Nellemanns Haves Venner Bestyrelsen 14. februar Bestyrelsens beretning for Sig mig. Sker der egentligt noget deroppe i Nellemanns Have?

Relaterede dokumenter
Æblebladet. Sæby Nr.18

Nellemanns Haves Venner Bestyrelsen 13. februar Bestyrelsens beretning for 2017

Nr. 20 Uddrag fra bestyrelsens beretning for 2017

Æblebladet. Se alle billederne fra dagen på

Æblebladet. Jørgen Agerbæk skruer sidste skrue i. Så nu har vi Lokumskunst. Hvem siger, det skal være kedeligt at gå på toilet!!!!

Æblebladet. Sæby Nr.19. Tak til Lions Club for veste til de aktive havevenner

Æblebladet. Sæby Nr.16. Bestyrelsens beretning for 2015

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Æblebladet. KORT PÅ LISES PAVILLON. Sæby Nr.14. Kære Alle BESTYRELSENS BERETNING FOR 2014.

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Æblebladet. Sæby Nr.15

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

1 april 2017 startede den nye sæson for 2017/18, så hvis ikke du har tilmeldt dig denne, er det på tide at få det gjort hurtigst muligt.

Tversted Borgerforening Nyhedsbrev Maj 2016

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Projektbeskrivelse Renovering af Jens Hvass Skov, etablering af skolehaver, bålhytte med shelter og servicebygning

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Det forgangne år har været at godt, travlt og konstruktivt år. - Vi i bestyrelsen har haft et rigtigt godt samarbejde syntes jeg.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Nyhedsbrev. Hedens golfklub Sponsorer i Klubben. Formanden har ordet. Nyhedsbrev

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Forberedelses- og planlægningsmøde, torsdag d. 6. august kl. 19,30 på Tølløsevej 12. Kom og vær med.

AktivCenter Møllevang

Bestyrelsens beretning over året 2016

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Generalforsamling i Globalnyt den 14. marts 2016

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Beretning til KRK-Nuuk s generalforsamling 2018

Referat fra Generalforsamlingen oktober 2017

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Generalforsamling 2016 Bøstrup Strand grundejerforening Lørdag d 18. juni 2016

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

Bestyrelsesberetning 2018

Gymnastikforeningen Vidar Beretning marts 2019

Formandens beretning 2012/2013

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

2012 var igen et både godt og travlt år for Hou Lystbådehavn.

Beretning fra bestyrelsen til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 29. marts 2016.

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl i Multihuset Referat

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Lokal Motion Ballerup

Grundejerforeningen Mosen

Forårshilsen fra bestyrelsen.

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Beretningen Siden sidste år er der igen skiftet ting i husene og vedligeholdelses arbejde foregår jo hele tiden.

bliver matchet med en familieven inden årets udgang.

Alternativ markedsføring

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

GENERALFORSAMLING HUMLEMAGASINET D. 31. JANUAR Formandens beretning.

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

TI EREN MEDLEMSBLAD FOR IDRÆTSFORENINGEN TI. Sæsonstart tirsdag den 2.september vel mødt

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

BESTYRELSENS BERETNING

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Mandagspigerne afholder ordinær generalforsamling

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Nyhedsbrev, november 2003

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den i Borgerhuset.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Generalforsamling d. 23. april 2013

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Formandens beretning for 2017

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Amager Motocross Klub

HUSK tilmelding til årets fest i Låstrup. Festen løber af stablen på lørdag og du kan endnu nå at være med.

Kære alle sammen. Der er nu igen gået et år i Rønhaven og vi er derfor samlet til Generalforsamling.

OK-Klubben Silkeborg Bestyrelsens Beretning for året 2016

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

VÆR MED PÅ HOLDET TIL ATTER AT GENVINDE NØGLERNE TIL STATS- MINISTERIET MOBILISERING AF FRIVILLIGE TIL FOLKETINGSVALGET OPSLAG MED PROFILER

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Referat af Ordinær Generalforsamling Søndag den 23. april 2017 kl

Hvad kan kun være rødt? Alexandra Moysey Illustrationer: Troels Colberg Møller

butiksvant, vi ansatte Winnie fra juni md. og det har vi ikke fortrudt, hun er faldet godt til i butikken. Det er nu Winnie og Karina der er de faste

Transkript:

Nellemanns Haves Venner Bestyrelsen 14. februar 2019 Bestyrelsens beretning for 2018 1. Sig mig. Sker der egentligt noget deroppe i Nellemanns Have? Sådan spurgte jeg for godt et år siden. Det var på den årlige vinterfest for aktive havevenner på Frk. Madsens Spisehus den 28. november 2017. Vi var nærmest i et vakuum: Der skete ikke rigtigt noget. Det rykkede ikke rigtigt, som det skulle. Selvfølgelig blev haven passet efter alle kunstens regler i 2017 ganske som den plejer. Vi havde da også haft de traditionelle arrangementer: Forårsfest, Sommerfest, Havens dag både forår og efterår. Og redskabsskuret ved skolehaverne var da også blevet beklædt med træ. Så langt, så godt. Men vi kunne ikke rigtigt få hul på anlægget af Skolehaverne. Det var svært at skaffe midler og sponsorer. Vi havde penge nok til Servicebygning og Bålhytte, men manglede endnu at få vores lokalplan godkendt. Så vi stod og trippede på stedet og kom ingen vegne. Det var status ved udgangen af 2017. 2. Sig mig. Skete der egentligt noget særligt i Nellemanns Have i 2018? Julemarkedet på Sæbygård nogle få dage efter vores Vinterfest i 2017 blev på mange måder skelsættende for aktiviteterne i 2018. Et af vores medlemmer henvendte sig på vores stand og spurgte netop: Sker der ikke snart noget? Han fik forklaringen og svarede: Ja, men det må vi da gøre noget ved. Og sådan blev det! Jeg skal da nok love for, at der kom gang i sagerne. Hvor vi andre normale aktive arbejder med skovle og trillebøre, så mødte vores nu meget aktive medlem op med gravemaskiner, ladvogne og masser af manpower. Han skaffede også donationer på sand og fliser, så vi nu kunne komme i gang med skolehaverne. Det er vi ikke ganske utaknemlige over! Vi er faktisk meget taknemmelige for den store indsats, der blev ydet. Tak til entreprenør Bo Andersen. For Bette Bo var det! Uden hans store hjælp var vi ikke kommet i gang og blevet færdige i 2018. Siden fulgte andre sponsorer efter med penge og materialer til skolehaverne: HP Grus i Dybvad, Roblon Fonden, Nordmark Maskinfabrik, Friluftsrådet, Tømrerfirmaet Hugo Petersen, Nordjysk VVS og Frederikshavn Kommune. Havens Venner lavede arbejdet. Ca. 600 m2 fliser blev lagt, 1 km tømmer blev til 550 m2 højbede, og ca. 1.000 trillebørfulde jord blev fyldt i dem. Der er ikke noget at sige til, at Havens aktive fik lange arme. 1

3. Lokalplanen faldt på plads i slutningen af maj. Det blev en rigtig god lokalplan, som tager hensyn til både naboers betænkeligheder og vores ønsker for havens udvikling. Et meget vigtigt element i lokalplanen er, at Paradishaven nu er fredet. Der kan nu aldrig ske udstykning af den til parcelhuskvarter. Den kan aldrig bortsælges. Den skal bevares som det, den er: Nordeuropas største samling af paradistræer. Et andet meget vigtigt element er, at resten af haven kan udvikles indenfor nogle meget snævre rammer. Fx: Der, hvor vi ønsker at bygge, er beskrevet meget specifikke byggefelter, som skal overholdes både i areal, byggehøjde, farve- og materialevalg mv. Ellers går det ikke! Vi skal fastholde Nic. Nellemanns tanker og udvikle indenfor rammerne af dem. 4. Byggeriet af Servicebygningen startede i august, og Bålhytten kom til i november. Begge byggerier er nu færdige og kan tages i brug til foråret. Stor tak til vores byggeleder Carsten Kirkegaard. Uden Carstens ekspertise havde vi voldsomt været på den. Også tak til vores sponsorer der, ud over de allerede tidligere nævnte, også omfatter Realdania/Underværker, Hea-gulve Sæby, Søren Jensens efterfølger, Sæbyg, Byggeog Anlægsfonden, SparNord Fonden og Shelterbyg.dk. Pludselig var der for alvor gået hul på bylden. Så det tidligere vakuum blev afløst af et hæsblæsende år, hvor vi har trukket mange og store veksler på alle vore aktive medlemmer. Selv vores to revisorer har været på overarbejde i år. Fra normalt kun at være belastet med én opgave, nemlig revision af det årlige regnskab op til generalforsamlingen, har Anker og Benny været indkaldt yderligere tre gange til revision og godkendelse af regnskaberne for Skolehaver, Servicebygning og Bålhytte. Det er en forøgelse af arbejdsbyrden med 300% - og til samme løn og uden brok! Det er prisværdigt. Godt vi ikke har en fagforening med i spillet. 5. Havevennernes fornemmeste opgave er at passe og vedligeholde haven. Det er også sket i 2018! Og på samme måde, som de tidligere år. Haven står flot og velplejet. Hovedopgaven er løst til UG med kryds og slange. Sådan skal det være! Det lykkes fortsat, på trods af at vi alle er blevet et år ældre i løbet af det forgangne år. Vi er desværre ikke blevet flere aktive i 2018, men alligevel er det ikke unormalt, at vi er omkring 20 til formiddagskaffe om torsdagen. Vi kan godt bruge flere aktiv hænder, så hermed en kraftig opfordring til alle jer, der er her. Selv om vi er mange nu, er der altid plads til flere. Arbejdsopgaverne er der stadig. De bliver flere og flere, 2

efterhånden som haven udvikles. Så har nogen af de tilstedeværende lyst til at være med, er I altid hjerteligt velkomne! Vi arbejder ikke nødvendigvis kun om torsdagen. Vi har også to kalenderfastlagte lørdage, en i forår og en i efterår. Og ellers kan man tilrette sit arbejde og gøre det, når man vil. Det sker ofte. Vi har et stærkt og godt socialt samvær blandt de aktive. Godmodigt drilleri og venskabelige humoristiske bemærkninger er en stor del af omgangstonen. Dette bringer os tættere sammen og gør det til en udtalt fornøjelse at være med. Man skal virkelig tage sig sammen for at bevare ens sorte menneskesyn. Vi tror ikke, det kan lykkes i længden! Vi gør en stor dyd ud af, at vi alle er frivillige, og at vi er her helt af egen drift. Bestyrelsen har den holdning, at frivillighed lever af lyst og dør af pligt. Derfor er der ingen, der pålægges opgaver, man ikke har lyst til. Alle bidrager med netop dét, man vil og kan. Sådan må det være i en frivillig forening. Der er ingen opgaver, der er vigtigere og finere end andre. Alle opgaver skal løses, og det bliver de! Samtidig er det vigtigt, at alle bliver hørt og taget med på råd. Især i disse år, hvor vi har gang i mange udviklingsprojekter om havens fremtid. Det nytter ikke noget, at vi har en bestyrelse, som vil i en retning, hvis medlemmerne vil i den stik modsatte. Derfor bruger vi megen tid på at informere hinanden og diskutere både til formiddagskaffe, og når vi ellers er sammen. Et sandt demokrati er ikke, hvor flertallet bestemmer, men hvor den hvide røg fra skorstenen signalerer konsensus. Det går vi efter, hver gang! Vi har tidligere investeret i nye maskiner dels til erstatning af udslidt materiel og dels for at gøre arbejdsdagen lettere for vores frivillige. Bestyrelsens helt klare holdning er, at de aktive frivillige medlemmer skal have de absolut bedste arbejdsvilkår. Andet kan vi ikke være bekendt! Derfor holder vi fortsat løbende øje med, hvad vi kan gøre for at lette arbejdet i hverdagen. 6. Vi har de sidste to år samlet podekviste fra alle de træer, som er syge og mistrives, og som vi forventer, vil gå ud. Det drejer sig desværre om rigtig mange af de gamle træer. Som noget nyt poder vi selv kvistene på nye grundstammer. Herved laver vi vore egne nye træer helt fra bunden. Det er en spændende opgave at blive selvforsynende på dette punkt. Mange fra Torsdagsholdet har været med på podekursus og deltager i denne nye aktivitet. Vi har fået vores egen lille planteskole i Skolehaven. Her står de træer, vi selv har podet, klar til udplantning, når der bliver behov. Vi har allerede plantet ca.70 træer af egen produktion. I vores skolehaver står der reservetræer, hvis nogle af de udplantede træer mistrives og skal udskiftes. 3

Så lige nu er der gode muligheder for at købe et sponsortræ. Benyt jer af det! En oplagt gave til børnebørn, børn, brudepar, gode venner mv. Man kan reservere et træ ved kassereren efter generalforsamlingen. I planteskolen står også de mange roser, vi fik foræret fra Virum. Planen er, at de skal udplantes i små grupper omkring bord/bænkesæt i området nordøst for Madpakkehuset når vi får penge til det! Sommerens tørke gjorde, at flere af vores rhododendronbuske var ved at gå ud. Men en indsats, hvor vi klippede de værst medtagne tilbage, ser ud til at have båret frugt. De er begyndt at skyde igen. 7. I foråret købte vi 10 nye bord/bænkesæt i vedligeholdelsesfrit plast. De er doneret af Roblon Fonden, Sæby Produkthandel, Sæby Borgerforening og Hotel Viking. Vi har netop fået doneret borde, bænke og bålsted til Servicebygningen og Bålhytten af SparNord Fonden. Det lysner med siddepladser rundt om i haven. 8. Vi har et godt samarbejde med Hotel Viking. De har honning fra Nellemanns Have på deres morgenbuffet og bruger vores æbler i deres produkter, når det passer ind i menuen. De er på den måde med til at markedsføre Haven. Sæby Søbad, Madam Smed og Torvets Kaffe og Chokolade sælger også honning fra Nellemanns Have. Derudover er Sæby Bryghus kommet på banen, som aftager af æbler fra Haven. Bryghusets øl: Nellemann blev i sommer kåret til Sæbys øl. Det var vi stærkt medvirkende til. Sådan! Vi er godt inde i varmen i Turistforeningen. Dejligt at de endelig har fået øje på os. Vi deltager i deres destinationscaféer, hvor vi besøger forskellige virksomheder indenfor turisterhvervet. Til foråret vil vi arrangere et sådant møde her i haven. Så kan turisterhvervet for alvor se, hvad vi gratis stiller til rådighed for byens børn, borgere og turister. Vi får også mere opmærksomhed og taletid i Sæby turistfolder 2019. Formanden for Havens Venner er udpeget som turistambassadør og optræder nu i folderen. Nu er I advaret! 9. Projekt Aktivitetsplads er nu beskrevet i alle detaljer, og fundraiseren er ved at søge midler hertil. Desværre går det endnu ikke så godt. Men han er fuld af optimisme og praler af en gennemførelsesprocent på sine projekter på over 80. Så vi skal nok nå i mål, lover han. Forhåbentligt i 2019. Cirka 30 foreninger, institutioner, kommune og turisterhverv har givet støtteerklæring til projektet. Der er lokal opbakning nok! 4

10. Orienteringsklubben Vendelboerne donerede et komplet orienteringsløb til os. Ti poster med klippetænger og kort over haven med løbet indtegnet er klar til brug. Så nu har vi hele to gode muligheder for motionsløb i haven. Woob-løbet, som kræver brug af en smartphone og nu et godt gammeldags løb med kort og kompas. 11. På kommunikationsfronten går det fortsat godt. Æblebladet og vores hjemmeside var tidligere vores primære kommunikationsmidler til medlemmerne. Æblebladet bliver fastholdt i nuværende form. Hjemmesiden opdateres og moderniseres løbende, og kommunikationsmidlerne er suppleret med Facebook, Instagram, Tripadvisor og mails. Ligeledes er pressetjenesten udviklet, så Nellemanns Have ofte er omtalt i både den trykte presse som Nordjyske og Sæby Folkeblad, og i de netbaserede medier Sæby Avis og Sæby Liv. De gamle gartnere Henrik Arrildskov og Per Jensen var på besøg i august. De lavede en udsendelse om haven, som blev bragt på TV-Fritid. En virkelig god omtale af haven. Vores opslag på Facebook læses af et sted mellem 500 og 2.500 mennesker pr. gang Ved større nyheder er læsertallet væsentligt højere. En enkelt gang har knap 9.000 været inde og læse. Vi har også i 2018 skrevet indlæg svarende til ca. en halv side A4 pr. uge. Dette er suppleret med en otte ti billeder pr. gang. Vi har i snit et opslag om ugen. Vores hjemmeside, som indeholder information af mere blivende karakter, var besøgt 26.372 gange i 2018. Det er i snit 72 gange om dagen. Tre gange i timen døgnet rundt!! 60% af besøgene er fra mobiltelefon resten fra PC. Fremover forventer vi mange flere besøg på hjemmesiden, når vores bookingsystem til bålhytten bliver sat i drift. Måske skal vi have lavet en App, så mobilbrugere får lettere adgang til information? Jo vi er godt med. Vores IT og kommunikationfolk har knoklet hele året. Stor tak og ros til dem! Vi kan konstatere, at haven er blevet mere kendt. Antallet af rundvisninger er støt stigende. I 2018 havde vi 12 rundvisninger. Der er allerede bestillinger på flere til i år. 5

12. Tilskuddet fra Frederikshavn Kommune var i 2018 på 120.652 kr. En vigtig indtægt er det årlige medlemsbidrag. Vi har i 2018 haft 310 kontingentindbetalinger, heraf seks firmamedlemsskaber - en forøgelse på fire - samt et foreningsmedlemsskab. Sammen med indtægter fra rundvisninger, salg af honning, beløb fra vores pengesøjle, samt sponsorstøtte til konkrete opgaver, har det bevirket at vores økonomi fortsat hænger nogenlunde sammen. Vi har fået sponsorstøtte til vores bygge- og anlægsprojekter på ca. 950.000 kr. Hertil donationer i form af arbejdskraft og materialer for ca. 200.000 kr. Det er ikke så ringe endda! 13. Bestyrelsen har i 2018 afholdt syv møder. Derudover har vi afholdt et stort antal byggemøder og deltaget i planlægningsmøder omkring forårsfesten sammen med Sæby Folkedanserforening og været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i forbindelse med forårsfesten. Vi har også deltaget i seks møder sammen med Fondsbestyrelsen. Hertil kommer mange møder om lokalplanen og møder i andre fora om blandt andet Sæbys udvikling og turismen. 14. Forårsfesten den 26. maj blev afholdt i samarbejde med Sæby Folkedanserforening. Paradisæbletræerne blomstrede, og der var pænt med udstillere og besøgende. Vejret var med os. Vi besluttede efterfølgende, at festen selvfølgelig også skal gennemføres i 2019. Og det bliver den så: Lørdag den 25. maj! Fest var der også, da de aktive frivillige afholdt sommerfest i Madpakkehuset og vinterfest, som fandt sted i Frk. Madsens Spisehus. Her er god mad, hygge og samvær i højsædet. Det er foreningens beskedne tak for den overordentlige store indsats de frivillige yder henover året. 15. Der er rigtig mange at sige tak til. De aktive frivillige bærer en stor del af æren for, at haven er blevet kendt som et særligt aktiv i Sæby. Stor ros og tak til alle aktive frivillige, som fra alle hjørner bidrager til vedligeholdelse og udvikling af haven og til udbredelse af kendskabet til stedet. 6

Også stor ros og tak til alle dem i kulisserne, som man ikke ser eller møder til daglig. Tak til vores IT- og kommunitationsfolk, som holder hjemmeside, Facebook, Instagram og hvad det ellers hedder opdaterede, og som skriver pressemeddelelser mv. Jer kan vi heller ikke undvære. I gør det knageme godt alle sammen! Vi er taknemmelige over den hjælp og støtte vores sponsorer og samarbejdspartnere har bidraget med. Tak for det. Tak til vores trofaste medlemmer, som med deres medlemsbidrag er med til at sikre havens fremtid. Tak til fondsbestyrelsen for godt og konstruktivt samarbejde og for fondens aktive og positive opbakning til Havens Venner. Tak til Sæbygårdskolen og lærer Anne Bak for et godt, konstruktivt og hyggeligt samarbejde. Nu er rammerne endelig ved at være på plads. Lad os sammen fylde dem ud! Også tak til alle dem som med anerkendende bemærkninger, likes på Facebook, tjenester eller gaver motiverer til at arbejde videre med at gøre Nellemanns Have til et særligt sted at nyde midt i paradisets have og naturen. Med det, vi har nået indtil nu, og med de projekter, som vi fortsat har i støbeskeen, kan vi dog være lidt nervøse for, om vi er nok til at løfte opgaverne. Mange af os frivillige humper lidt på den ene cylinder og kan af naturlige årsager ikke køre for fuld kraft mere. Lad dette være en bøn om, at endnu flere også af de yngre årgange - vil bakke op om det frivillige arbejde med at bevare og udvikle Nellemanns Have. Det er svært at holde armene nede ovenpå sæson 2018 i Nellemanns Haves Venner. Der gik hul på bylden. Vi er nået rigtig langt i vore bestræbelser på at bevare og udvikle haven, og vi når endnu længere i 2019, selvom vi nok alle trænger til et normalår uden alt for meget ekstra. 2018 var et jubelår. Det vil 2019 også blive. Tak! 7