Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske at kalde en flash, som sidder oven på kameraet, for en hånd-flash. Men ordet håndflash er dog stadig det mest beskrivende jeg kan komme i tanke om, og for min årgang af fotografer, siger det, at der er tale om en lille flash man kan have i hånden i modsætning til de tunge studieflash som kræver stativ. Når man så bruger en håndflash væk fra kameraet, så bliver det pr. definition til en ekstern flash, og det kan naturligvis godt forvirre lidt. Kan man fx bruge en ekstern flash indendørs? Ja, det kan man godt. Og det er der efterhånden blevet mange gode grunde til at gøre noget mere. De små håndflash er blevet væsentligt kraftigere end for år tilbage, og med genopladelige batterier, med bedre og bedre ydeevne, er den lille transportable flash blevet et kvalificeret alternativ til de større, og langt dyrere løsninger. Godt nok er det blevet moderne med power-units, strømforsyninger, som gør det muligt at medbringe studieflashen on location. Men selvom det kan være spændende nok, og til tider uundværligt, er det stadig en mere besværlig, og langt dyrere, løsning end håndflash en. Min pointe er her, at håndflashen rummer store muligheder som gør den ganske alsidig, hvis bare man har fantasien med sig.
Hvad er så nyt i denne artikel? De to tidligere artikler omhandler dels, hvordan man får et blødt lys med håndflash, ved at bruge den indirekte, stadig siddende på kameraet, og dels hvordan man kan bruge flash en eksternt ved hjælp af trådløse transmittere. Nu er tiden så kommet til at kigge lidt på de kombinerede muligheder: Blødt lys med ekstern flash. Udstyret Forudsætningen for at kunne lege med i denne artikel er altså, at man råder over en form for trådløs transmitter, eller et meget langt udløserkabel. Et hurtigt kig på ebay fortæller mig, at der er mange af den slags løsninger på markedet, og nu findes der også trådløse TTL-løsninger. Markedet for disse transmittere forandrer sig løbende, så jeg vil ikke gå ind i en beskrivelse af de enkelte modeller. Har man læst mine tidligere artikler om emnet, ved man, at jeg altid arbejder manuelt. Der er altså, set fra mit synspunkt, intet kreativt argument for at vælge en transmitterløsning som kan overføre TTL. Er du derimod vant til, og tryg ved, at arbejde med TTL, ja så er det jo bare at vælge sådan en løsning. Der er gået mode i de små sæt med stativ, flashholder og paraply. Tidligere flikkede vi selv noget sammen for at kunne montere vores håndflash på et stativ, og sætte en paraply på, men det gode ved at noget bliver moderne, er, at så er der altid nogen der sætter det i produktion. Så i dag kan sådanne sæt købes mange steder, og det er en god lille investering
sammenlignet med alt det andet grej man hurtigt får samlet. For under tusind kroner kan man være godt kørende, og så mangler kun selve håndflashen, som man sikkert allerede har købt, og den trådløse trigger. Formålet med denne artikel er at vise eksempler på, hvad transmitterne kan bruges til, så lad os begynde med at kigge på sådan et sæt med stativ, flashholder og paraply. Toppen af et typisk standard studiestativ. Messingknoppen er en standard, og de fleste holdere til de mindre flash passer til denne kobling. Flashholderen monteret på stativet. Flashen er monteret i en skinne, og paraplyen er stukket gennem hullet i selve flashholderen, så flash og paraply følges ad, når flashen vippes op og ned eller drejes. Modtagerdelen af min transmitter hænger på stativet og flashkablet er monteret i flashen. Inden vi går i gang med at bruge sættet, vil jeg vise, hvorfor det ikke er helt ligegyldigt, hvordan man monterer flash og paraply i forhold til hinanden. Og det er heller ikke lige meget, hvilken vej paraplyen vender. Hele idéen med at bruge sådanne sæt er selvfølgelig primært at få flashen væk fra kameraet, så man kan lægge noget mere spændende lys, men paraplyen er jo med for at give et blødere lys. Definitionen på blødt lys er logisk nok det modsatte af hårdt lys, men hvad er det lige nøjagtigt der afgør, om lyset er hårdt eller blødt? Svaret er, at det er en sammenhæng mellem lyskildens areal i forhold motivet, herunder også afstanden til motivet. Jo større arealet af lyskilden er, jo sværere er det at lave skarpt afgrænsede skygger, og når skyggerne bliver mere diffuse, kalder vi det for blødt lys. Den samme lyskilde vil altså kunne levere både hårdt og blødt lys, kun afhængigt af, hvor langt den befinder sig fra motivet. Jo længere væk, jo mindre areal udgør den set fra motivets synspunkt. For at udnytte sin flash med paraply bedst muligt, skal man altså have den til at levere det størst mulige areal af lys, og her spiller flere faktorer ind: Paraplyens størrelse Flashens afstand til paraplyen Flashens spredning Flashens vinkel / hældning
Fire eksempler på montering med en given paraply. 1) Her er paraplyen skubbet for langt ind i holderen. Resultatet er, at flashen kun rammer en mindre del af den, og det som derved bliver lyskilden er et begrænset areal. 2) Paraplyen er trukket ud så den lige nøjagtigt kan monteres i holderen og spændes fast. Det udlyste areal er væsentligt større. Bemærk at flashen primært rammer den øverste del af paraplyen på dette sæt. 3) Flashen på billedet er en model, hvor selve flashhovedet både kan drejes opad, til siden og en anelse nedefter. Ved at vippe hovedet lidt nedefter centreres lyset lidt mere. Men... 4) Det største areal, og dermed det blødeste lys, opnås ved også at have flashens indbyggede vidvinkelforsats trukket ned foran flashen.
Og hvordan så i praksis? Her er en opstilling, hvor modellen står frit i lokalet. Afstanden til baggrunden afgør, hvor meget den bliver lyst op, så det er en smagssag. I eksemplet er afstanden ca 1,5 meter til en hvid væg, så den bliver automatisk mellemgrå. Jo tættere man er på baggrunden, jo lysere vil den blive, men til gengæld er der større risiko for at få skyggen af modellen med i billedet - igen en smagssag. En helt hvid baggrund vil kræve separat lys. Om paraplyen skal vende fremad (direkte) eller bagud (inddirekte) er også en smagssag. Bruges den inddirekte giver det en anelse blødere lys, men igen er det i virkeligheden et spørgsmål om, hvor tæt den står på modellen. Direkte paraply Resultat Inddirekte paraply Resultat. Skyggen ved næsen er en anelse blødere.
Den rette indstilling At få indstillet den rette kombination af lukkertid, blænde, ISO og flash kan virke kompliceret. Men når man først har forstået, hvad hver funktion gør, er det uhyre simpelt og kan gøres på et minut med få testskud, bare man bruger sit histogram og / eller sin highlight warning. Jeg stiller flashen på manuel, som altid, og vælger en styrke nogenlunde midt i flashens ydeevne. Da der ikke er noget forhåndenværende lys der skal tages højde for, bruger jeg en lukkertid omkring kameraets syncrotid, men gerne lidt langsommere, i dette tilfælde 1/200 sekund. Når man nu ved, at flashen og blænden hænger uløseligt sammen, kan man vælge blot at prøve sig frem ved at vælge en blænde midt i området, fx blænde 8, og skyde det første skud. Er det for mørkt, skruer man op for flashen, eller blænder op (lavere blændetal). Man kan også vælge at flytte flashen frem og tilbage, men gør man det, bliver lyset jo også hårdere eller blødere, som nævnt tidligere. I det viste eksempel valgte jeg fra starten blænde 5.6 på kameraet og tog et testskud. Da det var for lyst skruede jeg ned for flashen og tog et nyt testskud som blev lidt for mørkt. Så den endelige indstilling blev en styrke midt imellem de to skud. Jeg kigger på mit histogram og min highlight warning når jeg vurderer eksponeringen. Ligesom i de tidligere artikler, kører jeg altid lavest mulige ISO, når jeg bruger flash, med mindre jeg har et specielt behov for at kunne kombinere flash og forhåndenværende lys.
Endnu blødere lys med paraply Ønsker man endnu blødere lys med paraply, kan man vælge at bruge en væg, eller en skærm, som opblødning. Lyse vægge har man næsten altid til rådighed, så i dette eksempel rykker jeg opstillingen med flashen hen et sted, hvor jeg kan have en hvid væg på min højre side. Herved kommer væggen til at virke som opblødning for den flash jeg har stående til venstre for mig, og resultatet er et udmærket blødt lys. Hele opstillingen er rykket så vi får en hvid væg på højre side af kameraet. Resultatet er et blødt lys uden hårde og lukkede skygger. En enkelt flash med paraply kan være redningen, når man endelig finder et spændende sted i en rå kælder, eller en gammel bygning, og der ikke lige er noget andet lys til rådighed.
Lysindfald Mange af de billeder jeg laver med modeller, bliver taget i forladte ejendomme, eller i lokaler som ikke nødvendigvis ligger lige ud til den lyse natur. Når solen skinner er det som regel ikke noget problem, fordi det stærke lys udefra når alligevel ind i bygningen, og med lysstærke objektiver og stativ, eller en dørkarm som støtte, kan man opnå mange gode resultater med stemningsfuldt lys. Her er udelukkende brugt det lys som kom fra vinduer 20 meter væk, i et andet rum! Men som det ses af exif-data skal man ikke være bange for at gå langt ned i både lukkertid og blænde. At gå op i ISO i stedet ville være at modarbejde hele idéen. Det første man sorterer fra, når man går op i ISO, er tegningen / detaljerne i skyggeområderne. Så når man netop arbejder med mørke stemninger, bør man bruge lavest mulig ISO. Problemet opstår først, når solen er væk udenfor, og det overskyede vejr slet ikke kan præstere nok lys til at det når ind i bygningerne. Her har man brug for kunstigt lys som er nemt at transportere, og som ikke kræver strømforsyning med kabler eller generator.
Det er indlysende ( ), at de kraftigste flash giver mest lys. Men i stedet for blot at fokusere på, hvilken blænde man så kan bruge, er det en god idé at spørge sig selv, hvilke muligheder det ekstra lys ellers kan give. En af fordelene ved den ekstra styrke er, at ekstra styrke = mere reflektion fra andre flader. I min første artikel beskriver jeg, hvor nemt det er at lave blødt lys, når flash en skydes ind i en væg ved siden af kameraet, men med kraftigere flash kan man vælge at anbringe flash en længere væk fra den reflekterende flade. Dermed oplyser flash en et meget større areal, og da det reflekterende lys kommer til at fungere som en softboks, vil det større areal altså resultere i et blødere lys. For at bruge min flash inddirekte, men uden at have den siddende på kameraet, bruger jeg samme opsætning som med paraplyen - bare uden paraplyen. I stedet lader jeg flashen pege ind i en væg, og selv på blot en meters afstand, vil arealet af lyspletten blive større end paraplyen. Allerede tæt på væggen udlyser flashen, med vidvinkelforsats, et større område end paraplyen. Men......rykkes den blot en meter ud fra væggen, bliver arealet flere gange større.
Forskellen på det udvidede areal af lyskilden er ganske betragtelig. Her er billederne som blev taget med de to forskellige placeringer af flashen, sammen med et udsnit. Bemærk forskellen på skyggerne i modellens ansigt. Lille spot Stor spot
Men vi er slet ikke færdige... Lyset kan nemlig blive endnu blødere ved at bruge et passende hvidt hjørne i lokalet. Flashen anbringes, så den lyser pænt opad i hjørnet, og er du i tvivl om, hvor meget den rammer, kan du tage et billede af opstillingen på en lille blænde (højt blændetal). Et lys som det du får ud af denne placering vil kræve en meget stor softboks i et studie, så ser man bort fra den lavere lysmængde, er det et eksempel på, hvordan du får mest muligt ud af din håndflash. Nu placerer jeg modellen så hun får det reflekterende lys skråt ind fra siden, og samtidg beder jeg hende om at abstrahere fra, hvor beskidt der er...
Resultatet er igen et lys som ville kræve en meget stor softboks i et studie. Bemærk også, at lyset virker meget mere jævnt på både modellen og baggrunden Tæt på kan man se, at der ikke er skarpt afgrænsede skygger nogen steder. Et lille tip til sidst... Er man i besiddelse af en flash af topmodellerne fra det mærke man bruger, er der en god chance for, at den er blevet leveret med tilhørende fod. Med sådan en kan man placere flashen stående mange steder, fx på borde eller i vindueskarme. Med en trådløs transmitter kan den altså bruges inddirekte, ligesom med stativet, hvis bare man kigger sig omkring. Stiller man flashen på et bord, hvor den kan pege op i et hjørne, vil den kunne lyse et mindre lokale op med blødt lys. Held og lykke :-) Model: Louise, Tekst og fotos: Kent Bovin- 2009 Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.