Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.

Relaterede dokumenter
Operation for Cervikal Diskusprolaps/Stenose

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant.

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Operation for diskusprolaps/ forsnævring i nakken (Operation fra nakken)

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation bagfra)

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken.

Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken (Operation fra halsen) Indlagt

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken (Operation forfra)

Diskusprolaps/forsnævring i nakken.

Stabiliserende operation i nakken

Diskusprolaps - forsnævring i nakken. Operation via halsen.

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese)

Stabiliserende operation i nakken

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Udposning på hjernens blodkar.

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Behandling for hjernesvulst

Nervus Vagus Stimulator - epilepsi

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Udposning på hjernens pulsåre - behandlet med clips

Udposning på hjernens blodkar.

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose.

Aarhus Universitetshospital. Operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden. Stenose. Indlagt. Nødvendig information før min operation:

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygsøjlen

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

Operation for forsnævring/stenose i lænden. Indlagt.

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation:

Operation for bunden rygmarv. (Tethered cord)

Operation for forsnævring/stenose i lænden. Ambulant.

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for diskusprolaps i lænden

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Aarhus Universitetshospital. Operation for diskusprolaps i lænden Indlagt. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger

Behandling for hjernesvulst.

Behandling for hjernesvulst

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Aarhus Universitetshospital. Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden. Nødvendig information før min operation: Kontaktoplysninger

Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom

Operation for diskusprolaps i lænden

Aarhus Universitetshospital. Vejledning til patienter med stiv halskrave

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Behandling for hjernesvulst

Vejledning til patienter med stiv halskrave.

Diskusprolaps i nakken / rodkanalsstenose i nakken. Patientinformation. 2. oktober 2019 Skrevet af: Peter Blyme Version 2.0

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Operation for diskusprolaps i lænden. Ambulant forløb.

Operation for diskusprolaps i lænden. Indlagt.

Operation for diskusprolaps i lænden. Dagkirurgi.

Dagkirurgisk operation - Skulder

Operation for svulst i rygmarven

Behandling for hjernesvulst

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Stabiliserende operation i lænden

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden

Operation for åreknuder (varicer)

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Stabiliserende operation i lænden.

Urologisk Afsnit. Fjernelse af den ene testikel

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik. Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit 180

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Kikkertundersøgelse af blæren

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION: EFTER OPERATIONEN

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Ambulant operation. Sammedagskirurgiskafsnit/gynækologisk afdeling

Velkommen til Hoftesektoren

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Brystformindskende operation

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse

INFORMATION EFTER BRYSTREDUKTION OG BRYSTLØFT

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

Kunstig hofte (hoftealloplastik)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Kræft i livmoderhalsen

TEA / Tromendarterectomi

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Operation for torticollis.

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Insitu Bypass operation

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Springhofte. Patientinformation. 18. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Transkript:

Operation for forsnævring/ diskusprolaps i nakken. Ambulant. Med overnatning på Patienthotel Kontaktoplysninger Operation for diskusprolaps/forsnævring i nakken. Mulige komplikationer Din forberedelse før operationen Fasteregler På Neurokirurgisk Afdeling før din operation Operation og bedøvelse Efter operationen Patienthotellet Dagen efter operationen Hvor skal jeg gå hen for at få fjernet mit dræn? Udskrivelse Hjemme igen Smertebehandling Øvelser Motion Opereret i nakken. Hvad skal der ske nu? Mit hjælpeskema Sidst revideret: 21.11.18 Side 1 af 16 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf. 78450000 Mail: NeurokirurgiskAfdelingNK@auh.rm.dk www.auh.dk Neurokirurgisk Afdeling, NK. Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling, NK

Kontaktoplysninger Har du spørgsmål eller behov for at tale med en sygeplejerske før din operation, er du meget velkommen til at kontakte forløbskoordinator for rygpatienter: Pernille Finck tlf. 20268314 Mandag og torsdag kl. 8-13.30 Ved spørgsmål efter operationen kontaktes: Neurokirurgisk Afdelings Ambulatorium: Åbningstid: Hverdage kl. 8-16. Ring helst mellem kl. 14-15 Telefon: 78462293 Ved nyopståede problemer, som ikke kan vente, kan ringes til: NSA5: 78463405 For yderligere info se: http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/neurokirurgisk-afdeling-nk/ Sidst revideret: 21.11.18 Side 2 af 16

Operation for forsnævring/diskusprolaps i nakken. Mulige komplikationer Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger en båndskive (discus), der består af en kerne og en fiberring. Ved en diskusprolaps trænger den bløde kerne gennem fiberringen mellem halshvirvlerne og forårsager tryk på en nerverod eller på rygmarven. Hvad er en forsnævring / stenose? Knogler, brusk og ledbånd ændres således, at pladsforholdene til nerveroden mindskes. Dette kan forårsage tryk på en nerverod. Operation Operationen udføres forfra. Der foretages et lille snit på forsiden af halsen. Under operationen holdes luftrør og spiserør lidt til side, så rygsøjlen blotlægges. Diskusprolapsen eller knoglefremspringet, der trykker på nerven og rygmarven, fjernes, og en hård plastikklods sættes fast mellem hvirvlerne. Under operationen er du under konstant overvågning af en narkosesygeplejerske eller narkoselæge. Komplikationer Enhver bedøvelse og operation indebærer en risiko for komplikationer. Komplikationerne er heldigvis sjældne, men kan opstå, selv om vi gør alt for at undgå dem. Hvis der skulle opstå komplikationer efter operationen, vil du blive indlagt på Neurokirurgisk Sengeafsnit. - Det første døgn: Blødning i operationssåret: Det første døgn efter operationen kan der i meget sjældne tilfælde dannes en blodansamling i såret. Hvis du oplever dette, skal du kontakte personalet på NSA5. Det kan være nødvendigt at åbne såret for at udtømme blodansamlingen, da den kan påvirke vejrtrækningen. Nervebeskadigelse: Under operationen kan der ske skade på den ene nerve til stemmebåndene, hvilket kan medføre hæshed. Hos langt de fleste kommer nerven sig dog igen i løbet af 1 til 2 måneder, men hos 2-3 % er hæsheden permanent. I meget sjældne tilfælde (<1 %) kan der ske en lammelse af nerven til armen eller en beskadigelse af rygmarven, hvilket kan føre til lammelse af både arme og ben. - Den første uge: Betændelse i operationssåret I den første tid efter operationen kan der opstå betændelse i såret på halsen. Dette sker hos <1 % af patienterne. Det kan være nødvendigt at behandle med antibiotika eller at åbne såret for at udtømme betændelsen. Sidst revideret: 21.11.18 Side 3 af 16

Din forberedelse før operationen Inden din indlæggelse skal du bede din praktiserende læge ajourføre din medicinliste i det Fælles medicinkort Det er vigtigt, at du læser denne vejledning grundigt igennem og medbringer den gennem hele dit forløb. Du og din pårørende tilbydes en samtale i NK-ambulatoriet før din operation. Her har I mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, som er vigtigt for jer i forbindelse med operationen. Inden operationen skal du have taget blodprøver. Det foregår i bygning 9, stuen, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C Sidste hverdag inden din operation vil du blive ringet op af en sygeplejerske, som vil fortælle dig, hvornår du præcis skal møde til operation. Træffer vi dig ikke, skal du møde kl. 7. I dagene inden: Tager du blodfortyndende medicin skal du holde pause op til operationen. Du aftaler med kirurgen hvor længe. Fiskeolie, hvidløgskapsler og Ginkgo biloba skal du altid holde pause med i 14 dage op til operationen. Købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg samt Ipren 200 mg, som findes i håndkøb. Det er den smertestillende medicin, du skal tage fast efter udskrivelsen. Planlægge hverdagen hjemme efter operationen, hvem kan hjælpe med husarbejde, indkøb, husdyr mm. Lave aftale med pårørende. Du skal have en pårørende, som er over 18 år medindlagt i hele operationsdøgnet. Planlægge transport til og fra sygehuset. Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat. Hospitalet er røgfrit område. (Gælder også e-cigaretter) Hvis du har infektion i kroppen eller sår i nærheden af operationsområdet, skal du kontakte NK-ambulatoriet kl. 8-16 Kontakt NK-ambulatoriet senest en uge før operationsdagen, såfremt du oplever væsentlig forbedring af din tilstand. På operationsdagen: Gå i bad og vaske hår. Undlad creme i operationsområdet. Fjern eventuelle smykker og piercinger, neglelak og make up. Tag din faste smertestillende samt den i øvrigt aftalte morgenmedicin Overholde fasteregler Sidst revideret: 21.11.18 Side 4 af 16

Fasteregler Det er vigtigt at overholde reglerne for faste før en bedøvelse. Når man bedøves afslappes musklerne. Hvis mavesækken ikke er tom, er der derfor risiko for at maveindholdet kan løbe ned i lungerne. Mad: Du må spise indtil 6 timer før operationen derefter ingen mad, mælkeprodukter, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Vi anbefaler, at du drikker saft, kaffe og te, gerne sukkerholdige væsker, indtil 2 timer før din tid til operation. Dette vil øge dit velbefindende efter operationen. Du må ikke drikke juice, alkohol eller mælkeprodukter heller ikke i kaffe/te Morgenmedicin: Du skal kun tage den medicin, du har aftalt med narkoselægen. Dog er det altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin. Hvis ikke andet er aftalt, tages medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand. Er der ikke aftalt andet, må du spise normalt indtil kl. 02 natten før din operation og drikke sukkerholdige væsker indtil kl. 06. Sidst revideret: 21.11.18 Side 5 af 16

På Neurokirurgisk Afdeling bygning 10 5. sal Modtagelsen: Før din operation. Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar til operationen. Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astmamedicin medbringes til operationsgangen. Undlad at have kontaktlinser på. Din pårørende kan være sammen med dig, indtil du skal opereres. Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil I blive informeret herom. Det kan være en god ide at medbringe en bog eller lignende. Der er desuden adgang til trådløst internet. Operation og bedøvelse Når alt er klar, ledsages du til operationsstuen, hvor du modtages af en narkosesygeplejerske. Du hilser på den kirurg, der skal operere dig. I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den, du talte med i ambulatoriet. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Narkosepersonalet lægger et drop i din hånd. Her i får du sovemiddel og smertestillende medicin. Samtidig får du ilt på en maske og få minutter efter sover du. Narkosepersonalet er hos dig under hele operationen. Operationen varer 1-2 timer. Efter operationen bliver du vækket. Narkosepersonalet følger dig til opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret tæt. Her må du spise og drikke. Efter operationen På opvågningsafsnittet har du brug for ro og hvile. Hvis du har behov for det, kan en pårørende kort komme ind og hilse på dig. Når personalet vurderer, at du er klar, følges du tilbage til Modtagelsen eller sengeafsnittet neurokirurgisk Afdeling hvor du skal være i yderligere 4 timer, inden du følges på Patienthotellet. Din pårørende skal være hos dig. Du får smertestillende i det omfang, du behøver det. Du kan komme ud af sengen og f.eks. selv gå på toilettet. Det er yderst vigtigt, at du bevæger din nakke og skuldre så naturligt som muligt og allerede nu begynder at lave skulder og nakkeøvelser. Se s. 10 Du har et dræn ved operationssåret, som fjernes dage efter operationen. Drænet fører blod og væske væk fra operationsstedet. Du kan opleve en vis hæshed, ømhed og klump i halsen. Dette er en naturlig følge efter operationen. Hvis du oplever, at dette forværres og/eller du får følelsen af vejrtrækningsbesvær, skal du kontakte personalet. Sidst revideret: 21.11.18 Side 6 af 16

Patienthotellet, Bygning 19 Ved indlæggelse på Patienthotellet er det nødvendigt, at du har en pårørende med, der kan hjælpe dig med praktiske ting. Der er en sovesofa på værelset til din pårørende. Din pårørende får morgenmad betalt, men skal selv betale for øvrige måltider på hotellet. Hvis du plejer at bruge en speciel pude hjemme, kan det være en god ide at have den med. Der er eget bad og toilet tilknyttet værelset. I skal selv gå op i restauranten til måltiderne, eller din pårørende kan hente mad til dig. Der er tilknyttet sygeplejersker til Patienthotellet, som du altid kan kontakte. Det er vigtigt, at du eller din pårørende kontakter sygeplejersken, hvis du oplever: Tiltagende hævelse i halsen Hævelse ved operationsstedet Vejrtrækningsproblemer Nytilkomne eller forværrede gener i forhold til før din operation (føleforstyrrelser eller nedsat kraft i armene) Hvis sygeplejersken vurderer, der er behov for det, vil hun tilkalde en læge, eller du kan blive fulgt på sengeafdeling NSA5 til observation. Vi gør opmærksom på, at Patienthotellet ligesom resten af hospitalet er røgfrit område. Rygning i rygeboksen er på eget ansvar. Bliver du opereret en fredag kan det være nødvendigt at tilbyde dig og din pårørende at overnatte på sengeafdelingen, NSA i bygning 10 i stedet for på Patienthotellet. Hvis det er tilfældet, får I tildelt en sengestue med to senge, udleveret håndklæder og patienttøj efter behov og kan hente alle måltider til jer begge ved madvognen på NSA5 5. sal Sidst revideret: 21.11.18 Side 7 af 16

Dagen efter operationen Hvor skal jeg gå hen for at få fjernet mit dræn? Du og din pårørende bedes gå til bygning 10, Neurokirurgisk Afdeling kl. 09.00. Onsdag: Henvend jer i Modtagelsen, Neurokirurgisk Ambulatorium 5. sal. Lørdag: Henvend jer på NSA5, 5.sal Her vil I blive taget imod af en sygeplejerske, som tilser dig og spørger til dit velbefindende og eventuelle symptomer. Sygeplejersken fjerner dit dræn og dit drop i hånden. Efter drænet er fjernet, skal du slappe af i en hvilestol eller seng i 30 minutter og forblive i afdelingen, indtil der er gået ca. to timer. Din pårørende skal blive her sammen med dig. Du skal være opmærksom på symptomer på hævelse i halsen og vejrtrækningsbesvær. Tilkald en sygeplejerske, hvis det opstår. Udskrivelse: Ca. to timer efter drænet er fjernet, tilses du af en sygeplejerske, som udskriver dig. Du kan forvente at blive udskrevet ca. kl. 11. Ved hjemtransporten må du gerne sidde op men ikke selv føre bilen. Du må først genoptage bilkørsel alene, når du har fri bevægelighed i nakken og ikke længere har behov for at tage morfinpræparater (medicin med advarselstrekant). Ved bopæl mere end 50km fra Aarhus Universitetshospital kan du få befordringsgodtgørelse. Sidst revideret: 21.11.18 Side 8 af 16

Hjemme igen Du må tage brusebad 24 timer efter drænet er fjernet. Det yderste plaster må fjernes dagen efter udskrivelse. Hvis der er små steristrips herunder, skal de forblive på i 7-10 dage, eller indtil de selv falder af. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 10 dage efter operationen. Du må gerne genoptage dine daglige aktiviteter i det omfang, du formår det. Tungere løft, og mere belastende arbejde såsom støvsugning og havearbejde, skal du vente med, indtil smerterne er væk, men prøv dig gradvist frem efter 2-3 uger. Du kan genoptage dit arbejde, når du selv føler dig i stand til det, almindeligvis i løbet af 2-6 uger, afhængig af arbejdets art. Er du i tvivl, kan du ringe til NKambulatoriet på hverdage kl. 14-15. Du må køre bil, når du har fri bevægelighed i nakken og ikke længere har behov for morfin præparater (medicin med advarselstrekant). Smertebehandling Det er vigtigt, at du tager din smertestillende medicin så længe, du har behov for det. Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin fast i 1-2 uger efter operationen, da det kan forbedre dit aktivitetsniveau og forebygge stærkere smerter. Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen, som gradvist aftager over 3-4 uger. Det er normalt at have følelsen af kraftig halsbetændelse nogen tid efter operationen. Det er vigtigt, at du laver dine øvelser, indtil du ikke længere oplever muskelspændinger. Det er vigtigt, at du kigger i Mit hjælpeskema flere gange i løbet af de første 8 uger. Henvend dig, hvis du stadig oplever nogle af de nævnte symptomer. Sidst revideret: 21.11.18 Side 9 af 16

Hvilestillinger Du bør respektere kroppens træthedssignaler; de kan og skal ikke arbejdes væk. Du kan ligge fladt på ryggen med en pude el. lignende under knæene. Hovedpuden bør ikke ligge under skulderen. Sørg for at den støtter godt under nakkesvajet. Du kan også ligge på siden med en pude under hovedet og med skulderen fri. Når du skal ud af sengen kan albueteknik benyttes: Når du skal i seng igen, kan du benytte denne teknik i omvendt rækkefølge. Vend om på siden. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidig med at benene svinges ud over sengekanten. Siddende på sengekant. Sidst revideret: 21.11.18 Side 10 af 16

Øvelser: Det anbefales, at du laver følgende øvelser. Du kan begynde lige efter operationen. Formålet med øvelserne er at undgå spændinger i nakke- og skuldermuskulatur og at bevare bevægeligheden. Hvis du ca. 3-4 uger efter operationen stadig har muskelspændinger og smerter i nakke- og skuldermuskulatur, kan du henvende dig til din praktiserende læge, der vil vurdere, om du skal henvises til privatpraktiserende fysioterapi. Du kan også se øvelserne på video: www.auh.dk/om-auh/afdelinger/neurokirurgisk-afdeling-nk/pjecer-ogvejledninger/ryg/videoer-til-dig-der-skal-opereres-i-nakken/ Stående øvelser Hver øvelse gentages 5-10 gange og udføres 2-3 gange dagligt. Når du kan klare 15 gentagelser udføres øvelserne 1 gang dagligt. 1.Træk skuldrene op til ørerne - hold spændingen 5 sekunder og sænk langsomt. Læg mærke til forskellen mellem spænding og afslapning. 2.Træk skulderbladene sammen - hold spændingen 5 sekunder og slap af. Sidst revideret: 21.11.18 Side 11 af 16

3.Skulderrulninger baglæns. Træk skuldrene opad - bagud - nedad - frem. 4.Løft skiftevis højre og venstre arm strakt op over hovedet. Hold tommelfingeren opad. 5.Fremadbøjning af nakken før hagen ned til brystet i roligt tempo og før derefter hovedet tilbage til udgangsstilling Sidst revideret: 21.11.18 Side 12 af 16

6.Bagudbøjning af nakken Før hovedet bagover i roligt tempo og før derefter hovedet roligt tilbage til udgangsstilling. 7.Sidebøjning af nakken før i roligt tempo øret ned mod skulderen og før derefter roligt hovedet tilbage til udgangsstilling. 8.Rotation af nakken Drej hovedet til siden i roligt tempo og drej i roligt hovedet tilbage til udgangsstilling. Gentag øvelsen til modsatte side. Sidst revideret: 21.11.18 Side 13 af 16

Motion: Der kan ikke sættes skarpe grænser for, hvornår du kan begynde at motionere. Det er vigtigt, at det foregår uden at fremkalde smerter eller øge smerter i nakke og arme. Gåture Start med korte ture og øg dem langsomt i hyppighed og længde. Lad armene svinge naturligt med. Svømning Når såret er helet. Rygsvømning tilrådes i starten. Cykling Når du føler dig i stand til det. Kondicykel må du bruge umiddelbart efter operationen. Løb/jogging Når du føler dig i stand til det. Prøv dig frem og start gradvis. Husk gode løbesko med eftergivelige og stødabsorberende såler. Undgå ujævnt og hårdt terræn. Træning i træningscenter Kan påbegyndes efter 3-4 uger, når du føler dig i stand til det. Træn med lav belastning og mange gentagelser. Vælg et træningscenter, hvor du kan få instruktion af en fysioterapeut. Anden sport Kan genoptages senere. Sørg for at være trænet til det. Sidst revideret: 21.11.18 Side 14 af 16

Opereret i nakken. Hvad skal der ske nu? I de første ca. 8 uger skal du holde øje med, hvordan du har det. Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Langt de flest af de gener/symptomer er helt forventelige, og går enten over af sig selv eller hvis du tager den lidt mere med ro. Der er dog få patienter, der får symptomer, som kræver professionel behandling. Vi har udviklet Mit hjælpeskema til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. 8 uger efter operationen Nu kan du forvente, at dine gener fra operationen næsten er væk, og at symptomerne fra før operationen, er blevet bedre. Nu er din nakke helet op og stabil igen. Du kan stille og roligt kan genoptage dit normale liv. Vi anbefaler dog at du det første halve år er forsigtig i forhold til ekstremsport og voldsomme sportsgrene som kontaktsport, mountainbike, ridning og springgymnastik. Går det ikke som forventet, kan du kontakte Neurokirurgisk Afdelings Ambulatorium. Efter din operation opfordrer vi dig til at: Bruge Mit hjælpeskema som støtte til vurdering af dine symptomer. Du kan bruge skemaet efter behov. Lave de øvelser som er udarbejdet af fysioterapeuter. Se Øvelser og motion i informationsmaterialet. Lytte til din egen krop og dens signaler om træthed og smerter. Tage den anbefalede smertestillende medicin, også til natten i mindst 1-2 uger. Kontakt evt. din egen læge herefter ang. en plan for hvordan og hvornår du kan trappe ud af din smertestillende medicin. Sidst revideret: 21.11.18 Side 15 af 16

Mit hjælpeskema: Det er normalt at: Du har brug for smertestillende medicin i 1-3 uger efter operationen. At dine symptomer forværres et par dage efter operationen pga. hævelse omkring operationsstedet. Det går normalt over igen efter få dage. Er det værre end før operationen, anbefaler vi, at du kontakter os. Du føler dig hæs og/eller har smerter, som hvis du havde halsbetændelse. Du har let synkebesvær, som kan give en fornemmelse af, at du synker forbi en klump. Du er spændt og har ondt i nakke- og skuldermusklerne i op til 8 uger efter operationen. Du er øm omkring dit operationssår. Der er lidt hævelse omkring operationssåret. At huden omkring dit operationssår bliver misfarvet ligesom et blåt mærke. Du har behov for flere hvileperioder end du plejer. Er du bekymret, eller er der noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet mellem kl. 14-15 på hverdage. Sidst revideret: 21.11.18 Side 16 af 16

Mit hjælpeskema 1. Dit operationssår Symptomerne viser sig yderst sjældent efter uge tre. Kig på dit operationssår. Få evt. en pårørende til at hjælpe dig. Hvis du observerer følgende tegn, sæt da et kryds: Rødme Udtalt ømhed (en dunkende fornemmelse) Varme Feber. Temperatur over 38,0 C Pus (gulligt væske) eller sivning (blod eller væske) Udtalt hævelse Hvis du sætter kryds i minimum 3 felter: Kontakt Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes vagtlægen. Giv afdelingen besked på førstkommende hverdag, hvis du har været i kontakt med vagtlægen. 2. Synkebesvær og hæshed Symptomerne viser sig yderst sjældent efter uge tre. Har du synkebesvær og/eller hæshed svarende til en kraftig halsbetændelse? Hvis ja: Kan du mærke det på din vejrtrækning? Kontakt Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes NSA5: tlf.78 46 34 05 Hvis nej: Ingen grund til handling. Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK

3. Nakke- og skuldersmerter Vurder din smerte på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte: Smertescore i hvile (liggende og siddende) Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Smertescore i aktivitet (en belastning som svarer til at gå en tur) Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvis du tager den medicin, som lægen har anbefalet dig, og scorer over 3 i hvile og/eller over 5 i aktivitet, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. De fleste nakke- og skuldersmerter opstår pga. spændinger i musklerne. Det er derfor vigtigt, at du udfører øvelserne som fysioterapeuterne har lavet. Se Øvelser og motion i informationsmaterialet. Husk hyppige hvil i løbet af dagen. Hvis du har fulgt ovenstående råd og dine smerter stadig er de samme eller forværrede i forhold til før operationen: Kontakt Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. 4. Udstrålende smerter Smerter som trækker ud i arm eller skulder gældende fra 0-8 uger efter operationen I forhold til dine udstrålende smerter før operationen, er smerterne så: Mindre Det samme Forværret Hvis du har udstrålende smerter: Er dine udstrålende smerter mindre end før operationen: Forsøg at aftrappe din smertestillende medicin med hjælp fra egen læge. Er dine udstrålende smerter de samme eller forværrede i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet.

5. Nedsat kraft/føleforstyrrelser Gældende fra 0-8 uger efter operationen Hvis du har nedsat kraft og/eller føleforstyrrelser i din/dine arme: Er kraftnedsættelsen mindre end før operationen: Ingen grund til handling. Er kraftnedsættelsen den samme eller forværret i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK