Fagplan for musik 2018

Relaterede dokumenter
Musik Fælles Mål 2019

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Odense Friskole. Fagplan for Musik

UVMs Læseplan for faget Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Læseplan for faget musik

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse...

Musik (valgfag) Fælles Mål

Læseplan for faget musik

Fælles Mål Musik. Faghæfte 7

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:4 B Lærer: CA Fagområde/ emne

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Årsplan for musik i 6b /8-31/ Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Indhold. 1 Om læseplanens funktion 3. 2 Læseplanens opbygning 4. 3 Fagets formål og identitet Musikfaget og folkeskolens formål 6

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

Mål Indhold Gode råd Materialer

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Trinmål i musik klasse

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

Vejledning for faget musik

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Musik B stx, juni 2010

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Læseplan for valgfaget musik

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Musik. Skoleafdelingen

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Bjergmarkskolens fagplan for musik Udarbejdet af GN, LI, HJ, BI Side 1 af 21

AL-HILAL SKOLEN. Ministeriet for børn og undervisning Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K.

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

UVMs Undervisningsvejledning for faget Musik

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK UNDERVISNINGSMATERIALE Musik DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Delmål og slutmål. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene.

Musik. Trin og slutmål for musik

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag klasse

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Musik. Læseplan for faget. for Obligatorisk musikundervisning klassetrin 9. og 10. klassetrin. Valgfagsundervisning

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Undervisningsbeskrivelse

Æstetisk læring og faglig læsning i musik

VEJLEDNING FOR FAGET MUSIK

Musik og digital læring Indsatsområde

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.

Else Marie Okkels Lektor UC SYD

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Syng og dans med Burkina Faso

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

Frivillig musikundervisning

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Transkript:

Fagformål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evner til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, derunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal ligeledes fremme elevernes forståelses af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Selve undervisningen i 3.klasse i musik vil være bygget op på sådan en måde at de tre vigtige områder indenfor musikundervisningen, musikudøvelse, musikalsk skabende og musikforståelse, vil blive tilgodeset. Derudover er der 1 times musik, ugentlig lagt sammen med dansktimen, for at støtte op omkring danske kendte børnesange og med mulighed for understøttende fagter. Disse tre områder er grundlaget for tilrettelæggelsen, udførelsen og evalueringen af musikundervisningen og vil dermed bl.a. give eleverne mulighed for at: Opleve, forstå og blive fortrolige med musik som lyttende, som skabende og som udøvende med særlige vægt på de vokale Deltage i musikalsk fællesskab Anskue musik i historisk, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver 1

Efter 2.klassetrin Efter 4.klassetrin Efter 6.klassetrin Praktisk/håndværksmæssige dimension Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Kunstnerisk dimension Musikalsk skaben Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Videnskabelig dimension Musikforståelse Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genre, kulturer og perioder 2

Del- og slutmål efter 2.klasse Kompetenceområdet musikudøvelse omfatter fire færdigheds- og Sangrepertoire fokuserer på elevernes kendskab til et udvalg af nyere og ældre sange og salmer samt udvalgte rim og remser Sangteknik er centeret om elevernes kendskab til basal sangteknik gennem legende aktiviteter Sanglege og bevægelse fokuserer på elevernes evne til at deltage i musikalsk fælleslege. Spil omhandler elevernes evne til at deltage i enkelte sammenspil - Deltage opmærksomt i legen musikalsk udfoldelse - Følge og holde puls - Synge med på et repertoire af nye- og ældre danske sange og salmer, med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange - Fremsige et udvalg af rim og remser - Synge med god intonation i større grupper - Synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk - Anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang - Være bevidst om spilleteknik på disse instrumenter - Deltage i samspil med enkle rytmiske og melodiske figurer - Deltage i en række sanglege og bevægelses lege 3

Kompetenceområdet musikalsk skaben omfatter fire færdigheds- og Lydformning tager udgangspunkt i elevernes arbejde med at skabe lydillustration med krop, stemme og klangkilder Komposition fokusere på elevernes arbejde med at skabe enkle sange Improvisation er centreret omkring elevernes arbejde med at udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder Bevægelse omhandler elevernes arbejde med at skabe enkle bevægelser til musik - Anvende krop, stemme og forskellige klangkilder i skabende musikalsk arbejde - Producere lydillutioner og klangkulisser over rim, remser, eventyr eller egne fortælling - Udføre enkle rytmiske improvisationer - At synge korte melodiske improvationer med og uden tekst - Komponere små rim, remser og sange - Deltage i forløb med musik, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre. Kompetenceområdet musikforståelse omfatter fem færdigheds- og Musikoplevelsefokuserer på elevernes evne til at lytte opmærksomt til musik Instrumentkendskab omhandler elevernes evne til at genkende klangen af forskellige instrumenter. - Korte musikstykker - Udtrykke oplevelser af musik i ord, billeder og bevægelse 4

- Bedømme, hvilken af to toner, der er højst, samt om en tonerække går op eller ned - Genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter - Forstår, at der er forskellige musikgenrer - Forstår, at musik bruges til mange sammenhæng Del- og slutmål efter 4.klasse Kompetenceområdet musikudøvelse omfatter fire færdigheds- og Sangrepertoire fokuserer på at øge elevernes kendskab til både nye og gamle sange og salmer Sangteknik er centreret om elevernes evne til at synge med god klang og intonation Fællesdans omhandler elevernes kendskab til et bredt udvalgt af både nyere og ældre fællesdanse Spil fokusere på at lære eleverne at spille sammen. - Deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse - Synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med bevidsthed om melodi og tekstindhold - Bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning - Synge med god notonation og klang, samt tydelig tekstudtale i mindre grupper - Fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang - Deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser - Anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilarrangementer 5

- Anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil - Deltage sammen med varierede modstemmer og rytmer - Spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation - Deltage i en række lettere fællesdanse Kompetenceområdet musikalsk skaben omfatter fire færdigheds- og Lydformning tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at skabe lydillustration under anvisning Komposition fokusere på elevernes arbejde med at skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug Improvisation er centreret omkring elevernes arbejde med at udføre enkle improvisationer instrumenter Bevægelse omhandler elevernes arbejde med at skabe bevægelsermønstre med sikker puls- og periodefornemmelse. - Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde - Producere lydillutioner o gklangkulisser over fortælling, eventyr, digte eller historier - Udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb - Komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmer, ved hjælp af musikinstrumenter - Sammensætte enkle forløb med musik, billede, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre - Arrangere musikalske forløb sammen med andre - blokfløjte Kompetenceområdet musikforståelse omfatter fire færdigheds- og 6

Musikoplevelse fokuserer på elevernes evne til at formidle egne musikoplevelser samt på at kunne indgå i en koncertsituation. Instrumentkendskab omhandler instrumentering i forskellige genrer og instrumenters klang og navne Analyse fokusere på elevernes brug af begreberne formforløb, dynamik og klangfarve i analyseøjemed. Musikhistorie tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at udvalgte musikeksempler fra primær den vesterlandske musikkultur. - Lytte opmærksomt til musik med tydelige krakteristika - Udtrykke oplevelser af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse - Gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalsk elementer som dynamik, klangfarve og motiver - Vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire - Forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning - Kende forskel på melodi og akkompagnement - Anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning - Anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme - Vise kendskab til lyddannelse på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter - Vise kendskab til musikeksempler som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik - Samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhæng bl.a ved fester og religiøse handlinger og i medier. Del- og slutmål efter 6.klasse Kompetenceområdet musikudøvelse omfatter fire færdigheds- og 7

Sangrepertoire omhandler elevernes kendskab til sange på flere sprog. Sangteknik fokuserer på, at eleverne lærer at synge i mikrofon. Fællesdans fokuserer på elevernes kendskab til danse fra forskellige sammenhænge og kulturer. Spil tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med musiklokalets elektroniske instrumenter i sammenspilssituationer. - Deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse - Synge et alsidigt repertoire af sange og salmer, såvel ældre som nyere - Synge med bevidsthed og god intonation og klang - Deltage i vokal flerstemmighed - Anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr - Deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk - Spille enkle melodier og stemmer efter gehør og med støtte af notation - Deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse Kompetenceområdet musikalsk skaben omfatter fire færdigheds- og Arrangement fokuserer på elevernes arbejde med at arrangere musik ud fra eksperimenter og egne ideer Komposition er centreret omkring elevernes arbejde med at skabe musikalsk forløb med afsæt i instrumenter og digitale medier. Improvisation fokuserer på elevernes arbejde med at udføre improvisationer i musikalsk forløb Bevægelse tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med koreografi - Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder - Producere små forløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier 8

- Udføre enkel rytmiske eller melodisk improvisation - Komponere enkle melodier eller små musikstykker - Sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre med bevidsthed om puls og timing - Drøfte et musikalsk arrangement med andre og give idéer til dets udførelse - blokfløjte Kompetenceområdet musikforståelse omfatter fire færdigheds- og Musikoplevelse omhandler elevernes evne til at lytte opmærksomt til musik fra forskellige genrer Musikkens funktion fokuserer på musikkens virkning i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge Analyse fokuserer på elevernes brug af centrale musikalske parameter i analyseøjemed Musikhistorie tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med udvalgte perioder i musikhistorien. - Lytte åbent og opmærksomt indspillet og levende fremført musik - Udtrykke de oplevelser af musik i ord, billeder og bevægelser - Gøre rede for forskellige-artede musikstykkers form- og udtryks-forløb - Anvende elementære musikteoretiske begreber - Anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke - Genkende forskellige instrumenter klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres funktion i sammenspilsrelationer - Genkende vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse - Samtale om musikkens forskellige-artede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte 9

Definition Musik er en del af vores kultur og et kunstfag, og den er som alle de andre fag, medvirkende til at forme eleverne som selvstændige individer, der med kompetence og indsigt, kan tage aktiv del i samtale om musik og kultur på et praktisk, men også mere abstrakt niveau. Den brede og funderet musikalsk bevidsthed der knytter forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Eleverne får skærpet deres nysgerrighed og åbenhed overfor andre musikalske udtryksformer gennem spontan lytning til, og udøvelse af musik. Det er musikundervisningens fornemste opgave at dyrke denne nysgerrighed ved at gå nye veje til nye genrer, historiske perioder, kunstneriske udtryksmåder og instrumenter, samt hele tiden at give dem nye redskaber til at forstå sammenhænge mellem disse forskellige aspekter af musikken både de historiske, kunstneriske og de mere kommercielle. Ved at inddrage både det lyttende, det udøvende og det skabende i undervisningen sættes således en musikalsk udvikling i gang i eleverne en udvikling, der både vil skærpe deres sansemæssige og udtryksmæssige oplevelse af musik og styrke deres håndværksmæssige og intellektuelle greb om den. Undervisningen til daglig. I musik indgår alderssvarende instrumenter, sangbøger og sanganlæg, der giver mulighed for at give hver enkelt elev mulighed for at deltage i musikundervisningen, med de forudsætninger de har. I selve musiktimen, vil der arbejdes med forskellige 3 hovedområde. 10

Praktisk/håndværksmæssige dimension Sang Her starter al undervisning med en eller flere sange som start på undervisningen, men sang bliver også brugt til morgensang og i de forskellige sprogfag. Der vil være en bred vifte af sangrepertoir: Sange om mennesket og naturen Årstids- og højtidssange Morgen- og aftensange Historiske sange Folkeviser Salmer og bibelhistoriske sange Sange på andre sprog Sange fra andre kulturer end den etnisk danske Derudover indgår der i undervisningen sangteknik, hvor vi arbejder med flerstemmige satser. Vi arbejder ligeledes med stemmen, så den tekniske og i udtrykket udvikles mht. smidighed, artikulation og klang. Samtidig vil der i forhold til sang gives en god sangteknik og intonation, lige fra de yngste elever til de ældste. Dette for at udvikle elevens bevidstgørelse omkring brugen af sin stemme. Ved intonation gøres eleven opmærksom på høj og lave lyde, kraftige og svage lyde, samt lys og mørk klang. Ved flerstemmighed og talekor tilegner eleven sig en bevidstgørelse for at en sang vil kunne udvide ens musikalske tilgang og give oplevelser i form af en variation af sangen. Bevægelse Sang- og bevægelseslege i undervisningen er med til at udvikle elevernes musikalske bevidsthed og omfatter ofte bevægelsesformer. Der vil derfor undervises i at styrke og udvikle børnenes fornemmelse af puls, form og udtryk, bruge nyere og ældre sanglege, nyere og ældre dansestile og improviserende bevægelse, samt fællesdans. 11

Ligeledes vil sang- og bevægelseslege anvendes med det formål at kunne bruges til medlæring i fx sprogfag og musik. Instrumentalspil I instrumentalspil anvendes relevante instrumenter. Eleverne skal have kendskab til de forskellige instrumenters udtryk, ifh til klanglige og tekniske muligheder og forskelligheder. Der udvikles en forståelse for melodispil og den harmoniske opbygning. Dette ved at anvende rytmeinstrumenter, samt supplere hvis elev i sin fritid spiller på et musikinstrument. Kunstnerisk dimension Eleverne udvikler færdigheder i at formgive, komponere og arrangere musik. Eleverne skal bl.a. arbejde med at lydformning og eksperimentere med klanglyde, både de akustiske og elektriske musikinstrumenter, samt anvende stemme og krop for at opnå den skabende musikalske udtryk Det er desuden vigtigt at arbejde med improvisation, der sammen med rytmiske improvisation, vil give de usikre elever en følelse af deltagelse i undervisningen og samtidig udvikle elevens arrangement og følelse af sammenhold. Rytmisk improvisation hænger uløseligt sammen med klang og bevægelse, hvor der vil i musikundervisningen vil være forløb med fx stomp. Videnskabelig dimension I den videnskabelige dimension er det her eleverne der udvikler sig færdigheder i at kunne opleve, analyse, samt forstå musikken, set ud fra en kulturel og samfundsmæssig konkret. Da det ikke er alle der er fortrolige med helt almindelige sange, både af børnesange og nyere, samt ældre sange, er det vigtig at skærpe elevernes opmærksomhed og nysgerrighed over for de forskellige musikalske udtryk. Dette gives igennem musiklytning, at tegne til musik, at fortælle hvad melodien handler om, at gennemgå ældre ord og udtryk i versene, samt gennemgå fagord og sprog. 12

Ved musiklytning er musikoplevelse for eleven vigtig og at se og høre den levende musik. Dette betyder at se via medier musiklytning og ved at deltage i koncerter for skoler. Instrumentkendskab går i hånd med musiklytning og der gives basale instruktioner i brug, klang og nodelære. Dette for at kunne give en bedre forståelse for hvilke instrumenter der via klang giver en stemning, men også ifh til at kunne genkende eller opdage hvilke instrumenter der bliver anvendt i et musikalsk fremførelse. Musikhistorien i undervisningen at præsentere forskellige perioder og genre, hvor der suppleres med fortælling omkring komponister eller musikere, der udføre musikken. Det er vigtig at eleven kan se hvilken betydning komponisten eller musikeren har gjort if. til fx musikkens udvikling eller samfundsmæssige relation. Det kunne fx være omkring den nu afdøde Kim Larsen. Der lægges også vægt på at eleven kan via samtale se en relation fx via de sociale og kulturelle samfund. Dette ved at kunne forholde sig til netop den musik de lytter til. Der vil stilles spørgsmåls som, Hvorfor er der så meget musik i film? Fx har nogle klasser set Mr. Morris Lessmore Fantastic Flying Books. Her bliver der via samtale med eleverne diskuteret omk. stemning, klang, stemning, indhold m. m og hvor alle kan udtrykke deres egen holdninger og meninger. Kommentar Da ikke alle klasser har haft musik på alle klassetrin, vil der være forskel på hvor mange færdigheder eleverne har tilegnet sig i faget. 13