørgensbjerg er der et stærkt fællesskab om at bevare landsbymiljøet. Kommunen har bakket op om bevaringen med en bevarende lokalplan og udpegning af Sankt Jørgensbjerg som kulturmiljø. De udpegede kulturmiljøer er videreført fra Kommuneplan 2013. Udpegningen i Roskilde by tager i stor udstrækning afsæt i Kommuneatlas Roskilde og repræsenterer væsentlige træk af byens udvikling." Her nævnes igen Roskilde Kommuneatlas som et baggrundsdokument for udpegning af bevaringsværdig kulturarv. Atlasset bliver altså ikke brugt selvstændigt som en oversigt over bevaringsværdig kulturarv i Roskilde Kommune. Side 5
Kulturarv i landområdet For de udpegede kulturmiljøer i landområderne gælder følgende retningslinjer jf. kommuneplanen: " 11.1 Inden for de udpegede kulturmiljøer i landområdet må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg, ændret arealanvendelse eller ændret tilstand af et areals karakter i øvrigt, hvis det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at forringe de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen, eller muligheden for at styrke eller genoprette værdierne. Ændringer kan ske som led i forbedring af områdernes kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning, lokalplan eller byplanvedtægt. 11.2 Tilgængeligheden til de udpegede kulturmiljøer og muligheden for at opleve og forstå områdernes kulturværdier skal søges opretholdt eller forbedret blandt andet gennem koordinering med den rekreative stiplanlægning." Retningslinjerne omhandler nybyggeri samt ændringer af arealers anvendelse eller karakter. Dette er der ikke tale om i nærværende byggesag. Baggrunden for de enkelte udpegninger og områdernes sårbarhed er nærmere beskrevet i notatet "Udpegningsgrundlag for kulturmiljøer i landområdet og de mindre byer". Hørhusene 52 hører under området udpeget som Bistrup Ejerlav, der er beskrevet på følgende måde: "Bistrup ejerlav omfatter den tidligere Bistrup Herregård, der i dag kendes om Sankt Hans Hospital, og ejendommen Bistrup Parcelgård. Ejerlavet grænser op til Roskilde Fjord og udgør et varieret landskab med bakkede dyrkningsflader og store løvskovsarealer. Bistrup Herregård var i middelalderen en borg, der tilhørte Roskildebispen. Borgen blev bygget på en banke og er nævnt første gang i 1277. I 1808 blev herregården overtaget af Københavns fattigvæsen, der indrettede hovedgården til Sindssygehospitalet Skt. Hans, som i dag er Danmarks ældste psykiatriske hospital. I den nordlige del af ejerlavet ligger Bistrup Parcelgård (1809). Landskabet i denne del er ikke ændret bortset fra Hørgården, der brændte i 1928. Den sydlige del er påvirket af nyeste tids bebyggelse og anlæg, bl.a. forstadsbebyggelse til Roskilde." Hørhusene 52 eller lignende ejendomme nævnes ikke i baggrunden for udpegning af kulturmiljøet. Landområde, vest Rammeområde 4.LB.1 I kommuneplanen er angivet et antal rammeområder, hvor planerne for de udvalgte områder er nærmere beskrevet. Hørhusene 52 hører under rammeområdet "Landområde, vest (4.LB.1)". I beskrivelsen nævnes ikke noget om bevaring af kulturarv. Området ligger i landzone og er udlagt til jordbrug, naturområde, samt nærrekreativt område for byerne omkring. Lokalplan Der er ikke etableret nogen lokalplan for området. Side 6
Servitut I forbindelse med salget af ejendommen fra Roskilde Kommune til privat ejer i 1980 indskrev man i skødet følgende formulering, der er tinglyst som servitut: "Endvidere må de på ejendommen værende bygninger ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre Roskilde byråd giver tilladelse hertil. Udvendige reparationsarbejder og vedligeholdelsesarbejder samt eventuel genopførelse skal ligeledes forelægges byrådet til godkendelse, inden disse iværksættes, således at byrådet kan påse, at bygningernes karakter ikke for andres på en efter dettes skøn uhensigtsmæssig måde. [ ] Udarbejdelse af lokalplan, jfr. Kommuneplanlovens 36, er ikke nødvendig." Der nævnes intet om hensyn til andre ejendomme. Formuleringen vedrørende bygningens karakter og hensigtsmæssighed lægger op til en fortolkning, da der ikke er nogen faste definitioner af de to begreber. Det bemærkes, at der ikke var etableret kviste på hverken Hørhusene 52 eller 54, da skødet blev underskrevet. Etablering af kviste på Hørhusene 52 har således ikke tidligere været vurderet til at ændre bygningernes karakter på en uhensigtsmæssig måde. Eksterne kildehenvisninger 1 Kulturarven det skal der ske. Link: roskilde.dk/sites/default/files/fics/dag/1718/.../kulturarven_- _det_skal_der_ske.pdf 2 Roskilde Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990 [Roskilde Kommuneatlas] (findes ikke digitalt) 3 Roskilde kommuneplan 2016. Link: http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/11_3134158_1485437819295.pdf 4 Udpegningsgrundlag for kulturmiljøer i landområdet og de mindre byer. Link: http://roskilde.dk/sites/default/files/udpegningsgrundlag_for_kulturmiljoeer_i_landomraad.pdf Side 7