DECEMBER 2018 FAIF nyhedsbrev DLA PIPER DENMARK
DANMARK / FAIF NYHEDSBREV Investorfradrag for investeringer i særlige alternative investeringsfonde Af Martin Chr. Kruhl, Patrick Krintel Johansen og Søren Stenger Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 12. november 2017 aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer. Formålet med aftalen var, at forbedre erhvervsvilkårene i Danmark. Den 14. november 2018 fremsatte skatteministeren på baggrund af aftalen et forslag til lov om investorfradrag, som er planlagt til at træde i kraft den 1. februar 2019, men med virkning fra 1. januar 2019. Formålet med lovforslaget er, at udmønte den del af aftalen, der skal styrke iværksætterkulturen i Danmark, således visse små- og mellemstore virksomheder (SMV er) får lettere adgang til risikovillig kapital. Derfor er det med lovforslaget foreslået, at der indføres et investorfradrag for fysiske personer, som ønsker at investere i de pågældende iværksættervirksomheder. kapitalselskab (i form af et aktieselskab, anpartsselskab eller iværksætterselskab, eller som en kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIFværdipapirfond efter FAIF-lovens kapitel 23. Uanset organisationsvalg vil et investorindskud skatteretligt som udgangspunkt være en formue-, anlægs-, eller etableringsudgift, der ikke er fradragsberettiget. Dette gælder ved stiftelse såvel som ved senere kapitalforhøjelser. Dog indeholder den danske skattelovgivning visse særlige beskatningsordninger, der har til formål at lempe beskatningen, særligt ved etablering af virksomheder i selskabsform: i. Lov om skattefri virksomhedsomdannelse giver mulighed for at omdanne en personligt ejet virksomhed til et kapitalselskab, uden at dette medfører, at der udløses beskatning ved omdannelsen. ii. Lov om indskud på etableringsog iværksætterkonto giver mulighed for skatteudskydelse, hvorved der kan opnås en fordelagtig opsparing til senere etablering af en virksomhed. Ingen af ovennævnte fradragsmuligheder giver imidlertid en investor, som ønsker at investere i en AIF et fradrag for sin investering, hvilket det foreslåede regelsæt vil ændre på. Vedtages lovforslaget, vil en investor i såkaldte investorfradragsfonde således i investeringsåret opnå et ligningsmæssigt fradrag modsvarende 59 % af investeringen, Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form vil det bl.a. betyde, at en investor i en alternativ investeringsfond (AIF) under visse betingelser kan opnå et skattemæssigt fradrag for sin investering. Fradrag for investeringer i dag Hverken FAIF-direktivet eller FAIFloven stiller krav om, at en AIF skal organiseres i nogen bestemt selskabs- eller virksomhedsform. En AIF vil således enten kunne drives som et personselskab (i form af et interessentskab eller kommanditselskab), et 2
WWW.DLAPIPER.DK dog med en maksimumsgrænse, jf. nærmere nedenstående. Lovforslaget omfatter såvel direkte investeringer som indirekte investeringer via investorfradragsfonde. I det følgende fokuseres alene på reglerne vedrørende investorfradragsfonde. Efter lovforslaget er fradraget betinget af, at visse betingelser for i) investeringen, ii) FAIF en og iii) AIF en er opfyldt. Derudover er det alene fysiske personer, der har mulighed for at opnå den i loven tilbudte skattefordel. Fysiske personer, der f.eks. investerer via et holdingselskab, kan således ikke opnå skattemæssigt fradrag efter de nye regler. Betingelser til selve investeringen Betingelserne til selve investeringen kan groft sagt deles op i to; i) betingelser vedrørende investeringsobjektet, samt ii) betingelser vedrørende investeringsmåden. Nedenfor er begge kategorier skitseret i tabel 1. Investeringsobjektet 1. Investeringen skal være i andele udstedt af et selskab, som efter selskabsskatteloven er enten fuldt eller begrænset skattepligtigt til Danmark (et Målselskab eller Målselskabet ). 2. Målselskabet skal befinde sig i en opstarts- eller vækstfase: i. Et Målselskab er i en opstartsfase, hvis det har været aktivt på et marked i mindre end 7 år efter sit første kommercielle salg. ii. Et Målselskab er i en vækstfase, hvis det har brug for et første kapitalindskud, som er større end 50 % af den gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år. iii. Selvom et Målselskab ikke opfylder pkt. i. eller ii. kan selskabet desuagtet opfylde kravet, såfremt investeringen sker som opfølgning på en erhvervelse af andele i Målselskabet, som oprindeligt er foretaget på et tidspunkt, hvor Målselskabet opfyldte i. eller ii., og muligheden for at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige forretningsplan. Investeringsmåden 1. Der skal være tale om et kontant indskud i en investorfradragsfond, (jf. pkt. 5), som forvaltes af en FAIF med tilladelse, eller som er selvforvaltende, (jf. pkt. 4). 2. Kapitalandelene i Målselskabet skal erhverves mod fuld kontant betaling ved stiftelse, kapitalforhøjelse eller ved erhvervelse af allerede udstedte andele i Målselskabet, der ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. 3. Investoren skal inden udløbet af det kalenderår, hvor investeringen er foretaget, skriftlig rette henvendelse til investeringsfradragsfonden om, at der vil blive foretaget investorfradrag for investeringen, samt omfanget heraf. 4. Investorfradragsfonden skal foretage indberetning efter skatteindberetningslovens 29 b (ny bestemmelse). 3. Målselskabets virksomhed må ikke i overvejende grad bestå i passiv kapitalanbringelse. 4. Målselskabet skal beskæftige under 250 personer og have en årlig omsætning på højest 50 mio. euro eller en samlet årlig balance på højest 43 mio. euro. 5. Målselskabet må i de seneste 3 år før investeringen ikke have udloddet mere end Målselskabets regnskabsmæssige resultat efter skat. 6. Målselskabets andele må ikke være optaget til handel på et reguleret marked. 7. Målselskabet må ikke være kriseramt, og må ikke have undladt at efterkomme krav om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte. 8. Målselskabet må højst modtage kapitalindskud for et samlet beløb på 15. mio. euro (ca. 115 mio. kr.). 9. En godkendt revisor skal afgive en erklæring om, at Målselskabet opfylder ovennævnte betingelser. Tabel 1 3
DANMARK / FAIF NYHEDSBREV Krav til FAIF en Foruden krav til selve investeringen, skal visse betingelser opfyldes af FAIF en. En FAIF skal enten registreres eller søge om tilladelse hos Finanstilsynet for at kunne udøve forvaltning. I FAIF-lovens 11, stk. 1, er det fastsat, at en FAIF, som forvalter aktiver, der overstiger visse tærskelværdier, er forpligtet til at søge om tilladelse hos Finanstilsynet. FAIF er med tilladelse vil blive underlagt Finanstilsynets tilsyn. Overstiger en FAIF ikke tærskelværdierne, skal denne ikke søge om tilladelse, men derimod alene lade sig registrere AIF er der anvender gearing (belåning) Tilladelse skal søges, hvis aktiverne i de AIF er, som FAIF en forvalter, overstiger 100 mio. euro. hos Finanstilsynet, og i dette tilfælde er FAIF en ikke underlagt tilsyn, men alene nogle relativt begrænsede oplysningsforpligtelser overfor Finanstilsynet. Tærskelværdierne er skitseret nedenfor i tabel 2. Tærskelværdierne gælder ikke for forvaltere af kapitalforeninger, idet disse altid skal have tilladelse, men i øvrigt indeholder FAIF-loven ikke på nuværende tidspunkt særregler om investering i unoterede opstartseller iværksættervirksomheder. Gennemføres lovforslaget, skal en investorfradragsfond forvaltes af en FAIF, som har AIF er der er ugearede (uden belåning) Tilladelse skal søges, hvis aktiverne i de AIF er, som FAIF en forvalter, overstiger 500 mio. euro, og ingen investor i AIF en har ret til at blive indløst i en periode på minimum 5 år efter datoen for den oprindelige investering i hver af AIF erne. Tabel 2 tilladelse. En FAIF, som alene er registeret, må derfor ikke forvalte investorfradragsfonde. Herudover kan investorfradragsfonden søge tilladelse til at være selvforvaltende. De ovennævnte tærskelværdier finder ikke anvendelse for en FAIF, som ønsker at forvalte en investorfradragsfond, hvorfor tilladelse altid skal indhentes fra Finanstilsynet uanset størrelsen af aktiver under forvaltning. På dette punkt vil de nye regler således svare til de regler, som kendes for forvaltning af kapitalforeningerne. Krav til AIF en For investorfradragsfonden skal betingelserne i tabel 3 nedenfor være opfyldt. Lovforslaget stiller ikke krav om, at en investorfradragsfond skal etableres som en særlig juridisk enhed, hvorfor alle typer enheder (K/S er, A/S er, AIF-værdipapirfonde m.v.) nævnt ovenfor kan udgøre en investorfradragsfond. Krav til AIF en 1. Investorfradragsfonden skal i deres navn benytte betegnelsen investorfradragsfond. 2. Det skal fremgå af investorfradragsfondens vedtægter eller fondsbestemmelser, at investeringspolitikken er at investere i små og mellemstore selskaber, som opfylder betingelserne i investorfradragsloven for investorfradragsfondens investering i Målselskaber. 3. Er investorfradragsfonden etableret som en åben fond, skal minimum 70 % af hvert kapitalindskud i fonden være investeret i Målselskaber inden 1 år efter, at fonden har modtaget indskuddet. Er fonden etableret som en lukket fond, skal minimum 70 % af den indskudte kapital være investeret i Målselskaber inden for 1 år efter fondens tegningsperiode er udløbet. 4. En investorfradragsfond må højest placere 15 % af sin indskudte kapital i ét Målselskab ved den første investering i dette Målselskab. Investorfradragsfonden kan dog foretage opfølgende investeringer, men dette kan tidligst ske 6 måneder efter den første investering, og når investorfradragsfonden har investeret minimum 30 % af sin indskudte kapital i minimum fire andre Målselskaber. 5. De 30 %, som ikke investeres i Målselskaber, kan placeres i følgende: i. Aktier og obligationer, som er optaget til handel på et reguleret marked. ii. iii. Andele i kollektive investeringsordninger, som er omfattet af FAIF-loven eller investeringsforeningsloven, og som er optaget til handel på et reguleret marked. Indskud i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i EU eller EØS, eller et tredjeland, som er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst lige så strenge som EU-reguleringen, og hvor indskuddene på anfordring kan trækkes tilbage eller forfalde inden for højest 12 måneder. Investorfradragsfonden må ikke optage lån, yde lån eller stille garanti for tredjemand. Dette betyder i praksis, at investorfradragsfonden ikke må geare sine investeringer. Tabel 3 4
WWW.DLAPIPER.DK Som nævnt i tabel 3, nr. 4 gælder det, at en investorfradragsfond højest må placere 15 % af sin indskudte kapital i ét selskab. Dette spredningskrav suppleres af, at der ikke mellem Målselskaberne må være snævre forbindelser, hvilket betyder, at de i Målselskaberne involverede personer ikke må være forbundet til hinanden via enten kapitalinteresser og/eller bestemmende indflydelse. Forinden en FAIF vælger at etablere en AIF, skal potentielle Målselskaber derfor undersøges grundigt, idet FAIF en under hensyn til spredningskravet ikke kan vælge alene at investere i ét Målselskab. I markedsføringshenseende kan en investorfradragsfond markedsføres over for alle typer af investorer. Der gælder dog ligesom ved andre AIF er krav om, at forvalteren skal have særskilt tilladelse fra Finanstilsynet, før markedsføring kan ske over for detailinvestorer. Herudover vil investorer, som investerer i investorfradragsfonde, naturligvis være omfattet af FAIF-lovens øvrige investorbeskyttelsesregler, herunder at FAIF en skal stille de såkaldte 62-oplysninger til rådighed for investoren inden investeringen foretages. Opgørelse af investorfradraget Forudsat at betingelserne gennemgået overfor er opfyldte, opgøres investorfradraget på baggrund af anskaffelsessummen for andelene i investorfradragsfonden. Anskaffelsessummen vil derfor være det beløb, som investoren har betalt for andelene med tillæg af yderligere omkostninger, som har været direkte knyttet til erhvervelsen. Sidstnævnte kunne eksempelvis være udgifter til en rådgiver. Fradraget udgør herefter 59 % af anskaffelsessummen. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. det kan fratrækkes i kommune- og evt. kirkeskat. Kommuneskatten varierer fra kommune til kommune, men gennemsnitligt har et ligningsmæssigt fradrag en skatteværdi på cirka 25,6 %. Der er intet til hinder for, at en investor foruden ovenstående samtidig vælger at udnytte et investorfradrag for direkte investeringer. Direkte investeringer er i modsætning til en indirekte investering ikke en investering i en investorfradragsfond, men derimod en investering direkte i et Målselskab. Dette fradrag bygger på Ved erhvervelse af andele i en investorfradragsfond kan fradraget dog højest beregnes på baggrund af en anskaffelsessum på 125.000 kr. i indkomstårene 2019-2022 og 250.000 kr. i 2023 og senere indkomstår. I tabel 4 er givet nogle regneeksempler på størrelsen af samme grundsten som præsenteret i dette nyhedsbrev, dog uden at være identisk. Ved en direkte investering kan der opnås et tilsvarende men dog større fradrag. Denne type investering er mere risikobetonet og vil blive uddybet nærmere i et særskilt nyhedsbrev herom. fradraget. År for investering Investeringsforløb Udregning Fradrag 2019-2022 50.000 50.000*0,59*0,256 7.552 2019-2022 125.000 125.000*0,59*0,256 18.880 2023 og frem 250.000 250.000*0,59*0,256 37.760 Tabel 4 Genbeskatning Forslaget indebærer således et loft for investorfradraget i de enkelte indkomstår. For indirekte En investor, som har foretaget investeringer det vil sige, hvor et skattemæssigt fradrag for en en investor investere gennem en investering i en investorfradragsfond, investorfradragsfond kan fradraget skal i visse tilfælde genbeskattes maksimalt udgøre kr. 18.880 indtil af det foretagne fradrag. Formålet 2022 og herefter 37.760 kr. pr. år. med reglerne om genbeskatning er, Herudover kan tab på kapitalandele at en investor ikke bør bevare den forudsat, at Målselskabet er en skattemæssige fordel, såfremt der selskabsform med denne type af efterfølgende foretages dispositioner, andele - være fradragsberettiget som ville have afskåret mulighederne efter den almindelige for fradrag, hvis de var foretaget skattelovgivning i øvrigt, herunder på investeringstidspunktet. For aktieavancebeskatningsloven. Fradrag investering i en investorfradragsfond, efter investorfradragsreglerne gælder der således et holdingkrav. påvirker således ikke retten til fradrag Genbeskatning skal derfor ske, for tab på investeringer efter andre hvis en investor afstår andelene skatteregler. inden for 3 år efter erhvervelsen af andelene i investorfradragsfonden, Erhverver investoren andele for et som har dannet grundlag for beløb, der er højere end 125.000 investorfradraget. En andel kr. indtil 2023, vil den del af anses for afstået, hvis denne investeringen, der overstiger 125.000 ophører med at være omfattet af kr., således ikke give grundlag for et dansk beskatningsret af anden investorfradrag. grund end investorens død. I 5
DANMARK / FAIF NYHEDSBREV denne henseende gælder det skatteretlige FIFO-princip. Der sker dog ikke genbeskatning, hvis investoren afstår samtlige andele i investorfradragsfonden, og andelenes afståelsessum med tillæg af modtagne udbytter ikke overstiger 50 % af andelene anskaffelsessum. Skal genbeskatning ske, skal investoren give told- og skatteforvaltningen oplysning herom. Udløses der genbeskatning, medregnes investorfradraget med tillæg af 3 % for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori fradraget er foretaget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningen skal ske, ved opgørelsen af investorens skattepligtige indkomst. Foretages et investorfradrag eksempelvis på baggrund af en anskaffelsessum på kr. 100.000 i indkomståret 2019, hvorefter de tegnede andele afstås i indkomståret 2021, vil der i indkomståret 2021 skulle ske genbeskatning. Ved opgørelsen af investorens skattepligtige indkomst for 2021 vil der derfor, som følge af genbeskatningen, skulle medregnes kr. 62.540 til den skattepligtige indkomst, idet investorfradraget udgør 59 % af anskaffelsessummen (59.000), hvortil 3 % pr. år tillægges. Det er således åbenbart, at såvel investorer som FAIF en skal være meget opmærksom på reglerne om genbeskatning, således at der ikke utilsigtet udløses genbeskatning. 6
Forfattere i denne udgave Martin Christian Kruhl Partner T: + 45 33 34 08 42 E: martin.kruhl@dlapiper.com Patrick Krintel Johansen Advokatfuldmægtig T: + 45 33 34 02 33 E: patrick.krintel@dlapiper.com Søren Stenger Advokatfuldmægtig T: + 45 33 34 07 87 E: soeren.stenger@dlapiper.com DLA Piper is a global law firm operating through various separate and distinct legal entities. Further details of these entities can be found at www.dlapiper.com. This publication is intended as a general overview and discussion of the subjects dealt with, and does not create a lawyer-client relationship. It is not intended to be, and should not be used as, a substitute for taking legal advice in any specific situation. DLA Piper will accept no responsibility for any actions taken or not taken on the basis of this publication. This may qualify as Lawyer Advertising requiring notice in some jurisdictions. Prior results do not guarantee a similar outcome. Copyright 2018 DLA Piper. All rights reserved. OCT18 XXXXXXX