ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner

2 Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur, osv.) Regulering af markedsfejl Fremme af lige muligheder; fremme af lige fordeling Social forsikring (mod arbejdsløshed, sygdom, invalidering, osv.) Paternalisme

3 Udvikling i det samlede skattetryk

4 USA Japan Skattetryk på tværs af 23 OECD lande i år 2003 Pct af BNP Sverige Danmark Belgie n Finland Fra nkrig Norge Italien Ø strig Luxemborg Island Holland Ungarn Tjekkiet Portuga l Græ kenland Sto rebritanien Tyskland Spa nien Polen Slova kie t Irland

5

6

7

8

9 Repetition fra Mankiw & Taylor kapitel 6 Konsekvens af afgift på 1 kr./stk. Pris L.V. med skat S Skattekile 5,3 5 4,3 L.V. uden skat D 24 30

10 Repetition fra Mankiw & Taylor kapitel 6 En skat/afgift på en økonomisk aktivitet driver en skattekile indimellem hvad køber vil give, og hvad sælger vil sælge for Indførelse af skat/afgift bevirker, at den økonomiske aktivitet falder, sælgere får en lavere pris for varen, mens køberne betaler en højere pris for varen Samme effekt uanset hvem (køber eller sælger) der skal betale skatten Skattebyrden falder mest på den side af markedet, som er mest uelastisk

11 Introduktion Hvordan påvirker beskatning gevinsterne ved handel? Hvor store er velfærdsomkostningerne ved beskatning? Er der omkostninger udover hvad det offentlige får ind i indtægter? Hvilke forhold har betydning for størrelsen af omkostningerne ved beskatning? Kapitel 8 kombinerer resultaterne vedrørende skatter fra kapitel 6 med velfærdsteorien gennemgået i kapitel 7

12 Eksempel: Skat og velfærd Betragt en handel mellem 2 individer. Sælger har én enhed af en vare (fx et TV), som har værdi 4000 kr. for ham. Købers værdi af varen er 6000 kr. Ved handel aftaler de en pris, som lige netop deler den samlede gevinst ligeligt imellem dem. Antag, at handlen er pålagt en skat på 20% som betales ligeligt af køber og sælger. Uden skat Med skat Forbrugeroverskud Producentoverskud Skatteindtægt Aggregeret velfærd

13 Eksempel: Skat og velfærd Betragt en handel mellem 2 individer. Sælger har én enhed af en vare (fx et TV), som har værdi 4000 kr. for ham. Købers værdi af varen er 6000 kr. Ved handel aftaler de en pris, som lige netop deler den samlede gevinst ligeligt imellem dem. Antag, at handlen er pålagt en skat på 50% som betales ligeligt af køber og sælger. Uden skat Med skat Forbrugeroverskud Producentoverskud Skatteindtægt Aggregeret velfærd

14 Udregning af skatteindtægter Skatter og afgifter opgøres for det meste i procent af et produkts værdi. Fx forøges prisen på de fleste vare i Danmark med en momssats på 25 procent. Eksempel: 5000 kr. efter skat = 1,25 * 4000 kr. før skat For simpelhedens skyld vil vi her anvende den absolutte værdi, dvs. måle skattens/afgiftens størrelse i kroner: 5000 kr. efter skat = 4000 kr. før skat kr. i afgift

15 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Pris L.V. med skat Udbud Skat Pris, køber Pris, uden skat A B D C E L.V. uden skat Pris, sælger F Efterspørgsel Q med Q uden Mængde

16 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Uden skat Med skat Ændring Forbrugeroverskud Producentoverskud Skatteindtægt Aggregeret velfærd

17 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Ændring i aggregeret velfærd består af Ændring i forbrugeroverskud Ændring i producentoverskud Ændring i skatteprovenu Tabet for forbrugere og producenter overstiger skatteprovenuet Dette fald i aggregeret velfærd kaldes dødvægtstabet ved beskatning

18 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Pris Dødvægtstab Udbud Pris, køber Skat Pris, uden skat Pris, sælger Efterspørgsel Q med Q uden Mængde

19 Velfærdsimplikationer af en skat/afgift Definition: Dødvægtstab Fald i aggregeret velfærd pga. en forvridning Beskatning forhindrer købere og sælgere i at profitere fuldt ud ved handel, hvilket giver et dødvægtstab Dødvægtstabet opstår fordi den handlet mængde falder Mængdefaldet opstår på trods af, at forbrugernes betalingsvillighed er større end producentens omkostninger Skatten driver en kile ind mellem forbrugernes betalingsvillighed og producentens omkostninger

20 Dødvægtstab ved skat/afgift: Betydning af efterspørgselssiden Pris Pris Dødvægtstab Udbud Dødvægtstab Udbud Skat Skat Efterspørgsel Efterspørgsel Mængde Mængde

21 Dødvægtstab ved skat/afgift: Betydning af udbudssiden Pris Pris Dødvægtstab Udbud Dødvægtstab Udbud Skat Skat Efterspørgsel Efterspørgsel Mængde Mængde

22 Dødvægtstab ved skat/afgift Størrelsen af dødvægtstabet afhænger af hvor meget mængden falder Dødvægtstabet bliver stort, hvis mængden falder meget Mængdefaldet er stort, hvis efterspørgslen og udbuddet er meget prisfølsomt Dødvægstabet bliver mao. stort, hvis efterspørgslen og udbuddet er relativt elastisk

23 Betydning af skattens størrelse Pris Skatteprovenu Udbud Dødvægtstab Skat Efterspørgsel Mængde

24 Betydning af skattens størrelse Pris Skatteprovenu Udbud Dødvægtstab Skat Efterspørgsel Mængde

25 Betydning af skattens størrelse Pris Skatteprovenu Udbud Dødvægtstab Skat Efterspørgsel Mængde

26 Betydning af skattens størrelse Dødvægtstab Skatteprovenu Lafferkurve Skattesats Skattesats

27 Historien om Lafferkurven Lafferkurve første gang brugt af Jude Wanniski i bogen The Way the World Works (1978). Beskriver et møde mellem en ung Dick Cheney samt Jude Wanniski og Arthur Laffer på en cocktail lounge på Washington Hotel i D.C. i december 1974 Lafferkurve argumentation ofte forbundet med Reagan, som reducerer marginalskatten på de rigeste fra 70 procent til 28 procent

28 Historien om Lafferkurven MEN Lafferkurven er i sig selv ukontroversiel: Sammenhæng beskrevet tilbage i 1844 af Jules Dupuit Arthur Laffer var selv inspireret af John Maynard Keynes Fundamentale argument brugt af John F. Kennedy i forbindelse med hans foreslåede skattelettelser i begyndelsen af 1960'erne (hvor marginalskatten på de højeste indkomster i USA var over 90 procent)

29 Betydning af skattens størrelse Dødvægtstab Konklusion: T * Skatteprovenu

30 Betydning af skattens størrelse for dødvægstabet Når skattesatsen øges, så øges dødvægtstabet Dødvægtstabet vokser hurtigt, når skatten øges: Med lineær udbudskurve og efterspørgselskurve er dødvægtstabet givet ved arealet på en trekant (= ½ højde gange grundlinje) En fordobling af skattesatsen vil fordoble både højden og grundlinjen, hvorved arealet af trekanten vokser 4 gange

31 Betydning af skattens størrelse for skatteprovenuet Laffer-kurve: Sammenhæng mellem skattesats og skatteprovenu Når skattesatsen øges, påvirkes skatteprovenuet via 2 effekter: En forøget skattesats vil øge skatteprovenuet, hvis skattesatsen initialt er lille Hvis skattesatsen er over et vis niveau, vil en yderligere stigning i skattesatsen mindske skatteprovenuet (og skattelettelser vil øge provenuet)

32 Eksempel: Hvor er toppunktet for Lafferkurven På langt sigt er det rimeligt at antage, at efterspørgselskurven efter arbejdskraft er vandret For en proportional skat på arbejdskraft (dvs. konstant skattesats på arbejdsindkomst) kan man vise, at toppunktet for Laffer-kurven er givet ved skattesatsen: t* = 1/(1+ε) hvor ε er arbejdsudbudselasticiteten mht. timelønnen efter skat Empiriske analyser indikerer, at ε [0.1;0.3] Elasticitet (ε): Toppunkt (t*): 91% 83% 77%

33

34 Debat Hvad siger skattetrykket om størrelsen af forvridningen? Er det muligt at lave skatter som ikke forvrider? I Danmark har vi et progressivt skattesystem. Hvad vil det sige? Hvordan påvirker arbejdsindkomstbeskatningen adfærd? Har progressionen i skattesystemet betydning for størrelsen af forvridningen?

35 Skattesystemer Skattebetaling Indkomst før skat

36 Effektiv marginalskat i Danmark 80% 70% P95 60% 50% P5 40% 30% 20% 10% 0% Percentil i lønindkomstfordelingen

37 Gennemsnitlige effektive skattesatser på tværs af percentiler 90% 80% Deltagelsesskat 70% 60% 50% Marginalskat 40% 30% 20% 10% 0% Percentil i lønindkomstfordelingen

38 Skatter påvirker arbejdsindkomst Arbejdsudbudseffekter: arbejdstimer arbejdsmarkedsdeltagelse flid, karrierevalg osv. Andre effekter: lovlig skatteundgåelse (ex. frynsegoder) skatteunddragelse, sort arbejde

39 Hvorfor er det normalt mere selvfinansierende at lette skatten i toppen end skatten i bunden? Skat Reform 1 T 1 Reform 2 T 2 T 0 _ Y Y Indkomst

40 Hvorfor er det mere selvfinansierende at lette skatten i toppen end skatten i bunden? Eksempel Betragt individ som tjener kr. og betaler 70% i marginalskat 1. Ekstra skat på 5% af hele indkomsten Skatteindtægter: kr. 2. Ekstra skat på 5% af indkomst over kr. Skatteindtægter: kr. I begge tilfælde stigning i marginalskat på 5% Individ sænker indkomst med kr. Hun taber selv kr. Staten taber kr.

41 Fordeling af årlig lønindkomst før skat Procent Årsløn incl. pension (målt i kroner)

42 Hvor er Lafferkurvens toppunkt for Danmark? Skatteindtægter Maksimum?? Marginalskat

43 Debat Hvis skat på arbejde er meget forvridende hvorfor flytter man så ikke bare skatten over på forbrug (højere moms)? Hvorfor sænkede Stavad afgiften på cigaretter? Bør Danmark have en lavere moms på fødevarer? Hvordan påvirker skat på arbejdsindkomst incitamentet til uddannelse?