Lærervejledning Klima For Fremtiden bliv klimaambassadør Velkommen til Klima For Fremtiden bliv klimaambassadør. Indhold Indledning Før I går i gang Tværfaglighed og arbejdsform Faglig relevans og Fælles Mål Modul 1 - Unge og klimaet Modul 2 - Tilpasning Modul 3 - Reduktion Modul 4 - Vær ambassadør for klimaet Bilag: Transskription af tre videoklip. Klima For Fremtiden er et undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser om klimaforandringer og unges rolle i løsningen af de udfordringer, klimaforandringerne medfører. Materialets omdrejningspunkt er Børnenes Klimatopmøde eller Children s Climate Forum, hvor 165 unge fra 44 lande var samlet i København ugen inden COP 15 (2009) for at udarbejde et samlet opråb til politikerne fra verdens børn og unge og for at uddanne sig til klimaambassadører 1. Materialets hovedfokus er ikke de naturvidenskabelige forklaringer på klimaforandringerne og deres konsekvenser. Udgangspunktet er i stedet de unges egen mulighed for at deltage i debatten om og arbejdet for en mere klimavenlig verden. For at kunne deltage har eleverne imidlertid behov for baggrundsviden om klimaforandringerne, og her lægges vægten på den globalt set ulige ansvarsfordeling mellem i- og u-lande når det gælder ansvar for og konsekvenser af klimaforandringerne. U-landenes udfordringer behandles i modulet Tilpasning og Forandring, hvor fokus er klimaforandringernes konsekvenser, mens i-landenes udfordringer behandles i modulet Reduktion, hvor fokus er, hvordan CO 2 -udslippet kan nedbringes. 1 Topmødet var organiseret i samarbejde mellem UNICEF og Københavns Kommune, der også er ansvarlige for dette undervisningsmateriale.
Med afsæt i en mængde tekst- og videomateriale fra Børnenes Klimatopmøde bliver eleverne således introduceret til diskussionen om unges rolle i klimadebatten, til klimaforandringernes konsekvenser, til hvordan CO 2 -udslippet kan reduceres og til muligheden for selv at handle. Stort set al materialet er udarbejdet af unge journalistspirer fra Ørestad Gymnasium eller af deltagerne på topmødet selv, og det giver materialet en særlig karakter, fordi det ikke er professionelt formidlet, men har et ung-til-ung-perspektiv i stedet. Materialet er bygget op som en uddannelsespakke, hvor eleverne efter endt uddannelse kan kalde sig klimaambassadører. Målet med dette er, at give temaet og opgaverne mere mening, fordi eleverne kan se frem til at kunne deltage aktivt i kampen for et bedre klima gennem egne handlinger, ved at deltage i debatten eller gennemføre oplysende projekter. Tekst- og videomaterialet fra Børnenes Klimatopmøde bidrager ligeledes til identifikationen hos eleverne, idet de kommer til at møde en række jævnaldrende fra mange forskellige lande, der er bekymrede over klimaforandringerne og gerne vil være med til at løse udfordringen. Materialet består af fire moduler: Modul 1: Unge og klimaet. Introduktion til Børnenes Klimatopmøde. Hvad gik det ud på? Hvad er en klimaambassadør? Hvorfor skal børn og unge forholde sig til klimaudfordringen og deltage i at løse den? Modul 2: Tilpasning og forandring. Hvilke konsekvenser medfører klimaforandringerne og hvordan kan det blive nødvendigt at tilpasse sig herefter? Modulet fokuserer på udviklingslande. Modul 3: Reduktion. Hvor kommer den globale opvarmning fra og hvad kan vi gøre for at begrænse den? Modulet fokuserer på de industrialiserede lande. Modul 4: Vær ambassadør for klimaet. Hvordan kan jeg være med til at hjælpe klimaet og hvordan kan jeg få andre til også at gøre det?
Før I går i gang Materialet forudsætter et minimum af kendskab til klimaforandringerne og COP15. Hvis eleverne ikke har det i forvejen kan det være en god idé at give en kort introduktion til de mest centrale problemstillinger inden I begynder at arbejde med materialet. De primære begreber og begivenheder, som COP 15, er forklaret i materialet, men det kan være en god idé at indlede arbejdet med denne cd-rom/hjemmeside med en kort samtale i klassen om, hvad eleverne i forvejen ved om global opvarmning, klimaforandringer og hvad man gør for at løse problemet. Det kan iværksættes som fælles brainstorm, hvor underviseren samler stikord og sætninger om hvad eleverne allerede ved op på tavlen eller ved, at eleverne selv få fem minutter til at skrive alt, hvad der falder dem ind ned på papir, som til sidst samles sammen og hænges op i klassen. Gentag eventuelt denne øvelse, når I har afsluttet arbejdet med materialet, for at se, hvordan elevernes viden og associationer har udviklet sig. Det kan give eleverne indsigt i, hvordan de har flyttet sig videns- og holdningsmæssigt i forløbet. Relevant supplerende materiale Hvis du eller I har behov for mere eller grundigere viden om klimaforandringerne, for eksempel ud fra en mere naturvidenskabelig tilgang, så er her et par muligheder. Desuden linkes der undervejs i materialet til en række sider, som eleverne kan besøge for at få uddybet deres viden. Climate change and children, UNICEF-udgivelse, der beskriver, hvordan børn og unge påvirkes af klimaforandringerne http://www.unicef.org/publications/ index_42166.html Turen går til de varme lande, Politiken, en guide-bog til klimaforandringerne, der grundigt og levende gennemgår klimaforandringer, menneskers påvirkning og forskellige muligheder for at løse problemet. http://www.netpublikationer.dk/um/9398/ html/entire_publication.htm Klimaundervisning.dk. Website, der tilbyder en samlet oversigt over tilgængelige undervisningsmaterialer om klima, både bog- og netbaserede.
Tværfaglighed og arbejdsform Materialets overordnede formål er 1) at skabe debat om klimaudfordringen som samfundsproblem og forholdet mellem reduktion af vores udslip af drivhusgasser på den ene side og tilpasningen til et forandret klima på den anden samt 2) at give eleverne en fornemmelse for, hvordan individer og samfund kan bidrage til at løse klimaudfordringen. Der er derfor lagt op til, at man skal forholde sig til samfundsfaglige spørgsmål om inddragelse, ansvar og fordeling af goder og byrder i verden. De kilder, som materialet trækker på, veksler mellem at henvise til danske og engelske materialer, og samtidig omfatter materialet viden fra både det geografiske og det biologiske felt. Der er således rig mulighed for at arbejde tværfagligt med materialet, og eleverne vil deres selvstændige arbejde kunne trække på viden og evner fra flere forskellige fag. Opgaverne er ikke udformet fagspecifikt, men med det overordnede formål for øje, og det er derfor op til den enkelte lærer/lærergruppe at vægte materialet forskelligt alt efter hvilket fag, der er udgangspunktet. Materialet er i høj grad bygget op om, at eleverne udarbejder små præsentationer. Alt efter, hvilket fagligt fokus du ønsker at vægte, kan disse enten foregå på dansk eller engelsk eller veksle her imellem. Ud over at give et bredt overblik over de problematikker og debatter, som knytter sig til klimaudfordringerne er materialet altså lagt an på at træne formidlingen af det tilegnede stof både mundtligt og skriftligt. Der er også mulighed for at lægger vægt på andre mere kreative formidlingsformer som f.eks. plancher, Powerpoint-præsentationer, blogs eller wikis på nettet. Materialets arbejdsspørgsmål og skabeloner kan med fordel udbygges med lærerens egne, sådan at omfanget og karakteren af spørgsmålene passer til den valgte arbejds- og formidlingsform. Faglig relevans og Fælles Mål Klima For Fremtiden bliv klimaambassadør tilbyder muligheder inden for flere forskellige fag. I det følgende præsenteres kort relevansen for samfundsfag, geografi og engelsk med udklip fra
Fælles Mål. Dansk kan også være relevant at inddrage fordi indsamling og formidling af både skriftlig og mundtlig information er en central del af arbejdsformen i undervisningsmaterialet. Samfundsfag Materialet er velegnet til samfundsfag, fordi det præsenterer klimaproblemstillingen med udgangspunkt i de unges og det personlige ansvar. Der er god basis for diskussioner om ret og pligt i samfundet og for øget forståelse af samspillet mellem personligt ansvar, samfundets ansvar og det globale fællesskab. Udklip fra Fælles Mål: Betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø Betydning af forbruger- og producentadfærd Hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt Repr. vs deltagelsesdemokrati Internationale organisationer og aftaler Geografi Uligheden mellem det globale nord og det globale syd er særligt interessant ud fra en geografisk synsvinkel, fordi klimaforandringerne er med til at understrege, hvor væsentlige de geografiske forhold er for denne ressourcefordeling. Materialets eksempler og fortællinger fra lande mange steder i verden gør det meget anvendeligt i geografi-undervisningen. Samtidig er diskussionen om forbrug og miljø, som materialet bruger en del energi på, central i forståelsen af den måde vi udnytter vores ressourcer på.
Udklip fra Fælles Mål: Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande og sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene Forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og ud- nyttelse af naturgrundlag Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil Engelsk Meget af det tekst- og video-materiale, der bruges i dette undervisningsmateriale er unge fra hele verden, der taler engelsk med hinanden. Derfor er det helt oplagt at engelsk-faget er med i arbejdet med materialet enten selvstændigt eller i samspil med andre fag. Gennem de klimaengagerede unge kan eleverne møde mange forskellige accenter og engelsksprogede kulturer og øve sig i at bruge det engelske sprog til at behandle en international problemstilling. Udklip fra Fælles Mål: Anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel Forstå engelsk inden for forskellige genrer, og deltage i samtaler og diskussioner om ud- valgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner.
Modul 1 Unge og klimaet Undervisningsmaterialets første modul handler om at lære Børnenes Klimatopmøde at kende for på den måde at blive introduceret til, hvad børn og unges rolle i klimadebatten kan bestå i. Modulet bygger på forskellige typer af materialer, der beskriver Børnenes Klimatopmøde og klimaambassadørerne fra hele verden. Gennem arbejdet med materialet skal eleverne få forståelse for, hvad målet med Børnenes Klimatopmøde var, og reflektere over, hvordan de synes unge kan spille en rolle i klimadebatten. Samtidig møder eleverne formentlig en række ukendte begreber og synspunkter fra klimadebatten, som styrker deres forståelse og kan give anledning til gode snakke i klassen. Modul 1 er opdelt i tre øvelser: Se dokumentaren og mød deltagerne på Børnenes Klimatopmøde, Ung-til-ung: Avisreportager fra Urban og Vores verden, Vores fremtid: De unges anbefalinger til klimadebatten. Hver især præsenterer øvelserne forskelligt materiale fra Børnenes Klimatopmøde sammen med to-tre arbejdsspørgsmål til eleverne. Film- og avisudklippene (øvelse 1 og 2) giver forskellige indtryk af, hvordan Børnenes Klimatopmøde er forløbet, hvad det vil sige at være klimaambassadør, og hvad der optager de unge deltagere. Spørgsmålene er beregnet på at tjekke elevernes forståelse af materialet og indtryk af, hvilke klimaproblemstillinger, der fylder for de unge deltagere. I øvelse 3 præsenteres eleverne for den deklaration, der blev udarbejdet på Børnenes Klimatopmøde. Den kan være sværere at gå til, fordi mange af formuleringerne er kortfattede og generelle. Omvendt er den et godt afsæt for at diskutere i klassen, hvad der på globalt plan er vigtigt at gøre for at løse klimaudfordringen. Er anbefalingerne de rigtige? Hvordan svarer de til det, der blev vedtaget på COP15?
Det kan være en idé at vende tilbage til deklarationen, når I har arbejdet med de andre moduler (se vejledning til modul 4). Forløb: Arbejdet med dette modul kan bygges op som gruppearbejde om de tre dele, og de svar som grupperne når frem til, kan herefter deles med resten af klassen i opsummerende, lærestyrede fællessceancer efter hver del. Denne fremgangsmåde giver mulighed for løbende at afklare spørgsmål og vende argumenter, der opstår i grupperne. Hvis I vil starte debatten i klassen allerede her, kan det være en idé at lægge ekstra vægt på spørgsmålet: Hvad er en klimaambassadør? Hvorfor, hvis overhovedet, har vi brug for unge klimaambassadører? Det giver eleverne muligheden for at anvende den viden de har opnået om klimaudfordringen og unges rolle til at argumentere for, hvorfor handling er nødvendig og hvordan alle er nødt til at bidrage men ud fra deres eget synspunkt. I kan også vurdere, hvordan de unge klimaambassadører klarer sig i forhold til hinanden (i aviser eller videoklip). Hvem argumenterer godt for sin sag? Hvem er mest eller mindst troværdig? Hvem fremstår godt på skærmen? I kan udvide diskussionerne ved at bruge ekstra energi på de tilknyttede faktabokse om børns rettigheder og COP15. Faktabokse: Modulet indeholder to faktabokse, der præsenterer Børnekonventionen samt FN og COP15. Begge kan stå som selvstændig ekstra viden for eleverne eller kan udnyttes til at tage nogle gode diskussioner på klassen. For eksempel kan faktaboksen om FN og COP15 bruges til at diskutere, hvad verdens lande egentlig er blevet enige om. Hvad betyder det, når der står at landene anerkender eller bør? Er det klassens vurdering, at de voksne har været deres opgave voksen? Hvad kunne de have lært af de unges deklaration fra Børnenes Klimatopmøde? Hvorfor gik det galt?
Faktaboksen om børns rettigheder er oplagt til at udvide snakken om unge og klima. Hvorfor skal børn have særlige rettigheder? Hvordan påvirker klimaforandringerne børns vilkår rundt om i verden? Se også (unicef-materiale) IDE: Spørgsmålene på bordet! Lav et spørgsmålsbord eller en spørgsmålstavle, som eleverne løbende kan skrive spørgsmål, de gerne vil have svar på, op på. For eksempel på små post-its. Saml op på spørgsmålene til sidst i modulet og find ud af, hvordan I får svar på dem. Er der andre i klassen, der kender svaret? Er der et sted I kan undersøge det?
MODUL 2 Forandring og tilpasning Klimaforandringerne rammer verdens lande forskelligt. MODUL 2 handler om de forandringer i vores omgivelser og levevilkår, som den globale opvarmning kan medføre, og de krav om at tilpasse sig herefter, som vi kan komme til at stå over for. Formålet med dette modul er at give eleverne indsigt i de mange forskellige typer af konsekvenser den globale opvarmning kan få, og hvordan mennesker forskellige steder i verden må tilpasse sig forskelligt herefter. Det er vigtigt at vide, hvor alvorlige konsekvenser klimaforandringerne har for nogle lande, hvis eleverne skal forstå, hvorfor det er vigtigt at handle for at løse klimaudfordringen. Det er derfor også et vigtigt skridt på vejen mod at blive klimaambassadør. I dette modul er fokus især på u-landene, men det er en god idé at inddrage Danmark som modpol til de fattige lande. Når tørken og oversvømmelserne rammer i Afrika, hvad sker der så i Danmark? Hvorfor skal vi lade os påvirke af, at mennesker i andre lande får det svært, hvis det ikke rammer os? Sammenligningen er i mange situationer god til at få gang i diskussionen i klassen. Øvelse 1 - Typer af klimaforandringer Klimaforandringerne er mangeartede og svære at lave en udtømmende liste over. I materialet er opstillet en oversigt over forskellige kategorier af forandringer, som enten kan forventes at blive direkte konsekvenser af øget global opvarmning eller som i samspil med klimaændringer vil kræve, at befolkningen forskellige steder i verden tilpasser sig/ændrer deres levevis. Kategorierne er: Drikkevand og oversvømmelser, Ørken og tørke, Fødevarer og landbrug, Biodiversitet samt Befolkningstilvækst og urbanisering. De korte beskrivelser af de fem kategorier skal give et overblik over forskellige typer af klimaforandringer, som kan danne baggrund for øvelse 2: Undersøg et land, hvor det bliver tydeligt, hvordan forandringerne rammer verdens lande forskelligt. Til nogle beskrivelser er tilknyttet videoklip eller links, som forklarer kategorien yderligere. Hermed er det muligt enten at arbejde dybere med det
enkelte område eller blot give en bred overordnet referenceramme til brug i øvelse 2. For at tjekke elevernes forståelse af teksterne kan I arbejde med de tilhørende spørgsmål. Svarene kan findes i teksten, og I kan selvfølgelig supplere med egne spørgsmål. Del eleverne op i par eller i mindre grupper. Bed dem klikke sig igennem de fem kategorier og besvare følgende spørgsmål, som skrives op på tavlen: 1. 2. 3. Hvilke konsekvenser kan det få, at vandstanden i verdenshavene stiger? Hvordan påvirker klimaforandringerne dyrelivet? Hvilken betydning har det, at vi bliver flere og flere mennesker på jorden samtidig med, at klimaet forandrer sig? 4. Hvilken betydning får den globale opvarmning for produktionen af fødevarer: bliver det let- tere eller sværere at producere mad under global opvarmning? Svarene kan skrives ned på store post-its som grupperne bagefter placerer på tavlen under hvert af de fire spørgsmål eller de kan skrives som en del af en klima-blog eleverne opretter på internettet. De forskellige svar gennemgås af læreren og diskuteres på klassen. Øvelse 2 Undersøg et land Formålet med denne øvelse er at vise, hvordan klimaforandringerne rammer verdens lande forskelligt og at få eleverne til at reflektere over den viden, de har fået i øvelse 1. Hvor rammer de forskellige typer af klimaforandringer? Hvem er de mennesker, der rammes af konsekvenserne? Øvelsen er oplagt til mundtlige eller mere kreative præsentationer. I materialet er opstillet en liste med nogle af de lande, som var repræsenterede på Børnenes
Klimatopmøde. Listen kan med fordel udvides til at indeholde flere udviklede lande som USA eller Italien, så det bliver muligt at sammenligne betydningen for i- og u-lande. Eleverne skal vælge et land og finde ud af, hvad klimaforandringerne vil betyde netop der. De kan inddeles i mindre grupper eller par, som hver især skal forberede en kort præsentation af deres land. I videoklippene kan man se repræsentanterne på Børnenes Klimatopmøde forklare, hvordan de forventer/frygter at klimaforandringerne vil ramme deres hjemland. Herefter kan eleverne finde yderligere informationer om, hvilke konsekvenser klimaforandringerne kan få for landet og dets befolkning ved hjælp af de links, der er givet på siden. De indsamlede informationer sættes op i skabelonen, som ligger på siden. Skabelonerne kan printes ud og hænges op i klassen, vises på projektor som illustration til præsentationen eller bruges som basis for en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan landet bliver påvirket af klimaforandringerne. Præsentationerne eller ophængningen af lande-siderne i klassen kan afsluttes med en diskussion af forskellene mellem de forskellige lande samt sammenhængen mellem hvilke lande, der bidrager mest til klimaopvarmningen holdt overfor, hvilke lande der kommer til at lide mest under konsekvenserne (se også idé til fællesøvelse nedenfor). Her er det helt oplagt at diskutere, om vi i Danmark også kan mærke klimaforandringerne eller om vi bliver påvirket på andre måder, f.eks. gennem øgede flygtningestrømme. I kan også diskutere, hvordan vi kan blive nødt til at tilpasse os til et vildere klima. Hvad kan man gøre for at mindske konsekvenserne af tørke/oversvømmelser mm. Det er oplagt at inddrage aktuelle konsekvenser af klimaforandringerne (i skrivende stund for eksempel oversvømmelserne i Pakistan) for at gøre diskussionen nærværende. Links Wikipedia-oversigt over klimaforandringer i forskellige lande http://en.wikipedia.org/wiki/ Category%3AClimate_change_by_country
Læs her om klimaforandringernes konsekvenser for 59 udviklingslande. I scroll-down-menu- erne til højre på siden vælger man Climate change country briefings og herefter det land man ønsker at vide mere om. http://uk.oneworld.net/guides/climate-change/briefings Klimaforandringer i Danmark http://videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/klimaforandringer_i_ danmark_er_en_realitet IDE: Fællesøvelse på klassen hvem udleder mest? Giv hver elev en Post-It med et land, sådan at der i klassen er en bred fordeling af lande, både industrialiserede, lande in transition (dvs. på vej til at blive industrialiserede såsom Kina og Brasilien) og udviklingslande. Tegn en skala på tavlen fra 1 til 10, der repræsenterer mængden af CO2-udslip per indbygger. Bed eleverne om at placere deres lands Post-It ved det tal, de mener repræsenterer landets bidrag til/ansvar for den globale opvarmning. Lad dem bagefter undersøge på nettet, hvor stort udslip deres land har, og ryk rundt på sedlerne, så det passer. Gentag evt. øvelsen både per indbygger og som samlet udledning og overvej forskellene herimellem. Diskuter herefter placeringen af de forskellige lande. Hvordan er fordelingen mellem i- og u-lande og hvordan hænger det sammen med de konsekvenser klimaforandringerne har? Hvor ligger lande som USA og Kina, der har mange indbyggere og stor indflydelse på verdenspolitikken? Hvor ligger Danmark? Overvej også, hvordan skalaen ville se ud, hvis den skulle illustrere, hvem der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne det giver næsten det fuldstændig modsatte billede!
Find tallene for de fleste lande per indbygger her: http://en.wikipedia.org/wiki/list_of_ countries_by_carbon_dioxide_emissions_per_capita Og samlet udledning her: http://en.wikipedia.org/wiki/list_of_countries_by_carbon_dioxide_emissions
MODUL 3: REDUKTION (mitigation) casebaseret Formålet med tredje modul er at give eleverne overblik over, hvor udledningen af drivhusgasser kommer fra, og hvad man konkret kan gøre for at reducere den. For at kunne handle mere klimavenligt eller tænke i, hvordan klimaudfordringerne kan løses, er det naturligvis nødvendigt at kende til problemets kerne hvor kommer udslippet fra. Dette undervisningsmateriale skal ikke dybdegående forklare CO 2 -udledningen i alle dens facetter, men forsøger i stedet at give et overblik over hovedkilderne til vores CO 2 -udledning. Modulet er bygget op på samme måde som det foregående: Første øvelse er en kort skitsering af fire af de primære kilder til CO 2 -udledningen. Til at hjælpe forståelsen af teksterne har vi formuleret tre spørgsmål, som skal besvares. Med udgangspunkt heri består øvelse 2 af en række videoklip, som beskriver forskellige tiltag, som har til formål at reducere CO 2 -udslippet. Videoklippene og de mange links i modulet skal fungere som inspiration til, at eleverne enten kan udvikle deres egne idéer til, hvordan man kan reducere CO 2 eller til, at de kan søge efter konkrete tiltag som andre, enten virksomheder, organisationer eller privatpersoner har søsat. Tiltagene kan præsenteres på klassen eller fremstilles på plancher med billeder og forklarende tekst. Øvelse 1 Der er mange måder at gå til udfordringen med at reducere vores udslip af drivhusgasser. Og endnu flere idéer til, hvordan vi kan komme videre. Faktisk er spørgsmålet om reduktion af vores påvirkning af naturen efterhånden tilstedeværende i næsten alle samfunds- og produktionsmæssige spørgsmål. Den første øvelse skal give eleverne et overblik over de vigtigste områder for udslip og muligheder for reduktion. Til hver beskrivelse er tilknyttet videoklip eller links, som forklarer kategorien yderligere. Hermed er det muligt enten at arbejde dybere med det enkelte område eller blot give en bred overordnet referenceramme til brug i øvelse 2. Del eleverne op i par eller i mindre grupper. Bed dem klikke sig igennem de fire kategorier og bes-
vare følgende spørgsmål, som skrives op på tavlen: Hvordan er landbrug og fødevareproduktion med til at gøre den globale opvarmning værre? Hvordan kan man reducere CO2-udslippet ved transport? Hvordan kan almindelige personer, familier og virksomheder gøre deres CO2 -udslip mindre? Svarene skrives ned på post-its som grupperne bagefter placerer på tavlen under hvert af de fire spørgsmål eller på elevernes blogs. De forskellige svar gennemgås af læreren og diskuteres på klassen. Øvelse 2 Anden øvelse handler om at vise eleverne den mangfoldighed af muligheder vi har for at reducere vores udslip af CO 2. Øvelsen er vigtig for, at eleverne forstår at det er muligt, at løse klimaudfordringen, og at det kræver nye løsninger på en hel masse af livets områder. Øvelsen indeholder en masse inspiration til forskellige løsninger og klimavenlige tiltag, både i form af video-klip fra Børnenes Klimatopmøde og i form af forskellige links. Dem skal eleverne starte med at orientere sig i for at få fornemmelsen af, hvor mange forskellige steder, vi kan sætte ind. Derefter skal de udvælge ét konkret initiativ som de skal undersøge nærmere og præsentere for resten af klassen. Det er vigtigt, at læreren hjælper eleverne med at udvælge initiativer, så grupperne arbejder med noget forskelligt. Eleverne kan præsentere deres initiativ på mange forskellige måder, og det er oplagt, at de med billeder eller andet skal illustrere deres initiativ. For at hjælpe deres refleksioner over fordele og ulemper ved det valgte initiativ på vej, er der lagt op til, at eleverne skal svare på følgende spørgsmål som en del af arbejdet:
1. 2. 3. Hvordan hjælper det tiltag, I har valgt, til at der bliver mindre global opvarmning? Hvem er tiltaget rettet imod? Er det personer, virksomheder eller samfundet generelt? Overvej om der er nogen ulemper ved det tiltag i har valgt, fx at det er dyrt eller mindre godt end det, det prøver at erstatte? Præsentationerne bør følges op af en fællesdebat på klassen, hvor fordele og ulemper ved de omkostninger og gevinster, som er forbundet med tiltaget diskuteres. At reducere CO 2 -udslippet er en omstændig proces, som kan være både dyr og kræve at vi vænner os til en anderledes levevis men som også kan give os nye og bedre måder at indrette vores liv på og måske endda gøre at vi kan spare penge og ressourcer? Det er denne debat som præsentationerne kan kædes sammen med. IDE: Undersøg jeres CO 2 -aftryk / Carbon Footprint Hvis I vil gå mere i detaljer med at undersøge jeres eget CO 2 -aftryk, så kan I gå ind på hjemmesiden www.boernenesklimatopmoede.dk og finde undersiden Test Jer Selv. Her kan I finde opgaveark, der guider eleverne igennem at undersøge og diskutere deres eget CO 2 -aftryk inden for fire forskellige områder: Klima på menuen, Bæredygtig til skole, Hot tøj cool vask, og Jeres energislugere.
Modul 4: Vær ambassadør for klimaet I fjerde modul er fokus rettet mod elevernes egen mulighed for at handle og dermed bidrage på lokalt plan til at løse den globale klimaudfordring. Når eleverne har gennemført hele eller dele af modulet er de parate til at hjælpe klimaet i deres hverdag, og kan dermed kalde sig for klimaambassadører. Eleverne starter med øvelse 1. Her skal de finde frem til, hvordan forskellige organisationer sætter fokus på klimaet. Derefter skal de i øvelse 2 udarbejde deres egen handlingsplan og måske endda i øvelse 3 lave et større klimaprojekt (se eksempelliste i materialet). Det er vigtigt at arbejdet med handlingsplan og eventuel projektplanlægning kobles til reel udførelse af de planlagte aktiviteter. Arbejdet med modulet skal således afpasses til, hvor meget tid I har til at lave aktiviteter i undervisningen. Hvis I har meget lidt tid, kan I nøjes med at lave individuelle handlingsplaner, som eleverne kan udføre derhjemme (øvelse 2). Hvis I har meget tid, er der erfaringsmæssigt megen entusiasme at hente i at lade eleverne udføre projekter, hvor de skal kommunikere til de andre elever på skolen om klimaforandringerne (øvelse 3). I kan også erstatte det mere omfattende klimaprojekt med en øvelse, hvor eleverne skal komme med deres egne anbefalinger til den danske eller globale klimadebat. Øvelse 1. Klimakampagner: Hvad gør andre unge? Eleverne vælger og præsenterer en kampagne eller en organisation, som arbejder med klima. Formålet er at give et indblik i de mange forskellige måder at arbejde med problemstillingen på og inspirere til selv at udvikle idéer. Eksemplerne, der findes på uniteforclimate.org er udført af andre unge, og kan derfor være med til at øge interessen. Eleverne skal som en del af øvelsen forholde sig til, hvad organisationen gør for at hjælpe klimaet. De bliver bedt om at tage udgangspunkt i spørgsmålene:
1. 2. Hvad er kampagnen/organisationens navn? Hvad er formålet med kampagnen/organisationen? Hvad ønsker de at opnå eller sætte fokus på? 3. Hvordan forsøger kampagnen/organisationen at nå sit mål? Beskriv hvilke aktiviteter der er knyttet til kampagnen. Præsentationerne kan foregå mundtligt eller ved at eleverne skriver organisationen/kampagnen op på tavlen og derefter forklarer om mål og aktiviteter. Præsentationerne kan suppleres med følgende spørgsmål, som I diskuterer i klassen: Hvad er ligheder og forskelle mellem de organisationer/kampagner I har fundet? Mellem deres mål og budskaber? Mellem deres aktiviteter? Hvad synes I fungerer bedst til at sætte fokus på klimaproblemstillinger? Øvelse 2. Din egen handlingsplan Formålet med at udarbejde en handlingsplan er at omsætte noget af den viden, eleverne har tilegnet sig om klimaforandringerne til konkret handling. På den måde bliver det store globale problem til en konkret udfordring eleverne kan spille en rolle i at løse. Handlingsplanen er lagt an på at gælde for én måned. Denne tidsramme er overskuelig at forholde sig til, og kort nok til at eleverne efterfølgende kan samle op og se om de lykkedes hvorfor/hvorfor ikke? Herefter kan nye handlingsplaner udarbejdes, hvis det har fungeret godt. Tag gerne en snak med klassen inden arbejdet med handlingsplanerne om, hvad der er realistiske, men alligevel ambitiøse mål.
Arbejdet med handlingsplanerne er desuden et godt afsæt til at diskutere, hvordan klimaforandringerne kan komme til at betyde livsstilsændringer for indbyggere særligt i de industrialiserede lande. Hvad er eleverne parate til at give afkald på? Hvilke goder udleder særlig meget? Og hvilke CO2-neutrale aktiviteter kunne man måske bruge pengene fra en flyrejse, man har sparet væk, på? Øvelse 3. Lav et klimaprojekt Planlægningen og udførelsen af et projekt er en større opgave både for elever og lærere - og kræver god tid i undervisningen til at eleverne kan forberede sig og udføre aktiviteten. Materialet giver nogle rammer for arbejdet med et klimaprojekt, men det kan være en god idé at overveje, om der skal yderligere begrænsninger til fx kunne I arbejde kun med plakatkampagner eller nøjes med ét fælles projekt, som hele klassen deltager i at planlægge og udføre. Start med brainstorm på aktiviteter med udgangspunkt i idékataloget i materialerne, og skriv gode idéer op på tavlen. Snak især om, hvordan idéerne kunne tage form netop på jeres skole. Vælg herefter de bedste ud i fællesskab eller lad eleverne skrive sig på de forskellige aktiviteter eller lad grupperne vælge en aktivitet, som de skal planlægge. Herefter arbejder de med planlægningen ud fra det projektplanlægningsværktøj, der præsenteres i materialerne. Det er vigtigt, at læreren i denne proces løbende sparrer med grupperne for at kunne afstemme forventninger og sikre realistiske planer, så eleverne reelt har en mulighed for at føre projekterne ud i livet. Lav fx vejleder-sessioner med grupperne, hvor de én efter én har tid med læreren til at fremlægge deres planer, stille spørgsmål og blive hjulpet i den rigtige retning. Et konkret projekt for eleverne kunne også være at undersøge om skolen gør nok for klimaet. Isolering, elektricitet, oplysning, affaldssortering og meget andet kan blive genstand for elevernes kritiske undersøgelse. -
IDE: Hvad ville du gøre som Danmarks klimaambassadør? Hvis I ikke har ressourcerne til et større klimaprojekt, kan I også slutte af med en øvelse, hvor eleverne skal forestille sig, at de er Danmarks unge klimaambassadører enten på et globalt topmøde eller i dansk regi. De skal komme med anbefalinger til klimadebatten. Find inspiration i deklarationen fra Børnenes Klimatopmøde og lad eleverne skrive deres egne anbefalinger ned på karton. Bagefter kan I diskutere og prioritere i anbefalingerne hvilke er de vigtigste?
Bilag 1: Transskriptioner af tre centrale videoklip Til brug ved arbejde med klippene i engelskundervisningen Transskription af deklarationsoverrækkelse og Connie Hedegaards tale under Børnenes Klimatopmøde 164 kids have been working on this call to our governments. And I would like to invite on this stage the president of COP15, Connie Hedegaard to receive the children s very first declaration of 2009. We hope you will be sharing our ideas with your colleagues at the COP15. For our voices to be heard. And to help you with that we have some other material you can take with you. I m sure it s very heavy but it will help you to stop the cold. Good luck. Connie Hedegaard: Thank you very much. And also for the wishes of good luck. I tell you, we need it. I m looking forward very much to start reading the details of what you found out through these days. And I had the chance already to follow you on your changes because luckily there has been quite some media coverage and I agree very much with what we just heard you say just a few minutes ago when you said that the time for talk is over. Now we must fight the deal in Copenhagen and I think it is so good that young people from so many countries tell us, the politicians that the time to act is now. Actually I don t know if you re familiar with this but almost half of the world population is under 18 years. So??? that if we in the next two weeks do not manage to do what politicians are supposed to do, namely to live up to our responsibility, then I know who is going to pay the price.
Then when your generation is my age then the problems have only grown into a much more severe challenge that would to a very, very large extend impact your daily life. We already now know how climate change is not some distant future. It s here already. Many of you experience it in your own countries. I have had the chance over the recent few years to visit many countries deeply affected already by climate change. That is why I say that now is the time. We have severed that line. It is Copenhagen this December 2009. And it s so great if public people around the whole planet keep the pressure on their politicians. Tell them that they cannot leave Copenhagen empty handed two weeks from now because you, the citizens, the next generation expect us to deliver. Not only on the easy part but on all the evidence. We must reduce emissions, we must adapt to climate change, we must be much better at the disseminating the technology that are already there and to cooperate on the new technologies and we must get financial means to the negotiation table. I can promise you, that I will do my utmost to try to do whatever I can and what the Danish government can to secure an ambitious outcome in Copenhagen. But you know what, if we succeed, then there will still be plenty of work to do, because you when you come back home must inspire your families, your friends, your local community to act in a more responsible way in the future. The last thing I would like to say, is that I hope that during this last week you have had the same experience that I had personally. The more you know about this challenge, the more you feel like going back and do
something about it to take action. That is what the next two weeks in Copenhagen is all about. I thank you so much for your support. I m looking forward to read your good advice and I hope that two weeks from now, we can say yes, we did it, we changed from the period of talk into an era of action. Transskription af Grevinde Alexandras tale under åbningen af Børnenes Klimatopmøde I think the children s climate meeting in Copenhagen this week is very important because it assembles children from 44 different countries from around the world. Both developing, developed and underdeveloped countries where the children come together and share their problems and their issues. And I ve learned actually yesterday, when I walked around through the big hall here at the City Hall and spoke to some of the children about what there grandparents have told them, how the landscape in their countries was when they were children. And what struck me very much was for example in the Maldives where the grandparents were saying, they would lie on the beaches in their childhood, which is today lagoons, they are filled with water. So the climate has changed very much for them in that respect and on the other hand we have the same water problem but a completely different issue where countries are suffering severe droughts. People will go out into their bathrooms, turn their taps on and no water comes out. So climate change is affecting all of us in very different ways. We ve also got countries that are suffering from much warmer weather now. For example I just spoke to the girl
from Iceland here and she was saying that the weather in Iceland is remarkable warmer now, than when she was a child and then talking to other countries where it s much colder. So our whole global weather pattern is changing and I think we should bare in mind from this conference and remember and remind ourselves is that the children who are here, the future generation of tomorrow, they will be the adults of tomorrow and they are so much more aware in many ways of climate change than I think the adults of today are. And I think it would be very much a part of their lives, a part of their everyday lives, much more so than we realize at this stage. I think it and I hope very much that it will be integrated into their way of thinking, their way of living. That we pass this message on to future generations and we look after our planet now. I wish everyone a really good productive successful conference here. Transkription af interview med Martin Fluri Cradle to Cradle Thank you, Mark and Daniel. And right now we are in the studio with Martin Flury who works at the cradle to cradle project. And Martin, could you please briefly explain what the cradle to cradle project is. Yes. Traditionally when we talk about sustainability, we think that when we do it a little less bad, that s you know, that s protecting the environment. So you say, use your car a little less. These days use less CO2. Keep your mobile telephone a little longer, you know. That s the same as saying protect your child. Beat your child a little less often. 5
times a week instead of 10 times a week. That is not really any protection, it s still bad. You know, so what we say, we say it s time for a paradigm shift. It s time that we figure out, how can we do good, not less bad. And the way we do that, is that we create things to go, either all things that we consume, like food, like a lot of our textiles, like other things can go back into the biological sphere and become nutrients, so they can build soil. And the techno sphere like computers, like your video machine, your television is made so it can be taken apart and go into the techno sphere and become nutrients for new product. And then everything should be powered by sustainable energy sources. Then it s not a problem to consume because, you know, because everything we do create nutrients. So, I was thinking. This is a very interesting idea. Who came up with it and how? It was two guys called Michael Baungart, who is my boss today and William Mc- Donough, another person I worked closely with. They came up with the idea. And it was for the same reason. They d been working for 20 years with doing less bad. And they were tired of doing less bad. You know, so they said, how can we figure out a way to be good here. Like all other living systems, all they do is creating nutrients for new cycles, why aren t we as clever as the ants or the plants. Can t we do the same? So we are adding, on top of the biological cycle, we re adding a technical cycle also. And then everything we do, can become nutrients for new cycles. And then, Martin, what kind of statements are you making around the world? We have been working, since this was invented in 1990, we have been working on creating solutions within all different kind of areas to show, that this is not just a good idea, it s actually possible. So we have created everything from clothes to computers, to cars, to buildings, to whole cities according to these principles. So we have actually made
showcases, that this is possible and that s why today, we are working with a range of the biggest companies in the world like Philips, like Steelcase, like Herman Miller, Ford. You know, and they do it because it s a business case. It s smart to get your materials back. We re running out of materials. You know, so we have to get them back in cycles, so you are sure you can get new resources for new production at a stable price. So the prices doesn t go up and down. Especially up now, because we are getting less and less resources. And then, we heard about a whole suburb in Holland taking this principle to heart. How do you get so many people and such a big community to take such a big project like this on such a high level. So, there are two areas in Holland, so I am not sure which one of them, you talk about. But there is a whole new city we are building. Is that the one, Almere. Yeah. Where the people who are going to move in there, the people who are going to work there, the architects, the people building it, everybody have sat down together and said, what is special and unique about our city. What, how can we contribute to the bigger ecosystem. What s so All ecosystems are different. You can t just set fixed goals and say that s sustainable for cities all over the world. That is what we do today. You have to see how does this fix work into the environment that it is in. So we have developed principles and now we have a roadmap to develop this as a healthy city that contributes with more clean water to the environment. More fresh air, new business opportunities. And the same you can do with cities all over the world. You know, but there s a problem, you have to see what kind of culture is here. What our qualities, what is our business like. What is the surroundings, how can we support the surroundings and the bigger
ecosystem, that we are a part of. Yeah. So do you thing, that this could be a solution to perhaps other cities? This could be a solution everywhere. And that s the whole vision with cradle to cradle, that we have to create a world where nutrients become nutrients. Normally we say waste equals food. But there is no waste. Everything should be created so it can go into cycles. And we have showcased a lot during the last twenty years, that this is possible. It doesn t mean that it s all here. We have to invent and we have to reinvent the world. But it s a fun project and it is definitely a possible project. Ok. Well, thank you very much for coming. That is everything we have, now to the anchors.