1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

Relaterede dokumenter
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg 16-22, Langvad Bakker, Låsby - supplement til gældende grundvandsredegørelse

Grundvandsredegørelser i Skanderborg Kommune. Rikke Virring Sørensen, Geolog, Natur & Miljø

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Kommuneplantillæg nr. 27

Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 38 Erhvervsområde - Bårse

GRUNDVANDSREDEGØRELSE

Hjørring Kommuneplan 2016

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan for Holbæk Kommune

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Kommuneplantillæg nr. 13

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

Bevaringsværdige bygninger

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Kommuneplantillæg nr. 7

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Areal til tekniske anlæg. Landsplandirektiv for højspændingstation ved Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune. Planlægning og Byudvikling

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Rebild Kommunes høringssvar til forslag til råstofplan 2016 samt forslag til Miljøvurdering og miljørapport.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Transkript:

Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2 1.1 Hvornår laves en grundvandsredegørelse?...2 1.2 Grundvandsredegørelsens indhold...2 1.3 Lovgrundlag...3 2 Området og bagrund for ønsket om udvikling...3 3 Kommunens planlægningsmæssige behov...4 4 Alternative placeringsmuligheder i forhold til udvikling af området...5 5 Risiko for forurening af grundvandet...5 5.1 Hydrogeologisk vurdering...5 6 Konklusion...7

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? En grundvandsredegørelse er kommunens redegørelse for, at det er nødvendigt og sikkert at byudvikle i et område, som ellers burde friholdes for byudvikling af hensyn til grundvandet. I Skanderborg Kommune er ca. halvdelen af kommunes areal udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). OSD udpeges af staten, hvor grundvandet har regional betydning for den nuværende og fremtidige vandforsyning. Det er altså her vi i fremtiden skal hente vores drikkevand. Målet i Danmark er at beskytte grundvandet så det sikres, at den danske vandforsyning fortsat kan baseres på en grundvandsressource, som er så ren, at der som udgangspunkt alene kræves en simpel vandbehandling. Det er kommunens opgave at sikre en konkret målrettet indsats, hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig. Grundvandsredegørelsen er en konkret indsats i forhold til grundvandsbeskyttelse, der har til formål at sikre en helhedsorienteret kommuneplanlægningen. Sådan at nye byudviklingsområder placeres bedst muligt ud fra en samlet afvejning af interesser. 1.1 Hvornår laves en grundvandsredegørelse? Grundvandet skal beskyttes i OSD. For at sikre dette har Byrådet besluttet 1, at nye arealudlæg til byudvikling så vidt muligt skal undgås i OSD og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. Der er dog mulighed for at udvikle i OSD, hvis der er redegjort for, at der ikke er andre placeringsmuligheder, og at byudviklingen ikke udgør en væsentlig risiko for grundvandet. Skanderborg Kommune har som grundlag for Kommuneplan 16 udarbejdet en grundvandsredegørelse. I forbindelse med Kommuneplantillæg 16-05 for centerbyerne Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby er der i april 2018 udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse, som ved Kommuneplantillæggets endelige vedtagelse er blevet indarbejdet i den gældende grundvandsredegørelse fra marts 2015. Hvis Skanderborg Kommune ønsker at udlægge nye arealer til byudvikling indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD, skal der laves en supplerende grundvandsredegørelse. Hvis der udlægges nye erhvervsarealer i OSD skal der desuden redegøres til Staten, jf. bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. 1.2 Grundvandsredegørelsens indhold I grundvandsredegørelsen skal det godtgøres: 1 Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune vedtaget september 2017, retningslinje 8. https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/1178

At der for byen og herunder dens status i bymønstret er et planmæssigt behov At der ikke er alternative placeringsmuligheder i forhold til udviklingen af det pågældende område At byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. At der ved anden ændret arealanvendelse end til egentlig byudvikling, for eksempel biogasanlæg er et planmæssigt behov, og at evt. anlæg ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. 1.3 Lovgrundlag Denne redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinje 8 i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse 2017-2015. Rammeplanen har ophæng i Vandforsyningslovens 13c. Der kan ikke dispenseres fra Rammeplanens retningslinjer, hvilket betyder, at grundvandsredegørelsen er en forudsætning for kommuneplantillægget. Redegørelsen har desuden ophæng i Planlovens 11e stk. 1 nr. 4 og 6. 2 Området og bagrund for ønsket om udvikling Ejerne af ejendommen matr.nr. 16 o og 16 d, Hestehaven, Skanderborg Jorder, Christiansmindevej 1, 8600 Skanderborg ønsker ejendommen, der er på ca. 2,1 ha, kommuneog lokalplanlagt til erhvervsformål i form af liberalt erhverv. Matr. nr. 17 d og 16 o, Hestehaven. Arealet var i Kommuneplan 13 vist som perspektivareal for erhverv, men blev ikke videreført i Kommuneplan 16, da grundvandskortlægningen viste, at det ikke er egnet til virksomheder i grundvandsklasse 2, som kommunen havde behov for udlæg af arealer til. Endvidere var der bedre beliggende arealer i forhold til øvrige planlægningsmæssige hensyn - til grundvandsklasse 1-virksomheder ved Hvidkildevej mellem Stilling og Hørning.

Som det ses på ovenstående kort grænser ejendomme mod nord op til Christiansmindevej, mod øst til Låsbyvej, mod syd til Motorvej E45 og mod vest til rideskolen på Christiansmindevej. Terrænet på arealet falder mod syd ned mod motorvejen og Skanderborg By. Det stejleste fald er cirka midt på arealet i den vestlige del af området. Bebyggelse i op til 3 etager og i alt 8.000 m 2 på arealet, som bygherre ønsker, vil blive meget synligt både fra det nære landskab omkring motorvejen og Skanderborg By samt fra det større landskabsrum omkring Skanderborg Sø og dele af landskabsrummet omkring Mossø. Området vil ligge i omtrent samme terrænkote som Skanderborg Bakker, der er synligt fra en stor del af den sydlige del af kommunen fra Fårbjerg i den sydøstlige ende af Skanderborg sø, Ejer Bavnehøj og det højtliggende landskab omkring Danmarks højeste punkt, samt den østlige ende af Mossø. Der er således tale om et erhvervsområde, der vil få landskabelige fjernpåvirkninger i en stor del af den sydlige del af kommunen. De landskabelige virkninger kan mindskes dels ved lavere byggehøjde, krav om åben bebyggelse samt krav til materialevalg, belysning, skiltning m.v. 3 Kommunens planlægningsmæssige behov Som det fremgår af grundvandsredegørelsen fra 2015 ligger de typer virksomheder, der normalt har lokaliseret sig i kommunen, ofte inden for de potentielt grundvandstruende virksomheder, altså liste-2 virksomhederne. Derfor blev der også i forbindelse med Kommuneplan 16 udlagt mere areal til liste 2 virksomheder end til liste 1. Med Kommuneplan 16 er der udlagt ca. 80 ha nye erhvervsarealer mellem Hørning og Stilling- Gram fordelt med ca. 40 ha syd for E45 i forlængelse af Niels Bohrs Vej og ca. 40 ha nord for E45 i forlængelse af Ørstedsvej. Heraf ca. 15 ha til mindre grundvandstruende virksomheder liste 1. Erhvervsområderne omkring Skanderborg og Stilling-Gram er gennem den historiske udvikling og planlægning indrettet sådan, at erhvervsområderne som udgangspunkt ligger mod nord (nordøst og nordvest) mellem byen og jernbanen eller motorvejen. Erhvervsområderne omkring Hørning har historisk været lokaliseret langs landevejen mellem Skanderborg og Aarhus, mens de nyere udlæg ligger syd og sydvest for byen. Med erhvervsudlæggene i Kommuneplan 16 er der skabt både en funktionel og infrastrukturel sammenhæng mellem erhvervsområderne i Hørning og Skanderborg. Derfor vil erhvervsarealerne efter udbygning heller ikke opleves som hørende til enten Skanderborg eller Hørning, men vil opleves som et sammenhængende erhvervsområde, hvorfor de også bør ses i sammenhæng, når der vurderes på behov for nye arealudlæg.

Nedenstående tabel viser restrummeligheden til erhverv for Skanderborg og Hørning og anvendelsesmuligheder, jf. grundvandskortlægningen. By Erhvervsudlæg til mindre grundvandstruende virksomheder (liste 1) Skanderborg 8,6 ha 0 ha Hørning 15,9 ha 79,7 ha 24,5 ha 79,7 ha Erhvervsudlæg til potentielt grundvandstruende virksomheder (liste 2) Siden udarbejdelsen af grundvandsredegørelsen i 2015 er der brugt ca. 4 ha til liste 1 virksomheder. (kommuneplanramme 13.E.02) i Skanderborg-Hørning-aksen. Selv om skemaet viser en restrummelighed til liste 1-virksomheder på 24,5 ha er den reelt noget mindre, idet ejerne af de 4,6 ha, der ligger i Vrold Mose og er lokalplanlagte i 2011, endnu ikke har ønsket at realisere planen. Lokalplan 1080, vedtaget ultimo 2018, for erhvervsområdet ved Hvidkildevej med hhv. 14,9 ha til erhverv i grundvandsklasse 1 og 30 ha til grundvandsklasse 2 forventes byggemodnet nu og løbende realiseret. 4 Alternative placeringsmuligheder i forhold til udvikling af området Med Kommuneplan 16 og senere tillæg for byernes vækst er der arbejdet med byomdannelse, og byfortætning, hvilket giver mulighed for liberalt erhverv i Skanderborg Midtby, f.eks. i stueetager til boligbyggeri i flere etager. Endvidere arbejdes der også med omdannelse af arealer ved Skanderborg Station, hvor der også vil blive mulighed for liberalt erhverv. Disse arealer kan ikke opgøres så præcist, at de kan medtages i ovennævnte tabel, men de er af stor betydning for bylivet og investeringslysten i byen. 5 Risiko for forurening af grundvandet 5.1 Hydrogeologisk vurdering Området ligger inden for indvindingsoplandet til Fredensborgværket. Fredensborgværket er Skanderborg Forsynings primære vandværk og kildeplads, med en årlig indvinding på ca. 640.000 m 3 grundvand. Placeringen inden for Fredensborgværkets indvindingsopland betyder, at området har status som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Området ligger desuden delvis inden for det grundvandsdannende opland til Fredensborgværket, se figur 1. Statens grundvandskortlægning viser, at geologien i området består af sand og ler. Nærmeste boringer er en række jordvarmeboringer på Godthåbsvej ca. 350 meter syd for området. I

boringerne ses øverst 20 til 30 meter istidsaflejringer, hovedsagligt smeltevandsgrus og sand. Under istidsaflejringerne findes prækvartære glimmerler aflejringer, se figur 2. Figur 1 viser statens udpegninger fra grundvandskortlægningen. I Skanderborg området findes en række begrave dalstrukturer, som strækker sig dels i nordøstligretning og dels i sydvestlig retning. Begravede dale er typisk dannet under istiden og er i dag helt eller delvist fyldt op igen med sand, grus og ler fra istiden. Det betyder at istidsaflejringerne er betydelig tykkere, når man bevæger sig bort fra området, så figur 2. Figur 2 viser profil fra nord mod syd med hydrogeologien i området. Røde og brune farver er istidsaflejringer, hvor røde farver repræsentere sand, mens de brune farver repræsentere ler. Under istidsaflejringerne findes de prækvartære aflejringer. Den lyse blå er glimmerler, mens de mørke blå er palæogent ler (fed ler). Erhvervsområdet ønskes placeret under den gule pil.

Området, hvor erhvervsområdet ønsket etableret, er ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland, men området er placeret på flanken af en begravet dal. Geologien langs flankerne af begravede dale er kompleks, hvilket betyder, at der ikke er sammenhængende lerlag. Samlet set vurderes grundvandsressourcen, i de dele af området, som Staten har udpeget som grundvandsdannede opland til Fredensborgværket, at være dårligt beskyttet mod nedsivning af forurenende stoffer. 6 Konklusion Samlet set vurderes grundvandsressourcen, i de dele af området, som Staten har udpeget som grundvandsdannede opland til Fredensborgværket, at være dårligt beskyttet mod nedsivning af forurenende stoffer og der vurderes ikke for nuværende at mangle arealer til virksomheder i grundvandsklasse 1.