Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Relaterede dokumenter
DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016

FSC og PEFC Certificerede produkter

Hvordan kontrolleres bæredygtighed?

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014

Dansk Træpillekonference 2015

Erfaringer fra implementering af EUTR

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Handelsselskab/slutbruger indberetter mængde af anvendt bæredygtig biogas.

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

HOFOR OG BRANCHEAFTALEN

IDA National energiplan Elsystemer

Guide til outsourcing af FSC produktion

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning

PEMS RDE Workshop. AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi

Vindmøller i dag og i morgen. SVP Product Management Johnny Thomsen Vindtræf November 2015 i Aarhus

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

Automatisk Branddetekterings- og Alarm-system Automatic Fire Detection and Alarm System

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S

Energiledelse hos Formula A/S.

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Fjerde Generation Fjernvarme

Baltic Development Forum

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013

Status for den danske Offshore handlingsplan

Certificering og Naturhensyn

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Om Advanced Manufacturing

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

Industri Farmaceut Foreningen

Transkript:

Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014

WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance for forskellige værdikæder Gennemført af AAU under ledelse af DONG Energy 2

Opmærksomhed om bæredygtigt biomasse har udviklet sig drastisk siden LUBA projektet blev igangsat Hastig udvikling i politiske rammebetingelser i Europa for brug af biomasse til energi Brugen af træpiller til energiproduktion er fordoblet på få år og det forventes at fortsætte Stor fokus fra klimaforskere og andre akademikere NGOer har fået stor interesse for emnet og potentielle udfordringer 3

Der eksisterende ikke en entydig bredt anerkendt definition på bæredygtigt biomasse Skov certificeringsorganisationer (fx FSC og PEFC) Energi selskaber (fx Drax Procurement Policy, RWE "Green Gold Label" og GDF Suez) National stater (fx NL, BE, UK) EU Renewable Energy Directive Biologisk bæredygtighed CO2 balance 4

Politisk bestemte bæredygtighedskrav er forskellige fra land til land Sustainability requirements GHG emissions Belgium - Flanders No biological or social requirements Wood industry can prevent use of certain feedstock Subsidy directly linked to GHG performance of supply chain Belgium - Wallonia Use of biomass can not limit use by future generations Subsidy directly linked to GHG performance of supply chain UK To be implemented 2014/2015: Minimise damage to ecosystems Maintain productivity of the forest Maintain ecosystem health and vitality Maintain biodiversity Ensure compliance with legal requirements To be implemented 2014/2015: 2014: 285 kg CO2eq per MWh 2020: 200 kg CO2eq per MWh 2025: 180 kg CO2eq per MWh Netherlands No current requirements Agreement between government, NGOs and utilities to establish binding criteria is to be implemented (Target is 2014, but very uncertain) 5 No current requirements 60% reduction compared to Fossil Fuel reference in the coming agreement

Sustainable Biomass Partnership (SBP) energi branchens løsning SBP bæredygtighedskriterier SBP certificering Skovenes produktivitet skal bevares ved genplantning Drift af skove skal beskytte økosystemet og sikre sundhed og vitalitet i skovene Drift af skove skal sikre bevarelse af biodiversitet Virksomheder og leverandører skal overholde lokal og national lovgivning Dokumentation af CO2 udledning i hele værdikæden for biomasse Hvem er SBP Sammenslutning af industrielle træpillebrugere med ønske om at sikre bæredygtighed Udvikler certificeringsstandard for at sikre certificering af biomasse bæredygtighed Medlemmer: DONG Energy, Drax, E.on, GdF Suez, HOFOR, Vattenfall og RWE SBP standard dækker alle lovmæssige krav i Europa SBP standard bygger i videst muligt omfang på eksisterende ordninger (FSC, PEFC,etc.) og relevante nationale lovgivninger I Q1 2014 vil der blive gennemført test audits på baggrund af standard, som derpå vil blive tilpasset baseret og blive lanceret i Q3 Source: FSO 6

SBP vil certificere træpille producenten, mens resten frem til kraftværket dokumenteres gennem "Chain of Custody (CoC)" SBP kriterier for råmaterialer SBP certifikat Chain of Custody Skove Skove Træforædlings virksomheder Træpille fabrikker Lager / engroshandlere Søtransport Kraftværk Genanvendelse Source: SBP, FSO 7

SBP certificerede træpiller skal være produceret af råmateriale som lever op til standarden som i videst muligt omfang bygger på eksisterende systemer Der er to muligheder for at opfylde SBP kriterierne SBP standard for bæredygtige træpiller FSC eller PEFC certificeret råmateriale eller Råmateriale der opfylder kravene i "Supply base evaluation" Skove Savsmuld, flis mv. Træforædlingsvirksomheder Træpillefabrik Genanvendelse Source: SBP, FSO 8

Hvis råmaterialet ikke allerede er certificeret efter en eksisterende standard skal det leve op til "Supply Base Evaluation" Supply Base Evaluation Syv centrale områder bliver evalueret Love og regulering Miljø Produktivit et Sociale krav Ecosystemer Biodiversitet Andre relevante kriterier Lav risiko Regional Risk Assessment Evaluering af regionen baseret på SBP kriterier, hvilket resulterer i en risiko vurdering af de enkelte kriterier godkendes af uafhængig 3. part Ukendt risiko Kendt risiko Aktion: ingen, da kriterier er opfyldt SBP certifikat Aktion: Supplier Verification Program (SVP) Stikprøve kontrol af jordlodder udføres af uafhængig 3. part. Ved identifikation af kendte risici skal handlingsplaner implementeres Aktion: Implementer procedurer for at imødegå risici Source: SBP, FSO 9

SBP certification will ensure sustainability of raw material and secure transparency of entire supply chain GHG emissions Criteria GHG reporting Management of forest to protect ecosystem Ensure productivity of forest is maintained Ensure forest ecosystem health and vitality is maintained Maintain biodiversity Ensures full transparency of GHG emission of supply chains Data to include (not exhaustive): Raw material mix Transport distance and method Consumption of energy during production Energy mix in the region Vessel type used Distance travelled Amount and type of fuel used Source: SBP, FSO 10

Enighed om at LCA resultater inkl. ILUC ikke er retvisende CO 2 udledning fra brug af træpiller fra US SE til energiproduktion kg CO 2 eq/kwh 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Kul - LUBA ~88% ~85% Kul - direkte udledning Indirekte arealanvendelse (ILUC) ILUC er ikke velegnet til brug for træbiomasse Enighed om at reference er meget udfordrende at fastlægge, og beregninger er derfor meget usikre Carbon debt er anerkendt som en udfordring, men beregninger er også usikre på nuværende tidspunkt Direkte udledninger Eksisterne krav om CO2 balance baseres på målbar direkte udledning Høst, transport og pilleproduktion Søtransport til kraftværk ILUC Transport Bearbejdning Kilde: LUBA rappport, AAU 11