Elevhåndbog Udarbejdet 01-05-2018
Indholdsfortegnelse Velkommen til Odense Privatskole... 2 Kommunikation... 2 Eleverne har altid følgende i deres taske... 2 Når eleverne er syge... 3 Når eleven skal til læge, tandlæge eller lign.... 3 Hvis eleven vil søge om fri... 3 Fraværspolitik... 3 Når det ringer ind... 4 Når det ringer ud... 4 Voldspolitik og sprogbrug... 4 Mobbepolitik... 4 Mobiltelefoner... 5 Fødselsdage... 5 Bøn... 5 SFO... 5 Traditioner på Odense Privatskole... 5 Andre vigtige oplysninger... 5
Velkommen til Odense Privatskole Assalamu aleikum wa rahmatullahi wa barakatuhu Kære forældre, i denne elevhåndbog er der samlet informationer, som vi synes er nogle af de vigtigste at videregive til jer forældre og elever. Har i spørgsmål eller kommentarer er i velkommen til at kontakte skoleleder Yusuf Cevirici på tlf. 60701903, via ForældreIntra eller via mail yc@opskole.dk Kommunikation Lærerne yder en stor indsats hver eneste dag, både med forberedelser og undervisning for elevernes udvikling og derfor har de en travl hverdag. Har I som forældre behov for at tale med en lærer, bedes I derfor skrive til den pågældende via ForældreIntra og aftale en tid. Eleverne har altid følgende i deres taske Sund madpakke Vand og/eller mælk (alle andre drikkevarer er forbudt) o Der er mulighed for at bestille skolemælk via skolemælk.dk Minimum 3 spidsede blyanter Lineal og viskelæder Farveblyanter Bøger til fagene Bærbarcomputer som er opladt (gælder fra 3.kl.)
Når eleverne er syge Skal forældrene skrive i elevens kontaktbog via ForældreIntra, senest kl. 8.15 på dagen. Skolen skal have en besked for hver dag, eleven er fraværende. Når eleven skal til læge, tandlæge eller lign. Skal forældrene give besked om dette til klasselæreren, så snart tid og dato er kendt altså ikke først på selve dagen. Hvis eleven vil søge om fri Skal der rettes henvendelse til klasselæreren, hvis der er tale om 1 dag. Er der tale om mere end 1 dag, skal der rettes henvendelse til skoleleder Yusuf Cevirici. o Skolens klare holdning til fritagelse fra undervisning uden for skolens ferier er, at vi fraråder det. For at skolen giver tilladelsen til fri uden for skolens ferier, forudsættes det som en selvfølge: o at eleven på ansøgningstidspunktet er opdateret med undervisningen o at eleven ikke har for meget sygefravær/andet fravær o at den ansøgte periode ikke er sammenfaldende med planlagte prøver/eksaminer, særlige dage/emneuger og lejrskoler. Fraværspolitik Hvis en elev får en fravær på 8 %, vil forældrene blive kontaktet af klasselæren. Hvis en elev får en fravær på 10 %, vil forældrene blive kontaktet af skolelederen og der tales bl.a. om eleven skal gå klassen om.
Når det ringer ind Når timen starter, låser læreren døren efter ca. 2-3 min. (eller i det øjeblik undervisningen påbegyndes) og de elever, der møder herefter, skal på kontoret til næste time starter. Denne ordning er ikke for at straffe eleverne der kommer for sent, men: For at lære vores elever til at møde til rette tid For at opretholde god ro og orden i undervisningen For at undgå forstyrrelse af undervisningen Når det ringer ud Alle elever sendes ud i pauserne. Alle klasser SKAL være ude i alle pauser, dog må de spise inde de første 10 min i frokostpausen. Voldspolitik og sprogbrug Alle slags ukvemsord er forbudt på skolens område ukvemsord af grov karakter vil medføre bortvisning. Mobbepolitik Skolen tolererer ikke mobning på nogen måder og har en klar antimobbestrategi. At undgå mobning kræver en fælles indsats, derfor prioriteres det højt på skolen, at forældre, elever og ansatte bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning. Bliver man som forældre bekendt med, at der forekommer mobning på skolen, er det vigtigt, at man tager kontakt til skolens lærere (evt. klasselæreren), så problemets omfang kan afdækkes. Bliver man som elev på skolen udsat for mobning, eller bliver man bekendt med at en anden elev mobbes, er det vigtigt, at man gør opmærksom på dette. Det kan man gøre enten ved at fortælle om problemet til forældrene derhjemme eller ved at henvende sig direkte til skolens lærere.
Mobiltelefoner Eleverne skal aflevere deres mobiltelefoner ved skoledagens start (kl. 8.00) i mobilskabet. Mobiltelefoner udleveres, når skoledagen er slut (kl. 14.30). Mobiltelefoner må kun benyttes til undervisningsbrug, hvis læreren finder det nødvendigt. Fødselsdage Til de forældre der ønsker at markere barnets fødselsdag, gælder følgende: Barnet må tage et stk. frugt, en kage eller flødeboller med til at dele ud - alt andet vil blive afvist. Barnet får lov til at dele ud i de sidste 15 minutter af en lektion, som aftales med den ansvarlige lære/klasselærer. Vi læser Fødselsdags-Dua: Må Allah give os og vores familier en god og sund levetid på den rette vej. Må Han give os glæde og fred i denne verden og i den anden verden, Amen. Bøn Det er obligatorisk for elever fra 4. kl. og opefter at deltage i den daglige middagsbøn. Alle elever er med til fredagsbønnen dem der ikke kan bede, skal sidde bagerst og deltage i bønnen i form af at lytte det er en del af skemaet/undervisningen. Ønsker man ikke ens barn skal deltage i bøn, aftales det med skolelederen. SFO På Odense Privatskole er det obligatorisk for eleverne fra 0.-3. klasse at være tilmeldt i SFO - det er en del af skemaet. Traditioner på Odense Privatskole Vi fejrer Ramadanen og Offerfesten og holder fri den første Eid dag, når den rammer en hverdag. Andre vigtige oplysninger Det er forbudt for eleverne at forlade skolens område i skoletiden Eleverne må ikke have slik/chokolade/tyggegummi og andre lignende usunde ting med i skole