Dynamiske effekter af lavere (top)skat



Relaterede dokumenter
Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Capital in the 21st Century

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

Topskat og arbejdsudbud

L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Arbejdsudbud og indkomstskat

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Alt tyder på, at en reduktion i topskatten har en højere selvfinansieringsgrad, end vi hidtil har regnet med.

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K Denmark

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Rapport om dynamiske effekter og marginalskat m.v. Juni 2016

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på kr.

Mobilitet på tværs af generationer

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

KAPITEL III BESKATNING AF ARBEJDSINDKOMST

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

Topskatten gør Danmark fattigere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Det sorte danmarkskort:

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript:

Dynamiske effekter af lavere (top)skat Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 15 Offentligt Høring i Folketingets Skatteudvalg 22. Oktober 2014 Lars Andersen Direktør i AE www.ae.dk

Program Hvad fortæller økonomisk teori? Effekter af skat på arbejdsudbuddet Effekter af skat på skattepligtig indkomst Topskat, vækst og ulighed

Hvad fortæller teorien os? En skattelettelse har to effekter: Substitutionseffekten: Den relative pris på fritid stiger -> øget arbejdsudbud Indkomsteffekten: Den samlede indkomst stiger -> råd til mere fritid -> mindre arbejdsudbud Effekt positiv ved skatteomlægninger, ubestemt ved skattelettelser Hvilken effekt dominerer? Der er brug for flere empiriske analyser

Effekten af skat på arbejdsudbuddet Ved lettelse af topskat er fokus på timebeslutningen Få nye analyser om arbejdsudbudselasticiteten Seneste analyse på danske data er Frederiksen m.fl. (2001): Arbejdsudbudselasticiteter for mænd er generelt insignifikante Kvinder reagerer stærkere end mænd

Frederiksen m.fl. 2001 Gul markerer statistisk signifikans på 5 procents-niveau. Øvrige elasticiteter er insignifikante

Effekten af skat på arbejdsudbuddet Internationalt metastudie af Evers m.fl. (2005) viser: Generelt små effekter på arbejdsudbud Kvinder har en større elasticitet end mænd Estimationsteknik er central for størrelsen af elasticiteter

Elasticiteten af skattepligtig indkomst Forsøg på at opfange både arbejdsudbuds-og produktivitetsstigninger gennem lønnen Bredere mål for adfærdseffekter, som ikke opfanges i timeantallet Produktivitetsændringer og offentlige finanser Satsreguleringen Lønreguleringen i det offentlige Skattepligtig indkomst omfatter både erhvervsindkomst og kapitalindkomst

Hvad måler elasticiteten af skattepligtig indkomst? Produktivitetsudvikling Realøkonomisk betydning Flytning af indkomst mellem skattebaser og over tid Ikke udtryk for real økonomisk efficiensforbedring Mere aggressiv lønforhandling Ikke udtryk for real økonomisk efficiensforbedring Elasticiteten er en funktion af skattesystemet Kan ikke nødvendigvis sammenlignes internationalt

Hvordan kan indkomst flyttes? Flytning over tid Forsinket lønudbetaling Bonusudbetalinger Tilbageholdt overskud i virksomheder Indbetaling til pension Flytning mellem skattebaser Kapitalindkomst Pensioner Frynsegoder

Flytning af indkomst over tid Kilde: Kreiner m.fl. 2013

Flytning af indkomst over tid II Kilde: Kreiner m.fl. 2013

Hvordan måles elasticiteten af skattepligtig indkomst? Elasticititetensstørrelse afhænger i afgørende grad af den tekniske tilgang til måling og antagelser. Fra Kreiner, Munch og Whitta-Jakobsen (2014):

Skattelettelser og økonomisk vækst Der synes ikke at være sammenhæng mellem ændring i topmarginalskat og økonomisk vækst. Kilde: Piketty, Saez & Stantcheva(2014)

Topskat og ulighed Mulige sammenhænge: Sænkningen af marginalskatter fører til øget ulighed Øget ulighed fører til lavere marginalskatter Kilde: Piketty, Saez & Stantcheva(2014)

Konklusion Arbejdsudbudselasticiteten central Vores viden er tynd og gammel Uklarhed om hvad elasticiteten af skattepligtig indkomst måler. Der ses umiddelbart ingen sammenhæng mellem topskattelettelser og vækst Men klar sammenhæng mellem topskattelettelser og ulighed

Litteratur Evers, M., De Mooij, R. A., & Van Vuuren, D. J. (2005).What explains the variation in estimates of labour supply elasticities?(no. 1633). Cesifo working papers. Frederiksen, Anders & Graversen, EbbeK. & Smith, Nina, 2001. "Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation," IZA Discussion Papers 323, Institute for the Study of Labor (IZA). Kreiner, Claus Thustrup & Munch, Jakob Roland & Whitta-Jacobson, Hans-Jørgen, 2013. "Taxationand the Long Run Allocationof Labor: Theoryand Danish Evidence," CEPR DiscussionPapers 9275, C.E.P.R. DiscussionPapers. Kreiner,Claus Thustrup& Søren Leth-Pedersen & Peer Ebbesen Skov, 2013. "TaxReforms and IntertemporalShiftingof WageIncome: Evidencefrom Danish MonthlyPayroll Records," StudyPapers 62, Rockwool Foundation Research Unit. Piketty, Thomas& Emmanuel Saez & Stefanie Stantcheva, 2014. "Optimal Taxationof Top LaborIncomes: A Tale of Three Elasticities," American EconomicJournal: EconomicPolicy, American EconomicAssociation, vol. 6(1), pages 230-71, February.