125 års Jubilæum 1885-2010. Det var her det hele startede.

S-Posten Socialdemokraterne i Slagelse 125 års Jubilæumsnummer 125 års Jubilæum 1885-2010 Det var her det hele startede. Den 8. februar 1885 stiftedes Socialdemokratisk Forening for Slagelse og Omegn, på Hotel Stadt Hamborg, senere Landmandshotellet nu KRABASKEN og Slagelse Museum - Det gamle Trykkeri

125 år Det nummer af S-Posten, du nu sidder med, er noget særligt; nemlig et jubilæumsnummer, der markerer at det er 125 siden den socialdemokratiske partiforening i Slagelse blev oprettet. Dengang var mangt og meget anderledes. Danmark havde så småt taget hul på udviklingen fra bondesamfund til industrisamfund, byerne var begyndt at vokse, og det samme var arbejderklassen. Med Socialdemokratiet og fagbevægelsen i front begyndte opbygningen af fremtidens Danmark - det velfærdssamfund, som vi kender og som vi socialdemokrater kæmper for den dag i dag. I dette jubilæumsnummer forsøger vi at dække de seneste 25 års begivenheder i Slagelse, set fra partiforeningens perspektiv. Vi kan ikke på den plads, der er til rådighed, gå ret meget i detaljer, men vi har forsøgt gennem nogle historiske glimt, og gennem bidrag fra og om nogle af de personer, der har spillet en rolle i, hvad vi kan kalde det socialdemokratiske Slagelse, at give et indtryk af hvordan disse 25 år er forløbet. Som havet består af dråber, består en politisk bevægelse af enkelte mennesker, som hver for sig og i fællesskab er med til at løfte de opgaver, en lokal partiorganisation arbejder med. Da det er umuligt, individuelt at takke hver enkelt, der har været med til at trække læsset, skal der på denne plads lyde en tak, der gælder alle, der hver på sin måde og på sin plads har været med i partiforeningens arbejde her i Slagelse. Der er dog en der ikke bør glemmes: Erik Nielsen, partiforeningens kasserer, som i en stor del af de 25 år var en af de bærende kræfter i partiforeningens arbejde, ikke kun som kasserer, men også som den, der altid var parat til at bidrage, når det gjaldt de praktiske og administrative opgaver. Redaktionen har bestået af: Hans Lembøl, Flemming Nielsen og Finn Schou-Larsen Redaktionen takker Svend Aage Christiansen for hans værdifulde hjælp, gennem personlige oplysninger og kildematerialer fra hans arkiv.

125 år med Socialdemokraterne i Slagelse Den 8. februar 1885 stiftedes på Hotel Stadt Hamborg Socialdemokratisk Forening for Slagelse og Omegn. Slagelse var dengang en købstad med godt 6.000 indbyggere, og det var en af de første provinsbyer, hvor der oprettedes en socialdemokratisk forening, efter at selve partiet var stiftet i 1871 i København af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Igennem årene har socialdemokraterne haft stor indflydelse på Slagelses udvikling som en driftig by, der undertiden også kaldes Vestsjællands hovedstad. I 1885 mest en handelsby med mindre håndværksvirksomheder. I dag stadig en handelsby, men samtidig også med mange store og små industrivirksomheder, og i høj grad en uddannelsesby. Men det er nu ikke Slagelses udvikling, dette jubilæumsnummer skal handle om. Her skal der fortælles om de seneste 25 års socialdemokratisk indsats i Slagelse. Om de første 100 år kan man læse i det jubilæumsnummer af S-Posten, der udkom i 1985, og som kan findes på partiforeningens hjemmeside. Dette jubilæumsnummer, der er et særnummer af S-Posten tager udgangspunkt i 1985. Borgmesteren hed Aage Nørgaard. Ved byrådsvalget den 19. november 1985 blev partiets spidskandidat, Steen Bach Nielsen valgt med 1637 personlige stemmer og afløste 1. januar 1986 Aage Nørgaard, der ikke genopstillede, på borgmesterposten. Partiforeningens formand hed i 1985 Svend Aage Christiansen. Ham kommer vi til at høre mere om siden hen. I de seneste 25 år har partiforeningen haft følgende formænd: Svend Aage Christiansen 1982-1985 Nils Terp 1986-1989 Sten Clod Poulsen 1990 Preben Risom 1991-1993 Svend Aage Christiansen 1994-1997 Søren Kjøllsen 3 måneder 1998 Lotte Hansen 1999-2005 Finn Schou Larsen 2006- S-Borgmestre siden 1985: Aage Nørgaard 1.4.1970-31.12.1985 Steen Bach Nielsen 1.1.1986-31.12.1993 Lis Tribler 1.1.1998 - Det begyndte den 8. februar 1885 I Sorø Amtstidende for den 9. februar 1885 kan man læse følgende: Arbeiderforeningen for Slagelse og Omegn holdt i Aftes et Møde paa Hotel Stadt Hamborg, hvor Foreningen konstitueredes, Lovene vedtoges og Bestyrelse valgtes. Til Formand valgtes Skomagersvend F. Andersen, til Næstformand: Skomager H.P. Larsen; Repræsentanter: Skomager Kümler, Arbeidsmand F. Jacobsen, Arbeidsmand J.P. Frandsen, Typograf C. Olsen; Suppleanter: Skrædersvend Rosenqvist og Skrædersvend Christensen; Kasserer: Bogholder Nj. Jensen; Revisorer: Typograf Abrahamsen og Ølhandler Chr. Jørgensen. Hotel Stadt Hamborg blev senere til Landmandshotellet, som igen blev til teateret Krabasken. Og 100 år senere kunne partiforeningen holde jubilæumsfest Det skete i Bygningen i Eriksgade, og formanden, Svend Aage Christiansen holdt denne jubilæumstale: S-Posten jubilæumsnummer. 3

Vi er mange i partiforeningen, der har glædet os til denne 100 års dag. Det er derfor en stor glæde, at så mange er mødt frem på denne dag; en særlig glæde er, at vores partifomand, Anker Jørgensen kunne komme i aften, samt vore tyske partikammerater. Velkommen til Slagelse, Anker, Claus og Irmgard. Jeg har med stor interesse læst om pionerernes mod og kamp for de ideer, de troede på. Disse modige folk, skomagersvende, skræddere og arbejdsmænd med Frederik Andersen i spidsen samledes i dag for 100 år siden på hotel Stadt Hamborg og stiftede vores partiforening. Slagelse var en af Højres solide højborge, og matadorerne mente at de let kunne fortrænge disse urostiftere og forsøgte økonomisk krig mod de røde hunde. I Sorø Amtstidende (den hedder i dag Sjællands Tidende) kom ædel harme til udtryk, når Højre kom med grove udfald mod Socialdemokratiet. Ja det var dengang. Det blev dog for galt for redaktør Hans Jensen og andre ledende venstrefolk, da socialdemokraterne ville have en rød fane; Man forsøgte at overtale Frederik Andersen til at det skulle være et dannebrogsflag eller i hvert fald med et lille kors ved stangen. Det blev ingen af delene, hvilket vi kan se her i aften. Ved indgangen til det nye århundrede bar arbejdet frugt, partiet kom i byrådet. I 1917 fik partiet flertal i byrådet, og H.P. Hansen blev borgmester. H.P. Hansen var ved valget i 1913 blevet valgt til folketinget. Valgdeltagelsen var på 92%. Slagelse-Korsør kredsen har siden givet valg til Socialdemokratiet og næsten altid med en lokal repræsentant. Efter H.P. Hansen var det Poul Hansen og siden 1960 Egon Jensen. Den eneste ikke-lokale var Viggo Kampmann, der var kredsens folketingsmand en årrække. Men tilbage til byrådsarbejdet, hvor Melgaard blev borgmester efter H.P. Hansen. Melgaard opnåede 25 års jubilæum og betød meget for byen ikke mindst i krigens svære tid. Som en hyldest til Melgård på hans 60 års dag 15. februar 1946 skrev forfatteren Aage Hermann: hærdet i den røde lilje, i et aldrig slukket bål, hverken tyske bøssepiber eller Hipos lyssky krig, har forskrækket dette hjerte, der var dansk og uden svig. Poul Hansen blev den næste borgmester, hvilket han var i 17 år. Poul Hansen var medlem af byrådet i ikke mindre end 37 år. Efter Poul Hansens død var Egon Jensen borgmester nogle måneder, men foretrak Folketinget. Ved valget efter kommunesammenlægningen 1970 blev Aage Nørgaard valgt, og har siden været byens borgmester, men nu har Aage meddelt, at han ikke længere ønsker at fortsætte på denne post. Nu da jeg har nævnt de i partiforeningens historie mest kendte personer, skal vi ikke glemme de mange medlemmer, der i hverdagen udfører store og små job til gavn for vor bevægelse. Det var lidt historie, men nu gælder det fremtiden, ikke mindst kommunevalget den 19. november. Der var brug for Socialdemokratiet i 1885, der er brug for Socialdemokratiet nu og i fremtiden. Mange har gjort sig tanker om borgmesterposten, men til dette kan jeg sige: Partiet har altid forstået at finde frem til velegnede, økonomisk ansvarlige samt socialt bevidste personer til borgmesterposten, men det er jo ikke kun spidskandidaten, det handler om. Vi skal have sammensat en liste med rimelig sammensætning af erhverv, geografi og køn. Med sammenhold i den socialdemokratiske arbejderbevægelse, DUI, DSU, AOF, fagbevægelse og partiforening samt vores støtteforening. Jeg vil som det sidste i min tale udtrykke tak til til de partimedlemmer, der har har abejdet på at markere vores 100 års dag. Med håbet om fremgang for partiet vil jeg foreslå, at vi udbringer et trefoldigt leve. Socialdemokartiet længe leve! Som et æsel er han stædig, som en stridshingst er han stejl, og i krigens onde dage, vi velsignede hans fejl, thi da så vi, at hans vilje var stærk og sej som stål, 4 S-Posten jubilæumsnummer

Aage Nørgaard, Slagelses borgmester 1970-1985 Da den socialdemokratiske partiforening fejrede sit 100 års jubilæum den 8. februar 1985, hed Slagelses borgmester Aage Nørgaard. Og det havde Slagelses borgmester heddet lige siden den første kommunalreform trådte i kraft 1. april 1970, da Slagelse ophørte med at være en købstadskommune og sammen med 6 omgivende sognekommuner blev til den Slagelse kommune, vi kendte indtil 1. januar 2007. Aage Nørgaard var nummer 5 i rækken af socialdemokratiske borgmestre siden Slagelse fik sin første socialdemokratiske borgmester i 1917. Hans politiske karriere begyndte i 1962, da partiforeningen skulle finde kandidater til byrådsvalget og syntes, at det ville være en god ide at få en politimand med på listen (Aage Nørgaard var på det tidspunkt overpolitibetjent). AageNørgaard blev valgt ind i byrådet og blev formand for Skoleudvalget og medlem af Socialudvalget, to af de tunge udvalg. I 1966 var der valg til byrådet igen, og der var genvalg til Aage Nørgaard, som i den sidste periode af Slagelses tid som købstadskommune kom til at beklæde posterne som formand for både Skoleudvalget og Socialudvalget. Desuden kom han ind i Kasse- og Regnskabsudvalget (det der i dag hedder Økonomiudvalget). Det kan man nok tillade sig at kalde en lynkarriere. Og karrieren var egentlig først lige begyndt for Aage Nørgaard, idet han i forbindelse med byrådsvalget i 1970 blev opstillet som socialdemokraternes spidskandidat og blev byens borgmester; en post som han skulle komme til at beklæde de næste 16 år. Man må konstatere, at der ikke just har været hyppige borgmesterskift i Slagelse. I de næsten 40 år, der er forløbet siden kommunalreformen i 1970, har der været fire borgmestre, og i 36 af de 40 år er det en socialdemokrat, der har beklædt posten. I løbet af sit politiske liv var Aage Nørgaard engageret i meget andet end borgmester- og byrådsarbejdet i Slagelse; bl.a. var han valgt ind i Kommunernes Landsforenings Lønudvalg, hvor han sad i tre perioder, og derudover var han næstformand i Værkudvalget, medlem af Teknisk Skoles bestyrelse og bestyrelsesmedlem i Naturgas Sjælland, i hvilken egenskab han var med til etableringen af naturgasforsyningen i de daværende Vestsjællands og Storstrøms amter. Endvidere blev Aage Nørgaard i 1975 valgt som den første formand for Slagelse Sparekasse, der - efter ændring af bank- og sparekasseloven samme år - under dette navn videreførte den tidligere virksomhed Sparekassen for Slagelse og Omegn. Dette hverv viste, hvilken tillid Aage Nørgaard havde blandt en meget bred kreds af borgere. Aage Nørgaard var meget interesseret i idræt. Da DDSGI, De Danske Skytte Gymnastik og Idrætsforeninger skulle holde planlægningsmøde vedrørende landsstævnet i 1981 tog Aage Nørgaard selv derover for at anbefale Slagelse som værtskommune. Han blev bl.a. spurgt, om Slagelse kunne tilbyde en idrætshal, der levede op til de krav, man stillede fra DDSGI s side. Dette bekræftede Aage Nørgaard, idet Antvorskovhallen, der på dette tidspunkt ikke var bygget, ville være velegnet til formålet. Den nåede heldigvis også at være klar til tiden! Det var en særdeles tilfreds borgmester, der hermed havde sikret Slagelse som værtskommune for en af de største idrætsbegivenheder, der finder sted i Danmark hvert 4. år. I forbindelse med at Aage Nørgaards borgmesterperiode nærmede sig afslutningen i 1985 han havde selv ønsket, at nye kræfter skulle til blev han interviewet til kommunens personaleblad, Trelleborg. Her blev han bl.a. spurgt, om han mente, at der havde været en rød tråd i hans måde at lede byrådet på, og han svarede Jeg har haft en helt klar rød tråd igennem mit virke som borgmester, og det er, at kommunens interesser er gået frem for alt. Jeg har af og til måttet fire på de politiske målsætninger, og har måttet tilsidesætte dem, hvis det har været i kommunens interesse. S-Posten jubilæumsnummer. 5

den socialdemokratiske liste blev han valgt ind i det byråd, der indledte sit arbejde 1. januar 1986, men det skulle nu også være afslutningen på hans politiske karriere, havde han bestemt. En afslutning med maner, kan man sige, idet han i 1987 kunne fejre et politisk sølvbryllup - 25 års uafbrudt medlemskab af byrådet. Med udgangen af byrådsperioden den 31. december 1989 afsluttede Aage Nørgaard en periode på 28 år i byrådet, altid med Slagelse kommunes interesser i fokus. Den 28. april 1997 sluttede et langt og aktivt liv i politik, men Aage Nørgaard huskes stadig med respekt af mange, både i og uden for socialdemokraternes rækker. Jeg har i mit lederskab af byrådet søgt et bredt samarbejde mellem de partier, der har været repræsenteret, om de store problemer, som skulle løses her i kommunen, og jeg mener også at det er lykkedes at få bred tilslutning til løsning af de virkelig store problemer. I løbet af interviewet kommer man rundt om mange aspekter af det politiske arbejde, en borgmester er engageret i. Man ved jo, at bølgerne kan gå højt i en byrådssal, og Aage Nørgaard bliver spurgt, om han tit har skullet ringe med klokken. Svaret lyder...jeg har søgt en ledelse af byrådet, hvor der tales i en ordentlig tone til hinanden, og den forgrovelse af sproget som spores, har jeg søgt at undgå skulle slå igennem i byrådet; derfor har jeg været ret hurtig med klokken, når der røg en lille finke af panden. Mod et årtusindskifte Med 1985 sluttede Socialdemokraternes første 100 år i Slagelse, og der blev taget hul på en ny periode, der skulle indebære endnu en kommunalreform. Men det var der selvfølgelig ingen, der vidste på det tidspunkt. 1. januar 1986 begyndte Steen Bach Nielsen sit arbejde som Slagelses nye borgmester. Om sin borgmestertid, der varede i 8 år, indtil 31. december 1993, fortæller Steen selv følgende: Jeg har også været der med klokken, når byrådets medlemmer i deres indlæg har søgt, groft at nedvurdere deres politiske modstandere i byrådet. Man kan have forskellig opfattelse af tingene, og så kan man afgøre sagen ved flertal. Selv om Aage Nørgaard som tidligere nævnt ikke ønskede at fortsætte på borgmesterposten, havde han bestemt ikke mistet lysten til og interessen for det politiske arbejde. Med en opstilling på en 7. plads på 6 S-Posten jubilæumsnummer

Torsdag den 2. januar 1986 kørte jeg tidligt om morgenen hjemmefra. Godt inde ad Sorøvej gav rygmarven af gammel vane besked på at dreje til højre ad Holbækvej for at komme ud til Nørrevangsskolen som så mange gange før. Heldigvis koblede hjernen til og gav besked på at køre ligeud mod bymidten! En periode med daglig gang på Slagelse Rådhus skulle tage sin begyndelse. Der skete ikke meget de første dage. Sager tager deres begyndelse ude i forvaltningerne, senere kommer udvalgene ind over og først til sidst lander sagerne på borgmesterens bord. Men så gik det også stærkt de følgende 8 år. Langt de fleste initiativer samlede bred opbakning i byrådet. Selv den vanskeligste sag at lukke 3 skoler, fordi elevtallet faldt dramatisk, kunne næsten hele Byrådet samles om. Stærke følelser i forældrekredsene og blandt lærerne kom til udtryk. Min egen datter, der gik på en af de lukningstruede skoler blev mobbet af sin matematiklærer. Det var rigtigt ubehageligt ikke mindst for min datter, men det var en af de nødvendige beslutninger, som et ansvarligt byråd måtte træffe. En enkelt sag delte byrådet lige over. Indførelsen af dækningsafgiften, der gav et provenu på 60 mio. kr. over hele perioden. Til gengæld kunne byrådet fint samles om at bruge pengene. De skulle gå til fremadrettede investeringer. Et af de stærkeste udtryk for en fælles indsats kom med beslutningen om en total oprydning nord for jernbanestationen. Det var et kæmpeløft for Slagelse, at et gammelt nedslidt erhvervsområde blev ændret til attraktive boliger for alle aldre og et moderne trafikcenter med den nye busstation i en smuk arkitektonisk udformning som områdets centrum. Gennem disse arrangementer udviklede byrådets medlemmer forståelse og respekt for hinanden, og det medvirkede ofte til at efterfølgende forhandlinger kunne foregå på en positiv og saglig måde! Jeg mindes i den sammenhæng en tur til Stargard, en polsk by der ønskede et samarbejde med os umiddelbart efter murens fald. Økonomiudvalget lånte (for at spare) et ældre folkevognsrugbrød af AOF og kørte den lange vej til Stargard med det resultat, at første gang vi skulle mødes med repræsentanter i Stargard ved byens store kirke, faldt sidedøren af, da vi stod ud af bilen. Det var ikke noget imponerende indtryk det velstående Danmark gav vores kommende venner i det frie Polen. Ved næste besøg havde vi da også lejet en mere moderne udgave, der kunne stå mål med, hvad der blev forventet af os. Men den første tur gav et sammenhold imellem økonomiudvalget medlemmer, der kom til udtryk ved at udvalget mødtes årligt til private sammenkomster 4 år efter, det var fratrådt. Den helt store begivenhed var naturligvis Slagelses købstadsjubilæum i 1988, hvor vi fyldte 700 år. Et helt år med kulturelle arrangementer, folkelige begivenheder og den helt store fest med Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen den 13. december, hvor også grundstenen til Nørrevangskirken blev nedlagt af Dronning Margrethe. Der er mange minder knyttet til min borgmesterperiode. Jeg lærte rigtigt meget gennem den tid, og det var naturligvis forbundet med stor personlig smerte at tabe borgmesterposten ved udgangen af 1993, men det er sådan, at det også åbner nye døre, og alt, hvad der blev lært og ligger i rygsækken glæder jeg mig til at tage frem i mit nye arbejde som formand for regionsrådet i Region Sjælland. På trods af den åbenbare uenighed om denne finansieringsform var der en god tone mellem byrådets partier. Jeg arbejdede helt bevidst med, at byrådets medlemmer også blev indbudt til begivenheder, hvor dagens arbejde blev afløst af sociale sammenkomster, der gjorde det muligt at drøfte fremtiden for Slagelse under hyggelige former med god mad og drikke. S-Posten jubilæumsnummer. 7

Den socialdemokratiske partiforening har altid husket at fejre sine mærkedage, således også foreningens 110 års dag i februar 1995, hvor tidligere statsminister Anker Jørgensen og fru Ingrid var hædersgæster. Anker Jørgensen havde ry for at tale i 37 minutter, og den tid holdt han også ved 110 års festen, der i øvrigt fandt sted i en periode, hvor Slagelse ikke var socialdemokratisk styret, idet man ved valget i 1993 havde tabt borgmesterposten til den (dengang) konservative Jens Jørgensen. Det fik Anker til at sammenligne realisten, som sagde vi har enorme problemer med optimisten, der sagde Bare rolig, vi kommer igen. Og det gjorde vi jo med valget 1997. En af de legendariske skikkelser i Socialdemokratiet i Slagelse var Den røde Godsejer, Hans Buchardt Petersen. Dels var han en af de få måske den eneste socialdemokratiske godsejer i riget. Dels var han bramfri som få. Et eksempel: Til afskedsreceptionen for Steen Bach Nielsen i 1993, da socialdemokraterne mistede borgmesterposten, udtalte den røde godsejer, at Steen ikke havde gjort noget galt, men at han ind imellem nok havde fået forkert rådgivning (af embedsmændene), og så skulle han i øvrigt have givet nogle større frokoster for at trække pengemænd til byen, og smilet noget mere til sine vælgere. Glimt fra historien Dengang var valgloven anderledes, og der var valg i enkeltmandskredse. Og indtil for godt 100 år siden, var det en højremand, der blev valgt i Slagelse-Korsør kredsen. Siden blev det anderledes og kredsen har givet valg til mange socialdemokratiske folketingsmedlemmer gennem årene. Vi har tidligere omtalt den røde godsejer, men Slagelse har haft en anden mindst lige så legendarisk person, kommunisten Viggo Marker, der i en menneskealder, ja næsten flere, deltog aktivt i det politiske liv. I 1995 fik Viggo Marker ordet i S-Posten til en hyldest til Lis Tribler (på det tidspunkt var Socialdemokratiet i opposition, mens den (dengang) konservative Jens Jørgensen var borgmester. Viggo Marker skrev således: Utroligt hvad den pige hun orker, medens mændene ligger og snorker, hvem sidder så og skribler? Det gør Lis Tribler! Jens han er lille og voven, men Lis kan ta ham fra oven. Jens han vil privatisere. Men Lis siger: Stop ikke mere. Forholdet mellem Socialdemokratiet og kommunisterne har ikke altid været præget af den store varme. Derfor var det heller ikke uden problemer, da det tidligere kommunistiske byrådsmedlem, Bodil Knudsen, i 1992, efter at have været løsgænger i byrådet i et par år, besluttede sig til at blive medlem hos socialdemokraterne. Men selv om nogle var meget imod det, blev Bodil på generalforsamlingen i 1992 godkendt som medlem af Socialdemokratiet. Og det viste sig at blive en stor gevinst. Bodil Knudsen har igennem årene ydet en yderst flittig, kompetent og engageret indsats som byrådsmedlem og udvalgsformand. I mange årtier har Slagelse været regeret af socialdemokraterne. Og mange tænker sikkert på Slagelse som en socialdemokratisk kommune. Men sådan har det ikke altid været. Går vi tilbage til den tid, da den socialdemokratiske partiforening blev stiftet, var Slagelse faktisk en af Højres solide højborge. Vi kan trække vort eget læs her. La Jens rejse over til Esbjerg. Der kan han følges med Benny. For Ribus, det er der spænd i. Det er flot når Jens han dribler, men målene, dem laver Lis Tribler. Mændene ofte er sure. De vil køre i den gamle skure. Vi kan ikke stå stille og træde - vil vi have fremskridt til fælles glæde, må vi hen hvor ideerne pibler. Det bliver altså Lis Tribler. Og det blev som bekendt Lis Tribler efter at Socialdemokraterne efter kommunevalget i 1997 atter kunne danne regering i Slagelse. Vi kan så efterfølgende konstatere, at Lis har været borgmester i både det 20. og det 21. århundrede samt i to kommuner, den gamle Slagelse Kommune og den ny Slagelse Storkommune. 8 S-Posten jubilæumsnummer

Ingen fest uden sange Man kan undertiden blive spurgt om, hvad der er typisk dansk. Hvis man skal nævne noget rigtig typisk dansk, må det blive lejlighedssange. Det er et meget dansk fænomen, at når man holder en fest, er der altid en eller flere, der har skrevet en sang hertil. Således også i vores partiforening, hvor der var sange til både 100 års og 110 års jubilæumsfesterne. Her har vi den sang, der blev sunget ved 100 års jubilæet. Melodien er selvfølgelig Når jeg ser et rødt flag smælde. Vi vil ønske held og lykke for partiets ve og vel Alle må være med til at bygge vores fremtid, og skabt af os selv. Vi skal stå solidarisk i striden om end den bliver bitter og hård Vi vil ha det i tanken hele tiden, indtil atter ved målet vi står Når de røde faner smælder over Slagelse, vor by, er det klart for os alle det gælder at socialdemokrater på ny her i dag har en grund til at feste, for partiet bli r hundrede år det vil stadigvæk kæmpe for det bedste, det vil værne om arbejder kår Det var mænd der kunne kæmpe der er skyld i denne dag, deres kampånd, den ku ingen dæmpe tappert stred de for arbejdets sag. Første formand der kom her i staden var Hr. Andersen, skomagersvend, han var med li fra starten og balladen for socialdemokratiet, men F.A. ville ha en fane af en helt bestemt kulør, scocialistrød han bragte på bane uha nej, sa en vis redaktør. Men præcis som i masser af sager, Fred rik vandt sig en sejr på ny i såvel kamp som fest vi derfor flager med en farve, der hævder vort ry Fem borgmestre har vi nået at få valgt i vores by, Og når Åge, som jeg har forstået, holder op, skal vi vælge en ny. Hver en borgerlig tror på og venter at Borgmesteren bli r én af dem, stå nu fast, så de færre stemmer henter så bli rfremtiden ikke så slem S-Posten jubilæumsnummer. 9

Slagelse i perioden 1998 til 2009 Af borgmester Lis Tribler Her på tærsklen til en fjerde periode som borgmester i Slagelse Kommune vil jeg kaste et blik tilbage på 12 begivenhedsrige år. De første 8 år i spidsen for den Gamle Slagelse Kommune og de fire sidste år som borgmester i den nye Slagelse Kommune - sammenlagt af Hashøj, Skælskør, Korsør og Slagelse. Valget i 1997 var et gyservalg, men det lykkedes heldigvis at vælte Jens Jørgensen efter blot fire år. Optællingen på valgaftenen gav skiftevis flertal til de borgerlige og os. Men da Antvorskov valgdistrikt som det sidste indløb, sejrede vi sammen med SF. Et nervøst SF, som tre uger før valget kom for sent med anmeldelsen af fælles valgforbund, hvorfor vi var meget bange for, hvilke konsekvenser det fik. Ved fintællingen dagen efter viste det sig, at kun 21 stemmer skilte de to blokke. De første otte år var i høj grad præget af den store skoleudbygningsplan, som moderniserede og udbyggede skolerne for den nette sum af 200 millioner kroner. En ambitiøs plan, som gav skolerne de fysiske rammer til en høj faglig undervisning. I takt med at beskæftigelsen steg, steg også behovet for pasning. Der blev udbygget med flere vuggestueog børnehavepladser og for at tilgodese forældre med aften- og nattevagter, åbnede vi en døgnbørnehave. Også Skolefritidsordningerne oplevede en større søgning og der blev bygget ved samtlige skoler. I 2000 blev der indgået en aftale med Vestsjællands Amt om at anlægge den længe ventede omfartsvej vest om Slagelse. ( Den var aftalt færdig i 2006, men Amtet manglede penge og der kom en strukturreform i vejen). Som opfølgning på renoveringen af boligerne i Ringparken igangsatte byrådet en stor boligsocial indsats i området. Der blev ansat en beboerrådgiver og igangsat en lang række initiativer, som skulle højne kvaliteten af boligområdet. Miljøet kom højere på den politiske dagsorden og der blev iværksat en række grønne initiativer under sloganet Fej for egen dør. Kloakrenoveringerne tog fart og der blev investeret millioner af kroner i nye og renoverede kloaker. Slagelse blev i perioden synlig for alle ikke kun regionalt men også nationalt og internationalt via Slagelse Forenede Håndboldklubber. Deres satsning på at få Anja Andersen som træner og ambitionen om at vinde store internationale trofæer lykkedes og placerede Slagelse i manges bevidsthed. I hele perioden led kommunen under den skæve udligning, som år for år gav til de rige og tog fra de fattige kommuner, men vi klarede os, indtil det endelig lykkedes at få ændret udligningen i forbindelse med struktur- og opgavereformen. På ældreområdet fortsatte vi nybygningen og ombygningen af kommunens plejehjem så alle opfyldte nutidens krav. Der blev ligeledes bygget en del ældreboliger samt et seniorbofællesskab. Som eksempler fra handlingsplanen kan nævnes udvikling af bymidten, etablering af Trelleborg Golfklub, Inlinerbanen i Herrestræde samt udbygning af Kina/ Japanvej. 10 S-Posten jubilæumsnummer

Diskussionerne om en struktur- og opgavereform begyndte i 2002 og regeringen nedsatte en strukturkommission. I sommeren 2004 blev der fremsat lovforslag om de fremtidige kommunestørrelser og opgavefordelingen mellem kommunerne, regionerne og staten. I marts 2005 blev sammenlægningerne godkendt og forberedelserne til at lægge Korsør, Skælskør, Hashøj og Slagelse sammen tog fart. Et nyt Danmarkskort tog form med 98 Kommuner og 5 Regioner. Perioden fra 2006 til og med 2009 har været præget af det kæmpe arbejde, der fulgte i reformens kølvand. 31 byrådsmedlemmer skulle sammen med 8.000 medarbejdere driftsharmonisere samtlige serviceopgaver, opbygge nye kulturer og udarbejde nye politikker på samtlige kommunale områder. Det har været en kæmpe opgave, men også en udfordring som det kun er få forundt, at være en del af. Slagelse kommune gik som en af de første kommuner fra sammenlægning til udvikling ikke mindst ved den ændring af den administrative organisation, som vi gennemførte, som en af de første kommuner i landet. Det er inden for det sidste halve år lykkedes Slagelse Kommune at få del i statslige puljer til breddeidræt, ny færge, partnerskab omkring integration, støjafskærmning langs motorvejen og infrastruktur. Nordeafonden har derudover doneret 36 millioner til en gang-, cykel- og ridesti døbt Fodsporet på den nedlagte jernbane mellem Slagelse og Næstved. Her i december 2009 vedtager Slagelse Byråd en ny samlet kommuneplan, som giver retningen og synliggør udviklingspotentialet for vore tre købstæder, vore 100 landsbyer/landdistrikter samt vore øer. For at højne uddannelsesniveauet har Byrådet nedsat et uddannelsesråd, som har det mål at gøre Slagelse til uddannelsesby nr.1 i Region Sjælland. I denne periode er det lykkedes at få en afdeling af Syddansk Universitet til Slagelse ved fusionen af handelshøjskolen med Syddansk Universitet. I skrivende stund er det vedtaget i folketingets trafikudvalg at staten bygger den vestlige omfartsvej fra Kalundborgvej helt til Harrested ved en ekstra bevilling på 109 millioner kroner til 2. etape. Vejen vil stå færdig i 2013. Fremtidsperspektiverne for Slagelse Kommune er gode. Vi har en fornuftig økonomi og har udsigt til 900 nye arbejdspladser i forbindelse med udbygningen af Slagelse Sygehus. Lis Tribler S-Posten jubilæumsnummer 11

Der er brug for Socialdemokratiet. Af Svend Aage Christiansen Samme overskrift brugte jeg i mit indlæg i S-postens jubilæumsnummer ved partiforeningens 100 års jubilæum. Der var brug for socialdemokraterne i 1885 og 1985. Der er brug for partiet i 2010, dette i meget høj grad. Egoismen har de senere år sneget sig ind i og på den danske befolkning, imod medmenneskelige hensyn og forståelse for andres situation, har egoismen næsten stormet frem. Partier med en hel anden grundholdning end vores, har solgt sig til befolkningen ved lån i vores partiprogram og dermed opnået en styrke de ikke har fortjent. Der er brug for et parti (vores) som står for solidaritet og humanisme, vi har brug for en politik, hvor de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Fordeling af samfundsskabte goder skal ikke tilfalde de snu og smarte, men være til gavn for alle. Lokalt her i Slagelse har vi her i november 2009 fået genvalgt vores Socialdemokratiske borgmester. Kommunens første kvindelige borgmester blev genvalgt og kan fortsætte sit virke i en ny 4 årig periode, som er hendes 4. Vi går ind i jubilæumsåret med 5 byrådsmedlemmer fra vores partiforening Lis Tribler, Helle Blak, Emine Koca, Bodil Knudsen og Kurt Rasmussen samt Steen Bach Nielsen som regionsformand. Med indstilling fra vores partiforening har vi John Dyrby Paulsen i Folketinget på en vigtig post som forsvarsordfører. Jeg vil til afslutning af mit indlæg genbruge samme afslutning som i 1985, det er desværre blevet aktuelt igen, så med ændring af årstallet, vil jeg slutte som følger, jeg citerer: 125 år er lang tid, men udviklingen de senere år med sociale nedskæringer og den store arbejdsløshed, samt vanskelige forhold for de svageste grupper, viser, at der er brug for Socialdemokratiet. Vi har en pligt overfor den opvoksende ungdom. Alle må sikres uddannelsesmuligheder og arbejde og ingen må af økonomiske årsager være hindret i at deltage i fritidsaktiviteter. Der er brug for et stærkt Socialdemokrati til gavn for befolkningen både på lands- og lokalt plan. Citat slut. Slagelse partiforening har desuden fået valgt 3 kvinder. Ligestillingen må siges, at have slået igennem i vores partiforening. Slagelse partiforenings bidrag til storkommunens samlede Socialdemokratiske opstillingsliste var 4 kvinder og 4 mænd. Dertil kan så bemærkes at foreningen i flere år havde kvindelig formand, Lotte Hansen, samt det lokale LO s formand også er en kvinde, Anne Knudsen, så det må konkluderes, at vi lokalt lever op til ligestilling. 12 S-Posten jubilæumsnummer

1985: Den socialdemokratiske patiforening i Slagelse kan fejre sit 100 års jubilæum. Steen Bach Nielsen vælges som borgmester og efterfølger fra 1. januar 1986 Aage Nørgaard, der har regeret siden 1970. 1993 Et ikke særlig heldigt år for socialdemokraterne i Slagelse. Ved byrådsvalget i november går de borgerlige partier af med sejren, og de næste 4 år er den (dengang) konservative Jens Jørgensen borgmester. 1997 Så skinner solen atter på Slagelses socialdemokrater, der efter byrådsvalget atter kan tegne sig for borgmesterposten og regeringsmagten efter et borgerligt intermezzo på 4 år. Ny borgmester er Lis Tribler, og vi kan bryste os af, at vi som en af de meget få danske kommuner har en kvinde på borgmesterposten. 1998 I perioden fra 1998 til 2001 blev den første erhvervspolitik vedtaget og en 10 punkts handlingsplan opstillet og gennemført med henblik på at øge erhvervsudviklingen i Slagelse. Årstal, begivenheder og navne 1999 Tage Petersen har 25 års jubilæum som byrådsmedlem, Tage Petersen har været formand for flere stående udvalg og en lang række år 1. viceborgmester. 2007 1 januar træder den seneste kommunalreform i kraft, og storkommunen Slagelse, der nu foruden selve Slagelse består af de tidligere Hashøj, Korsør og Skælskør kommuner er en realitet. Indbyggertallet er nu godt 77.000, og Slagelse er dermed en af landets største kommuner. Der er 5 socialdemokratiske partiforeninger i kommunen, Slagelse, Hashøj, Korsør, Boeslunde og Skælskør 2009 Atter et valgår. For første gang skal der på normal vis vælges nyt byråd i den ny Slagelse kommune, der endnu engang bliver en rød kommune med Lis Tribler som borgmester. 12 socialdemokratiske og 4 SFmandater sikrer det røde flertal til tænderskærende ærgrelse for den borgerlige opposition, anført af Venstre, der har ført en intensiv og dyr valgkamp. Nævnes skal det også, at den tidligere borgmester Steen Bach Nielsen samtidig gør politisk come-back som Regionsformand i Region Sjælland. S-Posten jubilæumsnummer 13

Status på 125 år som partiforening. Af formand Finn Schou-Larsen I forbindelse med et jubilæum er det en god anledning til at gøre status over den aktuelle situation for Socialdemokratiet i Slagelse og især for Slagelse Partiforening. Jeg er glad for at konstatere, at der fortsat er god opbakning fra medlemmerne. Slagelse Partiforening er fortsat den største i Slagelse Kommune. Vilkårene for den politiske indflydelse er efter sammenlægningen af de 4 gamle kommuner Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj ændret på visse områder. Det gælder især valgkampe til kommunevalg og det løbende samarbejde med A-gruppen i Slagelse Byråd. På disse 2 væsentlige områder er det nu Fællesledelsen, der har ansvaret. Fællesledelsen vil fremtidig være sammensat af repræsentanter for 3 partiforeninger, nemlig Slagelse Partiforening, Korsør Partiforening og Skælskør Partiforening. De 2 mindre partiforeninger, Hashøj Partiforening og Boeslunde Partiforening ophører formentlig efter afholdelse af deres respektive generalforsamlinger i foråret 2010 og medlemmerne overgår efter eget ønske til en af de fortsættende foreninger. Nogle har spurgt, hvorfor de 3 fortsættende foreninger ikke lægges sammen til én forening. Min vurdering er, at der i øjeblikket ikke er basis herfor. Foreningerne fungerer meget forskelligt og det skal man respektere. Fremtiden må vise, om der senere skulle opstå interesse herfor. Sammenlægningen af de 4 gamle kommuner har tydeligt vist, hvor svært det er at få fælles fodslag både i den politiske verden og i den kommunale administration. 14 S-Posten jubilæumsnummer Denne forskel i kultur og traditioner gør sig også gældende i partiforeningerne. Den netop overståede valgkamp, hvor Socialdemokratiet fik 12 mandater, men mistede 1 mandat i Slagelse Byråd, viser tydeligt, at vi skal blive bedre til at forklare vores politik. Vi skal også blive bedre til at føre en fælles valgkamp, og må ikke forfalde til at føre sognerådspolitik. Måske kan det under visse omstændigheder give nogle ekstra stemmer, men det forvirrer vælgerne, så de kommer i tvivl om hvor de har Socialdemokraterne. Jeg kan derfor ikke stærkt nok opfordre til, at vi finder fælles fodslag i partiet. Frem til den næste valgkamp vil vore politiske modstandere sætte alle sejl til for at vippe os af pinden. Det er deres demokratiske ret at forsøge på det, men det er sandelig også vores demokratiske ret at søge at forhindre det ved at vi fører en ansvarlig og socialt retfærdig politik, så vælgerne bliver klar over, at det er klogt at satse på Socialdemokraterne. Vi har nu fire år til at vise, hvordan socialdemokratisk politik er til gavn for kommunen og dens befolkning. I den forbindelse kan vi på det lokale plan glæde os over, at Slagelse Partiforening er repræsenteret med samme antal kandidater som hidtil: Borgmester Lis Tribler, Bodil Knudsen, Helle Blak, Emine Koca og Kurt Rasmussen. Samtidig blev Steen Bach Nielsen valgt til formand for regionen. Slagelse Partiforening kan derfor være stolt af, at vi både har en borgmester og en regionsformand i vor midte de næste 4 år. Stort til lykke med valget, og god vind de næste 4 år. Jeg vil slutte mine bemærkninger med at ønske Slagelse Partiforening til lykke med 125 års jubilæet og håbe, at bestyrelsen fortsat vil arbejde for, at vi altid står som en samarbejdspartner, der på demokratisk vis søger at få størst mulig indflydelse med troværdigheden i behold.

Slagelse Partiforening Invitation Januar 2010 Vi fylder 125 år og inviterer i denne anledning til reception mandag den 8. februar 2010 på dagen, hvor det præcis er 125 år siden vores forening blev stiftet. Det skal naturligvis fejres, og det bliver det. Lørdag den 6. februar om aftenen holder partiforeningen et festarrangement med spisning og musikalsk underholdning for medlemmer og indbudte gæster. På selve 125 års dagen, mandag den 8. februar 2010, afholdes der fra kl. 15-17 reception i AOF s nyindrettede lokaler i det gamle telefonhus. Indgang via porten ud mod H.P. Hansens Plads. Til receptionen indbyder vi gode venner og samarbejdspartnere til et par hyggelige timer. Skulle man have lyst til at give en gave, ønsker vi os ikke vin eller lignende, men gerne et kontant bidrag. Vi vil bl.a. bruge pengene til uddannelsesaktiviteter m.v. for medlemmerne, herunder unge mennesker der kunne tænke sig at deltage i den politiske udvikling i Slagelse Kommune. Finn Schou-Larsen Formand

Invitation til medlemmerne. Slagelse Partiforening Januar 2010 Socialdemokraterne i Slagelse har 125 års jubilæum i 2010. Dette fejres med en jubilæumsmiddag Lørdag, den 6. februar 2010 kl. 18.30 I Slagelsehallen, Parkvej 33, Slagelse, hvor Karsten Kupiec leverer musikken. Festmenu: Velkomstdrink Forret: Hvidvinsdampet laks pyntet m/rejer, kaviar, asparges og dressing, dertil kuvertbrød. Hovedret: Kalvesteg stegt som vildt med hvide/franske kartofler, tyttebær og waldorfsalat. Dessert: Hjemmebagt brownie med frisk frugt og vanillecreme Kaffe m/småkager Natmad: Ungarsk gullaschsuppe, dertil kuvertbrød Pris: Middag incl. drikkevarer under middagen, kaffe og natmad er pr. person kr. 125, idet partiforeningen giver tilskud. Tilmelding: Bindende tilmelding senest mandag den 25. januar 2010 kl. 12.00 til kasserer Tom Månsson på telefon 58527279 eller på mail t-j@maansson.org. Samtidig bedes beløbet kr. 125 pr. person indbetalt i Arbejdernes Landsbank reg. nr. 5356, kontonummer 0373349. Når betalingen er registreret fremsendes adgangsbillet(ter). Vi håber, at mange af jer vil være med til at fejre 125 års jubilæet, så tilmeld dig med det samme og som nævnt senest den 25. januar 2010 kl. 12.00