Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening

Transkript

1 Hvordan bekæmpes skattesnyd? Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet Nationaløkonomisk forening September 2011

2 A. Introduktion Hvor stort er omfanget af skattesnyd? Er der fordelingseffekter af skattesnyd? Hvilke faktorer er bestemmende for borgernes skatteefterrettelighed? (marginalskat, kontrolomfang, straf, normer ) Hvordan bør håndhævelsesindsatsen d indrettes? Hvor mange ressourcer bør samfundet anvende på skattekontrol? Hvad er den bedste teori for skattesnyd?

3 A. Introduktion Mange ikke-eksperimentelle studier: Estimerer effekter af kontrolomfang, skattesatser, indkomst mv. på mål for skattesnyd Men alvorlige måle- og identifikationsproblemer Eksperimentelle undersøgelser: Field eksperiment: US Tax Compliance Measurement Program (TCMP) udfører kontrol af tilfældige udvalgt stikprøve med henblik på at måle skattegab Laboratorieeksperimenter: Øget kontrol reducerer snyd Men der er meget mere snyd, end der observeres i praksis

4 A. Introduktion Unikt dansk kontroleksperiment af borgernes årsopgørelser gennemført i Unwilling or Unable to Cheat? Evidence from a Tax Audit Experiment in Denmark. Kleven, Knudsen, Kreiner, Pedersen & Saez, Econometrica, maj 2011 Skattesystemets indretning og administration. Kapitel 4 i Dansk Økonomi, forår 2011

5 Oversigt A. Introduktion B. Skattesnyd: Teori C. Det danske indberetnings- og kontrolsystem D. Design af kontroleksperiment E. Empiriske resultater F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol G.?

6 B. Skattesnyd: Teori Ifølge traditionel teori (Allingham-Sandmo, 1972) afhænger skattesnyd af Gevinst ved underdeklaration Opdagelsessandsynlighed d li d Omkostning ved at blive opdaget (tilbagebetaling, bøde, tidsmæssige og psykiske omkostninger) Risikoaversion Kontrolsandsynlighed er lav, bøder er forholdsvis små og sjældne forudsiger meget mere snyd, end der observeres Mulige mangler i teorien? Adfærdsaspekter: God moral, sociale normer, skyld (vil ikke snyde) Informationsaspekter: Tredjeparts information (kan ikke snyde)

7 B. En simpel model for skattesnyd En risikoneutral skatteyder vil underrapportere indkomst så længe den marginale indkomstgevinst ved snyd er større end det forventede marginale indkomsttab ved at blive opdaget (bøde proportional med omfanget af skattesnyd) Case 1: eksogen opdagelsessandsynlighed p: p (1+θ) 1 Case 2: endogen opdagelsessandsynlighed p(e) hvor e er underrapporteret indkomst: p(e) (1+θ) (1+ε(e)) 1 hvor ε(e) ( ) er elasticiteten it t af opdagelsesssh. mht. underrapporteret t indkomst

8 B. En simpel model for skattesnyd: Betydning af 3. parts info Opdagelsessand- synlighed(p) 1 optimum y s Selvrapporteret indkomst 3. parts rapporteret indkomst y Underrap- portering (e)

9 C. Det danske indberetnings- og kontrolsystem 1. Arbejdsgivere, banker mv. indsender 3. parts information i slutningen af januar i år t+1 vedr. indkomst optjent i år t 2. En fortrykt årsopgørelse/selvangivelse sendes til borgeren i midten af marts i år t+1 3. Borgeren tilføjer selvrapporteret komponenter og indsender endelig årsopgørelse/selvangivelse inden 1. maj i år t+1 4. Årsopgørelser udvælges til kontrol bl.a. baseret på computer- genererede kontrolflag 5. En evt. korrigeret årsopgørelse udsendes til borgeren med skattekorrektion og evt. bøde

10 D. Oversigt over eksperiment [del 1] Stratificeret tilfældig udvælgelse af godt årsopgørelser til skattekontrol i 2007 [100% kontrol] Kontrol ikke annonceret på forhånd, bygger ikke på kontrolflag, systematisk, ensartet og meget grundig Empirisk analyse: i) Omfang af (opdaget) skattesnyd ii) Selvrapporteret vs. tredjepartsindberettet indkomst iii) Socioøkonomiske faktorer vs. informationsfaktorer iv) Betydning af marginalskat for snyd

11 D. Oversigt over eksperiment [del 2] v) Effekt af kontrolindsats på borgernes compliance adfærd: Tilfældig udvælgelse af en 0% kontrol gruppe Sammenlign borgernes indberetninger året efter (dvs. 2008) for 100% kontrol gruppe med 0% kontrol gruppe vi) Effekt af kontrolsandsynlighed på compliance adfærd: Brev-annoncering af kontrol sendt til tilfældigt udsnit af lødmodtagere i grupper: 100% brev, 50% brev, intet brev

12 D. Data Alle felter på årsopgørelserne For hvert felt observeres : 1. Tredjepartsinformation 2. Fortrykt 3. Borgerens endelig årsopgørelse 4. Årsopgørelse efter SKAT s korrektioner Socio-økonomiske variable: alder, køn, ægtestand, bopæl, branche, virksomhedsstørrelse, medlem af folkekirken, boligform

13 E.i Omfang af skattesnyd Samlet justering Underrapportering Overrapportering Nettoindkomst Beløb 2,2% 2,3% -0,1% Personer 10,7% 8,6% 2,2% Skattebetaling Beløb 2,8% 3.0% -0,1% Personer 10,6% 8,4% 2,2%

14 E.ii Indkomsttyper, tredjepartsinformation og snyd Andel af nettoindkomst (%) Snyd (%) Nettoindkomst 100 2,3 Personlig indkomst 102 1,1 Fradrag ,2 Kapitalindkomst -5 2,6 Aktieindkomst 3 5,0 Selvstændiges indkomst 5 15,7 Tredjepartsrapporteret 95 0,3 Selvrapporteret 5 41,5

15 E.iii Sandsynlighed for underrapportering: Socioøkonomiske faktorer og informationsfaktorer

16 E.iv Effekt af marginalskat på snyd Teoretisk kan effekten være både positiv og negativ! Tidligere empiriske analyser (Clotfelter, 1983; Feinstein, 1991) er behæftet t med store identifikationsproblemer Vi anvender bunching ved topskattegrænsen til empirisk identifikation (jf. fx Chetty et al., 2010)

17 E.iv Bunching ved topskattegrænsen xpayers mber of tax 200 Num 100 Before Audit After Audit A. Self-Employed Taxable Income

18 E.iv Effekt af marginalskat på snyd Selvstændige Indkomst Indkomst Forskel før kontrol efter kontrol (snyd alene) Elasticitet 0,161 0,085 0,076 (0,011) (0,008) (0,014)

19 E. Konklusioner (del 1) Størrelse af skattegab? Forholdsvis lavt ( 2-3%) ifht. standard teori og ifht. USA Hvorfor lavt? Svært at snyde i højere grad end god moral (underrapportering 42% på selvrapporteret indkomst og 0,3% på tredjepartsindkomst) Hvorfor svært at snyde? Pga. tredjeparts indberetninger fra arbejdsgivere, banker, fagforeninger (95% af nettoindkomst)

20 E. Konklusioner (del 1) Socioøkonomiske faktorer versus information om indkomst Mindre underrapporteringen for kvinder og medlemmer af folkekirken. Højere for personer som arbejder i små virksomheder og i byggeri, fiskeri og landbrug MEN disse socioøkonomiske faktorer har meget lille betydning sammenlignet med variable der afspejler eksistens og størrelse af indkomst, som er svær at opdage Forsøg med snyd på tredjepartsindkomst er yderst sjælden

21 E. Konklusioner (del 1) Betydning af skattesatserne Progressiviteten i det danske skattesystem afspejler sig i de rapporterede indkomster. Signifikant mange selvstændige har en god evne til at tjene indkomst lige under knækket for topskatten Skyldes til dels decideret snyd, men i højere grad at man benytter andre muligheder for at sænke/flytte indkomst, fx konjunktur- k udligningsordning

22 E.v Effekt af kontrolindsats på compliance adfærd næste år Ændring i rapporteret nettoindkomst fra 2007 til 2008 Korrektion i 2007 Forskel: 100% vs. 0% kontrol gruppe IV-effekt af korrektion Netto- Netto- Selv- Tredjeparts Nettoindkomsindkomsindkomsrapporteret rapporteret Beløb (kr.) ,301 (827) (787) (658) (691) (0,098)

23 E.vi Effekt af kontrolsandsynlighed på compliance adfærd Selvrapporterede ændringer ifht. fortrykt årsopgørelse Ej brev Brev Ej brev 50% brev Ej brev 100% Brev 50% Brev Justering Justering Op Ned Op Op Ssh. for selvrapporteret justering (%) (0.35) (0.47) (0.28) (0.40) (0.33) (0.33) Beløb (kr.) (31) (42) (22) (34) (26) (26)

24 E. Konklusioner (del 2) Kontrolindsats giver positive adfærdseffekt ff Afsløring af fejl betyder meget for efterrettelighed året efter Øger i eksperimentet skatteindtægterne året efter med ca. 40% af den oprindelige opjustering af skattebetalingerne forårsaget af SKATs kontrol Viden om at man vil blive kontrolleret har positiv effekt, men er ikke så stor (obs: kun undersøgt for lønmodtagere)

25 E.vii Hvor mange ressourcer bør anvendes på skattekontrol? Alle Lønmod- tagere uden flag Selvstændige Lønmodtagere Lønmod- tagere med flag Andel af befolkning Procent Provenu kroner Mekanisk Adfærd Kontrolomk Nettoeffekt

26 F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol Tredjepartsinformation Effektivt instrument til at nedbringe underrapportering Udvidelse af tredjepartsindberetningen i forbindelse med den seneste skattereform: Aktieindkomst, frynsegoder Andre mulige udvidelse af tredjepartsindberetningen? Flere personalegoder (firmabørnehave, bonuspoint ved flyrejse)? Flere finansielle produkter? Men DK er meget langt og på selvstændiges indkomst er det svært at udvide/indføre tredjepartsinfo Tredjepartsinformation er effektivt i en moderne økonomi, men ikke nødvendigvis i udviklingsøkonomier (Kleven-Kreiner-Saez, 2009)

27 F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol Kontrolindsats Udsøgningskriterier: Hensigtsmæssigt primært at fokusere på information om indkomst mv. frem for socioøkonomiske faktorer Ved vurdering af omfanget af kontrol er det vigtigt at huske, at kontroller også har positive i adfærdseffekt d ff Stort skatttegab på selvstændige, men også meget dyre at kontrollere Cost-benefit analyse giver teoretisk set ikke nødvendigvis det samfundsoptimale kontrolomfang, olomfang og det er svært at måle MB og MC Det nuværende kontrolomfang ser ikke fuldstændigt skævt ud

28 G. Sammenhæng mellem skattesnyd og fordeling? Regressiv bias

29 G. Sammenhæng mellem skattesnyd og fordeling? Regressiv bias Traditionel teori: Snyd + optimalt kontrolsystem mindre progression i skattesystemet Simon Boserup + Jori Pinje Forudsigelsen gælder ikke nødvendigvis, når man inkorporerer tredjepartsinformation Ingen regressiv bias i Danmark, når man tager højde for tredjepartsinformation